SMERTESKOLE - Sundhedsstyrelsen

6 Litteraturgennemgang af teknologien
I det følgende præsenteres teknologiens anvendelsesområde samt effekten af psykoedukativ gruppebehandling
belyst ved litteraturstudie. Litteraturstudiet omhandler alene randomiserede undersøgelser.
Kvalitative undersøgelser og undersøgelser omhandlende økonomiske og organisatoriske forhold
ved teknologien er inddraget i analysen og diskussionen af de enkelte aspekter i den medicinske
teknologivurdering.
Litteraturstudiet bygger på artikler om kronisk smerte, hvor der har været anvendt begreberne
Cognitive-Behavioural Therapy, Cognitive therapy, Behavioural Treatment og Group Treatment,
idet disse anses for at være helt eller delvist dækkende for begrebet psykoedukativ gruppebehandling.
I det følgende anvendes begrebet Cognitive-Behavioural Therapy (CBT) som en fællesbetegnelse
for teknologien.
6.1 Anvendelsesområde
Kognitiv adfærdsterapi (cognitive behavioral therapy, CBT) er gennem de sidste ca. 20 år blevet anvendt
i tværfaglig behandling af mennesker med kroniske non-maligne smerter (1, 2). Baggrunden for
dette har været at kroniske non-maligne smerter opfattes som en kompleks bio-psyko-social tilstand,
som påvirker patientens og dennes nære families fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. En rent
monofaglig medicinsk tilgang til behandlingen af mennesker med kroniske smerter med fokus på de
biomedicinske komponenter i smerteoplevelsen er derfor ofte ganske utilstrækkelig (1, 3-5).
I en tværfaglig smertebehandling er det udgangspunktet, at smerte er en subjektiv oplevelse, som
påvirker og påvirkes af den enkeltes forståelse af sygdom og sundhed, angst, humør, sociale forhold,
anerkendelse fra andre osv. (1, 3, 4). CBT er en behandlingsform, der er i stand til at arbejde med
patientens forestillinger om smerte og muligheder for at overkomme eller leve med smerte, coping
strategier og hans/hendes adfærd i relation til at leve med smerte. I de tværfaglige behandlingsprogrammer
indgår ofte også elementer som fysisk træning og afspænding (2).
CBT har vist sig at have en meget bred anvendelse i forhold til kronisk smerte uafhængig af den
medicinske diagnose. Behandling med CBT ved tilstande som lændesmerter, andre muskel/skelet
lidelser og ansigtssmerter er specielt hyppigt beskrevet i litteraturen (6-50). (En systematisk gennemgang
af disse referencer er fremstillet i skemaform, Bilag 1).
Dele af denne litteratur har været genstand for metaanalyser og systematiske review (2, 51-53).
Disse har fundet, at der er positiv effekt af CBT i forhold til konventionel behandling på humør,
sygelighed, funktionsindskrænkning og smerteadfærd.
Konklusionen fra et Critical Review af klinisk kontrollerede undersøgelser i 2000 er, at CBTbehandlede
patienter i 71% af de gennemgåede studier har bedre effekt end kontrolpatienterne og
at yderligere 11% har en trend i den retning (54).
CBT anvendes både i den individuelle behandling og i gruppebehandling. CBT er oftest indeholdt
i den vanlige individuelle tværfaglige behandling, men tilbydes desuden som adskilte programmer
sideløbende med eller afsluttende i forhold til den øvrige behandling i behandlingsenheden.
6.2 Principper for litteraturvurdering
Kvaliteten af medicinsk litteratur har gennem de sidste måske 20 år været genstand for megen
kritik. Mange undersøgelser ønsker at besvare et specifikt spørgsmål (formålet med undersøgelsen)
Smerteskole – en medicinsk teknologivurdering 27