SMERTESKOLE - Sundhedsstyrelsen

har initialt højere scoring på depressions skalaen i SCL 90R end ikke-respondenter (1.58 versus
1.22; pΩ0.019). Denne tendens ses allerede efter basisbehandlingen.
8.4 Diskussion af resultater
Studiet viser, at basisbehandlingen, som er et individuelt forløb indeholdende medicinsk behandling
og sygeplejefaglig, psykologisk og fysioterapeutisk intervention, har en effekt, som både er statistisk
signifikant og af et klinisk relevant omfang i forhold til patienternes selvvurderede helbredsrelaterede
livskvalitet. Forbedringerne viser sig både på de enkelte skalaer og på de to sumeriske skalaer.
Samtidig reducerer patienterne signifikant deres VAS smertescore ved aktivitet og i gennemsnit over
4 uger som følge af basisbehandlingen.
Dette resultat er i overensstemmelse med andre studier af tværfaglig smertebehandling (1, 12, 13)
og det genfindes i et dansk studie af Thomsen (14), der anvender de samme effektmål som denne
undersøgelse.
Ved at tillægge en Smerteskole til basisbehandlingen ses der ikke yderligere positive forbedringer for
den samlede gruppe patienter. Under basisbehandlingen har patienterne været behandlet af det
samme personale, som underviser på Smerteskolen. Det betyder, at personalet kan have indhøstet
erfaringer om fx det gavnlige ved almengørelse af et problem fra tidligere Smerteskoler, som de
bringer med sig fra gruppebehandlingen til basisbehandlingen. I basisbehandlingen indgår allerede
elementer af kognitiv adfærdsterapi som fx bearbejdning af smerten, aktivering og hjælp til at leve
med smerte i hverdagen. Ydermere tilbydes patienterne en hensigtsmæssig medicinsk behandling,
som bl.a. har en positiv betydning for deres søvnmønster, aktivitets- og funktionsniveau, reduktion
af bivirkninger ved vanlig medicinsk behandling m.m. Dette er alt i alt medvirkende til, at patienterne
opnår en signifikant forbedret helbredsrelateret livskvalitet, som også svarer til den effekt
af tværfaglig intervention, der beskrives i litteraturen (1, 12-14).
At vi ikke kunne påvise en selvstændig effekt af Smerteskolen genfindes i de seneste Cochrane
review. Her viser det sig, at dokumentationen af evidensen af psykoedukativ behandling på patienternes
helbredsrelaterede livskvalitet lagt oven i anden tværfaglig behandling er svag (13, 15).
En anden mulighed er naturligvis, at den behandlingseffekt, som Smerteskolen søger at opnå, kun
i mindre grad kan måles ved hjælp af SF-36. De ønskede effekter af psykoedukativ terapi, som
bl.a. er accept, anvendelse af hensigtsmæssige copingstrategier, mindskede katastrofetanker, et højere
aktivitetsniveau og en højere grad af oplevet kontrol (16) afspejles ikke nødvendigvis i kvantitative
mål for livskvalitet, men måske i højere grad i patienternes sygdoms- og sundhedsadfærd. Studier
med effektmål som fx self-efficacy, empowerment og erkendelse af den kroniske smertes natur (17-
19) og vores egen interviewundersøgelse (afsnit 6. Patientaspektet) understøtter denne antagelse.
Resultaterne tyder på, at Smerteskolen over en 6 måneders periode stabiliserer den opnåede forbedring
i patienternes helbredsrelaterede livskvalitet. Dette resultat er foreneligt med resultaterne af
andre sammenlignelige studier (10, 20) og med konklusionen på vores litteraturgennemgang. Denne
er, at CBT forlænger effekten af individuel behandling (afsnit 3. Litteraturgennemgang). Endvidere
viser litteraturgennemgangen, at behandlingseffekten af tilstande som angst og depression, som
patientgruppen hyppigt lider af i tilgift til smerterne, forlænges ved at tilbyde CBT kombineret
med medicinsk behandling (8, 10, 21).
Andre undersøgelser viser desuden et tilbagefald, når der alene tilbydes medicinsk smertebehandling
(22-24).
Når patienternes smerteintensitet måles ved VAS, viser det sig, at faldet i oplevet smerteintensitet
Smerteskole – en medicinsk teknologivurdering 52