Zhuan Falun

større indsats, desto mere får man tilbage. I den absolutte lighed som blev praktiseret
tidligere, blev det påstået at alle bliver født lige, og at det er livet efter fødslen som
forandrer et menneske. Jeg finder denne udtalelse altfor kategorisk. Når noget bliver
ekstremt, bliver det fejlagtigt. Hvorfor skal nogle blive født som mænd og andre som
kvinder? Hvorfor ser de ikke ens ud? Mennesker bliver ikke født ens eftersom nogle
bliver født syge eller vanskabte. Fra høje niveauer kan vi se at et menneskes hele liv
findes der i en anden dimension. Hvordan kan de være ens? Alle ønsker at være ens.
Hvordan kan de være ens hvis noget ikke indgår i deres liv? Mennesker er ikke ens.
Folk i vestlige lande har til sammenligning en mere udadvendt personlighed.
Man kan se når de er glade eller vrede. Dette har sine fordele, men det har også sine
ulemper, og kan resultere i manglende tolerance og selvbeherskelse. Fordi de to
personligheder har forskellig indstilling, bliver der forskellige konsekvenser når de
gør ting og sager. Hvis en kineser får ros af chefen eller får nogle fordele, føler andre
sig ilde til mode. Hvis han får en ekstra bonus, lægger han det i lommen i al
hemmelighed uden at lade andre få at vide om det. Nu til dags er det vanskeligt at
være et forbillede for andre. ”Du er en mønsterarbejder. Du kan gøre det. Du bør
komme på job tidligt om morgenen og gå hjem sent om aftenen. Du kan gøre alt dette
arbejde så godt. Det kan vi ikke.” Kommentarerne kan være kyniske eller sarkastiske,
og derfor er det ikke let at være et godt menneske.
Hvis dette sker i andre lande, er det helt anderledes. Hvis chefen ser at en medarbejder
gør et godt stykke arbejde, giver han ham måske bonus. Medarbejderen skulle med
glæde tælle sedlerne foran andre: ”Oj, chefen gav mig så mange penge i dag.” Han
kan med glæde fortælle det til andre uden at det får konsekvenser. Hvis nogen i Kina
får en ekstra bonus, vil chefen til og med bede denne person om at gemme pengene og
ikke lade andre få at vide om det. I vestlige lande vil et barn, hvis det får alt rigtigt på
en prøve, løbe hjem, være glad og råbe: ”Jeg fik hundrede points i dag! Jeg har fået
hundrede points!” Barnet vil løbe hele vej hjem fra skolen. En nabo vil åbne døren og
sige: ”Hej Tom, godt gjort, flink dreng.” En anden nabo åbner måske vinduet: ”Hej
Jack, godt gjort. Sikke dygtig du er.” Det er en katastrofe hvis dette sker i Kina. ”Jeg
fik hundrede points på prøven, jeg fik hundrede points på prøven.” Barnet løber hjem
fra skolen. Endnu før han åbner døren, begynder en nabo at skælde ud inde i sit
hus: ”Hvad er der så godt med at få hundrede points? Pral! Hvem har ikke fået
hundrede points?” De to holdninger giver forskellige udfald. Det kan lede til jalousi,
for hvis nogle gør det godt, i stedet for at glæde sig med ham eller hende, føler de sig
ilde til mode. Dette problem kan dukke op.
Den absolutte lighed som blev praktiseret for nogle få år siden, har forvirret
menneskers tanker og værdier. Lad mig give jer et konkret eksempel. På
arbejdspladsen føler en person måske at andre ikke er lige dygtige som ham. Hvad
han end gør, gør han godt, og han synes det er bemærkelsesværdigt. Han tænker ved
sig selv: ”Jeg er kvalificeret til at blive fabriksdirektør eller chef, jeg kan til og med
klare en endnu højere position. Jeg tror til og med at jeg kan blive statsminister.”
Chefen siger måske også at han er virkelig dygtig og kan udrette hvad som helst.
Medarbejderne siger måske også at han er virkelig dygtig og talentfuld. Alligevel kan
der være en anden person i samme arbejdsgruppe eller en som deler kontor med ham,
som virkelig ikke gør noget godt og ikke klarer noget som helst. Alligevel bliver
denne inkompetente person en dag forfremmet i stedet for ham og bliver til og med
hans chef. Han er oprørt, føler sig jaloux og uretfærdig behandlet, og klager til
143