SMERTESKOLE - Sundhedsstyrelsen

som påvirker resultatet, hvorfor de, samt øvrige overhead, som fx sygehusets fællesomkostninger til
administration og vedligeholdelse, udelukkes af analysen. Det skal dog bemærkes, at det kommer
an på perspektivet. Er alternativet fx mammografiscreening vil dette givetvis påvirke resultatet, men
i vores aktuelle undersøgelse med de 2 alternativer π/ª Smerteskole, har det ingen betydning.
11.3.3 Marginalomkostninger
Ved afslutning af den individuelle behandling tilbydes patienten, når det er relevant, at deltage på
en Smerteskole. Accepterer patienten skrives han/hun op til Smerteskole, hvorefter han/hun tilbydes
første ledige plads. Der afholdes en Smerteskole om måneden. Enkelte måneder om året kan Smerteskolen,
hvor deltagerantallet er under 6, blive aflyst. De tilmeldte patienter flyttes i så fald til den
næste. Der har i hele projektperioden (samt før og efter denne periode) ikke været behov for
afholdelse af flere Smerteskoler pr. måned. Deltagerantallet ligger i gennemsnit på 6,8 patient pr.
Smerteskole.
Det betyder, at Smerteskolen er en konstant omkostning, som stort set svarer til driftsomkostningen.
Da antallet af deltagere ligger inden for 6-8 patienter pr. Smerteskole koster den enkelte patient det
samme og ved ekstra patienter flyttes disse som sagt til førstkommende ledige plads.
11.3.4 Sammenfatning af analysen af interventionsomkostningerne
Smerteskolen foregår i grupper med 6,8 personer pr. smerteskole. Smerteskolen tillægges den sædvanlige
basisbehandling på Smertecentret, hvorfor dette behandlingstilbud udgør en ekstra omkostning
på 1.475,6 kr. pr. patient, som deltager på Smerteskole.
11.4 Samfundsøkonomisk analyse
Den samfundsøkonomiske analyse baseres på en omkostnings-minimerings analyse, idet effekten af
de to behandlingsalternativer ikke er signifikant forskellige. Vores hensigt er at sammenligne patienternes
forbrug af sundhedsydelser, og undersøge om der er forskel herpå, alt efter om de har
været på Smerteskole direkte efter basisbehandlingen eller har stået på en venteliste til Smerteskole.
I analysen fungerer gruppe 2 som en kontrolgruppe. Hensigten hermed er vurdere, om Smerteskolen
har en positiv effekt på patienternes forbrug af sundhedsydelser efterfølgende.
11.4.1 Omkostningssiden i den samfundsøkonomiske analyse
I samfundsøkonomiske analyser er det principielt underordnet, hvem der afholder de forskellige
omkostninger. Det relevante er de samlede omkostninger for samfundet.
Noget essentielt i dette projekt i økonomisk henseende er, at patienterne er ude af arbejdsmarkedet,
samt at det umiddelbart ikke forventes, at patienterne kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Det
drejer sig i højere grad om, at de får et bedre liv med deres kroniske sygdom. I forhold til den
økonomiske analyse betyder dette, at patienterne både før og efter er på overførselsindkomst/pension/lign.
Overførselsindkomster skal ikke inddrages i en samfundsøkonomisk analyse, da disse ikke
påvirker den samlede indkomst i samfundet, men alene er en omfordeling af ressourcer (1, 3). Der
kan dog være udgifter i form af administrationsomkostninger, men det vælger man typisk at se bort
fra, da det ikke andrager et stort beløb (3).
I det følgende andrager omkostningerne
H Forbruget af sundhedsydelser i den primære sektor omhandlende
konsultation hos praktiserende læge, telefonkontakt med praktiserende læge, behandling hos
fysioterapeut og behandling hos kiropraktor
H Forbruget af sundhedsydelser i den sekundære sundhedssektor omhandlende
hospitalsindlæggelser, ambulant behandling og skadestuebesøg
H Patientens transporttid (medtages ikke her)
Smerteskole – en medicinsk teknologivurdering 80