Zhuan Falun

lotusstilling og mediterede. Hvis man havde spist noget af dette, ville det give en
vældig stærk og irriterende lugt som ville genere meditationen, hindre andre i at gå
ind i stilhed og alvorligt forstyrre deres kultivering. Derfor kom denne regel om at al
sådan mad blev anset at være hun og var forbudt. Mange væsner kultiveres frem i den
menneskelige krop, og de frastødes af sådanne urene og stærke lugte. Løg, ingefær og
hvidløg kan også stimulere ens begær. Hvis man spiser for meget af dette, kan man
blive afhængig, og derfor blev det anset for at være hun.
Før i tiden var der mange munke som, efter at have nået vældigt høje niveauer
i kultivering og kommet ind i tilstanden Åben Gong eller Halvt Åben Gong, forstod at
disse regler ikke egentlig betød så meget i kultiveringsprocessen. Hvis bindingen
opgives, har det materielle i sig selv ingen effekt. Det som virkelig forstyrrer en
person, er fastholdninger. Derfor har oplyste munke gennem historien forstået at det at
spise kød ikke er noget afgørende spørgsmål. Det afgørende spørgsmål er om
bindingen kan opgives. Hvis man ikke har noget fastholdninger, er det i orden at spise
omtrent hvad som helst for at fylde maven. Eftersom munke i templer har kultiveret
på denne specielle måde, er der mange som er blevet vant til dette. Følgelig er det
ikke længere kun et spørgsmål om en enkel regel, men det er blevet en forskrift i
templerne at man ikke kan spise kød overhovedet. Folk er dermed blevet vant til
denne måde at kultivere på. Lad os tale om munken Jigong2 som blev kendt gennem
litterære værker. Munke skal ikke spise kød, men han spiste kød og blev derfor kendt.
Faktisk blev han udvist fra Lingyin-templet, og naturligvis blev madforsyning hans
primære problem fordi hans overlevelse stod på spil. For at fylde maven spiste han
hvad som helst der var tilgængeligt. Det havde ingen betydning så længe han bare
ville fylde maven og var uden binding til nogle speciel type mad. På det niveau i
kultiveringen forstod han dette princip. Faktisk spiste Jigong kød kun ved en eller to
anledninger. Efter at have hørt om en munk som spiste kød, blev forfattere oprømte.
Jo mer chokerende et emne er, desto mer interesserede bliver læserne. Litterære
værker er baseret på livets virkelighed, men går som regel hinsides virkeligheden.
Derfor blev han berømt. Hvis fastholdningen virkelig er sluppet, har det faktisk
ingenting at sige hvad man spiser for at fylde maven.
I Sydøst-Asien eller i de sydlige regioner i Kina, sådan som Guangdong og
Guangxi, 3 er der en del lægfolk som ikke taler om at kultivere Buddha, som om det
lyder altfor gammeldags. De siger at de spiser buddhistisk mad eller at de er vegetarer,
noget som antyder at det at være vegetarer er at kultivere Buddha. De tager
spørgsmålet om at kultivere Buddha som noget så simpelt. Hvordan kan det at være
vegetar være det samme som at kultivere Buddha? Alle ved at det at spise kød bare er
een slags fastholdning og begær, bare een fastholdning. Er man vegetar, har man blot
sluppet denne ene fastholdning. Man må fremdeles opgive jalousi,
konkurrencementalitet, iver, oprømthed, praleri og forskellige andre fastholdninger.
Der er utallige menneskelige fastholdninger. Kun ved at slippe alle bindinger og
begær kan man fuldende sin kultivering. Hvordan kan man kultivere til Buddha blot
ved at opgive denne ene fastholdning til at spise kød? Sådanne udtalelser er fejlagtige.
Vedrørende spørgsmålet om mad bør man, bortset fra at spise kød, heller ikke
blive fastlåst ved andre typer mad. Det samme gælder også for andre ting. Nogle siger
at de kun kan lide at spise en speciel slags mad, hvilket også er et begær. Udøvere
som har nået et vist kultiveringsniveau, har ikkedenne fastholdning. Selvfølgelig
bliver vor Fa undervist på et vældig højt niveau og det gøres med kombinationen af Fa
140