SMERTESKOLE - Sundhedsstyrelsen
SMERTESKOLE - Sundhedsstyrelsen
SMERTESKOLE - Sundhedsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
at komme på Smerteskole, fremfor som planlagt i 6 måneder. Det betyder, at den reelle periode,<br />
hvor gruppe 1 og 2 sammenlignes m.h.t. deres forbrug af sundhedsvæsnet er på 8 måneder.<br />
I valget af denne metode skal det dog påpeges, at resultatet kan være påvirket af bevidstheden om,<br />
at man som patient skal igennem et koncentreret behandlingsforløb om 6/(8) måneder, i sig selv<br />
kan medføre et reduceret forbrug af fx den praktiserende læge.<br />
11.2 Omkostninger<br />
Et grundlæggende begreb i en samfundsøkonomisk analyse er alternativ omkostninger. Begrebet skal<br />
forstås sådan, at omkostningerne er det, som må ofres, for at en given aktivitet kan gennemføres<br />
på en bestemt måde. Alternativomkostningen er med andre ord den nytte, man kunne have fået af<br />
de samme ressourcer, hvis de var blevet brugt til noget andet. I dette projekt kunne alternativ<br />
omkostningen fx være nytten af personaletimer anvendt på individuel behandling af en patient,<br />
eller nytten af undervisning af sundhedsprofessionelle i behandling af patienter med komplekse<br />
kroniske smerter, hvis Smerteskolen ikke blev gennemført (1, 2). I et større perspektiv kunne alternativomkostningen<br />
fx være nytten af flere ressourcer anvendt til forskning i medicinsk smertebehandling<br />
eller i et endnu større perspektiv nytten af flere mammografiscreeninger, hvis Smerteskolen<br />
ikke blev afholdt (1, 2).<br />
Omkostningerne, der identificeres, er endvidere ikke altid sammenfaldende med de udgifter, som<br />
optræder i virksomhedens budgetter og regnskaber for drift og produktion. De relevante omkostninger,<br />
der optræder i den samfundsøkonomiske analyse, er både de ressourcer, der anvendes til produktion<br />
m.v. og de omkostninger for patienten, som er forbundet med behandlingen i form af tid,<br />
bekymring, smerte mm. (1, 2).<br />
Omkostningerne inddeles ofte i direkte, indirekte og uhåndterlige omkostninger, som vist ved nedenstående<br />
skema (1).<br />
Direkte omkostninger<br />
Behandlingsomkostninger som følge af sundhedsprogrammet<br />
Omkostninger for patienter og pårørende fx medicinforbrug<br />
Mer- eller mindre omkostninger i det samlede sundhedsvæsen og i socialvæsnet<br />
Indirekte omkostninger<br />
Patienttid som fx tabt arbejdstid og transporttid<br />
Uhåndgribelige omkostninger<br />
Den værdi som tillægges usikkerhed, angst, smerte m.v. for patienter og pårørende<br />
Endelig opererer man med begrebet marginalomkostninger i den samfundsøkonomiske analyse. En<br />
marginalomkostning er »den ekstra omkostning der ved et givent produktionsniveau påløber ved<br />
produktion af en ekstra enhed« (1). I forhold til den økonomiske analyse af teknologien Smerteskole,<br />
er marginalomkostningen den ekstra omkostning der opstår, når en patient tilbydes Smerteskole,<br />
når Smerteskolen allerede er fyldt op.<br />
I analysen af interventionsomkostninger og i den samfundsøkonomiske analyse vil de inddragne<br />
omkostninger blive yderligere konkretiseret og uddybet.<br />
11.3 Analyse af interventionsomkostningerne<br />
I dette afsnit opgøres de direkte omkostninger ved interventionen Smerteskole. Omkostningerne<br />
ved Smerteskolen er relateret til den enkelte patient. Valget af Smerteskole er i første instans et valg,<br />
der er truffet ud fra en sundhedsfaglig vurdering i Tværfagligt Smertecenter, hvor den driftsøkonomiske<br />
omkostning også umiddelbart afholdes.<br />
Smerteskole – en medicinsk teknologivurdering 78