30.07.2013 Views

SMERTESKOLE - Sundhedsstyrelsen

SMERTESKOLE - Sundhedsstyrelsen

SMERTESKOLE - Sundhedsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

eller samfundsøkonomiske incitamenter for, at Tværfagligt Smertecenter opretholder Smerteskolen

i behandlingen af patienter med kroniske non-maligne smerter.

Resultatet af det kliniske randomiserede forsøg indeholdt i den medicinske teknologivurdering viser,

at den opnåede effekt af basisbehandlingen på patienternes selvvurderede helbredsrelaterede livskvalitet

fastholdes i min. 6 måneder, når patienterne tilbydes Smerteskole i forlængelse af basisbehandlingen.

Dette understøttes endvidere af tidligere undersøgelser og metaanalyser.

I vores undersøgelse af Smerteskolen har det dog ikke været muligt at påvise en selvstændig effekt

af selve teknologien Smerteskole på patienternes helbredsrelaterede livskvalitet. Litteraturgennemgangen

af effekten af gruppebehandlinger indeholdende psykoedukation giver samtidig ikke et entydigt

svar herpå. Ifølge metaanalyser og reviews er dokumentationen for evidensen af den selvstændige

effekt af psykoedukation på patienternes helbredsrelaterede livskvalitet svag.

Den optimale længde af et Smerteskole forløb er, ifølge gennemgang af litteraturen, ligeledes uklar.

Det ser ud til, at længere intensive programmer har en større behandlingseffekt, men samtidig er

disse programmer omkostningstunge også set i relation til effekten heraf. Endelig viser litteraturgennemgangen,

at effekten af psykoedukation øges ved at tilægge et målrettet fysisk træningsforløb.

Interview med patienter 1⁄2-1 år efter deres deltagelse i Smerteskole viser, at patienterne tillægger

Smerteskolen stor betydning for håndteringen af deres kroniske smertetilstand i hverdagen. Patienterne

skildrer, at de via gruppediskussioner med personalet og andre patienter på Smerteskolen

i højere grad forstår kompleksiteten i den kroniske smerte. Patienterne falder derved til ro med, at

de har en kronisk smertetilstand, hvorfor de også i mindre grad søger nye behandlere og behandlinger.

Samtidig er mødet med andre ligestillede på Smerteskolen en væsentlig faktor for deres erkendelse

af egen situation og en hjælp til lære at leve med den kroniske smerte. Dette falder godt i

tråd med andre kvalitative undersøgelser, hvor patienterne lægger stor vægt på værdien af deltagelse

i en gruppebehandling i relation til deres håndtering af den kroniske lidelse.

Tværfagligt Smertecenters organisering af Smerteskolen og forståelsen af denne som en endogen

teknologi betyder, at personalet indhenter erfaringer ved at undervise og indgå i diskussioner med

patienterne på Smerteskolen. Denne erfaring udnyttes til gavn for optimering af den individuelle

behandling på Smertecentret og for den eksterne undervisning af sundhedspersonale.

Sammenholdes ovenstående ses det, at behandlingen Smerteskole på den ene side ikke opnår de

ønskede effektmål. Patienterne vurderer ikke, i overensstemmelse med litteraturen, at deres helbredsrelaterede

livskvalitet forbedres og samtidig ser det ikke ud til, at de får et mindre forbrug af ydelser

i sundhedsvæsnet efter deltagelse på Smerteskole. Tværtimod udgør Smerteskolen en samfundsøkonomisk

meromkostning pr. patient. Der er dog det forbehold i vurderingen af Smerteskolens effekt,

at vi sandsynligvis kunne have anvendt andre effektmål, som i højere grad var i stand til at måle

effekten, end de valgte. Det er effektmål som fx self-efficacy, accept og ændret sundhedsadfærd

(udover kontakt med sundhedsvæsnet). Disse effektmål lægger sig desuden tæt op ad formålet med

Smerteskolen. Ovennævnte resultater peger dog alt i alt på, at der ikke er overbevisende grunde til

at fastholde Smerteskolen i behandlingen af patienter med kroniske non-maligne smerter.

På den anden side udtrykker patienterne, at de har gavn af behandlingen. Dette genfindes i andre

kvalitative undersøgelser af gruppebehandling og dens effekt. Det ses også, at Smerteskolen er med

til at fastholde den opnåede positive effekt af basisbehandlingen, og at personalet øger deres viden

og erfaring med patientgruppen via undervisning og dialog med patienterne på Smerteskolen. Dette

er alt sammen forhold, som taler for, at Smerteskolen forsat bør indgå som en del af den tværfaglige

behandling på Smertecentret.

Projektgruppen vil derfor anbefale, at ledelsen og personalet på Tværfagligt Smertecenter grundigt

diskuterer Smerteskolen, dens form og plads i behandlingen. Vælger man at bevare Smerteskolen

Smerteskole – en medicinsk teknologivurdering 14

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!