7 McCracken LM, Spertus IL, Janeck AS, Sinclair D, Wetzel FT. Behavioural dimensions of adjustment with chronic pain: pain-related anxiety and acceptance. Pain 1999; 80:283-289. 8 Brattberg G. Når livet gør ondt. I: Fasting U, Lundorff L. (red). Smerter og smertebehandling i klinisk praksis. København: Munksgaard 2001: 13-35. Smerteskole – en medicinsk teknologivurdering 66
10 Organisation I analysen af det organisatoriske aspekt har vi valgt at betragte teknologien som en endogen og variabel entitet (1). Det skyldes, at Smerteskolens teknologihistorie skabes i og gennem den organisatoriske praksis, og dens resultater skabes gennem interaktioner mellem forskellige aktører og selve teknologien. Udgangspunktet for den organisatoriske analyse er vores egen organisation – Tværfagligt Smertecenter, Amtssygehuset i Herlev. Analysen bygger på en teoretisk tilgang med vægten lagt på samspillet mellem teknologi og organisation og den formning af teknologien, der skabes gennem dens udøvelse og evalueringen heraf. Endelig diskuteres nuværende praksis og eventuelt nye muligheder for at overføre erfaringer til andre kontekster. Vi har afstået fra at udføre empiriske analyser af spredningen af teknologien. Det skyldes primært, at vi ikke kunne påvise en selvstændig effekt af Smerteskolen ved det kliniske randomiserede forsøg, hvorfor den empiriske undersøgelse syntes mindre meningsfuld. Afsnittet er opdelt i en generel beskrivelse af organiseringen af behandlingen af patienter med kroniske smerter, en analyse af teknologien og organisationen på Tværfagligt Smertecenter, Amtssygehuset i Herlev samt en diskussion af teknologiens spredning. 10.1 Overordnede strukturer for organisering af behandlingen af patienter med kroniske non-maligne smerter i Danmark De generelle behandlingsmuligheder for patienter med kroniske smerter er 1. Praktiserende læge og/eller ydelser i primær sektor relateret til smertebehandling (almindeligvis fysioterapeut og kiropraktor). 2. Speciallæger oftest inden for specialerne: almen medicin, anæstesiologi, rheumatologi og neurologi. 3. Smerteklinikker oftest organiseret på hospitalerne, hvor personalet typisk består af læger, sygeplejersker og sekretærer. Og 4. Tværfaglige Smertecentre som er selvstændige behandlings-, uddannelses- og forskningsenheder organiseret på et universitetshospital (2). Behandlingsindsatsens niveau afhænger af i hvor høj grad den kroniske smertetilstand er biopsykosocialt kompliceret (2). Endelig er der i de senere år etableret en række palliative behandlingsenheder til behandling af terminale cancerpatienter, hvor smertebehandlingen er en af de væsentligste kerneydelser. I Danmark lever 15-20% af den voksne befolkning med kroniske smerter (3). 2% af befolkningen med kroniske smerter behandles på et af de 5 tværfaglige smertecentre i landet (4). På Tværfagligt Smertecenter, Amtssygehuset i Herlev behandles ca. 450 nye patienter årligt, heraf tilhører 2/3 af patienterne gruppen med kroniske non-maligne smerter. Ventetiden for cancerpatienter er max 1-2 uger, hvorimod ventetiden til behandling gennem de seneste år (og i hele projektperioden) ligger på 1 1⁄2 til 2 år for patienter med kroniske non-maligne smerter. Det betyder, at patientpopulationen er selekteret, idet patienterne tilhører en gruppe med alvorlige længerevarende smertetilstande set i forhold til andelen af befolkningen med kroniske smerter generelt. Dette forhold er også gældende for patientpopulationen på de øvrige tværfaglige smertecentre i Danmark. På landets tværfaglige smertecentre – Ålborg sygehus, Århus Sygehus, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev, som alle behandler patienter med kroniske non-maligne smerter, er der etableret psykoedukativ gruppebehandling i4udaf5smertecentre. Smertecentret i Herlev har længst erfaring med behandlingsformen, der er blevet praktiseret som et standardiseret behandlingstilbud gennem 10 år. Smerteskolen på Tværfagligt Smertecenter på Smerteskole – en medicinsk teknologivurdering 67