Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 16 Videnskonstruktion skaber altså rammer for magtudøvelsen, da ”skabelse af viden er med til at sætte den politiske dagsorden, og er altså både en forudsætning for magtudøvelse og et led i den” (Vallgårda 2003a:12). 2.3 Magt og frihed Magtrelationer indebærer to faktorer, nemlig at den magten udøves på er anerkendt som handlende subjekt, og at der i magtrelationen åbner sig et mulighedsfelt af reaktioner, virkninger og indfald. Foucault undersøger derfor ikke magten og dens anvendelser ud fra en teori om lydighed og legitimeringsformer men ud fra frihed og omdannelsesevne, som ethvert magtspil indebærer. ”Denne form for styring kan kun udøves på frie individer med henblik på at forme eller sikre deres handlingsudfoldelse” (Dean 1999:11). Hermed gøres det tydeligt, at magt kun foregår, hvor der er frihed, dvs. hvor der er mulighed for at handle, som man selv ønsker. Denne frihed kan eksemplificeres vha. det tidligere omtale projekt ”Kost og Motion på Recept”, hvori patienter med livsstilssygdomme tilbydes en henvisning til bl.a. fysisk træning hos en fysioterapeut. Friheden for den enkelte ligger i, hvorvidt vedkommende vælger at benytte sig af tilbuddet eller ej. Såfremt patienten modsætter sig anbefalingen og fravælger træningen, så ophører sundhedsvæsenets tilbud ikke. Patienten fratages altså ikke retten til at fortsætte med fx medicinsk behandling eller til at modtage andre offentlige ydelser. Denne frihed skal iflg. Foucault ikke forstås således, at individerne kan gøre hvad som helst, men at der ikke findes magt uden modstand. Mellemmenneskelige relationer indbefatter altid et spil, og der er dermed noget uforudsigeligt over magt. Et samspil mellem professionel og patient indebærer derfor en form for strategi, hvor man forsøger at forudgribe, hvad den anden gør. 2.4 Magtudøvelse i relationen mellem sundhedsmedarbejder og patient Governmentality indebærer som nævnt et forsøg på rationelt at forme menneskelig adfærd (Dean 1999:310). Magtudøvelse går således ud på at få andre til at vælge at handle ander- ledes, end de ellers ville have gjort ved at forme deres handlemuligheder. Foucault mener, at den moderne velfærdsstats styringsmåde kan betragtes som udtryk for governmentality, idet den påtager sig at sikre og udvikle hver enkelt borgers sikkerhed, velfærd og sundhed. Ved at påtage sig denne opgave får velfærdsstaten mulighed for at intervenere i individernes liv, samtidig med at dens legitimitet bekræftes. Governmentality i staten indebærer, at styringen udøves af agenter, som befinder sig ude i samfundet og ikke kun i toppen af statsapparatet (Dean 1999:14). Denne form for statslig styring er som et led i strukturreformen indenfor
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 17 sundhedsfremmeområdet lagt ud i kommunernes institutioner og dermed videre ud til den enkelte medarbejder heri. Hermed betragtes magt ikke kun som et strukturelt fænomen men som noget, der udøves i lokale og konkrete arkitektoniske forhold og i sociale situationer mellem mennesker. Det, der er interessant ved Foucaults tænkning, er ikke magtudøvelsen i sig selv, men hvordan de involveredes roller har betydning for hvilke egenskaber og selvforståelser, magtudøvelse kan afstedkomme hos de styrede. ”For at en given magtudøvelse skal lykkes, behøver de styrede ikke nødvendigvis at dele de styrendes mål, men den pågældende adfærd skal gøres meningsfuld for dem” (Vallgårda 2003:124). I forhold til eksemplet omkring ”Kost og Motion på Recept” kunne man forestille sig en patient med type II diabetes, som måske ikke ønskede at deltage i fysisk træning, hvis formålet hermed udelukkende var at opnå pænere blodværdier og som følge deraf en sænkning af medicindosering. Kunne man derimod i samarbejde få opstillet et mål, der gav mening for patienten, eksempelvis at han ved at træne kunne opnå fysik til selv at gå ned i supermarkedet og handle, eller at han kunne opfylde sit barnebarns ønske om at spille fodbold i parken, så ville forudsætningen for fastholdelse af motivationen sandsynligvis være større. Og den sundhedsmæssige gevinst, som er den politiske og dermed systemrepræsentantens overordnede målsætning, ville samtidig blive opfyldt. Magten er iflg. Foucault altid relationel, men den behøver ikke nødvendigvis at være asymmetrisk 17 . Dette betyder, at magt ikke kan betragtes som noget, der besiddes, men noget der udøves i relationer. Det er altså en måde ”nogle handler på nogle andre” og dermed ikke en simpel relation mellem grupper eller individer men noget allestedsnærværende og dyna- misk. I rehabiliteringssammenhæng vil sundhedsmedarbejderen ofte forsøge at motivere patienten til at gøre en indsats for egen sundhed bl.a. ved at udføre mere fysisk aktivitet, hvorfor relationen kan siges at bære præg af et magtforhold. Magten kan dog i denne optik ikke betragtes som en dominans, den professionelle udøver over patienten, men den er derimod et udtryk for, hvordan de positionerer sig i forhold til hinanden. At studere magt er altså at studere relationer mellem mennesker og ikke mindst, hvordan disse relationer fungerer. 17 Der vil dog i mødet mellem en sundhedsarbejder og en patient ofte være en vis grad af asymmetri, da parterne udover at repræsentere forskellige systemer også indgår i forskellige livsformer, hvilket uddybes længere fremme i teoriafsnittet.
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 15: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?