SMERTESKOLE - Sundhedsstyrelsen

9 Patientaspektet
Hensigten med at tilbyde Smerteskole på Tværfagligt Smertecenter er at hjælpe patienterne med at
acceptere deres kroniske smerter og deraf følgende fysiske, psykiske og sociale funktionstab samt at
give dem hensigtsmæssige redskaber for at kunne opnå en bedre helbredsrelateret livskvalitet.
Formålet med dette afsnit er at beskrive patienternes synspunkter på Smerteskolen og udbyttet
heraf. Afsnittet indledes med en kort redegørelse for patienternes oplevelse af at leve med kroniske
smerter, da det giver et indblik i, hvilke livsvilkår patienterne generelt er stillet overfor at skulle
mestre, når de lever med daglige smerter – udover smerten i sig selv. Endelig diskuteres de etiske
aspekter vedrørende den psykoedukative behandling.
9.1 Metode og materiale
Afsnittet er baseret på resultater, som stammer fra en kvalitativ fænomenologisk undersøgelse om
forudsætninger for accept af kronisk non-malign smerte, der er udført på Tværfagligt Smertecenter,
Amtssygehuset i Herlev i perioden 01.08.2001-01.01.2003 (1). Denne undersøgelse er knyttet til
den medicinske teknologivurdering af Smerteskolen, og patienterne, som deltog i undersøgelsen,
havde ligeledes deltaget i det randomiserede forsøg vedrørende selve teknologivurderingen.
Formålet med undersøgelsen var at opnå viden om forudsætninger for patienternes accept af deres
kroniske non-maligne smerter og konsekvenserne heraf for deres funktions- og aktivitetsniveau.
Undersøgelsen byggede på den kvalitative metode, da denne er velegnet til at indhente og analysere
subjektive sygdoms- og livserfaringer. Den fænomenologiske tilgang i denne undersøgelse bidrog
yderligere til uddybning af den enkelte patients perspektiver og derigennem til beskrivelse og analyse
af det almene ved fænomenet.
I den kvalitative metode efterspørges ikke resultater begrundet i statistiske fordelinger og gennemsnit,
men resultater, som kan give viden om enkelte personers oplevelser og refleksioner baseret på
en stringent og velbeskrevet (tekst)analyse. Om disse resultater kan overføres til en større gruppe
patienter/mennesker afgøres af en analyse af, om disse vil kunne give mening også for andre.
Data blev indhentet ved semistrukturerede interview efter temaguide. Interviewene blev optaget på
bånd og transskriberet i sin fulde længde. Interviewene blev gennemført 1⁄2 til 1 år efter, patienterne
havde afsluttet Smerteskolen.
Dataanalysen blev foretaget stringent efter en model beskrevet af RH. Hycner på baggrund af
Giorgis udvikling af fænomenologisk kvalitativ forskning (2). Metoden indeholder en detaljeret
analyse af den enkelte interview ved 1. Identifikation af tekst med relevant mening. 2. Samling af
denne tekst i klynger og 3. På baggrund heraf identifikation og beskrivelse af interviewets temaer
og kontekst. Derefter foretages der identifikation af generelle og unikke temaer på tværs af alle
interview. Disse temaer beskrives uddybende og samles i en endelig tekst, som indeholder essensen
af det undersøgte (2).
Deltagerne bestod af 5 kvinder og 4 mænd i alderen 28-76 år. Udvælgelsen var baseret på patienternes
udvikling i subskalaen Vitalitet i SF-36 fra før deltagelse i Smerteskole til måling 1⁄2 år efter
deltagelse. Patienterne blev udvalgt blandt grupperne:
1. Patienter som opnåede en positiv ændring på mindst 10 point af subskalaen vitalitet fra før
deltagelse i Smerteskole til måling 1⁄2 år efter deltagelse.
2. Patienter som ikke eller kun i et lille omfang opnåede positiv ændring af subskalaen vitalitet fra
før deltagelse i Smerteskole til måling 1⁄2 år efter deltagelse.
Smerteskole – en medicinsk teknologivurdering 57