Zhuan Falun

du kalde det at øve qigong? Nogle laver den stående øvelse med benene skælvende af
træthed, men alligevel er deres sind ikke stille, og de tænker: ”Nu for tiden er alt så
dyrt og priserne stiger, arbejdspladsen kan ikke betale min løn. Hvorfor kan jeg ikke
udvikle overnaturlige evner? Når jeg har udviklet overnaturlige evner, vil jeg også
blive qigong-mester og tjene en formue. Jeg kunne tage imod patienter og tjene
penge.” Når han ser at andre har udviklet overnaturlige evner, bliver han endnu mere
stresset. Han søger overnaturlige evner, stræber efter det himmelske øje og efter
evnen til at helbrede sygdomme. Tænk på det alle sammen hvor langt dette er fra
Zhen-Shan-Ren, universets egenskab! Det går fuldstændig i modsat retning. Alvorlig
talt, denne person øver en ond og syndig metode! Men han gør det ubevidst. Desto
mer han tænker på denne måde, desto værre bliver hans sind og de tanker han sender
ud. Et sådant menneske har ikke fået Fa og ved ikke at man skal værdsætte de. Han
tror at han kan udvikle gong gennem øvelsesteknikker, og at han kan få alt hvad han
ønsker ved at stræbe. Han tror det er sådan.
Det er på grund af dårlige intentioner at man kan lokke noget dårligt til
sig. Et dyr kan se dette og tænker: ”Dette menneske vil tjene en formue på qigong. En
anden vil blive berømt og få overnaturlige evner. Du milde, hans krop er sandelig ikke
dårlig og har vældig gode sager. Men hans sind er virkelig dårligt, og han søger efter
overnaturlige evner! Han har måske en mester, men jeg er ikke bange, selv om han
har en mester.” Dyret ved at en mester fra en ortodoks kultiveringsskole ikke vil give
ham overnaturlige evner når mesteren ser at han stræber. Jo mer han begærer det,
desto mindre vil mesteren give ham det. Det er netop begæret som må opgives. Jo
mere han tænker på denne måde, desto færre overnaturlige evner får han, og desto
mindre vil han blive oplyst til dette. Jo mere han jager efter dem, desto dårligere
bliver hans sind. Til slut ser mesteren at denne person er håbløs, forlader ham med et
suk og kommer ikke længere til at tage vare på ham. En del som ikke har en mester,
bliver antageligt taget hånd om af en forbipasserende mester, eftersom der findes en
mængde oplyste i forskellige dimensioner. En oplyst kikker på dette menneske og
følger ham en dag. Den oplyste vil forlade ham når han ser at han er håbløs. Næste
dag kommer måske en anden stor oplyst forbi, som også forlader ham efter at have set
at han ikke er god.
Dyret ved at uanset om han har en mester eller en forbipasserende
mester, vil hans mester ikke give ham det han søger. Fordi dyr ikke kan se
dimensionerne hvor de store oplyste er, er de ikke bange, og de udnytter smuthullet.
Der er et princip i vort univers at hvad man end vil have eller stræber efter, kan ingen
under almindelige omstændigheder gribe ind. Dyret udnytter smuthullet. ”Han vil
have noget, jeg giver ham det. Er det forkert at jeg hjælper ham?” Dyret giver ham det.
I begyndelsen vover dyret ikke at besætte ham og vil først give ham en smule energi
som en prøve. En dag vil personen pludselig opdage at han har den energi som han
har søgt efter, og han kan også behandle sygdomme. Dyret mærker at det virker og
bruger det som en indledning: ”Siden han vil have det, vil jeg knytte mig til hans krop.
På den måde kan jeg give ham mere, og jeg kan let gøre det. Vil han ikke have det
himmelske øje? Nu vil jeg give ham alt.” Dyret vil da besætte ham.
Mens denne person er fyldt af sådanne stræbende tanker, åbner hans
himmelske øje sig, og han kan også frigive energi med nogle ubetydelige
overnaturlige evner. Han bliver vældig oprømt og tror at han ved sin praksis endelig
har opnået det han har stræbt efter. Faktisk har han ikke opnået noget ved sin praksis.
64