SMERTESKOLE - Sundhedsstyrelsen

For langtidssygemeldte var der ingen forskel. Linton (15) opnåede en reduktion med en faktor
3 i interventionsgruppen. Jensen (36) fandt ingen effekt på sygefravær i forhold til kontrolgruppen
der havde fået basisbehandling.
H Forbrug af sundhedsvæsnet
Haugli (6) fandt et mindsket forbrug af sundhedssystemet efter ambulant gruppebehandling,
men observationsperioden er kun 1 måned.
I undersøgelsen af Thieme (8) fandt man efter henholdsvis 6 og 15 måneder et mindsket
forbrug af sygehusvæsnet. Undersøgelsen har imidlertid den fejl, at behandlingen er tidsforskudt
med en historisk kontrolgruppe og uklar randomicering. Den var primært designet som kontrol
af deres CBT behandling, hvorfor resultatet kan skyldes tilfælde (haglskud). I Linton’s undersøgelse
(33) fandt man ingen reduktion i forbrug af sundhedsvæsnet, men en reduktion i sygefravær.
Inklusionskriterier
H Selektion af patienter til CBT/ tværfaglig behandling
Becker fandt i hans Ph.d. arbejde (5), at en ustabil socialsituation (fx igangværende pensionssag)
samt depression mindskede effekten af tværfaglig intervention, hvilket er baggrund for nogle af
eksklusionskriterierne i vores undersøgelse. På den anden side har Jensen (16) vist, at patienternes
forestilling (motivation) om, hvorvidt interventionen havde effekt eller ej, var en bedre
prædiktor for behandlingseffekt end ekspertvurdering.
Frafald
Flere undersøgelser har vist, at det er en ganske besværlig patientgruppe at lave forskning med. I
andre sammenhænge regner man i planlægningsfasen af undersøgelser ofte med en drop-out ratio
til omkring 10%. I flere undersøgelser med patienter med kroniske smerter ligger drop-out ratio på
mellem 25% til 33%, hvilket man må tage højde for i bedømmelsen af resultaterne og ved planlægning
af forsøg (7, 9, 12, 22, 38, 49, 50).
6.6 Metaanalyser og systematiske review
Det systematiske review i tidsskriftet Pain af Morley et al. (2) fra 1999 er en af hovedreferencerne
og baggrunden for eget kliniske forsøg og MTV-projektet.
Morley sammenlignede effekten af CBT behandling overfor venteliste kontrolgrupper og anden
traditionel (basis) behandling. Morley fandt, at behandlingen var bedre end ingen behandling (venteliste
kontrol) på alle undersøgte parametre, og at CBT behandling på visse punkter var bedre end
behandling, der ikke indeholdt psykologiske elementer, med hensyn til coping og smertens betydning.
Man ikke fandt forskel på andre parametre som fx affekter og social funktion. Konklusionen
på reviewet blev, at publicerede randomicerede kontrollerede undersøgelser af behandlingsregimer
inkluderende CBT er effektive, men at undersøgelserne der indgik i reviewet var små, havde mange
metodologiske problemer og at yderligere undersøgelser af bedre kvalitet var ønsket. I modsætning
til van Tulder (62) inkluderede Morley og medarbejdere enkelte ikke randomicerede studier i mangel
på bedre. Forskellen på konklusionerne i forhold til den behandlede kontrolgruppe (henholdsvis
effekt/ingen effekt) kan skyldes, at behandlingseffekten overvurderes i ikke randomicerede studier
(56).
Kroenke et al (54) gennemgik i deres review CBT for somatisering og symptom syndromer 31
undersøgelser. De fandt, at hovedparten af undersøgelserne (71%) viste en positiv effekt af behandlingen.
Behandlingsregimerne var ofte multifacetteret med varierende grader af kognitive adfærdsmæssige
og afspændings relaterede behandlingskomponenter. De fandt, at CBT kunne anvendes
både i homogene som heterogene grupper og at der var effekt af både gruppe- og individuel
Smerteskole – en medicinsk teknologivurdering 33