Læs opgaven - Forsvarskommandoen

Speciale: 

Kaptajn M. Andersen 

FORSVARET OG PRESSEN 

Fig. illustrerer det japanske skrifttegn for åbenhed og loyalitet. 

”Åbenhed”

UKLASSIFICERET 

FORSVARSAKADEMIET 

Fakultet for Strategi og Operationer 

VUT II/L-STK 2004-2005 

Kaptajn M. Andersen April 2005 

Titel: 

Forsvaret og pressen. 

Problemformulering: 

Specialet vil med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af begrebet åbenhed søge at 

identificere, om Forsvarskommandoens ønske om åbenhed i forhold til medierne har den 

tilsigtede effekt. 

Undersøgelsen vil omfatte en analyse af, hvilke uoverensstemmelser der er i forståelsen 

af begrebet åbenhed internt i Forsvaret og eksternt i medierne. Efterfølgende vil specialet 

søge at belyse årsagerne til uoverensstemmelserne. 

Afslutningsvis vil specialet påpege mulige risici og udviklingsmuligheder for begrebet 

åbenhed. 

Speciale 


2

Resumé 


I juni måned 2003 modtog tidligere Forsvarsminister Svend Aage Jensby en rapport om 

øget åbenhed i Forsvaret, som ministeren havde bestilt tidligere på året. Ministeren forventede, 

at Forsvarets myndigheder efterfølgende iværksatte arbejdet med at justere deres 

kommunikationspolitik med udgangspunkt i Rapportens anbefalinger. 

På baggrund af Forsvarsministerens ønske om implementering af Rapportens anbefalinger, 

hvoraf åbenhed indgik som det ene af i alt seks principper, blev begrebet åbenhed 

udvalgt som det ene specialeemne ud fra det fælles specialeemne ”Forsvaret og Pressen”. 

Emnet er relevant, dels fordi det er en af Forsvarschefens mærkesager og dels fordi begrebet 

åbenhed ikke tolkes på samme måde internt i Forsvaret, eksternt i medierne, i offentligheden 

og hos politikerne. På den baggrund så antages begrebet at kunne skabe 

misforståelser og konflikter. 

Formålet med specialet er at undersøge, hvordan Forsvarets Øverste Ledelses forventninger 

om større åbenhed i Forsvaret er indfriet. Dette har ført frem til problemformuleringen: 

” Specialet vil med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af begrebet åbenhed søge at 







åbenhed.” 

For at besvare problemformuleringen er det fundet hensigtsmæssigt at opdele specialet i 

kapitler, hvor uoverensstemmelser og årsager i relation til begrebet åbenhed undersøges 

mellem Forsvarets ønskede identitet og Forsvarets oplevede identitet samt mellem Forsvarets 

ønskede identitet og Forsvarets faktiske identitet. 

Som empirisk grundlag for undersøgelsen er anvendt Rapportens anbefaling vedr. princippet 

om åbenhed, der er stillet synonym med Forsvarers ønskede identitet. Som empirisk 

grundlag for Forsvarets oplevede identitet er anvendt besvarelserne på et spørgeskema, 

udsendt til en række af Forsvarets interne såvel som eksterne interessenter. De interne 

interessenter er afgrænset til at omfatte Forsvarskommandoen og myndigheder underlagt 

Forsvarskommandoen – fra øverste til laveste organisatoriske niveau. Og de eksterne 

interessenter er afgrænset til at omfatte medierne, herunder den skrevne presse, TV medier 

og radiomedier. Besvarelserne er efterfølgende bearbejdet mhp. at udvælge de områder, 

hvor der var uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed, hvilket danner grundlag for 

specialets analyser. Empirien for Forsvarets faktiske identitet er udarbejdet med udgangspunkt 

i udvalgt teori og relevant kildemateriale. 

I relation til specialets teoretiske overvejelser er kommunikationsteori fundet mest velegnet 

som specialets teoretiske grundlag. Der tages således udgangspunkt i Jens Otto Kjær 

Hansens teorier om udarbejdelse af kommunikationsstrategier i forhold til analysen af besvarelserne 

på det udsendte spørgeskema. Endvidere benyttes kommunikationsteori som 


3


fortolket i Glenn Jacobsens teorier om Corporate Identity/Image, der er anvendt til identifikation 

af Forsvarets faktiske identitet, samt ved analyse af årsagerne til uoverensstemmelser 

i tolkningen af åbenhed. 

Specialets undersøgelser har vist, at der er en række uoverensstemmelser mellem Forsvarets 

tre identiteter. 

Hvor Forsvaret ønsker og giver udtryk for at der er åbenhed, så oplever medierne at der 

stadig er lukkethed i Forsvaret. En lukkethed der kommer til udtryk ved, at Forsvaret bebrejdes 

for at skjule information for medierne på baggrund af en række definerede hensyn. 

Og selv om Forsvaret officielt har decentraliseret kommunikationen med medierne, og har 

meldt ud at medarbejderne er Forsvarets bedste ambassadører, så mener såvel medarbejdere 

som medier at informationen stadig er centraliseret, specielt i de tilfælde hvor der 

er tale om sager af mere negativ karaktér. 

Forsvaret ønsker aktivt og ærligt at holde medierne informeret, men i forhold til den faktiske 

virkelighed ses der her et problem. Et problem fordi at en meget stor del af den information 

der er tilgængelig i Forsvaret er klassificeret information, der ikke uden videre kan 

videreformidles. Et problem der vil kunne få negativ indvirkning på det at skulle være aktiv 

og ærlig ambassadør for Forsvaret. Dels fordi at der ikke vil kunne formidles den information 

som medierne efterspørger, og dels fordi medarbejderne risikerer at blive straffet såfremt 

de bryder reglerne for den militære sikkerhed. Men samtidig ses et muligt loyalitetsproblem, 

idet det må forventes at medarbejderne skal være loyale over for deres arbejdsgiver, 

men samtidig være ærlige overfor medierne, hvilket er indiskutabelt, men stiller 

medarbejderne i et dilemma. 

Forsvaret ser medarbejderne som de bedste ambassadører, men skelner ikke mellem det 

at være ambassadør for Forsvaret, fordi medarbejderen er en dygtig ekspert på sit felt, og 

det at være ambassadør i kommunikationen med medierne. Det ses som et problem, fordi 

at ikke alle medarbejdere antages at være lige kvalificerede til at udtale sig til medierne. 

Sammenhængen mellem Forsvarets ønske om åbenhed og det at være en militær organisation, 

ses i forhold til Forsvarets behov for militær sikkerhed som et problem. Et problem 

fordi Forsvaret på den ene side siger at de vil åbenhed, men visuelt signalerer mere lukkethed 

end åbenhed i form af indhegnede etablissementer, adgang forbudt skilte, bevæbnede 

vagter mv.. 

Årsagerne til de fundne uoverensstemmelser mellem Forsvarets identiteter er ikke ualmindelige 

i forhold til virksomhedens kommunikationsstrategi. Og de fundne årsager har alle 

kunnet indplaceres under fire forhold, der - jf. den udvalgte teori - ofte er forekommende 

problemfelter i en virksomheds kommunikationsstrategi. 

Samlet set kan det konkluderes, at Forsvarskommandoens ønske om åbenhed i forhold til 

medierne ikke har haft den tilsigtede effekt, i relation til Rapportens anbefaling vedr. åbenhed. 

Og der har således vist sig stadig at være en række områder, hvor der er uoverensstemmelser 

i Forsvarets kommunikation med medierne. Årsagerne til uoverensstemmelserne 

er ikke unikke for Forsvaret, men falder, jf. den anvendte teori, ganske godt i tråd 

med de oplevelser, som også andre virksomheder har i den interne og eksterne kommunikation. 


4

Indholdsfortegnelse 


Resumé ............................................................................................................................3 

Indholdsfortegnelse...........................................................................................................5 

1. INDLEDNING...................................................................................................................8 

1.1. Specialegruppens fælles udgangspunkt. ...................................................................8 

1.1.1. Begreberne og rammerne.......................................................................................9 

1.1.1.1. Forsvaret..............................................................................................................9 

1.1.1.2. Pressen................................................................................................................9 

1.1.1.3. Forsvaret og pressen. ........................................................................................10 

1.1.1.4. Snitflader............................................................................................................11 

1.2. Det individuelle speciales relevans. .........................................................................11 

1.3. Formål med specialet...............................................................................................12 

1.4. Opgavediskussion....................................................................................................13 

1.4.1. Grundlag for FSV anvendelse af begrebet åbenhed.............................................13 

1.4.2. Uoverensstemmelser i åbenheden i forhold til Rapportens anbefaling. ................14 

1.4.2.1. Uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i FSV og i medierne...................14 

1.4.2.2. Uoverensstemmelser i forhold til FSV som militær organisation. .......................16 

1.4.3. Årsagerne til uoverensstemmelser i åbenheden...................................................17 

1.4.4. Risici og udviklingsmuligheder for FSV åbenhed. .................................................18 

1.5. Problemformulering..................................................................................................18 

1.5.1. Afledte hjælpespørgsmål. .....................................................................................19 

1.6. Disposition. ..............................................................................................................19 

1.7. Afgrænsninger. ........................................................................................................19 

1.8. Definitioner...............................................................................................................21 

1.9. Kilder........................................................................................................................22 

1.10. Formalia.................................................................................................................22 

2. TEORI OG METODE.....................................................................................................23 

2.1. Teorivalg. .................................................................................................................23 

2.1.1. Teorivalg til kapitel 3. ............................................................................................23 

2.1.1.1. Den kommunikationsteoretiske tilgang. .............................................................23 


2.1.2.1. Corporate Identity/Image teori............................................................................24 

2.1.2.2. Teorien og den faktiske identitet. .......................................................................25 


2.1.3.1. Den erkendelsesteoretiske tilgang. ....................................................................26 

2.1.3.2. Den kulturelle organisatoriske tilgang. ...............................................................27 

2.1.3.3. Corporate Identity/Image. ..................................................................................29 

2.2. Metode.....................................................................................................................30 

2.2.1. Metodevalg til kapitel 3. ........................................................................................30 

2.2.1.1. Teori...................................................................................................................30 

2.2.1.2. Empiri.................................................................................................................30 

2.2.1.3. Sammenhængen mellem teori og empiri. ..........................................................30 

2.2.1.4. Problemer / usikkerhed ved metoden. ...............................................................30 


2.2.2.1. Teori...................................................................................................................31 

2.2.2.2. Empiri.................................................................................................................31 



5




2.2.3.1. Teori...................................................................................................................31 

2.2.3.2. Empiri.................................................................................................................31 



3. UOVERENSSTEMMELSER – FSV ØNSKEDE VS. OPLEVEDE IDENTITET. .............32 

3.1. Indledning. ...............................................................................................................32 

3.2. Formål......................................................................................................................32 

3.3. Teori.........................................................................................................................32 

3.4. Analyse – FKO.........................................................................................................32 

3.4.1. Sammenfatning – FKO. ........................................................................................35 

3.5. Analyse – Myndigheder. ..........................................................................................35 

3.5.1. Sammenfatning – Myndigheder. ...........................................................................40 

3.6. Analyse – Medier. ....................................................................................................40 

3.6.1. Sammenfatning – Medier......................................................................................45 

3.7. Delkonklusion...........................................................................................................46 

4. UOVERENSSTEMMELSER – ØNSKEDE IDENTITET VS. FAKTISKE IDENTITET.....47 

4.1. Indledning. ...............................................................................................................47 

4.2. Formål......................................................................................................................47 

4.3. Teori.........................................................................................................................47 

4.4. Redegørelse for FSV faktiske identitet.....................................................................47 

4.5. Analyse. ...................................................................................................................49 

4.5.1. Sammenfatning.....................................................................................................51 

4.5.2. Delkonklusion........................................................................................................51 

5. ÅRSAGER TIL UOVERENSSTEMMELSER I FSV IDENTITETER. ..............................53 

5.1. Indledning. ...............................................................................................................53 

5.2. Formål......................................................................................................................53 

5.3. Teori.........................................................................................................................53 

5.4. Analyse. ...................................................................................................................53 

5.4.1. Årsager til uoverensstemmelser– FSV ønskede identitet vs. oplevede identitet...53 

5.4.1.1. Delkonklusion – FSV ønskede vs. oplevede identitet. .......................................55 

5.4.2. Årsager til uoverensstemmelser – FSV ønskede identitet vs. faktiske identitet. ...56 

5.4.2.1. Delkonklusion – FSV ønskede og faktiske identitet. ..........................................58 

6. KONKLUSION. ..............................................................................................................60 

6.1. Formål......................................................................................................................60 

6.2. Konklusion i forhold til afledte hjælpespørgsmål......................................................60 

6.2.1. Hjælpespørgsmål 1...............................................................................................60 



6.2.4. Besvarelse af specialets problemformulering. ......................................................62 

7. PERSPEKTIVERING.....................................................................................................64 

7.1. Formål......................................................................................................................64 

7.2. Perspektivering i forhold til FSV ønskede identitet...................................................64 


6


Tillæg Bibliografi. 

Bilag 1. Spørgeskema. 

Bilag 2. Analysemodel. 

Bilag 3. Samlede besvarelser på spørgeskema. 

Bilag 4. Grafisk fremstilling af spørgeskemaets besvarelser. 

Bilag 5. Spørgeskemaundersøgelsen. 


7

1. INDLEDNING 


Den 4. juni 2003 udsendte forsvarsministeriet en pressemeddelelse til de danske medier, 

hvori daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby meddeler, at han har modtaget 

Rapporten om åbenhed i Forsvaret (FSV), som ministeren havde bestilt februar måned 

samme år. 

Forsvarsministeriet skriver: ”Arbejdet i gruppen har vist, at der både er behov og mulighed 

for større åbenhed. Jeg forventer derfor, at forsvarets myndigheder nu går i gang med at 

justere deres kommunikationspolitik med udgangspunkt i Rapportens anbefalinger,” siger 

forsvarsminister Svend Aage Jensby. 1 

Rapporten var udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra medierne, FSV og 

FSV personaleorganisationer, og i forbindelse med udarbejdelse af Rapporten havde der 

bl.a. været kontakt til SAS og Københavns Politi. Rapporten listede en række anbefalinger 

om, hvorledes der fremadrettet kunne skabes grundlag for størst mulig åbenhed i FSV. 

Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen var, at der igennem længere tid havde 

været en debat i medierne vedr. FSV utilstrækkelige åbenhed. FSV blev beskyldt for, at de 

ikke principielt eller rettidigt informerede offentligheden eller verificerede eksisterende informationer 

i medierne vedr. forhold omkring de danske internationale styrkebidrag 2 . 

Kommunikationspolitikken i FSV varetages af FSV Presse- og Informationssektion (P&I), 

der løbende reviderer kommunikationspolitikken med udgangspunkt i en række retningslinier, 

der omfatter to grundregler og seks principper for god kommunikation, hvoraf åbenhed 

er det ene af disse principper. 

Der er nu gået knap 2 år siden Rapportens anbefalinger blev iværksat. FSV har således 

skulle gennemføre en række ændringer i kommunikationspolitikken med hensyn til implementering 

af Rapportens anbefalinger. 

Det interessante er, hvorvidt de tiltag der blev iværksat, som følge af ministerens opfordring, 

har haft den ønskede effekt? 

1.1. Specialegruppens fælles udgangspunkt. 

Under overskriften ”Forsvaret og pressen” formuleres og udarbejdes der tre individuelle 

specialer. 

Det er hensigten i de første afsnit af denne indledning til specialet, at fastlægge det fælles 

udgangspunkt, som de individuelle specialer udspringer fra. 

I indledningen vil den overordnede afgrænsning blive foretaget og de grundlæggende termer 

defineret. I Kapitlet præsenteres endvidere de overordnede argumenter, der er valgt 

for de enkelte specialer. Analyse og afgrænsning af delemnerne gennemføres individuelt. 

1 

Forsvarsministeriet pressemeddelelse ”Forsvarsministeren har modtaget rapport om åbenhed” (4. juni 

2003), Forsvarsministeriet.. 

2 

Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets informationspolitik” 

(Åbenhedsrapporten) (p 2)”, Forsvarskommandoen. 


8

1.1.1. Begreberne og rammerne. 

1.1.1.1. Forsvaret. 


”Forsvaret” er samlebegreb for kongeriget Danmarks væbnede styrker. FSV ledes af Forsvarschefen 

(FC) efter politisk direktiv fra Forsvarsministeren. 

FSV formål er: 3 

• At forebygge konflikter og krig. 

• At hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet. 

• At fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. 

FSV opgaver har ændret sig i takt med den internationale politiske udvikling. Fra næsten 

ensidig fokusering på suverænitetshævdelse og selvforsvar i NATO ramme, baseret på 

mobiliserede enheder til mere mobile enheder med potentiale til indsættelse i alle typer 

opgaver langt fra dansk territorium. FSV internationale engagement er øget markant, og 

FSV anvendes aktivt som instrument i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket 

bl.a. fremgår af FSV opgavekompleks. 4 

Antallet af værnepligtige er faldet fra knap 20.000 5 i begyndelsen af 70’erne til omkring 

7.000 indkaldte i de senere år. 

I det politisk godkendte forsvarsforlig for perioden 2005 til 2009, er denne tendens videreført. 

Mobiliseringsforsvaret er nedlagt til fordel for flere stående deployerbare enheder, 

værnepligten er reduceret til 4 måneder med mindre vægt på soldatermæssige færdigheder, 

og kravene til FSV evne til at udsende enheder er blevet skærpet. 6 

1.1.1.2. Pressen. 

Pressen er en vigtig aktør i den proces, der hedder kommunikation. Kommunikation kan 

forstås som ”evnen til at føre en dialog, hvor de implicerede (aktørerne) nøjagtigt og præcist 

formidler et billede af deres oplevede virkelighed” 7 . 

Pressen formidler budskaber efter regler professionen selv sætter. 

Et af pressens formål er formuleret af Oluf Jørgensen, Afdelingsforstander på Danmarks 

Journalisthøjskole 8 . 

”Pressens legitime formål er at afsløre ulovligheder, fejl, magtmisbrug og lignende hos politikere, 

myndigheder, virksomheder og andre organisationer, der udøver magt.” 

Hvad der er interessant og vigtigt for FSV, er med andre ord ingen garanti for omtale. 

Pressen er desuden en ganske heterogen størrelse med meget forskellige arbejdsvilkår. 

3 

Kilde: http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Formål+og+Opgaver/default.htm af 29. januar 2005. 

4 

Ibid. 

5 

Forsvarskommissionens beretning af 1997, bind 2. 

6 

Kilde: http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Forlig+2005-2009/ af 29. januar 2005. 

7 

Steen Hildebrandt (red.): ”Strategi og ledelse – Veje og visioner mod år 2000”, (p 245). 

8 

Oluf Jørgensen: ”Når journalisten bliver spion”, kilde: 

http://www.cfje.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB01939905?OpenDocument af 21. marts 2005. 


9


Fra elektroniske midler, der i overskriftform (men med meget lille tidsmæssig forsinkelse), 

bringer omtale af nyligt indtrådte begivenheder af enhver art over mere traditionelle aviser 

(inklusive nyhedsudsendelser) med faste deadlines til ugeaviser og tidsskrifter. 

FSV er af en række grunde godt stof i pressen. FSV forvalter sammen med politiet samfundets 

voldsmonopol. FSV har retten til, under visse omstændigheder, at slå andre mennesker 

ihjel, med den indbyggede risiko, at FSV selv bliver opfattet som legitimt mål. Der 

vil være megen dramatik knyttet til den funktion, som almindeligvis udøves under mere 

eller mindre eksotiske himmelstrøg, langt fra hjemmet og ofte i kulturer langt fra den danske 

kultur. FSV udstyr og hjemlige opgaver kalder også tit dramatiske billeder frem på nethinden 

hos læsere og seere. FSV forvalter store offentlige midler, og må alene af den 

grund finde sig i en vis nyfigenhed, ligesom institutionen ofte er et emne i den politiske debat. 

FSV synligt hierarkiske organisation appellerer ligeledes til historier om den lille mand, 

der bliver klemt af det store system. 

1.1.1.3. Forsvaret og pressen. 

Som det fremgår af ovenstående, er der en bred kontaktflade mellem FSV og pressen. 

Journalister er ofte interesserede i historier om og fra FSV. Men FSV behov er ikke sammenfaldende 

med pressens behov. FSV er som offentlig virksomhed i konkurrence med 

andre offentlige virksomheder om de ressourcer politikerne fordeler. Det er med afsæt i 

Forsvarskommissionens konklusion 9 om Danmarks sikkerhedspolitiske situation ikke længere 

en selvfølge, at der bruges ca. 19 mia. kr. om året til militære formål. FSV har et selvstændigt 

behov for at oplyse politikere, deres parlamentariske bagland (befolkningen) og 

ansatte om forhold der vedrører institutionen. Det være sig forsvarsforlig, missioner, materielanskaffelser 

eller personaleforhold. Indskrænkes FSV kommunikation til den del, der 

formidles af pressen, vil fokus jf. Oluf Jørgensen let blive på konflikten og misbruget, hvilket 

er helt uacceptabelt. Pressen kan ikke være eneste formidler af FSV kommunikation. 

FSV omdømme og kommunikation har for nylig været genstand for en større konsulentundersøgelse 

10 . Resultaterne var pæne uden at være prangende 11 . 

Undersøgelsen peger blandt andet på, at ”der bør iværksættes en re-brandingsproces, 

som på ny gør befolkningen fortrolig med FSV”. 

Der er flere grunde til at FSV trænger til relancering. Både organisation og opgaver er 

ændret i betydelig grad. FSV er også langt mindre fysisk synligt i hverdagen end tidligere, 

og den folkelige forankring via værnepligten er langt svagere end tidligere. Det betyder, at 

befolkningens kendskab til FSV er for nedadgående. Et ringere kendskab til FSV påvirker 

rekrutteringen negativt, hvilket ikke er ønskeligt, når ambitionerne for udsendelse af enheder 

øges. 

Mulighederne for ”re-branding” vil være et tema for et af specialerne. 

9 

Forsvarskommissionens beretning af 1997. 

10 

Advice Analyse og Strategi: (2004) ”Forsvarets kommunikation med omgivelserne”, Forsvarskommandoen. 

11 

”Forsvaret tager pulsen på sine målgrupper” 

http://forsvaret.dk/FKO/Nyt+og+Presse/Temaarkiv/M%C3%A5lgruppe/ af 22. februar 2005. 


10


Rapporten pegede på krisekommunikation til at være FSV største problem. Krisekommunikation 

forekommer i de tilfælde, hvor noget uventet og højaktuelt er hændt. Dermed ikke 

være sagt, at det er en forudsætning for krisekommunikation, at der nødvendigvis skal ”lig 

på bordet”, men det er snarere ved omstændigheder, hvor ikke alle detaljer er til rådighed 

rettidigt. Tilbøjeligheden til at kommunikere for lidt og for sent, tendensen til at forsøge at 

skabe et komplet billede inden der reageres, kritiseres og skaber mistillid. 

Krisekommunikation behandles som et emne i et speciale. 

Det tredje speciale udspringer af et af de overordnede principper i FSV kommunikationspolitik, 

princippet om ”åbenhed” 12 . Åbenhed synes at være den nye åbenbaring i FSV, og 

det høres igen og igen, hvor vigtigt det er at FSV er åbne. Det interessante er, hvordan et 

begreb som åbenhed, passer ind i en offentlig organisation som FSV, og ikke mindst hvordan 

begrebet tolkes på de forskellige niveauer i FSV og i relation til medierne. Forstår alle 

det samme med åbenhed – hvor er der uoverensstemmelser i åbenheden? Og opnår FSV 

de mål, som FSV har til hensigt med den valgte kommunikationsstrategi? 

1.1.1.4. Snitflader. 

De tre specialeemner er blandt andet valgt for at undgå for stort overlap mellem de enkelte 

temaer. Naturligvis er der snitflader: I hvilken udstrækning skal åbenhed fraviges for at 

undgå pinlige sager? Hvor aggressiv kan markedsføring være uden at overskride grænsen 

for det rimelige? Hvor tæt er det tilladt at gå på den enkelte medarbejder? 

1.2. Det individuelle speciales relevans. 

Netop begrebet åbenhed er interessant i forholdet mellem Forsvarskommandoen (FKO), 

FKO underliggende myndigheder (MYN) og medierne. Dels fordi kommunikation jf. FKO 

P&I er en af FC mærkesager 13 , dels fordi der kan være mange forskellige tolkninger af 

åbenhed. Tolkes åbenhed ikke på samme måde internt i FSV, i medierne, hos befolkningen 

og politikerne, så vil der ganske givet opstå situationer som følge af misforståelser, 

bevidste eller ubevidste, der kan skabe konflikter og få konsekvenser for dem, der ikke 

tolker begrebet på ”rette” måde. 

I Advice analysen 14 prioriteres FSV karakteristika af en gruppe kaldet ”De professionelle 

15 ”, hvori bl.a. pressen indgår med udgangspunkt i en hitliste over FSV værdier 16 . 

Begrebet åbenhed prioriteres her som ét af de karakteristika, som de professionelle mindst 

forbinder med FSV. 

12 

Forsvarets kommunikationspolitik omfatter to grundregler og seks overordnede principper. Grundreglerne 

er ”Ingen beslutning uden kommunikationsovervejelser” og ”Medarbejderne først”. Principperne er Målrettet, 

Åben, Koordineret, Genkendelig, Aktiv og Troværdig. 

13 

P&I Handlingsprogram 2004 version 2 (p 3). Programmet er hentet fra Forsvarets Integrerede Informatik 

Netværk (FIIN). 

14 

Advice Analyse og Strategi: (2004) ”Forsvarets kommunikation med omgivelserne”, Forsvarskommandoen 

(p 40). 

15 

I Advice Analysen indgår i alt fem grupper. De professionelle, befolkningen, de unge, de pårørende og 

medarbejderne. Pressen (repræsenteret ved et antal journalister) indgår i den gruppe der hedder ”De professionelle” 

der også omfatter: Politikere, personaleorganisationer, højere læreanstalter, forsvarsrelaterede 

organisationer, interforce-virksomheder og allierede. 

16 

Forsvarets værdier er: Åbenhed, troværdighed, ansvarlighed, tillid og selvstændighed. 


11


Denne prioritering giver naturligvis ikke en klar indikering af mediernes indtryk af åbenhed i 

FSV, men indikerer dog, at der synes at være et problem. 

Hvad der også er interessant i Advice analysen er, at der ikke er målt på de samme parametre, 

når det gælder FSV medarbejdere og de professionelle, forstået således at målgrupperne 

er stillet forskellige spørgsmål. Og er resultaterne så i det hele taget sammenlignelige? 

Hvem er det der afgør om begrebet tolkes på den rette måde? Som borger i et demokratisk 

samfund med dertil hørende ytringsfrihed kan det umiddelbart antages, at være den 

enkelte selv der tolker åbenhed. Men hvis dette er tilfældet, hvordan kan det så være, at 

det i nogle tilfælde får konsekvenser, når FSV medarbejdere udtaler sig til medierne? Som 

fx i sagen om Kaptajn H.P.O. Petersen, der blev sendt hjem, fordi at han havde udtalt sig 

kritisk om Irak-sagen 17 eller sagen om Oberstløjtnant Poul Dahls støtte til tortur 18 . 

Er det fordi der implicit i FSV ønske om åbenhed ligger nogle uofficielle begrænsninger, 

som den enkelte medarbejder ikke er bevidst om, men som Forsvarets Øverste Ledelse 

(FØL) forventer at medarbejderne overholder? Fx at det forventes, at medarbejderne har 

ubetinget loyalitet for arbejdspladsen, at medarbejderne til enhver tid skal stå til ansvar for 

det de udtaler sig om, uanset om udtalelserne sker i civilt eller i militær uniform, eller skyldes 

konsekvenserne medarbejdernes begrænsede kendskab til de enkelte sager – manglen 

på det fulde billede? 

Men hvis FSV ønsker og giver udtryk for, at der er åbenhed på arbejdspladsen, er det så 

ikke netop væsentligt, at medarbejderne udtaler sig ved henvendelse fra medierne - uden 

nødvendigvis at skulle kende samtlige detaljer i en sag, uden frygt for repressalier mv.? 

Alternativ risikeres, at information om en sag tilgår medierne for sent i forhold til mediernes 

deadlines, og FSV derved får negativ omtale. 

Der synes at være nogle uoverensstemmelser mellem tolkningen af åbenhed, men også 

uoverensstemmelse mellem det FSV siger og det som FSV gør, hvilket gør emnet velegnet 

som baggrund for et speciale. 

Specialet forventes at kunne få relevans for personel, der beskæftiger sig med kommunikation 

såvel internt i FSV som i relation til medierne. Særligt relevans har det for det personel, 

der til dagligt er ansvarlige for udformningen af FSV nuværende og fremtidige 

kommunikationspolitik. 

1.3. Formål med specialet. 

Formålet med specialet er tredelt: 

• At undersøge hvor der er uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed internt i FSV og 

eksternt i forhold til medierne. 

• At undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne. 

17 Sagen om Kaptajn H.P.O. Petersen: 

http://www.dr.dk/nyheder/baggrund/articles/index.jhtml?articleID=193618&mainArticleID=188831&theme=Te 

ma-blue af 10. marts 2005. 

18 Sagen om Oberstløjtnant Poul Dahl: http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=170034 af 20. 

december 2004. 


12


• At komme med forslag til, hvor der bør fokuseres i forhold til risici og udviklingsmuligheder 

for åbenhed. 

1.4. Opgavediskussion. 

I specialets kapitel 3 gennemføres en undersøgelse af, hvordan begrebet åbenhed tolkes 

dels i FKO, dels ved FKO underlagte MYN og dels i medierne (i det følgende kaldet for 

interessentgrupperne). Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i et spørgeskema bestående 

af syv spørgsmål 19 . Spørgeskemaet er udsendt til interessentgrupperne, og de spørgsmål 

hvor der har vist sig at være en væsensforskel i tolkningen af åbenhed, vil blive analyseret 

med udgangspunkt i udvalgt teori. Analysen samles i tre sammenfatninger (en for hver 

interessentgruppe) og opsummeres til sidst i en delkonklusion. Delkonklusionen skal vise, 

hvor der er uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i forhold til FSV kommunikationspolitik. 

I specialets kapitel 4 analyseres Rapportens anbefaling 20 , i forhold til hvilke visuelle signaler 

FSV som militær organisation udsender, i specialet kaldet FSV faktiske identitet. Hensigten 

ved denne fremgangsmåde er at undersøge hvor der er uoverensstemmelser i forhold 

til den identitet som FSV ønsker, jf. Rapporten. De fundne uoverensstemmelser 

sammenfattes og delkonkluderes sidst i kapitlet. 

Efter at have fundet uoverensstemmelser mellem FSV ønske om åbenhed, interessenternes 

oplevelse af åbenhed, og åbenhed i forhold til FSV faktiske identitet, vil der i specialets 

kapitel 5 blive undersøgt, hvad årsagerne til uoverensstemmelserne skyldes. Undersøgelsen 

vil tage udgangspunkt i de to delkonklusioner fra kapitel 3 og 4 mhp. at analysere 

årsagerne til uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i forhold til udvalgt teori. Analysen 

afsluttes med en delkonklusion. 

Delkonklusionerne fra kapitel 3, 4 og 5 samles i specialets konklusion, der skal besvare 

specialets problemformulering. I specialets afsluttende perspektivering vil der med udgangspunkt 

i arbejdet med specialet blive stillet forslag til, hvilke områder der med fordel 

vil kunne rettes fokus mod, mhp. at minimere risici og skabe bredere fælles forståelse for 

åbenhed. 

1.4.1. Grundlag for FSV anvendelse af begrebet åbenhed. 

Tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby meddelte FSV via en pressemeddelelse af 

4. juni 2003, at han forventede at FSV MYN justerede deres kommunikationspolitik med 

udgangspunkt i anbefalingen fra ”Rapport vedrørende FSV informationspolitik” 21 (populært 

kaldet ”Åbenhedsrapporten”, i det følgende blot kaldet ”Rapporten”), som han havde bestilt 

februar måned samme år, og som han modtog den 4. juni 2003 fra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen 

var sammensat af repræsentanter fra medierne, FSV og FSV personaleorganisationer. 

19 Bilag 1 – Spørgeskema. 

20 Se afsnit 1.4.1. ”Grundlag for FSV anvendelse af begrebet åbenhed”. 

21 Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets informations- 

politik”, Forsvarskommandoen (p 43). 


13


Arbejdsgruppens anbefaling til FSV informationspolitik i relation til medierne blev efterfølgende 

foreslået udarbejdet med udgangspunkt i en række principper. Under princippet om 

åbenhed forelå der følgende anbefaling: 

” Forsvaret skal udvise både vilje og evne til at informere ærligt og reelt – også i tilfælde 

hvor omverdenen har krav på informationer, som ikke umiddelbart synes at være til forsvarets 

fordel. Forsvaret skal i holdning, ånd og handling vise offentligheden viljen til at informere 

om sin virksomhed. Overordnet set er det et spørgsmål om holdning til hele informations-spørgsmålet 

i Forsvarsministeriet, i forsvarets ledelse og blandt medarbejderne. 

Åbenhed kræver således en holdningsbearbejdning i forsvaret til at ville åbenhed. 

Medierne har et ønske om adgang til beslutningstagerne og til forsvarets medarbejdere, 

der løser opgaverne. Denne adgang bør aktivt etableres og formidles af forsvaret i det omfang, 

som den enkelte medarbejder er villig hertil. Medarbejderne er forsvarets bedste 

ambassadører og bør gennem information og holdningspåvirkning opfordres til at udtale 

sig i det omfang, det omhandler egne forhold og egne arbejdsområder. 

Medierne har et berettiget krav om adgang til forsvarets chefer (chefer for udsendte styrkebidrag 

samt chefer for forsvarets tjenestesteder). Dette er så og sige en del af vilkårene 

for cheferne.” 

Ovenstående anbefaling illustrerer, at det ikke kun er åbenhed i forhold til medierne der er 

relevant, men også åbenhed internt i FSV. 

Anbefalingen er interessant at inddrage i opgavediskussionen primært af følgende årsager: 

1) Rapportens anbefaling vedr. princippet om åbenhed 22 antages at danne grundlaget 

for, hvordan begrebet åbenhed skal tolkes, og dermed også hvordan FSV ønsker at 

anvende åbenhed. 

2) Grundlaget for tolkningen af åbenhed baserer sig på en række humanistiske begreber, 

der ikke uden videre er målbare. 

3) Der kan stilles spørgsmål ved, om Rapporten rent faktisk fremkommer med en 

implementerbar løsning til FSV informationspolitik? Der kan i den forbindelse argumenteres 

for, at der nærmere er tale om en vision qua de humanistiske begreber, 

der indgår i anbefalingen. 

1.4.2. Uoverensstemmelser i åbenheden i forhold til Rapportens anbefaling. 

1.4.2.1. Uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i FSV og i medierne. 

Hvorfor er det interessant at se på uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed internt i 

FSV ved FKO og underlagte MYN og i relation til medierne i forhold til Rapportens anbefaling? 

For det første er det interessant, fordi der synes at være en diskrepans i tolkningen af 

åbenhed internt i FSV og eksternt i forhold til medierne. Det være sig i sager som den om 

oberstløjtnant Poul Dahl, hvor han udtalte sig om, at tortur kan være nødvendigt i kampen 

22 I specialet kaldes ”Rapportens anbefaling vedr. princippet åbenhed” blot ”Rapportens anbefaling” eller 

”princippet om åbenhed”. Begge dele er synonymt med de ønsker FSV har for såvidt angår åbenhed i FSV. 


14


mod terrorisme 23 . Det kunne være i relation til Annemette Hommel sagen, hvor det drejede 

sig ulovlige afhøringsmetoder i Irak 24 , herunder også hjemsendelsen af kaptajn H.P.O Petersen 

eller fx Kabul-ulykken eller skudepisoden i Irak, hvor medierne var af den overbevisning, 

at de ikke fik tilstrækkelige informationer tilstrækkeligt hurtigt 25 26 . 

Ses der på tolkningen af åbenhed, som den kommer til udtryk i Rapportens anbefaling, i 

forhold til FKO underlagte MYN, så kan det antages, at såfremt der var enighed i tolkningen 

af åbenhed, så ville der ikke have forekommet sager, hvor enkeltpersoner i FSV havde 

udtalt sig til medierne og efterfølgende var blevet ”irettesat” af deres arbejdsgiver, 

FSV 27 . Dette var bl.a. tilfældet med kaptajn H.P.O Petersens udtalelser, der medførte at 

han blev bortvist/fritaget for tjeneste 28 fra FAK. At disse sanktioner fandt sted antages derfor 

at skyldes en uoverensstemmelse i tolkningen af åbenhed. Dog vil der på den anden 

side altid kunne være undtagelser, når medarbejdere fx udtaler sig for egen vindings skyld, 

fordi de måske kan have en skjult dagsorden i relation til fx private eller politiske formål. 

Tolkningen af åbenhed er interessant i form af FSV formål og opgaveløsning, der naturligt 

vil stille hindringer i vejen for åbenhed, vel vidende at der i FSV kommunikationspolitik 29 er 

taget visse forbehold i form af fire hovedhensyn. Disse hovedhensyn omfatter: 

• Hensynet til pårørende og medarbejdere. 

• Hensynet til operationssikkerhed. 

• Hensynet til andre lande 

• Hensynet til den politiske beslutningsproces. 

Samtidig gøres der i FSV kommunikationspolitik opmærksom på, at de fire hensyn ikke 

kan bruges som undskyldning for ikke at informere. FSV skal bestræbe sig på at informere 

bedst muligt, og som minimum skal FSV forklare årsagen til, at de i visse situationer er 

tilbageholdende med information, mhp. at tilgodese mediernes ønske om information. Men 

hvad er fx bedst muligt? 

En anden grund til at se på tolkningen af begrebet åbenhed er, at Rapporten, og den deraf 

afledte kommunikationspolitik for FSV, ikke i tilstrækkelig grad klart definerer, hvad der 

menes med åbenhed. I den forbindelse kan det antages, at enkeltpersoners ytringer i 

pressen har været et udtryk for, at de valgte at stå frem og fortælle åbent om deres syn, på 

23 Sagen om Oberstløjtnant Poul Dahl: http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=170034 af 20. 


24 Sagen om Kaptajn Annemette Hommel: http://www.dr.dk/nyheder/baggrund/article.jhtml?articleID=188831 

af 20. marts 2005. 

25 Kabululykken og skudepisoden i Irak: http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=351438/ af 18. novem- 

ber 2004. 

26 De enkelte sager vil ikke blive gennemgået nøjere, men skal blot illustrere situationer, hvor en diskrepans i 

tolkningen af åbenhed kan have været et problem internt i FSV og i forhold til medierne. 

27 Med irettesættelse menes der i denne sammenhæng, at udtalelsen havde afstedkommet en form for sank- 

tion) 

28 Sagen om Kaptajn H.P.O Petersen. Hvorvidt der er tale om bortvisning eller fritagning for tjeneste er der 

delte meninger om mellem FSV og medierne. FAK mener jf. 

http://www.fak.dk/Files/Filer/Portal/Pressemeddelser/Civiletolke.pdf at der er tale om fritagning for tjeneste 

og medierne her Danmarks Radio tolker det som bortvisning jf. 

http://www.dr.dk/nyheder/baggrund/articles/index.jhtml?articleID=193618&mainArticleID=188831&theme=Te 

ma-blue begge kilder er af 20. marts 2005. 

29 Forsvarets Kommunikationspolitik – arbejdsudkast (2004), P&I, Forsvarskommandoen. 


15


de sager, de var involverede i, og hermed anvendte deres grundlovssikrede ret om ytringsfrihed. 

Og spørgsmålet er om de kan ”straffes” for disse handlinger, når FSV samtidig ønsker 

åbenhed jf. Rapportens anbefaling og udtalelserne ikke strider mod de fire hensyn i 

FSV kommunikationspolitik? 

På den anden side kan der også argumenteres for, at medarbejderne udtaler sig for egen 

regning og skal stå til ansvar for deres udtalelser. De må således forvente, at det kan have 

konsekvenser at udtale sig. 

En tredje grund er at FSV medarbejdere jf. kommunikationspolitikken, er FSV bedste ambassadører 

i forhold til pressen. Dette er interessant for såvidt angår tolkningen af begrebet 

åbenhed i relation til tolkningen af begrebet ”ambassadør”. Og umiddelbart synes det 

at være modstridende, såfremt ambassadør forstås som en myndighedsperson, der har 

særlige privilegier, nyder en særlig beskyttelse og er repræsentant for den organisation, 

som vedkommende tilhører. 

Tolkningen af åbenhed er således interessant fordi FSV i stigende grad fokuserer på begrebet 

åbenhed. 

Det ses bl.a. i form af FC’s nytårshilsen 2004 på Forsvarsakademiet 30 , hvor han udtalte at 

”åbenhed er noget aktivt”. Men hvis det er noget aktivt, så er det vel så meget mere vigtigt, 

at der på alle niveauer i FSV og i relation til medierne er den samme tolkning af, hvad 

åbenhed rent faktisk er, og kan medføre? 

1.4.2.2. Uoverensstemmelser i forhold til FSV som militær organisation. 

Hvorfor er det interessant at se på uoverensstemmelser i forholdet mellem Rapportens 

anbefaling om åbenhed og FSV som militær organisation? 

Det er interessant fordi det anses som væsentligt, at der er overensstemmelse mellem 

Rapportens anbefaling, hvordan den tolkes af FSV interessenter, men også i forhold til 

FSV som militær organisation. Er det ikke tilfældet, hvordan skal FSV medarbejdere så 

vide hvad de skal forholde sig til? Hvem skal prioriteres højest – arbejdsgiveren FSV eller 

medierne, og hvem skal medarbejderne være mest loyale overfor – deres arbejdsgiver 

FSV eller medierne? 

Det er interessant fordi åbenhed antages at være et begreb, der ikke umiddelbart forventes 

at vil blive forbundet med FSV, da FSV har en række kendetegn, der ikke ligefrem ses 

at signalere åbenhed. FSV etablissementer er indhegnede, skilte med påskriften ”Militært 

Område – Adgang Forbudt” viser i højere grad utilnærmelighed end åbenhed, og adgangskontrollen 

er bemandet med bevæbnede vagter, der skal sikre, at ikke andre end 

ansatte i FSV kommer ind på området og ser de militære ”hemmeligheder”. Den kolde krig 

er for længst afsluttet, og hvordan kan det så lige være, at der stadig er så mange ”hemmeligheder” 

at skjule. Der ses en diskrepans fordi FSV på den ene side giver udtryk for, at 

FSV ønsker åbenhed, og samtidig klassificerer 31 hovedparten af al dokumentation i FSV. 

30 Forsvarskommandobefaling nr.: 02-2005. 

31 Jf. Arkivet i FKO ledelsessekretariat, Registreringselementet ved Hærens Operative Kommando samt 

Garnisionssekretariatet i Fredericia, der samlet repræsenterer både niveau I, II og III, så er mellem 95 – 


16


Er det bare noget som FSV siger, fordi de ikke ønsker at udefrakommende blander sig i 

deres virksomhed, eller er der en reel grund til at hovedparten af al information i FSV stadig 

klassificeres? Kan FSV interessenter ikke med rette spørge, om FSV rent faktisk ønsker 

åbenhed? Der kunne også argumenteres for, at FSV løser en række mere civilt orienterede 

opgaver såsom miljøopgaver og redningstjeneste, der måske signalerer en højere 

grad af åbenhed. Men hvor meget fylder denne del af FSV opgaver i befolkningens bevidsthed 

og i forhold til den militære del af FSV? 

1.4.3. Årsagerne til uoverensstemmelser i åbenheden. 

Hvorfor er det interessant at se på årsagerne til uoverensstemmelser i åbenheden internt i 

FSV og eksternt i forhold til medierne? 

Primært er årsagerne interessante at analysere, fordi uoverensstemmelser godt kan 

standses i en periode. Men fjernes eller minimeres årsagerne til at de er opstået ikke, så 

vil problemet stadig ligge latent med fare for at skabe uoverensstemmelser igen på et senere 

tidspunkt. 

Årsagerne er væsentlige at få afdækket af hensyn til FSV medarbejdere, fordi det antages, 

at medarbejderne er FSV største ressource. Det er medarbejderne, der er synlige i offentligheden 

qua deres uniformering, og det er langt hen ad vejen medarbejderne, der tegner 

et billede af FSV i samfundet. Medarbejderne kan således ikke være tjent med, at der er 

usikkerhed i relation til kommunikationen internt såvel som eksternt. En usikkerhed der 

under uheldige omstændigheder vurderes at kunne stemple dem som både illoyale og 

utroværdige såvel internt i FSV som eksternt i forhold til offentligheden og medierne. Medarbejderne 

må således kunne forvente, at de retningslinier der udstikkes inden for kommunikationsområdet, 

er så tilstrækkeligt klare og entydige, at misforståelser i videst mulige 

omfang kan undgås. Dermed er det ikke sagt, at løses årsagerne til uoverensstemmelserne, 

så vil der ikke længere opstå misforståelser. Det vil være utopi - alene af den grund, at 

vi har med mennesker og ikke maskiner at gøre. Men det må være væsentligt at årsagerne 

afdækkes og risici minimeres. 

Også i forholdet mellem FSV og medierne er årsagerne til uoverensstemmelserne væsentlige 

at få afdækket, primært mhp. at minimere misforståelser og optimere samarbejdet i 

kommunikationen mellem FSV og medierne. 

FSV er en politisk styret organisation, og har derfor et behov for - om ikke positiv omtale, 

så i hvert tilfælde neutral frem for negativ omtale. Det ses bl.a. af årsagen til Rapportens 

tilblivelse, hvor en debat i medierne var den primære årsag til, at en arbejdsgruppe blev 

nedsat og en rapport om åbenhed udarbejdet 32 . 

97 % af al dokumentation i FSV klassificeret. Med klassificeret menes også uklassificeret materiale, der jf. 

Forsvarskommandobestemmelse 358-1, ”Bestemmelser for den Militære Sikkerhedstjeneste”, bind 1 (1992) 

(p 1-9 pkt. 9.10. ”Afklassificering (declassification)” også er en klassifikationsgrad. Hermed menes, at dokumentationen 

ikke er offentlig tilgængelig (må fx ikke blive lagt på Internet) før dokumentationen er afklassificeret. 

32 Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets informationspolitik” 

(Åbenhedsrapporten) (p 2)”, Forsvarskommandoen. 


17


1.4.4. Risici og udviklingsmuligheder for FSV åbenhed. 

Hvorfor er det interessant at se på, hvor der bør fokuseres i forhold til risici og udviklingsmuligheder 

for begrebet åbenhed i FSV kommunikationspolitik? 

Er der uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed, den identitet som FSV ønsker, og 

den identitet som FSV har som militær organisation, så er det interessant (med udgangspunkt 

i specialets konklusioner), at se nærmere på, hvad det er der medfører uoverensstemmelserne. 

Dette mhp. at påpege risici, samt hvilke tiltag der vil kunne iværksættes, for 

at sikre en bedre forståelse af begrebet, således at evt. uoverensstemmelser og årsager 

hertil begrænses mest muligt. 

Der er som tidligere nævnt foretaget en målgruppeundersøgelse 33 , der beskriver FSV 

kommunikation med en række af FSV samarbejdspartnere, herunder også medarbejdere 

og medier, hvorfor der kunne argumenteres for, at en undersøgelse af risici og udviklingsmuligheder, 

vil være mindre relevant. 

Målgruppeundersøgelsen behandler dog ikke specifikt den problemstilling, jeg søger at 

belyse i dette speciale. 

1) I målgruppeundersøgelsen behandles medierne og FSV ikke i selvstændige grupper, 

men i en gruppe, kaldet ”Professionelle aktører” bestående af bl.a. journalister, folketingspolitikere, 

højere læreranstalter, Allierede, personaleorganisationer, forsvarsrelaterede 

organisationer og Interforce-virksomheder. Derfor kan der ikke udledes specifik 

information om, hvorledes FKO, FSV MYN og medierne ser på åbenhed i FSV. 

2) Endvidere er der ikke i målgruppeundersøgelsen stillet de samme spørgsmål til alle 

grupper, for såvidt angår åbenhed, hvorfor det vil være vanskeligt at finde en entydig 

forklaring på begrebet åbenhed. 

På den anden side kunne der også spørges, om åbenhed rent faktisk er det rette begreb 

at anvende i en kommunikationspolitik i forhold til medierne, i det medierne antages at ville 

foretrække ubegrænset åbenhed mhp. at få flest mulige informationer og derved sælge 

flest mulige nyheder? Kan og ønsker FSV at opfylde dette behov, idet der naturligt er visse 

begrænsninger i den information som FSV kan frigive til medierne? 

Dermed ikke være sagt at FSV ikke skal være åbne, det synes at være et ubetinget krav 

fra politisk side og samtidig i trend med den tid som vi lever i. Men burde det så ikke overvejes 

at kalde ”barnet” noget andet, noget mere håndterbart og målbart så misforståelser 

kunne undgås? 

1.5. Problemformulering. 

Specialet vil med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af begrebet åbenhed søge at 






33 Advice Analyse og Strategi: (2004) ”Forsvarets kommunikation med omgivelserne”, Forsvarskommando- 

en. 


18



åbenhed. 

1.5.1. Afledte hjælpespørgsmål. 

Ovenstående kan opsummeres i følgende spørgsmål der skal besvares i de tre kapitler og 

efterfølgende perspektivering mhp. besvarelse af problemformuleringen: 

1. Hvilke uoverensstemmelser er der i tolkningen af åbenhed, mellem FSV ønskede identitet, 

og interessentgruppernes oplevede identitet? 

2. Hvilke uoverensstemmelser er der mellem den identitet som FSV ønsker, og FSV faktiske 

identitet? 

3. Hvad er årsagerne til uoverensstemmelserne, mellem FSV ønskede og oplevede identitet 

samt mellem FSV ønskede og faktiske identitet? 

4. Hvilke risici og udviklingsmuligheder er der for begrebet åbenhed? 

1.6. Disposition. 

Kapitel 1 har til formål at sætte rammerne for specialet i form af opgaveformulering, formål, 

opgavediskussion, problemformulering, disposition, afgrænsning og definitioner. 

Kapitel 2 omfatter valg og fravalg af teori samt metodevalg. 

Kapitel 3 beskriver, med udgangspunkt i en deskriptiv analyse af besvarelserne på et udsendt 

spørgeskema vedr. åbenhed, hvilke uoverensstemmelser der er i tolkningen af begrebet 

åbenhed mellem FSV ønskede identitet og interessentgruppernes oplevede identitet. 

Kapitel 4 undersøger, i form af en deskriptiv analyse af Rapportens anbefaling, hvorvidt 

der er uoverensstemmelser mellem FSV ønskede identitet og FSV faktiske identitet. 

Kapitel 5 omfatter en analyse af delkonklusioner fra kapitel 3 og 4, der har til formål, at 

belyse årsagerne til uoverensstemmelser i tolkningerne af åbenhed, i forhold til den identitet 

som FSV ønsker, den identitet som interessentgrupperne oplever og FSV faktiske identitet. 

Kapitel 6 omfatter specialets konklusion, der udarbejdes på baggrund af delkonklusionerne 

fra kapitel 3, 4 og 5. 

Kapitel 7 har til formål at fremkomme med en perspektivering i relation til specialets problemformulering. 

I perspektiveringen er det hensigten, at fremkomme med mulige risici og 

udviklingsmuligheder for begrebet åbenhed. 

1.7. Afgrænsninger. 

Omfang. 

Specialet afgrænses til at omfatte FKO og underliggende MYN samt danske medier. Der 

kunne argumenteres for at inddrage yderligere interessenter i specialet, herunder eksem- 


19


pelvis det politiske niveau, hvilket givetvis havde været interessant, men det er bevidst 

fravalgt af hensyn til begrænsningen af specialets omfang. 

Grupper. 

Interessenterne fra FKO, FKO underliggende MYN og medierne anskues i specialet ud fra 

et organisatorisk perspektiv, eller sagt på en anden måde – de anskues ud fra den betragtning, 

af de udgør tre organisatoriske grupper i henholdsvis FSV og i den civile verden. 

Spørgeskemaet. 

Afgrænsninger, se bilag 5 – Spørgeskemaundersøgelsen. 

Valg af empiri. 

I metodevalg til kapitel 3 anvendes anbefalingen vedr. åbenhed fra Rapporten. Der kunne i 

den forbindelse argumenteres for, at det i stedet var udkastet til FSV kommunikationspolitik, 

der skulle anvendes. Men eftersom Rapporten er tilgængelig via Internet og FSV 

kommunikationspolitik ikke er det, samtidig med at kommunikationspolitikken stadig kun er 

i udkast, så er Rapporten valgt som empiri til kapitel 3. Endvidere er det Rapporten, som 

tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby anbefalede skulle danne grundlag for justering 

af FSV kommunikationspolitik. Og der ses således overensstemmelse mellem Rapportens 

anbefalinger og arbejdsudkastet til FSV kommunikationspolitik, hvorfor FSV kommunikationspolitik 

og Rapportens anbefaling gøres synonyme med FSV ønske om åbenhed. 

De fire hovedhensyn. 

I Rapportens anbefaling vedr. princippet om åbenhed indgår også fire hovedhensyn. Der 

refereres til disse hovedhensyn i specialet, men de analyseres ikke dybere. Det kunne have 

været interessant, men ses ikke muligt qua de begrænsninger der er til specialets omfang 

jf. de givne formalia. 

Problemformuleringen. 

Eftersom forhenværende Forsvarsminister Svend Aage Jensby, iværksatte implementering 

af Rapportens anbefaling i FSV kommunikationspolitik, så forudsættes det, at Rapportens 

anbefaling er synonym med den effekt som FKO ønsker, i relation til kommunikationen 

med medierne. Sagt på en anden måde - lever FSV op til Rapportens anbefaling, så 

er den ønskede effekt opnået og omvendt. 

Bibliografi. 

Jf. bilag 3 – ”Samlede besvarelser på spørgeskema” er vedlagt modtagne besvarelser på 

det udsendte spørgeskema i uredigeret form. Besvarelserne alene udgør 23 sider, hvorfor 

mængden af tillæg/bilag sammen med specialets andre tillæg/bilag vil udgøre mere end 

tilladt jf. formalia for specialet. Besvarelserne på spørgeskemaerne danner grundlaget for 

specialets mest omfattende delanalyser, delkonklusioner og dele af konklusionen, hvorfor 

det anses for væsentligt at de medtages i bilag. 

På den baggrund er der indgået aftale med specialets vejleder om tilladelse til at overstige 

de maksimalt 15 sider tillæg/bilag, jf. formalia. 


20

1.8. Definitioner. 


Åbenhed: Der er ikke valgt nogen decideret definition for begrebet åbenhed, idet anbefalingen 

af åbenhed i Rapporten 34 ligger til grund for specialets officielle tolkning af dette begreb. 

Tolkning: I dette speciale sættes ordet ”Tolkning” synonymt med ordene ”opfattelse” og 

”forståelse” i relation til begrebet ”åbenhed”. 

Medier: Hvor ikke andet er angivet, defineres medier som synonymt med pressen. Medier 

i relation til specialet omfatter de skrevne medier, TV medier og radiomedier. Der blev udsendt 

spørgeskemaer til Internetmedier, men grundet manglende besvarelser, måtte disse 

udgå af undersøgelsen. 

Interessentgrupper: I relation til specialer omfatter interessentgrupperne: FKO, FKO underliggende 

MYN på niveau II og III ned til laveste selvstændige økonomiske ansvarlige 

enhed, i forsvarstermer kaldet ansvar fire, samt medierne. Hver af de tre interessentgrupper 

betragtes i specialet som et organisatorisk niveau. 

Niveau(er) - organisatoriske: Med niveau(er) menes FSV hierarkiske inddelte organisationsstruktur 

fx: Niveau 0 = Forsvarsministeriet, niveau I = Forsvarskommandoen, niveau II 

= en operativ kommando (fx Søværnets Operative Kommando), niveau III = fx en flyvestation 

eller en flådehavn og ansvar fire = fx et værksted på en flyvestation eller et kompagni 

fra hæren. 

Interne/Eksterne uoverensstemmelser: Med interne uoverensstemmelser menes der 

uoverensstemmelser mellem FKO og underlagte MYN. 

Med eksterne uoverensstemmelser menes der uoverensstemmelser mellem FSV og medierne. 

Forsvarets kommunikationspolitik: Med FSV kommunikationspolitik forstås der den politik, 

som FSV anvender i relation til åbenhed. Politiken foreligger pt. i et arbejdsudkast 35 

fra FKO og tager udgangspunkt i Rapportens anbefaling. 

Forsvarets Øverste Ledelse: Består af FC og Forsvarsstabschefen, og kan betragtes 

som FSV øverste ansvarlige niveau. 

Forsvarskommandoen: Består af FC, P&I, Ledelsessekretariatet og Forsvarsstaben. Er 

virksomheden FSV militære strategiske hovedkvarter og øverste niveau. Betragtes som en 

niveau I myndighed, på linie/niveau med Forsvarets Efterretningstjeneste, Farvandsvæsenet, 

Forsvarets Auditørkorps mv., der alle er placeret direkte under Forsvarsministeriet. 

Rapportens anbefaling: Med Rapportens anbefaling menes der i specialet Åbenhedsrapportens 

anbefaling vedr. princippet om åbenhed. 

34 

Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets informationspolitik”, 

Forsvarskommandoen (p 43). 

35 

Forsvarets Kommunikationspolitik – arbejdsudkast (2004), P&I, Forsvarskommandoen. 


21


Princippet om åbenhed: Med princippet om åbenhed menes der i specialet Åbenhedsrapportens 

anbefaling vedr. princippet om åbenhed. 

Forsvarets ønskede identitet: Her menes den identitet som FØL ønsker implementeret 

på baggrund af Rapportens anbefaling vedr. åbenhed. P&I står for den praktiske udførelse. 

Forsvarets oplevede identitet: Her menes den identitet, som FSV interessentgrupper 

oplever, jf. besvarelserne på det udsendte spørgeskema, i forhold til åbenhed internt i FSV 

og eksternt i forhold til medierne. 

Forsvarets faktiske identitet: Her menes den identitet, som FSV udstråler ved virksomhedens 

personlighed, visuelle identitet samt ved handlinger og adfærd. 

1.9. Kilder 

Specialets sekundære kilder er hovedsageligt anvendt i forbindelse med det forberedende 

arbejde til specialet. Dels i relation til diskussion og valg af teoretisk grundlag, men også i 

specialet som helhed, fortrinsvis hvor der har været behov for dokumentation eller til verifikation 

af kilder. 

Specialets primære kilder er direkte anvendt i specialet, både som empirisk grundlag for 

specialet og i form af teorivalg og anvendelse. 

Endvidere er der i specialet anvendt kilder fra Internettet med angivelse over hvornår disse 

kilder er lokaliseret. 

De anvendte kilder anses for valide kilder. 

Kildeindhentning er afsluttet 22. marts 2005. 

1.10. Formalia 

Specialet er udarbejdet efter Fakultet for Strategi og Militære Operationer Vejledersamling 

af juni 2003, samt Institut for Strategi Vejledningssamling, kapitel 4 af August 2004. Der er 

i specialet anvendt grammatisk kommatering. Specialet udgør 66 sider svarende til 

136.953 tegn uden mellemrum 36 . 

36 Resumé, indholdsfortegnelse, noteapparatet, bibliografien samt tillæg / bilag er ikke medregnet. 


22

2. TEORI OG METODE. 

2.1. Teorivalg. 


Med udgangspunkt i problemformuleringen ses behov for teori, der kan analysere uoverensstemmelser 

af et værdibaseret begreb som åbenhed. 

Endvidere er der behov for en teori, der kan anvendes til analyse af årsagerne, til de fundne 

uoverensstemmelser mellem den identitet som FSV ønsker, og den identitet som interessentgrupperne 

oplever samt mellem FSV ønskede og faktiske identitet. 

2.1.1. Teorivalg til kapitel 3. 

I kapitel 3 søges en teori, der kan belyse de uoverensstemmelser der er i tolkningen af 

begrebet åbenhed på forskellige niveauer internt i FSV og eksternt i medierne. 

2.1.1.1. Den kommunikationsteoretiske tilgang. 

At finde en teoretisk tilgang til problemformuleringen der primært omfatter åbenhed, har 

selv efter megen søgen vist sig vanskelig. Et alternativ kunne være en ren deskriptiv analyse 

af besvarelserne på spørgeskemaet. En sådan analyse antages på den anden side - i 

alt for høj grad - at ville blive præget af undertegnedes egne subjektive holdninger til besvarelserne, 

uagtet at jeg ville søge at være objektiv. 

En anden mulighed for teorianvendelse er at tage udgangspunkt i FSV kommunikationspolitik 

for såvidt angår åbenhed, idet kommunikationspolitiken udspringer af Rapportens anbefaling 

37 . Rapporten antages at være udarbejdet på baggrund af kommunikationsteori, da 

der ses en nær sammenhæng mellem de anbefalinger vedr. åbenhed, der listes i Rapportens 

anbefaling, og det teoretiske grundlag, der - jf. journalist Jens Otto Kjær Hansen - 

ligger til grund for udarbejdelsen af en virksomheds kommunikationsstrategi 38 . Det skyldes, 

at begrebet åbenhed indgår i FSV værdiggrundlag 39 , men også fordi at der i handlingsprogrammet 

40 for P&I bl.a. skrives følgende: 

”Rammen for Forsvarets kommunikation både internt og eksternt bliver Forsvarets kommunikationspolitik 

med underliggende værktøjer. Målet er at understøtte Forsvarets formål, 

opgaver og vision samt skabe større sammenhæng i Forsvarets kommunikation, herunder 

sammenhæng mellem identitet og værdier (det vi er), image-ønsker (det vi gerne vil 

være) og omdømme (det omverdenen opfatter os som) og ikke mindst sammenhæng mellem 

kommunikation og konkret adfærd (ord og handling).” 

Netop ordene ”vision, identitet og værdier” er interessante at bemærke, idet de samme 

begreber jf. Jens Otto Kjær Hansen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi 

37 

Forsvarsministeriet pressemeddelelse ”Forsvarsministeren har modtaget rapport om åbenhed” (4. juni 

2003), Forsvarsministeriet. Forsvarsminister Svend Aage Jensby meddelte jf. pressemeddelelsen FSV, at 

Rapportens anbefaling skulle danne grundlag for FSV fremtidige kommunikationspolitik. (Rapportens anbefaling 

vedr. åbenhed fremgår af pkt. 1.4.1. ”Grundlag for FSV anvendelse af begrebet åbenhed”). 

38 

Jens Otto Kjær Hansen (2004): ”I andres brød – håndbog om informationsjournalistik, virksomhedskommunikation 

og public relations” (p128 – 131) 

39 

Pædagogiske Principper for Forsvaret (2003) (p 20). 

40 

P&I Handlingsprogram 2004 version 2 (p 6). Handlingsprogrammet er hentet fra Forsvarets Integrerede 

Informationsnetværk (FIIN). 


23


Der kunne på den anden side spørges, hvorfor der så ikke tages udgangspunkt i Jens Otto 

Kjær Hansens bog som teoretisk grundlag for analysen i kapitel 3? Det er der grundlæggende 

to årsager til. For det første er bogen ikke målrettet på et begreb som åbenhed, der 

behandles i dette speciale. Og for det andet er grundlaget for FSV kommunikationspolitik 

Rapportens anbefaling, hvorfor der ved at anvende anbefalingen som grundlag for en analyse, 

er en direkte sammenhæng til det, som FSV ønsker i relation til den tolkning som 

interessentgrupperne har af åbenhed. 

På baggrund af ovenstående gennemføres en deskriptiv analyse af tolkningen af begrebet 

åbenhed med udgangspunkt i besvarelserne på det til interessentgrupperne udsendte 

spørgeskema 41 . 

Grundlaget for analysen vil være en kommunikationsteoretisk tilgangsvinkel forstået således 

at tolkningen af åbenhed sammenholdes med Rapportens anbefaling, der er udarbejdet 

med udgangspunkt i kommunikationsstrategi. 


Med udgangspunkt i problemformuleringen søges der i kapitel 4 en teori, der kan anvendes 

som grundlag for en analyse af, hvilke uoverensstemmelser der er mellem den identitet 

som FSV ønsker jf. Rapportens anbefaling og FSV faktiske identitet. Problematikken er 

langt hen ad vejen den samme som for ”Teorivalg til kapitel 3”, og idet Rapporten også 

anvendes i kapitel 4, vælges delvis samme teoretiske tilgang. 

Da Rapportens anbefaling skal analyseres mod FSV faktiske identitet ses der et behov for 

yderligere en teori, der kan belyse dette område. 

Mhp. at identificere en virksomhed som FSV ses umiddelbart to teoretiske indgangsvinkler. 

Det kan enten gøres via organisations kulturteori 42 eller via en kommunikationsteori. 

2.1.2.1. Corporate Identity/Image teori. 

Et oplagt teorivalg synes at være Corporate Identity/Image teori 43 , idet dele af denne teori 

ses at finde anvendelse til identifikation af en virksomheds identitet. 

Jf. Corporate Identity/Image teori er en virksomheds identitet baseret på tre hovedelementer, 

relateret til den menneskelige natur. Disse hovedelementer er: 

1) Virksomhedens personlighed, udtrykt ved karaktertræk, følelser, holdninger og viden. 

Alle faktorer der ikke er direkte synlige, men som afsløres af virksomhedens identitet 

og adfærd. 

2) Virksomhedens visuelle identitet, hvor personligheden er det indre, og den visuelle 

identitet er det ydre og det synlige. Den visuelle identitet er således summen af alle 

virksomhedens ydre udtryk som bl.a. navn/logo, firmabiler, bygninger, produkter, uniformering 

m.v.. 

41 Bilag 3 – Samlede besvarelser på spørgeskema. 

42 Er uddybet i teorivalg til kapitel 4. 

43 Glenn Jacobsen (1999): ”Branding i et nyt perspektiv” (p 102 – 106). 


24


3) Virksomhedens handlinger og adfærd, kendetegnet ved ledelsens og organisationens 

evne til at omsætte vision og strategi til faktisk handling ved brug af menneskelige ressourcer 

og kompetencer. 

En anden mulighed kunne have været anvendelse af Edgar H. Scheins kulturniveauer, og 

de er forsøgt anvendt som teoretisk baggrund for specialet, men er af flere årsager blevet 

fravalgt 44 . 

Derimod ses den del af Corporate Identity/Image teori, der omhandler de hovedelementer 

som en virksomhed baserer sin identitet på, som værende det rette valg som teori til kapitel 

4. Problemet er imidlertid at Corporate Identity/Image teori kun ses at omhandle den 

ønskede identitet og den oplevede identitet. 

Forfatteren omtaler i sin teori to identiteter: Den ønskede identitet og den identitet som 

interessenterne oplever 45 . Den oplevede identitet tager udgangspunkt i virksomhedens 

personlighed, dens visuelle identitet samt virksomhedens handlinger og adfærd. For ikke 

at blande begreberne for meget sammen, har jeg valgt at kalde denne identitet for FSV 

faktiske identitet. Grundene hertil er flere. 

For det første analyserer jeg i kapitel 3 FSV oplevede identitet – besvarelser på de udsendte 

spørgeskemaer, i forhold til rapportens anbefaling – den ønskede identitet, der som 

nævnt er baseret på kommunikationsteori i relation til udarbejdelse af kommunikationsstrategier. 

Dette mhp. at finde uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed. Og så kunne der 

naturligvis spørges, hvorfor jeg så ikke har valgt at anvende Corporate Identity/Image teori 

på tolkningen af åbenhed? Det har jeg ikke af den simple grund, at jeg ikke finder denne 

teori velegnet til at finde uoverensstemmelser i åbenheden, idet teorien i højere grad fokuserer 

på virksomhedens karakteristika frem for interessenternes specifikke tolkning af et 

begreb som åbenhed. 

2.1.2.2. Teorien og den faktiske identitet. 

Imidlertid så har jeg fundet Corporate Identity/Image teori velegnet til at finde uoverensstemmelserne 

mellem FSV ønskede identitet og FSV faktiske identitet som virksomhed, 

for såvidt angår åbenhed. På den anden side omtaler Corporate Identity/Image teori ikke 

umiddelbart den faktiske identitet. 

Ikke desto mindre kan der argumenteres for, at denne identitet eksisterer. Den faktiske 

identitet behandles bl.a. i bogen ”Strategisk kommunikation 46 ”. Her nævner forfatteren tre 

identiteter: Image-ønske, det som virksomheden ønsker at være. Etos, det som virksomheden 

opleves som af interessenter og offentlighed samt Identitet, det som virksomheden 

rent faktisk er – hvilket jeg vil oversætte til den faktiske identitet. Endvidere omtales den 

faktiske identitet i P&I handlingsprogram 47 som ”det vi er”. 

44 

Uddybende argumentation for fravalg af Edgar H. Scheins kulturteori findes under pkt. 2.1.3.2. ”Den kulturelle 

organisatoriske tilgang”, sidste afsnit.. 

45 

Glenn Jacobsen (1999): ”Branding i et nyt perspektiv” (p 102 – 106). 

46 

Helle Petersen (2002): ”Strategisk Kommunikation – kvalitetsstyring og måling”, Forlaget 

Samfundslitteratur (p 12 -14). 

47 

P&I Handlingsprogram 2004 version 2 (p 6). Programmet er hentet fra Forsvarets Integrerede 

Informationsnetværk (FIIN) (p 5 -6 ). 


25


Samtidig ses den anvendte metode fra Corporate Identity/Image teori at være velegnet til 

analyse af den faktiske identitet, på de samme vilkår som den oplevede identitet kan analyseres. 

På denne baggrund har jeg i kapitel 4 redegjort for FSV faktiske identitet ud fra virksomhedens 

personlighed, visuelle identitet samt handlinger og adfærd. Efterfølgende gennemføres 

en analyse af FSV faktiske identitet i forhold til FSV ønskede identitet mhp. at finde 

uoverensstemmelser. 


Med udgangspunkt i problemformuleringen søges der til kapitel 5, en teori der kan anvendes 

som grundlag for en analyse af, hvad årsagerne til uoverensstemmelser mellem den 

ønskede identitet, den oplevede identitet i interessentgrupperne og FSV faktiske identitet 

kan skyldes. 

En tilgang til teorivalg for kapitel 5 kunne være en humanistisk teori inden for det erkendelsesmæssige 

teorifelt. 

2.1.3.1. Den erkendelsesteoretiske tilgang. 

En humanistisk tilgang med udgangspunkt i erkendelsesteori 48 , ville se på hvilke betingelser 

og principper, der kendetegner en korrekt erkendelse med udgangspunkt i hvilke kilder, 

definitioner, krav, mål, normer m.v., der ligger til grund for denne erkendelse. 

Erkendelsesteori er kendetegnet ved, at være en teori der kan belyse, hvorfor vi handler 

som vi gør (ud fra et filosofisk perspektiv). Fokus er således på den filosofiske beskæftigelse 

med de problemer, begreber og distinktioner der knytter sig til en handling. 

Erkendelsesteori kan fx anvendes til at synliggøre hvilke argumenter, der vægtes i en diskussion 

om åbenhed, idet erkendelsesteorien søger at belyse, hvilke erkendelsesmæssige 

målestokke der ville kunne anlægges, og hvilke autoriteter der kunne henvises til, når 

et begreb som åbenhed skal analyseres. 

Imidlertid er erkendelsesteori også en disciplin, hvor problemet er, hvilke former for erkendelse 

der kan antages. Det være sig indenfor fx videnskabelig erkendelse, religiøs erkendelse 

eller kulturel erkendelse 49 . 

Det vil i praksis sige, at der kan sættes spørgsmålstegn ved de kilder, der anvendes, idet 

disse kilder er baseret på en antagelse – og er det så den rette, kunne der spørges i et 

erkendelsesteoretisk perspektiv? 

På denne baggrund mener jeg ikke, at en erkendelsesteoretisk tilgang til åbenhed i tilstrækkelig 

grad vil kunne belyse hvordan åbenhed tolkes på forskellige niveauer i FSV og 

mellem FSV og medierne, i det det nok snarere ville blive en filosofisk diskussion om, hvad 

åbenhed rent faktisk udspringer af, og hvorvidt dette udgangspunkt er det rette. 

48 Jan Riis Flor (1993): ”Erkendelsesteori – en indføring”, Folkeuniversitetet, Museum Tusculanums Forlag (p 

13-16). 

49 Ibid. 


26


2.1.3.2. Den kulturelle organisatoriske tilgang. 

En anden tilgang kunne være den humanistiske del af organisationsteorien, nærmere bestemt 

en teori inden for organisationskultur. 

Indenfor organisationskultur opereres der bl.a. med tre teoretiske perspektiver i kulturdebatten: 

rationalismen, funktionalismen og symbolismen 50 . 

Perspektiv Organisationsforståelse Organisationskultur 

Rationalisme Organisationen er et middel til 

effektiv målopfyldelse. 

Funktionalisme Organisationen er et kollektiv, 

der søger overlevelse gennem 

varetagelse af nødvendige 

funktioner 

Symbolisme Organisationen er et menneskeligt 

system, der udtrykker 

komplekse mønstre af symbolske 

handlinger. 

Kultur som et redskab til opnåelse 

af givne mål 

Kultur er et mønster af fælles 

værdier og basale antagelser, 

der varetager funktioner vedr. 

ekstern tilpasning og intern integration. 

Kultur er et mønster af socialt 

skabte symboler og meningsdannelse. 

Rationalismen er udtryk en ældre tilgang til organisationskultur. Det overfører ”maskintankegangen” 

til kultur, og er langt hen ad vejen baseret på en bureaukratisk organisation, jf. 

den organisatoriske forståelse i tabellen. Denne forståelse medfører en begrænsning i de 

udviklingsmuligheder der måtte være på kulturområdet. 

Imidlertid kunne der argumenteres for, at FSV organisation jo netop er baseret på en bureaukratisk 

organisationsmodel med linie- stabsfunktioner. Men ses der på forståelsen af 

kultur, så er den et redskab til opnåelse af givne mål. Afhængigt af hvad der konkret forstås 

med givne mål, så kunne der argumenteres for, at målet med kultur er, at FSV ønsker 

at få et bedre image i medierne, hos politikerne og i befolkningen. På den anden side kan 

der argumenteres imod det rationalistiske perspektiv, såfremt det antages at de givne mål 

er FSV overordnede mål. Her kan det antages, at åbenhed ikke fremmer løsningen af FSV 

overordnede mål, men snarere hæmmer dem, i form af krav om aktindsigt, øget arbejdsbelastning 

med håndtering af medier etc. 

Funktionalismen udspringer af en variabel-tankegang og er kendetegnet ved, at den ser 

organisationen som et kollektiv, der søger overlevelse ved varetagelse af nødvendige 

funktioner. Set i relation til FSV anvendelse af åbenhed i forhold til medierne antages det, 

at stemme godt overens med hvordan FSV ønsker at anvende åbenhed. FSV har åbenhed, 

fordi FSV ønsker at tilpasse sig omgivelserne, mhp. egen overlevelse. Hvorvidt organisationen 

er et kollektiv kan diskuteres, idet FSV har en linie- stabs baseret organisationsstruktur, 

men på nogle områder kunne der godt argumenteres for, at FSV forsøger at 

ændre sig, bl.a. når FSV implementerer et nyt personelbedømmelses- og udviklings- 

50 Majken Schultz (2003): ”Kultur i organisationer – Funktion eller symbol”, Handelshøjskolens forlag (p 19- 

22). 


27


system 51 , hvor fokus, i højere grad end det eksisterende system, er på personeludviklingsdelen. 

For så vidt angår organisationskulturen, så kan der argumenteres for det perspektiv, 

der er for funktionalismen i relation til begrebet åbenhed, specielt hvad angår ekstern 

tilpasning og internt integration 52 . Sagt med andre ord, FSV er ud fra et funktionalistisk 

synspunkt nødt til at tilpasse sig internt såvel som eksternt, for at sikre organisationens 

”overlevelse” og må derfor følge med tiden. 

Symbolismen baseres på en metaforisk tankegang, og er kendetegnet ved, at den ser organisationen 

som et menneskeligt system, der kommer til udtryk gennem mønstre af symbolske 

handlinger. Ud fra en symbolistisk indgangsvinkel antages det, at mennesker selv 

skaber deres egen virkelighed. Det betyder, at fænomener ikke er fakta som mennesker 

reagerer på, men derimod sociale definitioner, hvor mennesket handler ud fra sin egen 

definition af et givent fænomen 53 . Symbolisme betragter fænomener som resultatet af en 

kollektiv meningsdannelse, hvor ensartede handlinger tillægges forskellig betydning. 

Meningsdannelsen – den symbolske konstruktion, synliggøres i form af symboler, der af 

Maiken Schultz defineres på følgende måde: 

”Et fænomen bliver et symbol, når det repræsenterer noget andet og langt videre end sig 

selv. Når det ikke opfattes ud fra, hvad det er i instrumentel forstand, men opleves ud fra 

den mening, som organisationsmedlemmerne bevidst eller ubevidst tillægger fænomenet.” 

54 

I FC nytårshilsen til FSV skriver han bl.a.: ”Åbenhed er et aktivt ord, og ikke blot noget 

man taler om”. Ses der på Rapportens anbefaling for åbenhed, så står der: ”Forsvaret skal 

i holdning, ånd og handling vise offentligheden viljen til at informere om sin virksomhed”. 

Ovenstående to eksempler kunne være udtryk for nogle af de symboler, som FSV anvender 

i relation til begrebet åbenhed, idet de stemmer ganske godt overens med Maiken 

Schultz definition på symbol. 

Sammenlignet med funktionalismen så er symbolismen kendetegnet ved at være effektiv 

til analyse af flertydige tolkninger på det samme begreb, hvilket netop er interessant i forhold 

til tolkningen af åbenhed. Denne metode er dog i strid med funktionalismen, der i højere 

grad vægter krav om klarhed og funktionalitet, hvad der også er interessant, når et 

værdibaseret begreb skal tolkes, der som udgangspunkt kan være svært at definere konkret. 

Set i forhold til interessentgrupperne kunne netop en kulturel organisatorisk tilgang til problemformuleringen 

være interessant. Primært fordi FSV kunne ses som en hierarkisk 

struktur med en forholdsvis konservativ kultur, der umiddelbart indplacerer FSV som en 

rationel organisation. Sammenlignet med FSV så synes omverdenen og specielt medierne, 

i højere grad end FSV, at kunne indplaceres i en mere funktionalistisk og symbolistisk 

struktur. Dette bl.a. fordi medierne kunne ses som ”trendsættere”, men også fordi at journalister 

qua deres uddannelse, kan have en mere humanistisk måde at anskue tilværelsen 

51 Systemet, der benævnes FOKUS, udvikles ved Forsvarsakademiet, ved fakultet for Militærpsykologi, Ledelse 

og Pædagogik, i tæt samarbejde med FKO, FSV MYN og personaleorganisationer. 

52 Edgar H. Schein er professor ved MIT, Massachusetts Institute of Technology, USA. 

53 Majken Schultz (2003): ”Kultur i organisationer – Funktion eller symbol”, Handelshøjskolens forlag (p 69- 

71). 

54 Ibid. 


28


på end FSV medarbejdere der qua deres baggrund og uddannelse i FSV kan antages at 

have en mere ”sort/hvid” tilgang til tilværelsen, hvilket kunne antages at være selve roden 

til uoverensstemmelser i relation til åbenhed. 

En organisationsteoretisk tilgang synes oplagt, og er da også søgt anvendt. Men i kraft af, 

at grundlaget for analysen er et spørgeskema, og omfanget samt tiden til specialet er begrænset, 

har det ikke været muligt at medtage artefaktniveauet, som anses som et grundlæggende 

element i Edgar H. Scheins kulturanalyse og i Symbolismen, hvorfor jeg har 

været nødsaget til at fravælge disse teorier. 

2.1.3.3. Corporate Identity/Image. 

En tredje tilgang kunne være Corporate Identity/Image teori 55 , der omhandler hvordan 

virksomheden reelt set bliver opfattet af dens interessenter, som resultat af virksomhedens 

formidling af sin egen identitet bl.a. gennem kommunikation. 

Succesen er afhængig af, hvor godt virksomheden formår at omstille sig til samfundets 

udvikling, hvor god den er til at identificere, de ting der sker i samfundet, og hvor godt den 

formår at skabe et samspil med sine interessenter i udviklingen af dens identitet. 

Der ses ofte en uoverensstemmelse mellem den identitet som virksomheden ønsker og 

den identitet som virksomhedens interessenter oplever, og disse uoverensstemmelser 

skyldes som regel en række forhold, som virksomheden ikke har været i stand til at identificere: 

a) Virksomheden har opfundet en imaginær identitet i stedet for at finde sin egen retvisende 

identitet. 

b) Virksomheden har ikke været i stand til at oversætte sin identitet til noget, der kan 

kommunikeres såvel eksternt som internt. 

c) Virksomheden har ikke tilstrækkelig indsigt i sine interessenter til at kunne formidle 

dens budskab i et sprog og en form, som interessenterne kan forstå. 

d) Virksomheden har ikke tilstrækkelig mulighed for at styre de interne som eksterne forhold 

på kommunikationsområdet, hvilket skyldes at de har med mennesker og ikke materiel 

at gøre. 

Ovenstående delelement i Corporate Identity/Image teorien er interessant, idet den indeholder 

parametre (a-d), der findes velegnede til belysning af, hvad årsagerne er til uoverensstemmelser 

mellem den identitet som FSV ønsker, den identitet som interessentgrupperne 

oplever og FSV faktiske identitet, hvorfor denne vælges som teoretisk grundlag for 

kapitel 5. 

Hensigten er at anvende de fire spørgsmål (a-d) mhp. en kategorisering og efterfølgende 

analyse af årsagerne til uoverensstemmelser mellem de forskellige identiteter. 

55 Glenn Jacobsen (1999): ”Branding i et nyt perspektiv” (p 102 – 106). 


29

2.2. Metode 56 . 

2.2.1. Metodevalg til kapitel 3. 

2.2.1.1. Teori. 


Der gennemføres en deskriptiv analyse mhp. at undersøge hvilke uoverensstemmelser 

der er mellem FSV ønskede identitet og interessentgruppernes oplevede identitet, i tolkningen 

af åbenhed. Det teoretiske udgangspunkt for analysen er en kommunikationsteoretisk 

indgangsvinkel. Forud for analysen er der foretaget en grovsortering af besvarelserne, 

opstillet i grafer 57 . Formålet er at skabe overblik og samtidig at uddrage de væsentligste 

uoverensstemmelser i besvarelserne mhp. en nøjere analyse af netop disse spørgsmål. 58 

Delkonklusionerne vil danne grundlag for analysen af årsagerne til uoverensstemmelser i 

kapitel 5. 

2.2.1.2. Empiri. 

I Analysen i specialets kapitel 3 vil det empiriske grundlag være baseret på en spørgeskemaundersøgelse. 

Undersøgelsen omfatter en række spørgsmål til tolkningen af begrebet 

åbenhed. Spørgeskemaet er udsendt til 20 interessenter fra hver af de tre interessentgrupper. 

Der er modtaget 28 besvarelser retur, heraf 10 besvarelser fra FKO, 9 besvarelser 

fra FKO underlagte MYN og 9 besvarelser fra medierne 59 . 

2.2.1.3. Sammenhængen mellem teori og empiri. 

Ved at gennemføre en deskriptiv analyse på besvarelserne af de udsendte spørgeskemaer, 

der er konkret rettet mod en fortolkning på begrebet åbenhed antages det, at der kan 

delkonkluderes på, hvordan begrebet åbenhed tolkes på forskellige niveauer internt i FSV 

og eksternt i medierne i forhold til Rapportens anbefaling. 

Fordelene ved at anvende spørgeskemaer er flere: 

1) Spørgsmålene relaterer direkte til emnet. 

2) Det er enklere at tolke ud fra konkrete svar frem for tolkning af information fra medierne. 

3) Det er opdateret information. 

4) Det er mange meninger der gives til kende om samme emne. 

2.2.1.4. Problemer / usikkerhed ved metoden. 

Ulemperne ved metoden kunne være anvendelsen af spørgeskemaer. 

1) Der kunne argumenteres for, at spørgeren ønsker at styre interessenternes svar. 

2) Interessenterne undlader at svare eller svarer ikke fyldestgørende. 

3) Der kan stilles spørgsmål ved, hvornår antallet af spørgeskemaer er tilstrækkeligt til at 

danne grundlag for en analyse. 

56 Se bilag 2 – Analysemodel. 

57 Se bilag 4 – Grafisk fremstilling af spørgeskemaets besvarelser. 

58 Se bilag 5 – Spørgeskemaundersøgelsen. 

59 Se bilag 3 – Samlede besvarelser på spørgeskema. 


30


2.2.2.1. Teori. 


Der gennemføres en deskriptiv analyse med udgangspunkt i Corporate identity/image teori, 

mhp. at finde frem til uoverensstemmelser mellem FSV ønskede identitet og FSV faktiske 

identitet. 

2.2.2.2. Empiri. 

Empirien, der danner grundlaget for analysen i kapitel 4, er Rapportens anbefaling samt 

redegørelsen for FSV faktiske identitet opdelt i FSV personlighed, FSV visuelle identitet 

samt FSV handlinger og adfærd. 


Ved at analysere på Rapportens anbefaling og FSV faktiske identitet, der er udarbejdet på 

baggrund af Corporate Identity/Image teori, anses det som muligt, at finde frem til hvorvidt 

der er uoverensstemmelser mellem Rapportens anbefaling og FSV faktiske identitet. 


Der ses umiddelbar at være en usikkerhed ved metoden, idet at redegørelsen for FSV faktiske 

identitet delvis er baseret på undertegnedes egne iagttagelser, hvorfor der kunne 

drages tvivl om validiteten af data. På den anden side har jeg naturligvis forsøgt at være 

så objektiv som muligt, og desuden indgår der hovedsagligt dokumenteret teori samt fakta 

i redegørelsen. 


2.2.3.1. Teori. 

Der gennemføres en deskriptiv analyse med udgangspunkt i fire udvalgte spørgsmål fra 

Corporate identity/image teori mhp. at finde frem til årsagerne for de fundne uoverensstemmelser 

fra kapitel 3 og 4. 

2.2.3.2. Empiri. 

Empirien, der danner grundlaget for analysen i kapitel 5, er de sammenfattende delkonklusioner 

med fundne uoverensstemmelser fra kapitel 3 og 4. 


Ved at analysere på de sammenfattende delkonklusioner fra kapitel 3 og 4 op imod corporate 

identity/image teori anses det for muligt at anskueliggøre, hvad årsagerne er til uoverensstemmelser 

mellem FSV ønskede identitet, interessentgruppernes oplevede identitet 

og FSV faktiske identitet. 


Den usikkerhed der kan være ved metoden er, at den kan blive forholdsvis ensrettet, i det 

der som nævnt tages udgangspunkt i fire spørgsmål fra Corporate Identity/Image teori. 

Endvidere kunne der være en usikkerhed, på baggrund af empirien, som nævnt under 

problemer/usikkerhed ved metoden under kapitel 4. 


31


3. UOVERENSSTEMMELSER – FSV ØNSKEDE VS. OPLEVEDE IDENTITET. 

3.1. Indledning. 

Analysen i kapitel 3 tager udgangspunkt i de udvalgte 60 besvarelser på spørgeskemaets 

spørgsmål, hvor der ikke umiddelbart var overensstemmelse i tolkningen af åbenhed. Besvarelserne 

omfatter spørgsmålene 1, 2 og 4, der vil blive behandlet i dette kapitel. Delkonklusionen 

fra analysen af interessentgrupperne fra kapitel 3 vil blive anvendt i den videre 

analyse i kapitel 5, mhp. at undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne. 

Med det formål at adskille redegørelse og analyse, er al redegørelse i det følgende markeret 

med kursiveret skrift, og spørgsmål markeret med understregning. Dette for at undgå 

misforståelser mellem hvad der er interessenternes tolkning af åbenhed og undertegnedes 

analyse. 

3.2. Formål. 

Formålet med kapitel 3 er i form af en deskriptiv analyse, at gennemføre en nøjere undersøgelse 

af hvordan begrebet åbenhed tolkes internt i FSV og eksternt i medierne mhp. at 

synliggøre, hvilke uoverensstemmelser der er i tolkningen af åbenhed i de tre interessentgrupper 

(den oplevede identitet) i forhold til Rapportens anbefaling (den ønskede identitet). 

3.3. Teori. 

Det teoretiske udgangspunkt for kapitel 3 er som tidligere nævnt kommunikationsteori inden 

for det kommunikationsstrategiske område. 

3.4. Analyse – FKO. 

Definition af begrebet åbenhed. 

Interessentgruppen FKO definerer åbenhed som evnen og viljen til aktivt at informere omverdenen 

om FSV forhold af såvel positivt som negativ karakter. 

I forhold til princippet om åbenhed 61 synes der at være udbredt enighed, fordi både evnen 

og viljen til at informere fremgår af princippet om åbenhed. Denne overensstemmelse antages 

derfor, at være godt i tråd med de ønsker FKO har til en fremtidig kommunikationspolitik 

for FSV, og enigheden antages at kunne tilskrives, at interessentgruppen arbejder 

forholdsvis tæt på, hvor kommunikationspolitikken udarbejdes. Det kan bl.a. udledes af 

besvarelsen på spørgeskemaet, hvor netop FKO var den interessentgruppe, der havde 

størst kendskab til FSV grundregler og principper for god kommunikation. På den anden 

side kan det også antages, at årsagen til enigheden skyldes at FKO er det sted hvor FØL 

er samlet. Et sted der i højere grad end mange andre steder i FSV kan fremme men også 

hæmme karrieren, hvorfor nogle måske mener, det er mest fordelagtigt at følge de retningslinier 

der stikkes ud, uden at stille for mange spørgsmål hertil. 

60 Se bilag 5 – Spørgeskemaundersøgelsen. 

61 Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets informations- 

politik, Forsvarskommandoen (p 43). 


32


Åbenhed drejer sig om videregivelse af ærlig og præcis information der sikrer, at der ikke 

”fejes noget ind under gulvtæppet” og som giver medier og offentlighed uhindret adgang til 

information, men dog med forbehold overfor de fire hovedhensyn. 

Igen er der god overensstemmelse mellem interessentgruppens definition på åbenhed og 

princippet om åbenhed, både hvad angår ærlig og præcis samt uhindret adgang til information, 

kun begrænset af de fire hovedhensyn. 

Netop de fire hovedhensyn vægtes højt, hvilket kunne pege på, at FKO ønsker at informere 

medierne men ikke for enhver pris og ikke på bekostning af det ansvar, som FSV har i 

relation til de fire hovedhensyn. 

Har FSV åbenhed? 

Den overvejende del af interessentgruppen FKO mener, at FSV har åbenhed i form af vilje 

til at informere offentligheden om forhold i FSV til alle tider. 

Ordet vilje til at informere går igen. At skabe mulighed for at medierne kan have kontakt til 

FSV til alle tider er vel ganske væsentligt i relation til åbenhed. Specielt efter FSV stadig 

større fokus på deltagelse i internationale missioner, hvor der kan opstå situationer døgnet 

rundt, der kan have mediernes interesse. Samtidig indikerer oprettelsen af et 24 timers 

presseberedskab også øget tilgængelighed til FSV, og mulighed for at agere frem for at 

reagere – og det vurderes både at udvise handlingsberedskab og netop vilje til at informere 

omverden. 

FSV er blevet bedre til at føre en aktiv pressepolitik, hvilket anses som en nødvendighed i 

nutidens samfund. 

At en aktiv pressepolitik opfattes som en nødvendighed, kunne pege på, at FSV gør det 

fordi FSV er forpligtiget hertil. På en anden side kan der også argumenteres for, at FSV 

blot følger med samfundsudviklingen. 

Til tider har FSV svært ved at håndtere åbenhed i sager af interesse for pressen, hvilket 

bl.a. ses ved, at FSV til tider gradbøjer og begrænser åbenhed, på baggrund af de fire hovedhensyn 

uden et reelt grundlag. Medarbejderne burde i højere grad end det er tilfældet 

udtale sig om det de har kendskab til i medierne, men der synes stadig på en del områder 

at være en frygt for medierne. FSV ønsker at ligne det omkringliggende samfund, men i 

vores iver efter at opnå dette mål, bliver vi bange for at tale åbent. 

At FSV medarbejdere kan have svært ved at håndtere åbenhed i sager af interesse for 

medierne, og at de til tider undlader at informere med de fire hovedhensyn som belæg, 

uden reel grund, skaber ikke troværdighed eller giver indtryk af åbenhed i forhold til medierne. 

Det er ikke i tråd med princippet om åbenhed, og det interessante er så, hvorfor FSV 

medarbejdere reagerer på denne måde? Det kan umiddelbart skyldes usikkerhed 

i forhold til medierne, men måske også manglende kendskab til hvad der må og hvad der 

ikke må siges. En anden årsag kan skyldes, de sager der har været bragt i medierne, hvor 

FSV medarbejdere efterfølgende er blevet udsat for en sanktion. 

FSV halter stadig bagefter for så vidt angår åbenhed, og der argumenteres for, at hvis de 

ikke forstår det – så må de føle. Organisationsmedlemmer påpeger, at FSV ikke er tilstrækkeligt 

proaktive, og at der stadig synes at være et behov for, at skjule de fejl som 

FSV begår. 


33


At man må føle når man ikke forstår, kan umiddelbart tolkes, som at medarbejderen skal 

straffes, såfremt vedkommende ikke forstår at være åben. Men spørgsmålet er, om en 

sådan tilgang er i overensstemmelse med princippet om åbenhed? Jf. princippet om 

åbenhed har medierne et berettiget krav til adgang til FSV chefer, hvilket kan tale for denne 

formulering. På den anden side strider det imod hensynene til medarbejderne (såfremt 

FSV chefer betragtes som sådanne?) hvor det hedder sig, at mediernes adgang til medarbejderne 

aktivt bør etableres og formidles, i det omfang som den enkelte medarbejder er 

villig hertil. 

At der stadig skulle være behov for at skjule de fejl som FSV begår synes at indikere en 

vis mistro til FSV ledelse. Men det skyldes måske også nogle af de mere uheldige sager, 

der har været omtalt i medierne, eller manglen på information og uddannelse af medarbejderne. 

Igen indikerer det at der er forskellig forståelse af, hvorvidt FSV har åbenhed, hvilket 

kunne skyldes manglende intern information. 

Kan FSV og medierne få samme forståelse for begrebet åbenhed? 

Kun et fåtal af besvarelserne på dette spørgsmål viser, at FSV og medierne kan få samme 

forståelse for begrebet åbenhed, og det forudsætter bl.a., at FSV kan fjerne sig fra en efterhånden 

oldnordisk kultur til en mere moderne kultur. 

Spørgsmålet er naturligvis, hvorvidt det overhovedet er muligt at opnå samme forståelse af 

et begreb som åbenhed? Men det må antages, at jo tættere man kommer på en fælles 

forståelse, desto bedre bliver samarbejdet, og desto mere åbne vil FSV være i mediernes 

øjne, hvilket taler for, at FSV og medierne nærmer sig en fælles forståelse. Men det antages 

at være væsentligt, at FSV kan fjerne sig fra koldkrigstankegangen over i en mere nutidig 

tankegang, karakteriseret ved vilje, evne og handling til at informere omverdenen om 

hvad FSV foretager sig. Og det forudsætter netop som omtalt i princippet om åbenhed, en 

holdningsændring i FSV til at ville åbenhed. Og med de opfattelser der gives til kende her, 

så synes der stadig at være noget vej igen, før dette opnås, idet det dog kan være udtryk 

for enkeltes synspunkter. 

Det antages, at medierne har en uformel forståelse for, at FSV ikke kan kommunikere om 

alt, men i deres optik skal alle nyheder ud. FSV kan således formidle deres hensyn til medierne 

og få accept af tolkningen af åbenhed, men ikke en ensartet forståelse. 

Det er næppe muligt at få samme forståelse af begrebet åbenhed, qua det ærinde som 

FSV har og det som medierne har, idet medierne netop søger information af negativ karakter, 

i det det sælger bedre end positiv information. 

Set ud fra interessentgruppen mediernes besvarelse, så ses det i nogle af besvarelserne, 

at medierne har en uformel forståelse for, at FSV ikke kan informere om alt. Og det er jo 

netop her at mediernes formål er interessant. Ikke så meget at alle nyheder skal ud, men 

at det er de mere dramatiske, kontroversielle eller emotionelle nyheder, der er de mest 

interessante 62 . Med denne konflikt mellem FSV og medierne antages det, at netop forståelsen 

af åbenhed mellem FSV og medierne er væsentlig i forhold til, at FSV ønsker at blive 

betragtet som en åben virksomhed, hvorfor der kunne argumenteres for en øget ind- 

62 Jens Otto Kjær Hansen (2004): ”I andres brød – håndbog om informationsjournalistik, virksomhedskommunikation 

og public relations”, forlaget Ajour (p 308) samt Oluf Jørgensen: ”Når journalisten bliver spion.” 



34


sats, mhp. at øge den fælles forståelse af åbenhed, og herigennem skabe større respekt 

for FSV fire hovedhensyn, hvilket naturligvis forudsætter, at de ikke misbruges. 

FSV som organisation og medierne som faggruppe har så vidt forskellige verdenssyn, at 

forståelsen af åbenhed aldrig kan blive den samme, bl.a. fordi journalisterne som udgangspunkt 

vil have adgang til al information. 

Denne opfattelse synes at stemme ganske godt overens med mediernes besvarelse på 

spørgsmålet. FSV forpligtiger sig, jf. princippet om åbenhed, til at efterkomme mediernes 

krav om adgang til cheferne mhp. at indhente information om FSV, men kravet er stadig 

begrænset af de fire hovedhensyn. De fleste medier synes faktisk at have forståelse for 

disse hensyn, men giver samtidig udtryk for, at FSV og medierne aldrig kan opnå samme 

forståelse for åbenhed, så længe der er begrænsninger qua de fire hovedhensyn. Derfor 

vurderes det som vigtigt, at FSV får formidlet årsagerne til disse hensyn til medierne, således 

at de kan få forståelse for, hvorfor FSV ikke kan informere ubegrænset. 

3.4.1. Sammenfatning – FKO. 

Generelt set er der i FKO stor enighed omkring det som medarbejderne giver udtryk for at 

de forstår ved begrebet åbenhed, og det som er defineret i princippet om åbenhed. 

De fire hovedhensyn vægtes meget højt i relation til forholdet til medierne, idet FKO ønsker 

at informere medierne, men samtidig vil forbeholde sig ret til at begrænse informationen, 

når det falder ind under de fire hovedhensyn. 

FSV åbenhed er kendetegnet ved en aktiv indsats, og åbenheden i forhold til medierne 

synes at være øget som følge af den generelle samfundsudvikling. Men åbenheden er 

ikke en ubegrænset succes, og der er stadig områder der skal arbejdes på, herunder anvendelsen 

af de fire hovedhensyn som undskyldning for ikke at informere, når der ikke er 

belæg herfor, eller stadige forsøg på at skjule de fejl FSV begår. 

Repressalier for ikke at være tilstrækkeligt åbne er i modstrid med princippet om åbenhed, 

og ses ikke at fremme åbenhed, men snarere det modsatte, idet ”man godt kan tvinge en 

hest til truget, men ikke kan tvinge den til at drikke”. 

Det er begrænset hvor mange der mener, at FSV og medierne kan få samme forståelse af 

begrebet åbenhed, hvilket i overvejende grad skyldes, at der skal en holdningsændring til i 

FSV til at ville åbenhed fuldt ud. Endvidere er der væsensforskel mellem det formål som 

medierne har, nemlig at bringe nyhedsstof der kan sælge medierne, og det formål som 

FSV har i forhold til offentligheden, at informere om sin virksomhed. 

De fire hovedhensyn ses som en barriere til at kunne opnå en fælles forståelse af åbenhed, 

hvorfor det er vigtigt at FSV får formidlet budskabet og i højere grad argumenterer 

overfor medierne, hvorfor disse hensyn er så væsentlige i FSV optik. 

3.5. Analyse – Myndigheder. 


MYN definerer åbenhed som værende imødekommenhed, troværdighed og ærlighed. I 

kommunikationen i FSV og i forhold til medierne vægtes det, at FSV fører en aktiv og ligefrem 

pressepolitik, således at FSV kan være på forkant med medierne og fortælle tingene 

som de er, i stedet for at skulle ”pakke dem ind”. 


35


Der synes at være opbakning til, at åbenhed ikke blot er noget der tales om men noget 

aktivt, hvilket kunne indikere, at MYN er i tråd med udviklingen i samfundet, samt at de har 

forståelse for FSV kommunikationspolitik og at de virkelig ønsker at gøre en indsats på at 

forbedre forholdet til medierne. De synes således ikke bevidst, at ønske at ”skjule” noget 

for medierne, men i stedet fortælle tingene som de er. 

Åbenhed defineres som liggende implicit i informationsformidling, men vel at mærke er det 

væsentligt, at åbenhed ikke er styret information, og blot det at give et svar frem for ikke at 

give noget svar, er at betragte som åbenhed. 

Åbenhed anses af MYN som liggende implicit i Informationsformidling – en tolkning der 

peger på, at MYN ser åbenhed som en naturlig del af det at informere medierne om deres 

virksomhed. Samtidig lægges der vægt på, at åbenhed ikke er styret information, hvilket 

kunne indikere, at åbenhed i sig selv tolkes som et uafhængigt begreb, der ikke lader sig 

styre centralt, men derimod sikrer, at netop medarbejderne kan udtale sig frit og uafhængigt 

til medierne og være ambassadører for FSV. 

På denne baggrund kan der således argumenteres for, at der er tale om tilvalg og fravalg. 

Vælges åbenhed ud fra ovenstående tolkning, forudsætter det en mindre grad af central 

styring. Vægtes derimod central styring, er der mindre åbenhed, men måske også mindre 

risiko for at skabe forsidehistorier. 

For at kunne have åbenhed i forhold til medierne er det en forudsætning, at medierne kan 

få indsigt i de beslutninger og aktiviteter der indgår i FSV, uden andre begrænsninger end 

de fire hovedhensyn. 

MYN ønsker principielt ikke nogen begrænsninger af åbenhed udover de fire hovedhensyn, 

hvilket er i overensstemmelse med princippet om åbenhed. Hensynene vægtes, som 

det også er tilfældet med interessentgruppen FKO, af MYN højt, hvilket kunne pege på, at 

MYN ønsker at informere medierne, men ikke for enhver pris, og ikke på bekostning af det 

ansvar som FSV har i relation til de fire hovedhensyn. 


Langt størstedelen af besvarelserne indikerer, at FSV har åbenhed, og at i et moderne 

samfund som det danske er åbenhed en nødvendighed frem for et valg. 

Besvarelsen falder lidt i tråd med forrige afsnits konstatering af, at åbenhed ligger implicit i 

informationsformidling, men adskiller sig ved, at åbenhed i et moderne samfund snarere er 

en nødvendighed frem for et valg. Det kan tilkendegive en mindre positiv holdning til begrebet, 

forstået som at, ”kan det ikke være anderledes, så må vi jo være åbne”. En holdning 

der ikke er i overensstemmelse med princippet om åbenhed, der jo netop bliver formidlet 

som, at åbenhed er noget som FSV ønsker, og vil vise offentligheden i form af 

holdning, ånd og handling, og ikke noget som FSV påtvinges fra det omkringliggende samfund. 

Åbenhed er et begreb som forudsætter, at FSV fører en aktiv pressepolitik kendetegnet 

ved fokus på kvalitet frem for kvantitet, og vi skal være opmærksomme på ikke at gradbøje 

begrebet for meget, således at de fire hovedhensyn anvendes, til unødigt at begrænse 

den information der skal tilgå medierne. På den anden side ses det også, at FSV til tider 


36


har svært ved at håndtere sager af interesse for medierne, og vi skal i sådanne situationer 

undlade at lade os diktere af medierne. 

Hvorvidt aktiv pressepolitik er kendetegnet ved fokus på kvalitet frem for kvantitet i relation 

til åbenhed kan diskuteres. Der kan argumenteres for, at åbenhed ikke så meget omhandler 

kvalitet frem for kvantitet, da begrebet åbenhed i relation til FSV som udgangspunkt i 

højere grad drejer sig om kvantitet. Der skal være adgang til al information, kun begrænset 

af de fire hovedhensyn. På den anden side kan der i sager om aktindsigt være behov for 

kvalitet frem for kvantitet, i det kvantiteten kan forpurre sagens virkelige indhold – og at det 

essentielle i en sag overses eller fejlfortolkes på baggrund af mange andre forvirrende indtryk. 

MYN mener, at FSV skal være opmærksomme på ikke at gradbøje åbenhed på baggrund 

af de fire hovedhensyn for at begrænse åbenheden. En gradbøjning kan måske skyldes 

frygt for at udtale sig til medierne i mere uheldige sager, usikkerhed eller ren modvilje. Disse 

faktorer peger således på vigtigheden i, at alle i FSV kender og forstår de fire hovedhensyn, 

hvilket jf. spørgeskemaundersøgelsen ikke er tilfældet. En anden side af samme 

problematik er FSV troværdighed i forhold til medierne. Er det således at FSV gentagne 

gange undlader at informere pga. de fire hovedhensyn, og det måske senere viser sig, at 

der ikke var belæg herfor, så kan det afstedkomme, at medierne betvivler FSV ærlighed 

og troværdighed, hvilket er i direkte modstrid mod det FSV officielt ønsker jf. princippet om 

åbenhed. 

Der synes at være en diskrepans mellem princippet om åbenhed og at FSV ikke skal lade 

sig diktere af pressen. I princippet om åbenhed hedder det sig: ”At medierne har et berettiget 

krav om adgang til FSV chefer” samt ”Dette er så at sige en del af vilkårene for cheferne. 

Men er det ikke udtryk for at FSV netop skal lade sig diktere af medierne? Såfremt det 

er det der menes, så skulle det måske fremgå mere klart, og er det reelt det FSV ønsker? 

Ønsker FSV ikke i stedet at have kontrol med medierne, bl.a. ved at være på forkant med 

udviklingen, specielt i sager der kan skabe uheldig omtale af FSV? Det ligner måske en 

kamp om ord, men det anses for væsentligt at FSV fremtidige kommunikationspolitik er 

entydig, forstået således, at der ikke forekommer for mange misforståelser, da sådanne 

kan lede videre til misforståelser i forhold til medierne, hvilket atter kan betyde, at en sag, 

som ikke i sig selv er et problem, bliver et problem. 

MYN peger også på, at FSV på nogle områder stadig udviser mangel på åbenhed. Bl.a. er 

det symptomatisk, at når topledelsen har besluttet at frigive information vedr. personellet 

fra centralt hold, så frigives den altid først ved den øverste ledelse, dernæst tillidsrepræsentanter 

og først derefter til det øvrige personel. Dette kunne bl.a. være faktuelt i relation 

til begrebet om, at medarbejderen i centrum, er en tom floskel. 

Når informationsflowet i FSV flyder fra toppen og nedad i organisationen og når udtrykket 

”medarbejderen i centrum” betragtes som er en tom floskel, så kan det forstås derhen, at 

FKO P&I på den ene side ønsker, at alle skal udtale sig, men på den anden side samtidig 

selv ønsker at styre al information mhp. at undgå uheldig presseomtale. I så tilfælde er der 

ikke overensstemmelse mellem det som FØL siger og det de gør, hvilket kan skabe en 

stemning af mistillid, og påvirke åbenheden derhen, at medarbejderne i sidste ende ikke 

ønsker at udtale sig. 


37


At informationen flyder oppefra og ned i et hierarki er vel ganske naturligt, da informationen 

(eller dele af informationen) måske typisk vil tilgå FØL først. Og med FSV hierarkiske 

opbygning ses det som naturligt, at informationer tilflyder resten af organisationen af 

kommandovejen. På den anden side kan der argumenteres for, at FSV ønsker at tilpasse 

sig det omkringliggende samfund, og at alle FSV medarbejdere skal forholde sig positive til 

åbenhed, og udvise vilje til at handle aktivt for udbredelsen af åbenhed. Er det virkelig ønsket, 

så kan FSV blive tvunget til at sætte sig ud over hierarkiet og kommandovejen, for så 

vidt angår information af FSV medarbejdere, fordi det antages, at åbenhed forudsætter at 

information fordeler sig på kryds og tværs i organisationen, uden hensyn til hierarkiet. 

Der synes stadig at være en tendens til, at FSV topledelse har interesse i selv at styre informationsstrømmen 

til medierne, sandsynligvis fordi de ikke ønsker informationer frigivet, 

for at beskytte egne interesser i forhold til det politiske niveau. 

Hemmelighedskræmmeri for egen vindings skyld synes stadig at præge dele af FSV, og vi 

har en tendens til at afskrive åbenhed, så snart det kniber med at forklare sig i upassende 

sager. 

Umiddelbart ses en styring af informationen at stride mod princippet om åbenhed, men på 

den anden side kan der argumenteres for en beskyttelse af egne interesser og ikke mindst 

politiske hensyn i forhold til de fire hovedhensyn. Det anses for væsentligt, at FSV MYN i 

så tilfælde får en begrundet forklaring på, hvad årsagen til styringen af informationsstrømmen 

skyldes, specielt fordi FSV samtidig ønsker at udbrede åbenhed i hele organisationen. 

En anden synsvinkel kunne være at FØL rent faktisk har sager, som de ikke ønsker 

kommer i mediernes søgelys, og derfor dækker sig ind under de fire hovedhensyn. Dette 

er i modstrid med det, som de melder ud officielt, og i så tilfælde er MYN mistillid velbegrundet. 

Et sådant mistillidsforhold kan på sigt vise sig ubelejligt også i forhold til medierne, 

der vil kunne angribe FSV for ikke at være åbne og troværdige. 


Et fåtal af organisationsmedlemmerne giver udtryk for, at der kan skabes en fælles forståelsesramme 

for begrebet åbenhed. En fælles forståelse ville imidlertid forudsætte at begge 

parter har tillid til hinanden, og at mediernes krav, med hensyn til hvad FSV kan informere 

med og om, er realistiske. 

Kan der ikke opnås en fælles forståelse for åbenhed, er spørgsmålet om medierne i så 

tilfælde nogen sinde bliver tilfredse med den grad af åbenhed, som FSV kan tilbyde. Ud fra 

mediernes besvarelser af spørgeskemaet fremgår det faktisk, at de fleste har fuldt ud forståelse 

for, at åbenheden i FSV er begrænset qua de fire hovedhensyn, så længe at disse 

hensyn ikke anvendes som anledning for ikke at informere om sager af mindre positiv karakter, 

som ikke bør rubriceres under de fire hovedhensyn. 

Tillidsforholdet mellem FSV og medierne ser MYN som en forudsætning for en fælles forståelse 

af åbenhed hvilket forudsætter, at mediernes krav til information er realistiske. Eftersom 

et fåtal har givet udtryk for, at der kan opnås en fælles forståelse af åbenhed, kan 

det pege på, at medierne stiller urealistiske krav til de informationer som de ønsker fra 

FSV, og at når de modtager begrænsede informationer pga. fx de fire hovedhensyn, ikke 

mener at FSV spiller med åbne kort. Men det er vel netop det som er problemet med et 

begreb som åbenhed i relationen mellem FSV og medierne. Medierne vil altid kunne anklage 

FSV for ikke at ville videregive information pga. de hensyn som FSV nu engang har 


38


besluttet der skal være. Kan FSV så nogensinde blive åbne. Måske i FSV terminologi af 

åbenhed, men kan de også blive det i mediernes optik? 

Den overvejende del af besvarelserne indikerer, at der generelt set mangler en fælles forståelsesramme 

mellem FSV og medierne, og anser det for usandsynligt, at en sådan kan 

forekomme. Dette fordi at FSV og mediernes formål er så vidt forskellige som tilfældet er. 

Hvor FSV ønsker at videreformidle de gode historier fra FSV, så ønsker medierne historier 

der kan sælge avisen eller nyhedsudsendelsen, og det er som oftest ikke de gode historier. 

En fælles forståelsesramme mellem FSV og medierne kan umiddelbart forekomme som 

værende umulig fsva. åbenhed. Dels fordi FSV formål med kommunikationspolitikken jf. 

Rapporten er at informere offentligheden om FSV virksomhed generelt, modsat et af mediernes 

formål som bl.a. er at afsløre fejl, ulovligheder, magtmisbrug mv. 63 der kan skabe 

overskrifter i medierne. Denne åbenbare diskrepans betyder, at når FSV formidler information 

om en sag, så kan medierne sandsynligvis bruge informationen, men den er først rigtig 

interessant, når der begås nogle fodfejl, der skaber uheldige historier om FSV, og som 

kan skabe de overskrifter der sælger det enkelte medie. På den anden side kan der være 

tale om en forudindtaget holdning til medierne, som der ikke søges at blive ændret, men 

snarere blot konstateres, måske ud fra en betragtning om, at det ikke står til at ændre. Og 

det kan måske ikke ændres, men i så tilfælde kan der argumenteres for, at der i hvert tilfælde 

forsøges skabt en bedre forståelsesramme, i stedet for at opgive på forhånd. 

Der peges endvidere på problematikken vedr. det politiske niveau, der antages ikke at ”tale 

med samme tunge” som FSV og samtidig signalere enighed med FSV i ord og handlinger, 

hvorfor medierne altid vil kunne udnytte denne situation, og få en god historie. 

Så længe det politiske niveau og det udførende niveau i FSV ikke anvender en fælles 

presseafdeling antages det, at der vil være diskrepans mellem de to niveauer. Der kan 

spørges, om det overhovedet vil være realistisk, idet politikerne kan have et ønske om 

netop at adskille det politiske strategiske niveau og det militær strategiske niveau, for at 

holde sig ude af de mindre positive sager og lade FSV ride bølgerne af, således at de kan 

sikre deres fortsatte politiske karriere uden for mange skrammer. 

Medierne ønsker selv at sætte dagsordenen, og de har vanskeligt ved at forstå, at FSV er 

nødt til at sætte en grænse for åbenhed, og til tider tilbageholder information, hvilket er i 

modstrid med journalisternes opfattelse af åbenhed, idet de forventer at få al den information 

de har behov for. 

MYN ser medierne som en gruppe, der i høj grad varetager egne interesser, og som har 

svært ved at forstå de begrænsninger som FSV sætter. Afhængigt af de oplevelser MYN 

har haft med medierne, kan denne holdning være forståelig, men den udviser samtidig et 

syn på medierne, som en gruppe der forventer at få al information, upåagtet FSV begrænsninger. 

Denne opfattelse strider med princippet om åbenhed, der jo netop siger at 

FSV aktivt bør etablere adgangen til FSV medarbejdere, hvilket kan tolkes som at det er 

medierne der sætter dagsordenen. Sagt på en anden måde - medierne fremsætter et ønske 

om information – som FSV efterfølgende skal afstedkomme. 

63 Oluf Jørgensen: ”Når journalisten bliver spion”, kilde: 



39


Spørgsmålet er om FSV i tilstrækkelig grad har informeret medierne om de fire hovedhensyn, 

da under halvdelen af de adspurgte medier har kendskab til hensynene. De medier, 

der har kendskab til hensynene, synes at kunne acceptere dem, blot de ikke misbruges. 

De medier, der ikke har kendskab til hensynene, kan qua det manglende kendskab, kritisere 

FSV for ikke at ville videregive information, og herigennem bebrejde FSV for manglende 

åbenhed. 

3.5.1. Sammenfatning – Myndigheder. 

MYN definition af åbenhed er fint i tråd med FSV formelle definition jf. princippet om åbenhed. 

Åbenhed ses således, som det at handle ærligt og aktivt og ikke skjule sager der kan 

have mediernes interesse, uanset om det er gode eller dårlige nyheder. 

Der gives udtryk for, at åbenhed ikke er centraliseret information, og specielt FØL bebrejdes 

at ville styre information til medierne ud fra egne og politiske interesser. Og er det tilfældet, 

så er der ikke overensstemmelse med det som FØL siger at de vil, og det de gør. 

Åbenhed kan grundlæggende set ikke styres centralt, da der er tale om et uafhængigt begreb. 

Det ses derfor ikke muligt både at ville åbenhed og central styring af information på 

én og samme tid, hvilket vil skabe uoverensstemmelser og misforståelser, der i yderste 

konsekvens kan resultere i dårlig presseomtale. 

Opstår der tilfælde, hvor der er behov for en central styring af information, så bør FSV 

medarbejdere informeres om årsagen hertil, så evt. misforståelser ryddes af vejen. 

De fire hovedhensyn skal respekteres af både FSV og medierne, men derudover bør der 

ikke være begrænsninger i åbenheden. Samtidig er det væsentligt at disse hensyn ikke 

gradbøjes eller udsættes for misbrug for at skjule sandheden, og den dermed affødte fare 

for at miste troværdigheden i forhold til medierne. 

FSV har åbenhed, men det opfattes af nogle mere som en nødvendighed på baggrund af 

samfundsudviklingen, end et reelt ønske, en tolkning der er i uoverensstemmelse med 

FSV officielle holdning. Vil FSV virkelig åbenhed, så er det vigtigt at FSV sætter sig ud 

over det hierarki og den bureaukratiske organisationsform som kendetegner FSV, idet 

netop et begreb som åbenhed går på tværs af alle grænser. 

En fælles forståelse af åbenhed mellem FSV og medierne er næppe mulig, fordi formålene 

er så vidt forskellige som tilfældet er, og fordi et begreb som åbenhed ikke i sig selv rummer 

en begrænsning. I stedet bør fokus rettes mod en forståelse, der baseres på tillid til 

hverandre og respekt for hinandens formål. Det er i den forbindelse vigtigt, at FSV, når de 

forbeholder sig ret til at bruge de fire hovedhensyn, som en begrænsning i informationen til 

medierne, får kommunikeret årsagen hertil, således at medierne ikke fejlfortolker situationen, 

og mistænker FSV for at handle fordækt. 

3.6. Analyse – Medier. 


Medierne betragter åbenhed i relation til FSV som et etisk begrundet krav om information, 

der kommer til udtryk som en fri informationsstrøm kun begrænset af sikkerhed til personer 

og industri. De har et legalt krav på information, fordi FSV er en offentlig virksomhed, be- 


40


talt af skatteydernes penge, og det er medierne og ikke FSV, der bør bestemme, hvor 

grænsen for adgang til information går. 

Mediernes krav til information er her kun begrænset af hensyn til personer og industri, 

hvilket synes at indikere, at medierne ikke har tilstrækkeligt kendskab til FSV fire hovedhensyn. 

FSV deler vilkår med andre store offentlige virksomheder, og FSV skal derfor være indstillet 

på, at der stilles krav fra medierne, hvilket er ganske godt i overensstemmelse med 

mediernes definition af åbenhed, idet de mener at have et legalt krav på information. Problemet 

er at dele af medierne giver udtryk for, at det er medierne der bestemmer hvor 

grænsen for adgang til information går. Denne holdning er i modstrid med de fire hovedhensyn, 

og urealistisk, i det FSV er en militær organisation, der aldrig ville kunne acceptere, 

at medierne skulle bestemme grænsen for adgang til information af hensyn til FSV sikkerhed. 

Mediernes holdning til denne problematik kunne pege på, at medierne i højere 

grad skal informeres om FSV fire hovedhensyn. 

Åbenhed er ikke, at FSV udsender information til medierne, men at FSV udviser vilje til at 

invitere medierne inden for ”hegnet”, og aktivt orientere om de opgaver som FSV løser, 

uagtet om det er positive eller mere ømtålelige emner. 

Er åbenhed et aktivt ord, og skal FSV i holdning, ånd og handling vise offentligheden viljen 

til at informere om sin virksomhed, så ses det som naturligt at medierne inviteres inden for 

”hegnet”. Netop brugen af ordet ”hegnet” kan her indikere, en betragtning af FSV som lukket 

land, og dermed som en begrænsning af åbenheden. 

At invitere medierne indenfor ”hegnet” kan derfor have den fordel, at FSV udviser åbenhed 

og samtidig over for medierne viser, at FSV ansatte også er almindelige mennesker, der i 

mange jobfunktioner udfører almindeligt arbejde, og i bund og grund ikke har alverden at 

skjule. Sådanne initiativer ses endvidere at øge tilliden blandt FSV og medierne, men også 

i relation til offentligheden, der ser menneskene bag de militære uniformer, som fx i serien 

”Bataljonen” 64 . 

Medierne skal have adgang til relevante personer, der vil udtale sig til pressen, kun begrænset 

af sikkerhedshensyn, og uden at disse personer skal frygte kolleger og foresattes 

reaktioner. 

Ovenstående kunne pege på, at der stadig er områder i FSV, hvor det ikke er ”passende” 

at medarbejderne udtaler sig medierne. Det kan skyldes, at FSV endnu ikke har formået at 

omstille sig til at formidle den åbenhed som FØL ønsker, eller det kan skyldes at FSV ikke 

i tilstrækkelig grad ønsker at formidle viden til medierne. 


Kun et fåtal af medierne giver udtryk for, at FSV har åbenhed. Bl.a. synes der at være sket 

en opblødning efter den kolde krig, i det FSV nu mere aktivt informerer medierne. Det kan 

skyldes at FSV orienterer sig mere mod samfundet, og er blevet bedre til at føre fagmilitære 

argumenter ind i det offentlige rum, ikke mindst pga. officerer fra Forsvarsakademiet i 

stigende grad deltager i den offentlige debat, qua deres ekspertise og tankeverden, en 

64 TV-serien om ”Bataljonen”: http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php?id=1325609 af 20. marts 2005. 


41


ekspertise der stadig er mere fokus på, i det officererne i øget omfang udsættes for ubekvemme 

vurderinger og andre måder at se tingene på. 

Det er her interessant, at kun ganske få af besvarelserne fra medierne giver udtryk for, at 

FSV har åbenhed modsat både FKO og MYN, der i altovervejende grad mener at FSV har 

åbenhed. 

Nogle af de mere positive tilkendegivelser på at FSV har åbenhed, går på samfundsudviklingens 

indflydelse på FSV, der menes at have præget FSV i retning af en opblødning i 

forhold til omverdenen. Det kunne pege på, at FSV trods sin bureaukratiske opbygning og 

hierarkiske struktur, alligevel har formået at omstille sig til informationssamfundets vilkår, 

hvor netop tilgangen til information er essentiel, hvorfor åbenhed er et væsentligt element 

for information på tværs, i og uden for organisationer. At FSV har kunnet omstille sig kan 

dels skyldes den kulturelle påvirkning i den private sfære, da alle ansatte i FSV trods alt 

også har et liv uden FSV, og her påvirkes af venner, familie, organisationer, virksomheder, 

Internet, medier mv. i samme retning som resten af samfundet. En anden årsag kan være 

øget uddannelse og øget fokusering på det væsentlige i at følge med udviklingen. 

Set i forhold til embedsapparatet er FSV generelt velvilligt og positivt indstillet overfor medierne. 

Men til andre tider går hemmelighedskræmmeriet for vidt, ubehagelige sager 

kommer ikke frem i lyset, og fortrolighed får karaktér af en ”dårlig undskyldning” for ikke at 

informere, hvilket i højere grad karakteriserer lukkethed end åbenhed. 

Årsagen til at medierne peger på for meget hemmelighedskræmmeri og dårlige undskyldninger, 

skyldes efter al sandsynlighed erfaringer fra mere uheldige sager og indikerer, at 

det stadig hænder, at FSV forsøger at skjule sandheden. Det kan betyde, at der stadig er 

områder, som FSV ikke ønsker kommer frem i offentligheden søgelys, og hvor FSV stadig 

søger at dække sig ind under de fire hovedhensyn. Det kan være udtryk for, at FSV ikke i 

tilstrækkelig grad har formået at formidle budskabet om åbenhed, og at FSV stadig skal 

sikre sig 100 %, før FSV udtaler sig om noget for ikke at få dårlig omtale i medierne. Men 

det kan på den anden side også skyldes enkeltpersoners uheldige optræden overfor medierne, 

der i kraft af deres uniformering, og FSV anvendelse af presseofficerer, bliver bebrejdet 

for at søge at tilbageholde information. Havde det været en anden person som 

medierne havde kontaktet, kunne udfaldet måske have været anderledes, idet denne person 

måske ikke anså medierne som en ”modstander” men snarere som en medspiller, der 

skal formidle information om FSV positivt som negativt. 

Mange af FSV medarbejdere føler sig utrygge ved medierne, og undlader på denne baggrund 

at udtale sig, hvilket kan skyldes, at der er en grænse for hvad lavere rangerende 

officerer må udtale sig om, selv når det er dem, der er eksperterne og dermed de bedst 

kvalificerede til at udtale sig. 

Det kan antages at FSV stadig foretrækker centraliseret kommunikation med fuld styring 

over hvilke informationer, der tilgår medierne, og at der ved FØL stadig er frygt for, hvad 

medarbejderne kan finde på at udtale sig om til medierne, eller måske en anden dagsorden 

end den FØL melder ud i resten af FSV. At medarbejderne føler sig utrygge ved medierne, 

kan skyldes usikkerhed i forhold til, om der kan komme repressalier, såfremt de 

siger noget, der ikke er i tråd med det, som FØL giver udtryk for. Usikkerheden kan skyldes 

viden om andre tidligere sager, hvor medarbejdere der har udtalt sig til medierne, efterfølgende 

har været udsat for repressalier af den ene eller anden årsag, pga. de udtalel- 


42


ser de gav til medierne. Dette kunne opfattes som sådan i bl.a. Anne Mette Hommel sagen 

65 og sagen vedr. Oberstløjtnant Poul Dahls udtalelser om tortur 66 . 

Andre giver udtryk for, at FSV top har fået en mere åben stil, men at de også er blevet mere 

”glatte”, at de er blevet bedre til at orientere om succeser, og at man mange steder møder 

ansatte der er særdeles servicemindede. Men alligevel ses der i FKO og på niveau II 

ikke at være vilje til at besvare mere kritiske spørgsmål, og det synes vanskeligt at slippe 

de gamle rutiner og vaner og mistroen til medierne, når medierne vil have indsigt i hvad 

FSV laver. 

Antagelsen om at FSV er blevet mere ”glatte” og bedre til at fortælle om succeser, kan vel 

netop ses som et udtryk for, at FSV følger samfundsudviklingen. Med øget fokus på kommunikationen 

med medierne, og en mere professionel mediehåndtering følger FSV med 

udviklingen, og der kan her drages paralleller til eksempelvis dansk politik, der efterhånden 

i udstrakt grad, benytter sig af professionel instruktion i medieoptræden 67 , med det formål 

at sikre sig så meget positiv omtale som muligt. Der er her tale om en udvikling som medierne 

næppe kan bebrejde FSV, i det de jo netop er åbne, men samtidig har sikret sig øget 

indsigt i mediernes verden, hvorved FSV står sig bedre. Og det kan tænkes, at netop denne 

udvikling er skabt af medierne selv, som en form for forsvarsmekanisme for at imødegå 

mediernes jagt på den ”gode” historie. 

At FSV kan øge indsatsen på området synes oplagt, i det FKO og niveau II MYN jf. medierne 

stadig ikke ses at have tilstrækkelig vilje til at besvare kritiske spørgsmål fra medierne. 

Denne uvilje kan skyldes manglende vilje til omstilling, gamle vaner, eller at FSV slet 

og ret ikke ønsker at andre gransker FSV interne forhold. På den anden side kan det også 

tænkes, at medierne forventer, at få svar på mere end FSV kan give dem qua de fire hovedhensyn. 

FSV er undergivet særlige forhold, der medfører, at fuld åbenhed ikke er en option. Men 

FSV kan få mere åbenhed end der er i dag, såfremt der er politisk vilje hertil, og FSV i 

større udstrækning viser medarbejderne tillid. Endvidere forudsætter det, at specielt officererne 

føler det som en pligt at informere, i stedet for at holde information tilbage, og det 

burde kunne lade sig gøre, uden at det bliver på bekostning af de fire hovedhensyn. 

Øget åbenhed afvises ikke, men forudsætter politisk opbakning og vilje til at ville åbenhed. 

Officielt har FSV viljen jf. princippet om åbenhed, og eftersom Rapporten er udfærdiget på 

ønske fra den tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby, ses der også at være politisk 

velvilje, ja faktisk kan det antages, at det er politikerne der ønsker åbenhed i FSV, og organisationen 

FSV der fører det ud i livet. 

Atter nævnes de fire hovedhensyn som en kilde til at informationer holdes tilbage, uden 

reelt grundlag herfor. Netop dette punkt går igen flere gange, og det forekommer, at være 

meget problematisk for medierne at acceptere, at FSV har mulighed for at begrænse informationer 

på baggrund af de fire hovedhensyn. Ses der på mediernes ønske om adgang 

65 

Sagen om Kaptajn Annemette Hommel: http://www.dr.dk/nyheder/baggrund/article.jhtml?articleID=188831 

af 20. marts 2005. 

66 

Sagen om Oberstløjtnant Poul Dahl: http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=170034 af 20. 


67 

Klaus Kjøller: (2001) ”Spindoktor”, Aschehoug (bagsiden). 


43


til information, kan det antages, at netop meget af den interessante information, som kan 

skabe overskrifter, ligger inden for de fire hovedhensyn, hvorfor medierne ser hovedhensynene 

som hæmmende i forhold til informationsindhentning. 

Mistroen til FSV officerer kan være berettiget eller uberettiget, i det netop hensynene medfører, 

at der ikke er adgang til informationerne, hvorfor det naturligt ikke kan afklares nærmere. 


Lidt under halvdelen af besvarelserne, men stadig flere end de andre to interessentgrupper, 

mener at FSV og medierne kan få samme forståelse for begrebet åbenhed. Det kan 

lade sig gøre, med politisk velvilje og ved at arbejde sig frem mod en fælles forståelse af 

åbenhed. Men det forudsætter, at FSV og medierne opnår enighed om, at det kun er de 

sager der er hemmelige, der fortsat hemmeligholdes, men også at vi er bevidste om hinandens 

arbejdsvilkår, at FSV har forståelse for at pressen er demokratiets vogter. 

Ovenstående kan tolkes som at åbenhed forudsætter velvilje fra såvel det politiske niveau 

som fra FSV. En velvilje som begge parter synes at være indstillet på. Atter nævnes de fire 

hovedhensyn, men i denne sammenhæng som en begrænsning for, at sager der ikke 

længere er klassificerede, bør kunne offentliggøres. Det kan samtidig tolkes som, at FSV 

ikke aktivt søger at nedklassificere sager mhp. offentlig adgang til disse sager. 

FSV og mediernes arbejdsvilkår skal respekteres at begge parter, og FSV skal få forståelse 

for, at medierne er ”demokratiets vogter”. Et sådant udsagn kunne antyde, at FSV ikke 

altid respekterer pressens ønske om indsigt, qua pressens berettigede krav til information 

om FSV som vogter af demokratiet – der skal tilsikre, at offentligheden får information om 

offentlige monopoler som FSV. I FSV må medarbejderne indstille sig på, at medierne og 

omverdenen, på lige fod med andre store offentlige virksomheder, vil have indsigt i virksomheden, 

og at FSV derfor skal være indstillet på, at samarbejde med medierne. 

Andre giver udtryk for, at fordi FSV er en offentlig organisation, underlagt de hensyn der 

gælder for offentlige institutioner, modsat pressen, der ønsker at vide alt for at kunne informere 

borgerne bedst muligt, så er en fælles forståelse af åbenhed udelukket. Og netop 

FSV særegenhed medfører, at FSV til tider kan være nødsaget til at vildlede en evt. modstander, 

og dermed offentligheden, hvilket er i direkte interessekonflikt med pressens pligter 

og opgaver i demokratiet. 

Forskellen i FSV og mediernes formål kan tolkes som begrænsende, ja nærmest urealistisk 

i relation til en fælles forståelse af åbenhed. Urealistisk fordi mediernes opgave er at 

være formidler af information til borgerne, og FSV opgaver er forebyggelse af konflikter og 

krig, hævdelse af suveræniteten og fremme en fredelig udvikling i verden. Af hensyn til 

bl.a. operationssikkerheden kræver disse opgaver tider, at information tilbageholdes. 

Hvorvidt FSV direkte vildleder medierne kan diskuteres, men at der er stor forskel i parternes 

opgaver kan der ikke herske tvivl om. Om det har indflydelse på en fælles forståelse af 

åbenhed kan ligeledes diskuteres. Selvom opgaverne er forskellige, så er det væsentligste 

for en fælles forståelse, vel at man respekterer hverandre, og de hensyn som der nu engang 

må være. 


44


Pressen kan ikke give ved dørene, såfremt de skal bevare deres troværdighed i offentlighedens 

– kundernes optik, hvilket betyder, at de vil presse på, for at få den information 

som de finder relevant, og på den anden side vil kontroversielle sager kræve mere åbenhed 

end FSV ønsker at give. 

FSV vil som en militær organisation altid have begrænsninger i åbenheden, basalt set af 

hensyn til landets sikkerhed. Forudsætter medierne derfor, at en fælles forståelse af åbenhed, 

er betinget af ubegrænset adgang til information, ja så antages det, at der aldrig bliver 

tale om en fælles forståelse. At pressen ikke kan give ved dørene, fordi de så mister 

troværdighed i offentligheden, og derfor søger relevant information om FSV, som de i en 

række tilfælde ikke kan få adgang til, kan vel diskuteres. Det forudsætter forståelse fra 

begge sider, men også offentlighedens forståelse for FSV virke. Det kan tolkes som, at 

offentligheden ikke har forståelse for at FSV er nødt til at tilbageholde en række informationer. 

Men det er vel ikke ensbetydende med den endegyldige sandhed, for hvilket belæg 

er der for at sige, at offentligheden ikke kan acceptere de vilkår og begrænsninger som 

FSV arbejder under. At pressen ikke finder vilkårene tilfredsstillende i relation til den information 

de ønsker, er vel ikke ensbetydende med at befolkningen har den samme holdning? 

Og er det at give ved dørene, når medierne ikke kan få information, der er begrænset 

ud fra en række hensyn? Der kunne på den anden side argumenteres for, at de fire 

hovedhensyn er for omfattende i forhold til den information som medierne har krav på, 

hvorfor en debat om hensynene kunne være interessant, ikke mindst med inddragelse af 

offentligheden – fordi det jo netop i sidste ende drejer sig om åbenhed kontra sikkerhed. 

3.6.1. Sammenfatning – Medier. 

Medierne mener, at de har et legalt krav til information, hvilket også FSV er indstillet på, 

dog stadig begrænset af de fire hovedhensyn. Hovedparten af medierne synes at acceptere, 

de begrænsninger FSV har sat i relation til kommunikationen med medierne. 

Medierne ser åbenhed, som en mulighed for at blive inviteret inden for ”hegnet”, for at 

kunne følge FSV på tæt hold. Netop betragtningen som FSV beliggende inden for ”hegnet” 

ses som et udtryk for lukkethed, men kommer man ind på den anden side, så åbnes der 

op, og man får et nærmere kendskab til disse personer, kendetegnet ved deres uniformer, 

hierarki og rangorden. 

Medierne ser det som væsentligt, at FSV tillader medarbejderne at udtale sig frit og uafhængigt, 

uden at medarbejderne skal frygte repressalier fra overordnede eller kolleger, 

hvilket ses som et problem, der bedst kan løses gennem intern formidling af information, 

uddannelse og holdningsbearbejdning. 

Kun et fåtal af medierne giver udtryk for, at FSV har åbenhed, og at denne åbenhed er 

skabt primært pga. den generelle fokus på omverdenen. Den altovervejende del mener 

derimod, at FSV stadig er et lukket system, der ofte og uden grund begrænser information 

til medierne på baggrund af de fire hovedhensyn. Denne argumentation ses skabt, på 

baggrund af nogle af de mere uheldige sager der har været bragt i medierne, hvor FSV er 

blevet beskyldt for at tilbageholde information eller ikke har informeret rettidigt. 


45


De fire hovedhensyn er interessante i relation til medierne, fordi at de informationer der 

begrænses heraf, måske netop er informationer, som medierne ser som nyheder, idet disse 

informationer oftest betragtes som ”hemmelige”. 

Der synes også at være en mistro til åbenheden, hvilket kan skyldes, at FSV stadig ønsker 

at styre informationen fra centralt hold, men melder noget andet ud i organisationen og til 

medierne. 

De fire hovedhensyn ses som en begrænsende faktor for åbenhed i relation til klassificerede 

sager, og det synes at undre medierne, at sager der ikke længere er aktuelle ikke 

nedklassificeres. 

Medierne ser sig selv som ”demokratiets vogtere”, der bl.a. skal sikre, at offentligheden får 

kendskab til de forhold, der er i FSV, en situation som FSV synes at være på forkant med 

og ønsker at formidle til FSV medarbejdere. 

Respekt for hinandens opgaver og formål synes at være kernen i forståelsen af hverandre, 

og det anses som meget væsentligt, at FSV derfor har indsigt i mediernes formål, ligeså 

vel som det er væsentligt, at medierne har kendskab til de opgaver som FSV skal løse. 

Medierne ønsker ikke at komme i FSV ”fold”, da de fortsat skal kunne optræde troværdige 

i ”kundernes” optik. FSV kan på den anden side ikke give ubegrænset adgang til information 

qua de fire hovedhensyn. Det interessante her er hvorvidt offentlighedens og mediernes 

interesser er sammenfaldene, hvilket synes at blive taget for givet fra mediernes side. 

3.7. Delkonklusion. 

Hensigten med kapitel 3 var at undersøge, hvilke uoverensstemmelser der var i tolkningen 

af åbenhed mellem de tre interessentgrupper og FSV kommunikationspolitik på området? 

De fremkomne uoverensstemmelser kan opsummeres i følgende tre punkter, hvor der er 

uoverensstemmelser, mellem den identitet som FSV ønsker jf. Rapportens anbefaling, og 

den identitet som interessenterne oplever: 

1) Både FKO og MYN mener overordnet set, at FSV har åbenhed, modsat medierne, hvor 

hovedparten giver udtryk for, at FSV har lukkethed. 

2) MYN og medierne giver udtryk for, at der stadig synes at være en tendens til, at information 

skal styres fra centralt hold, hvilket strider mod Rapportens anbefaling. 

3) Alle interessentgrupper giver udtryk for, at de fire hovedhensyn til tider anvendes som 

en undskyldning for ikke at informere eller til at forsøge at skjule sandheden, hvilket er i 

uoverensstemmelse med Rapportens anbefaling. 


46


4. UOVERENSSTEMMELSER – ØNSKEDE IDENTITET VS. FAKTISKE IDENTITET. 


I forrige kapitel blev tolkningen af åbenhed internt i FSV og eksternt i relation til medierne, 

analyseret mhp. at undersøge, hvorvidt der var overensstemmelse mellem den identitet 

som FSV ønsker, og den identitet som interessentgrupperne oplever. Der blev på denne 

baggrund uddraget tre sammenfatninger, én for hver interessentgruppe samt en delkonklusion 

på kapitlet. 

4.2. Formål. 

Formålet med kapitel 4 er i form af en deskriptiv analyse, at undersøge hvorvidt der er 

uoverensstemmelser mellem den identitet som FSV ønsker jf. Rapportens anbefaling og 

FSV faktiske identitet, med udgangspunkt i udvalgt teori. 

4.3. Teori. 

Det teoretiske udgangspunkt for kapitel 4 er Corporate Identity/Image teori, som omtalt i 

teoriafsnittet. 

4.4. Redegørelse for FSV faktiske identitet. 

FSV personlighed. 

FSV personlighed er kendetegnet ved dets særegne virksomhed 68 . FSV er grundlæggende 

set et magtapparat, der adskiller sig fra de fleste andre samfundsinstitutioner ved at 

være uddannet og udrustet til at anvende fysisk magt. 

FSV skal sikre rammerne for at det danske samfund frit og selvstændigt kan gennemgå en 

demokratisk udvikling, på grundlag af det demokratiske flertals ønsker. 

FSV skal kunne operere under ekstreme forhold, under ekstremt dirigerende ledelse 69 og i 

pressede situationer, der kræver øjeblikkelig efterlevelse af ordrer. Det at kunne kommunikere 

og være sikre på, at medarbejderne uden tvivlen gør hvad der bliver sagt til enhver tid 

og uden diskussion, medfører således at der i FSV anvendes ordrer. 

Ordrer er kendetegnet ved at være korte og præcise, således at der ikke opstår misforståelser, 

der i yderste konsekvens kan koste liv. Af samme årsag er orden en dyd i FSV. Orden 

er ensbetydende med, at soldaten har styr på sin udrustning – ved hvor alt hans udrustning 

og materiel ligger placeret, så han i pressede situationer ikke skal anvende kostbar 

tid på at finde sin udrustning. 

I fredstid anvendes i højere grad ledelsesstrukturer og former som i det civile erhvervsliv, 

og i højere grad almindelig samtale og drøftelser end ordrer. Dog gives der ikke sjældent 

ordrer i forbindelse med presserende sager, lige såvel som at personel bliver ”befalet” i 

stillinger på tjenesterejser og lign.. 

Orden og struktur er noget medarbejderne får ind med ”modermælken”, idet personellet i 

rekruttiden skal kunne tage ansvar for dem selv og deres udrustning, en lærdom som typisk 

følger personellet i den tid de er ansat i FSV, og ofte også efter de har forladt FSV. 

68 Ledelse og Uddannelse – Grundbog (1998) fra Forsikringshøjskolens Forlag (p 15-16). 

69 Ibid. (p 343). 


47


Kommunikationen i FSV er præget af, at næsten al den dokumentation som FSV anvender, 

er klassificeret 70 . Allerede den dag medarbejderen starter i FSV, bliver han informeret 

om militær sikkerhed, og hvilke begrænsninger denne sikkerhed medfører, i forhold til 

hvad der må drøftes uden for FSV eller oplyses til interessenter herunder medierne. FSV 

har desuden deres eget lukkede netværk 71 , hvor langt hovedparten af informationen er 

klassificeret. 

FSV visuelle identitet. 

Visuelt er FSV i høj grad kendetegnet ved dets udrustning og materiel. Soldater har uniformer 

og gradstegn, således at der ikke hersker tvivl om, hvem der har kommandoen. 

Medaljer pryder uniformerne, og udstråler, at der er gjort en særlig indsats. Transportmidlerne 

er kampvogne, orlovsskibe, og jagerfly, der er et særkende for FSV. 

FSV kaserner og andre militære etablissementer er ofte omkranset af et perimeterhegn 

med militær adgangskontrol for at holde udefrakommende uden for de militære områder, 

bl.a. fordi der i FSV arbejdes med klassificerede sager. 

Enhver enhed i FSV har deres eget våbenskjold, som høfligt udveksles, når der modtages 

besøg fra andre enheder fra indland og udland eller i forbindelse med andet ceremoniel af 

højtidelig karakter. 

FSV har deres eget logo, der anvendes på Internet, brevpapir, sagsdokumenter etc., logoet 

viser, hvem FSV er, og forener de tre værn, hæren, søværnet og flyvevåbnet. 

Foruden de mere civilt prægede opgaver, så er FSV også kendetegnet ved at anvende en 

lang række våben og sprængstoffer. 

FSV handlinger og adfærd. 

FSV er en bureaukratisk organisation med et synligt og uomtvisteligt hierarki, og ved FSV 

synlige ledelse, i form af handlinger og adfærd er der aldrig tvivl om, hvem der er chefen. 

FSV ses deltage i mere civilprægede opgaver som fx redningsaktioner ved brug af redningshelikoptere, 

i forbindelse med kongelige bryllupper, miljøbekæmpelse etc. 

Derudover deltager FSV i internationale operationer i bl.a. Irak, Kosovo, Afghanistan m.v.. 

FSV deltager i debatten i medierne, såvel de skrevne som TV mediet, hvor de med deres 

ekspertise orienterer offentligheden om de situationer af militær karakter 72 , der måtte forekomme. 

Om det er civile eller militære opgaver, så er FSV stort set altid synlige qua deres 

uniformering og militære isenkram. 

70 Jf. Arkivet i FKO ledelsessekretariat, Registreringselementet ved Hærens Operative Kommando samt 

Garnisionssekretariatet i Fredericia, der samlet repræsenterer både niveau I, II og III, så er mellem 95 – 

97 % af al dokumentation i FSV klassificeret. Med klassificeret menes også uklassificeret materiale, der jf. 

Forsvarskommandobestemmelse 358-1, ”Bestemmelser for den Militære Sikkerhedstjeneste”, bind 1 (1992) 

(p 1-9 pkt. 9.10. ”Afklassificering (declassification)” også er en klassifikationsgrad. Hermed menes, at dokumentationen 

ikke er offentlig tilgængelig (må fx ikke blive lagt på Internet) før dokumentationen er afklassificeret. 

71 Forsvarets Integrerede Informatik Netværk. 

72 Forsvarsakademiets Mediegruppe: http://www.fak.dk/Default.asp?ID=1538 af 22. marts 2005. 


48

4.5. Analyse. 


Det interessante er, hvordan Rapportens anbefaling stemmer overens med den identitet 

som FSV har, baseret på de tre hovedelementer, ”virksomhedens personlighed”, ”virksomhedens 

visuelle identitet” og ”virksomhedens handlinger og adfærd” – er der overensstemmelse? 

I anbefalingen hedder det sig at: 

”Forsvaret skal udvise både vilje og evne til at informere ærligt og reelt – også i tilfælde 

hvor omverdenen har krav på informationer, som ikke umiddelbart synes at være til forsvarets 

fordel.” 

At sikre rammerne for en demokratisk udvikling stemmer godt overens med at kommunikere 

ærligt og reelt. På den anden side kan der opstå situationer, hvor mediernes krav på 

information ikke kan efterleves, idet megen af den information, som FSV beskæftiger sig 

med, er klassificeret og dermed forbundet med strafansvar, såfremt medarbejdere udtaler 

sig om klassificerede sager 73 . 

Endvidere er FSV en traditionsrig bureaukratisk virksomhed der antages til tider at have 

vanskeligt ved at omstille sig. Og selv om FØL giver udtryk for, at FSV skal være indstillet 

på at videreformidle information til omverdenen, så antages det, at der stadig er personel i 

FSV, specielt af ældre årgang, der ikke helt kan slippe det høje sikkerhedsniveau der var 

før den kolde krigs afslutning i slutningen af 1980’erne. 

”Forsvaret skal i holdning, ånd og handling vise offentligheden viljen til at informere om sin 

virksomhed. Overordnet set er det et spørgsmål om holdning til hele informationsspørgsmålet 

i Forsvarsministeriet, i forsvarets ledelse og blandt medarbejderne. Åbenhed 

kræver således en holdningsbearbejdning i forsvaret til at ville åbenhed.” 

Åbenhed og FSV ses ikke umiddelbart at stemme særligt godt overens. Selv om FSV måtte 

have viljen til at informere om sin virksomhed, og måtte være indstillet på, at der skal en 

holdningsbearbejdning til, så kan FSV ses som en virksomhed, hvis etablissementer er 

placeret bag lukkede hegn og adgangskontrol, hvis personel patruljerer med våben i hånd, 

og som samtidig har gardister stående stive og urokkelige som statuer ved de danske 

kongeslotte. FSV er noget for sig selv i deres uniformer og potensforlængende ensfarvede 

transportmidler, og hvad ved vi egentlig om dem, når det kommer til stykket udover farfars 

gamle soldaterhistorier. 

På den anden side varetager FSV også flere civile opgaver, hvorigennem de antages i 

højere grad at kunne identificeres med den civile omverden. 

”Medierne har et ønske om adgang til beslutningstagerne. og til forsvarets medarbejdere, 

der løser opgaverne. Denne adgang bør aktivt etableres og formidles af forsvaret i det omfang, 

som den enkelte medarbejder er villig hertil.” 

73 Det var bl.a. tilfældet i sagen om Major Frank Søholm Grevil, der videregav informationer til medierne, da 

han mente at statsministeren gav forkerte oplysninger om Iraks våben. 

Kilde http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php?id=615655, af 12. marts 2005. 


49


FSV er kendetegnet som en virksomhed, hvor medarbejderne gør det, som de får besked 

på, og ønsker medierne adgang til beslutningstagere og FSV medarbejdere, så skulle det 

vel i og for sig ikke være det store problem. Og adgangen er vel netop i et vist omfang 

øget, i kraft af bl.a. oprettelsen af en mediegruppe på FAK, med personel der har ekspertise 

inden for en række fagområder, som medierne kan trække på 74 . Problemet er vel snarere 

den enkelte medarbejder, der ikke er medievant. For der ses at kunne være en vis 

risiko for, at medarbejderen, selv om han er pligtopfyldende, kan komme i en situation, 

hvor han på den ene side ønsker at være loyal over for sin arbejdsplads FSV, og på den 

anden side kan føle sig presset til at skulle udtale sig til medierne. Ved at udtale sig til medierne 

risikerer han at blive opfattet som illoyal i forhold til FSV, hvorved han stilles i en 

prekær situation. På den anden side kan der argumenteres for, at FSV er nødt til at tilpasse 

sig omverdenen, og herigennem lære at håndtere medierne, og efterleve de krav om 

information som omverdenen stiller. Men spørgsmålet er også om alle dele af FSV er indstillet 

på denne omstilling? 

”Medarbejderne er forsvarets bedste ambassadører og bør gennem information og holdningspåvirkning 

opfordres til at udtale sig i det omfang, det omhandler egne forhold og egne 

arbejdsområder. 

Når der i Rapportens anbefaling står, at medarbejderne er FSV bedste ambassadører, så 

giver det mening, forstået derhen at FSV medarbejdere ses som loyale overfor deres arbejdsgiver 

FSV – i det de jo i sidste instans skal være rede til at gå i krig som beskyttere af 

demokratiet, hvorfor loyalitet kan ses som et ubetinget krav til medarbejderne. Men på den 

anden side er det vel ikke ensbetydende med, at medarbejderne også er FSV bedste ambassadører 

i relation til informationsformidling til medierne? Og er det ikke forkert at blande 

de to ting sammen? For vel er medarbejderne gode ambassadører for FSV for såvidt 

angår deres primære arbejde, nemlig det at være soldat. Men at der dermed skulle være 

lighedstegn mellem det at være soldat og det at udtale sig til medierne, det kan vel anfægtes. 

”Medierne har et berettiget krav om adgang til forsvarets chefer (chefer for udsendte styrkebidrag 

samt chefer for forsvarets tjenestesteder). Dette er så og sige en del af vilkårene 

for cheferne.” 

Som i andre større offentlige virksomheder, og i en hierarkisk og bureaukratisk opbygget 

organisation som FSV, er det vel både naturligt og logisk, at medierne skal have adgang til 

FSV chefer. Men jf. Rapportens anbefaling, ses det som værende på mediernes præmisser, 

og er dette den rette approach, i forhold til en virksomhed som FSV? 

FSV chefer er alle uddannet til at befale og udgive ordre mhp. at opfylde og prioritere de 

opgaver som de enkelte enheder og myndigheder er pålagt jf. givne direktiver. Kan det 

ikke tænkes, at FSV chefer vil være modvillige i forhold til, at udefrakommende civile begynder 

at stille krav til information – for det er vel i sidste ende den enkelte chef der bestemmer 

og prioriterer over de ressourcer han har til rådighed? Cheferne er qua deres 

uddannelse også ”skolet” i FSV, hvorfor et modargument kunne være, at de selvfølgelig 

gør hvad FØL ønsker, og stiller sig til rådighed, når medierne ønsker information. Der er 

givetvis også situationer, hvor cheferne antages at kunne udnytte situationen til egen for- 

74 Forsvarsakademiets mediegruppes formål fremgår af kilden: http://www.fak.dk/Default.asp?ID=1538 af 22. 

marts 2005. 


50


del, og informere medierne om sager for egen vindings skyld. Det kunne fx være af lokalpolitiske 

grunde. 

4.5.1. Sammenfatning. 

FSV skal udvise vilje og evne til at informere ærligt og reelt. Selv om der er både vilje og 

evne tilstede, så kan det være vanskeligt at gennemføre fuldt ud i praksis, i det den overvejende 

del af den information der er tilgængelig i FSV, er klassificeret, og forbundet med 

strafansvar at videreformidle. 

FSV er en virksomhed, der i offentlighedens optik kan ses som mere lukket end åben. 

Dels pga. de foranstaltninger der skal sikre FSV etablissementer mod fjendtlige handlinger, 

dels fordi at FSV er en bureaukratisk organisation, hvor det kan være vanskeligt og 

tidskrævende at ændre kurs, og det ses at kræve både holdningsmæssige og kulturelle 

ændringer i FSV. 

Der ses en loyalitetskonflikt hos FSV medarbejdere, der på den ene side ønsker at være 

loyale over for deres arbejdsplads FSV, men på den anden side opfordres til at stille sig til 

rådighed for medierne, hvilket de måske ikke ønsker, idet den information som de videregiver 

til medierne efter offentliggørelse risikerer at stemple dem som illoyale i forhold til 

FSV. 

FSV medarbejdere er måske nok de bedste ambassadører i forhold til det omkringliggende 

samfund, idet de symboliserer FSV ved deres uniformering, og har sandsynligvis også 

et par gode historier at fortælle. Men at de dermed også skulle være de bedste ambassadører 

i forhold til det at udtale sig medierne, mener jeg ganske enkelt ikke er korrekt, fordi 

det er det samme som at blande pærer og bananer sammen. 

Mediernes berettigede krav om adgang til FSV chefer kan ses som et problem. Ikke så 

meget det at medierne skal have adgang til cheferne, men snarere at de har direkte krav 

på denne adgang, der synes at stride mod det at have et chefansvar og ansvarlig for prioritering 

af pålagte opgaver. 

4.5.2. Delkonklusion. 

Hensigten med kapitel 4 var at undersøge, hvilke uoverensstemmelser der var mellem 

FSV ønskede identitet og FSV faktiske identitet. 

De fremkomne uoverensstemmelser kan oplistes i følgende fem punkter: 

1) Der ses en uoverensstemmelse mellem Rapportens anbefaling om vilje og evne til at 

informere ærligt og reelt, idet der godt kan være vilje, men at informationen begrænses, 

fordi hovedparten af den information, der er tilgængelig i FSV, er klassificeret information. 

2) Der ses en uoverensstemmelse i, at FSV ønsker at fremstå som en moderne og åben 

virksomhed, og det at FSV ved deres visuelle identitet signalerer mere lukkethed end 

åbenhed. 

3) Der ses en konflikt i ønsket om, at FSV medarbejdere er FSV bedste ambassadører i 

forhold til FSV faktiske identitet. De er utvivlsomt de bedste ambassadører i forhold til 

befolkningen i kraft af deres uniformering, og de historier de kan fortælle fra deres dag- 


51


ligdag. Men at de dermed også er de bedste ambassadører for FSV i forhold til medierne, 

er tvivlsomt. 

4) Der ses en mulig loyalitetskonflikt for FSV medarbejdere i forholdet mellem det at være 

loyal mod FSV, og samtidig skulle være parat til at stille sig op og udtale sig til medierne. 

5) Mediernes berettigede adgang til FSV chefer ses at kunne skabe uoverensstemmelser 

i forhold til chefernes ansvar og deres prioritering af opgaver. 


52


5. ÅRSAGER TIL UOVERENSSTEMMELSER I FSV IDENTITETER. 


I kapitel 3 blev tolkningen af åbenhed internt i FSV og eksternt i relation til medierne, analyseret 

i forhold til, hvorvidt der var overensstemmelse mellem den identitet, som FSV ønsker 

og den identitet, som interessentgrupperne oplever. Der blev på denne baggrund uddraget 

tre sammenfatninger, én for hver interessentgruppe samt en delkonklusion på de 

fundne uoverensstemmelser i kapitlet. 

I kapitel 4 blev Rapportens anbefaling analyseret i forhold til FSV faktiske identitet mhp. at 

undersøge, hvorvidt der var uoverensstemmelser mellem den identitet, som FSV ønsker, 

og den identitet, som FSV faktisk har. Der blev efterfølgende uddraget en sammenfatning 

og afsluttet med en delkonklusion på de fundne uoverensstemmelser i kapitlet. 

5.2. Formål. 

Formålet med kapitel 5 er, at undersøge hvad årsagerne er til uoverensstemmelserne mellem 

FSV ønskede og oplevede identitet samt forskellen mellem den ønskede og faktiske 

identitet – eller sagt på en anden måde, hvorfor er uoverensstemmelserne opstået? 

5.3. Teori. 

Mhp. at undersøge årsager til uoverensstemmelserne tages der i kapitel 5 udgangspunkt i 

Corporate Identity/Image teori, nærmere bestemt de fire forhold (a-d), som nævnt under 

teoriafsnittet, teorivalg til kapitel 5. 

Fremgangsmåden bliver således, at de fundne uoverensstemmelser fra kapitel 3 og 4, 

analyseres i forhold til de fire forhold, for herigennem at identificere, hvorvidt årsagerne til 

uoverensstemmelser mellem de forskellige identiteter skyldes kendte teoretiske forhold, 

eller årsagen er en helt anden. 

5.4. Analyse. 

Jf. Glenn Jacobsen 75 , vil den gode og fleksible virksomhed, skabe et image der afspejler 

den omverden, som virksomheden er en del af, et image der øger samspillet med virksomhedens 

interessenter, og som virksomheden i fællesskab med interessenterne kan 

udvikle. Imidlertid er der ofte en uoverensstemmelse mellem den identitet som virksomheden 

ønsker, og den identitet som virksomhedens interessenter oplever, uoverensstemmelser 

der som regel skyldes en række forhold, som virksomheden ikke har kunnet identificere. 

I analysen er årsagerne til uoverensstemmelser for overskuelighedens skyld markeret med 

kursiv skrift. 

5.4.1. Årsager til uoverensstemmelser– FSV ønskede identitet vs. oplevede identitet. 

Både FKO og MYN mener overordnet set, at FSV har åbenhed, modsat medierne, hvor 

hovedparten giver udtryk for, at FSV har lukkethed. 

75 Glenn Jacobsen (1999): ”Branding i et nyt perspektiv” (p 104). 


53


Jf. Glenn Jacobsen 76 kan en virksomhed ikke ændre særligt meget ved dens personlighed. 

Derfor søger virksomheder i stedet at ændre ved deres identitet, idet der her er tale om en 

udtryksform, som virksomheden selv kan definere. Men samtidig lægger forfatteren vægt 

på, at denne identitet skal være forankret i personligheden. Og spørgsmålet er, om den 

identitet som FSV søger med åbenhed, er forankret i FSV personlighed? Noget kunne tyde 

på, at det ikke er tilfældet, i hvert tilfælde i mediernes optik, når de giver udtryk for, at 

FSV er et lukket system. Problemet kunne derfor skyldes, at FSV har opfundet en imaginær 

identitet, en identitet som medierne ikke forbinder med FSV. Måske fordi at medierne 

ikke modtager den information som de efterspørger, fordi at medierne stadig mener, at 

FSV søger at begrænse information på baggrund af de fire hovedhensyn, hvilket i mediernes 

optik, ikke antages at stemme overens med, at FSV siger, at de har åbenhed. 

MYN og medierne giver udtryk for, at der stadig synes at være en tendens til, at information 

skal styres fra centralt hold, hvilket strider mod Rapportens anbefaling. 

Spørgsmålet er, hvorfor der er denne diskrepans, for såvidt angår styringen af information, 

og er det i det hele taget muligt at decentralisere håndteringen af information i en organisation 

som FSV? 

En årsag kunne være, at FSV ikke i tilstrækkelig grad kan styre sine interessenter, men 

alligevel forsøger at bevare kontrollen. Det kunne eksempelvis være grunden til, at der har 

været sager, hvor FSV medarbejdere har udtalt sig til medierne med mindre positive konsekvenser 

til følge. En anden årsag kunne være sager, hvor det politiske niveau involveres, 

og FØL efterfølgende får til opgave at få afsluttet en ømtålelig sag. En måde at gøre 

det på kan være en snæver informationsformidling. Der kunne også argumenteres for, at 

total decentralisering ikke er mulig i en politisk styret organisation, ud fra en antagelse om 

at det for politikere grundlæggende handler om at blive genvalgt. Og som politiker er det 

næppe muligt med genvalg, hvis der er alt for mange negative sager i medierne. 

Kunne årsagen til diskrepansen skyldes, at FSV ikke har været i stand til at kommunikere 

den ønskede identitet, og at det er MYN og medierne, der ikke har forstået hvad der menes 

i Rapportens anbefaling? At det måske er dem, der ikke forstår at tolke anbefalingen 

på den rette måde? Hvis det antages, at der implicit i anbefalingen indgår en række underforståede 

forhold, såsom loyalitet, ansvarsbevidsthed, troværdighed mv. over for FSV som 

arbejdsgiver, og at arbejdsgiveren har et menneskesyn, hvor de tror, at medarbejderne vil 

FSV de bedste – så skulle en decentralisering vel være mulig, uden at FØL havde grund til 

at frygte udtalelser der kunne skade FSV. 

Der kunne også argumenteres for, at FSV i et forsøg på at ligne det omkringliggende samfund 

har opfundet en imaginær identitet. En identitet der medfører, at FSV i højere grad 

end det er muligt for en organisation som FSV, søger at ligne det omkringliggende samfund, 

når FSV prædiker åbenhed og decentraliserer kommunikationen med medierne. Og 

det kan antages, at forskellen i FSV formål og mediernes formål er så forskellige, at fuld 

decentralisering slet ikke er en option, hvorfor FSV forsøger sig med en delvis decentralisering, 

der af MYN og medier i højere grad tolkes som en centralisering af information. 

Alle interessentgrupper giver udtryk for, at de fire hovedhensyn til tider anvendes som en 

undskyldning for ikke at informere eller til at forsøge at skjule sandheden, hvilket er i 

uoverensstemmelse med Rapportens anbefaling. 

76 Ibid (p 103). 


54


Usikkerhed i forhold til medierne kunne være en årsag til at skjule information bag de fire 

hovedhensyn. En anden årsag kunne være, at information forsøges skjult i tilfælde hvor 

informationen ikke umiddelbart passer ind i de fire hovedhensyn, men hvor FSV af den 

ene eller anden årsag ikke ønsker, at informationen kommer til offentlighedens kendskab, 

men samtidig har vanskeligt ved at klassificere informationen. Men spørgsmålet er om det 

så ikke før eller siden vil blive opdaget, at informationen har været forsøgt skjult, fx ved 

senere aktindsigt i en sag? Hvis det er tilfældet, så ville FSV miste troværdighed i forhold 

til medierne, hvorved der kan stilles spørgsmål ved, om FSV rent faktisk ønsker åbenhed, 

eller det bare er noget som de siger at de har? Og er problemet så ikke, at FSV har opfundet 

en imaginær identitet baseret på åbenhed, som FSV ikke kan efterkomme? 

En tredje årsag kunne være, at informationen i FSV vurderes at indgå i de fire hovedhensyn, 

men af medierne ikke vurderes at indgå under de fire hovedhensyn. Medierne vil her 

kunne bebrejde FSV for, at alt for megen information placeres under de fire hovedhensyn 

uden reel grund. Problemet kunne ligge i selve tolkningen af åbenhed, at FSV ikke i tilstrækkelig 

grad har kommunikeret, hvorfor der er en række begrænsninger i informationen. 

For som det sås i spørgeskemaundersøgelsen, så mente FSV overordnet set, at FSV 

havde åbenhed, modsat medierne der stadig mente, at FSV var for lukkede. Betragter 

medierne fx åbenhed som fuld åbenhed uden begrænsninger, hvordan skal der så kunne 

komme overensstemmelse mellem medierne og FSV, for såvidt angår dette begreb? 

Ved decentralisering af FSV mediehåndtering, risikerer FSV så ikke, at FKO eller nogle af 

FSV MYN ud fra deres egen vurdering, rubricerer information under de fire hovedhensyn, 

og at andre af FSV MYN vælger at offentliggøre informationen? Opstår en sådan situation, 

så risikerer FSV, at medierne spiller FSV MYN ud mod hinanden mhp. at få den gode historie. 

Og kan en sådan konflikt løses med andre midler end central styring? Og anvendes 

central styring, går FSV så ikke på kompromis med de regler som FSV selv har opstillet 

vedr. åbenhed? 

Det antages at være væsentligt for FSV, at kommunikere et tilstrækkeligt klart budskab til 

FSV interessentgrupper, således at informationen styres forholdsvis ensartet, og misforståelser 

undgås, så længe der ønskes en decentralisering på området. Men på den anden 

side kunne der argumenteres for, at dette ville øge centraliseringen, hvilket er i modstrid 

med den identitet som FSV ønsker. 

5.4.1.1. Delkonklusion – FSV ønskede vs. oplevede identitet. 

Hensigten med kapitel 5 var at undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne mellem 

FSV ønskede og oplevede identitet? 

FSV har opfundet en imaginær identitet, der ikke stemmer overens med FSV personlighed. 

Imaginær fordi FSV siger, at de vil åbenhed, men alligevel begrænser information på 

baggrund af de fire hovedhensyn, hvilket indebærer, at medierne ikke modtager den information, 

som de efterspørger. 

FSV forsøger at styre sine interessenter ved at gennemføre delvis decentralisering mhp. at 

undgå negativ omtale i medierne. 

FSV har ikke i tilstrækkelig grad formået, at kommunikere den ønskede identitet, idet der 

implicit i FSV ønskede identitet ligger en række uskrevne regler, der skal overholdes såsom 

loyalitet, ansvarsbevidsthed og troværdighed. 


55


FSV har opfundet en imaginær identitet, og søger i højere grad end det er muligt for en 

organisation som FSV at ligne det omgivende samfund. 

Uoverensstemmelserne kan skyldes usikkerhed i forhold til medierne, eller som medierne 

giver udtryk for, at FSV anvender de fire hovedhensyn som undskyldning for ikke at informere, 

og søger at skjule information som FSV ikke ønsker kommer i offentlighedens søgelys. 

Årsagen hertil kan være, at FSV ikke har tilstrækkelig indsigt i sine interessenter. Endvidere 

har FSV ikke i tilstrækkelig grad formået, at formidle formålet med de begrænsninger 

der er i de fire hovedhensyn til FSV interessenter, hvilket kan skabe uoverensstemmelser 

imellem FSV MYN og medierne, og få den følge at medierne ikke betragter FSV 

som åbne. 

5.4.2. Årsager til uoverensstemmelser – FSV ønskede identitet vs. faktiske identitet. 

Der ses en uoverensstemmelse mellem Rapportens anbefaling om vilje og evne til at informere 

ærligt og reelt, i det der godt kan være vilje, men at informationen begrænses, 

fordi hovedparten af den information der er tilgængelig i FSV, er klassificeret information. 

Hvis mellem 95-97 % af alle dokumenter i FSV er klassificeret, og dermed ikke umiddelbart 

tilgængelige for offentligheden, hvordan er det så muligt at formidle information til offentligheden 

og dermed medierne? Der kunne argumenteres for, at medierne primært er 

interesseret i nyhedsstof, som kunne være mere tilgængeligt end skriftlig dokumentation, 

idet nyheder ofte vil være af mundtlig karakter. Primært fordi at der går tid, inden at en nyhed 

kommer i et dokument og evt. bliver klassificeret, hvorefter det ikke længere er en nyhed, 

og måske dermed også mindre interessant. Desuden kunne det antages for at nyheder 

ofte gives under stressede forhold, hvorved det personel der videregiver informationen, 

ikke når at gøre sig så mange overvejelser om, hvorvidt informationen bør være klassificeret 

eller ej. Som alternativ kan medierne anmode om aktindsigt, og hermed også få 

adgang til klassificeret materiale, dog i begrænset omfang. Men spørgsmålet er om det 

tilfredsstiller medierne, der vel med rimelighed ville kunne anklage FSV for ikke at være 

åbne, hvorfor det kunne tænkes, at FSV har opfundet en imaginær identitet, idet de ikke 

kan leve op til den åbenhed som FSV påstår at de har. 

Et andet interessant spørgsmål er, hvorfor informationen er klassificeret? Er årsagen at 

sådan har det altid været, eller skyldes det frygten for at komme til at videreformidle information, 

der på et senere tidspunkt kan vise sig, at blive anvendt mod vedkommende medarbejder, 

der har udarbejdet dokumentet, eller mod FSV som helhed? Det kunne vel være 

en latent frygt for at blive hængt op på en sag, der gør at FSV medarbejdere som oftest 

klassificerer dokumenter, der i bund og grund måske slet ikke burde klassificeres. En anden 

mulighed er, at bestemmelserne i FSV sikkerhedsreglementer er utidssvarende. 

Ovenstående kunne indikere, at FSV ikke i tilstrækkelig grad har fået kommunikeret, den 

ønskede identitet, eller ikke har ønsket det? 

Trods ønsket om at FSV skal fremstå som en moderne og åben virksomhed, så kan FSV 

ved deres visuelle identitet signalere mere lukkethed end åbenhed. 

Så længe at fx FSV etablissementer er hegnet ind med pigtråd og bevæbnede vagter, og 

FSV skilter med ”Adgang forbudt for uvedkommende – Militært område” mhp. at sikre FSV 

etablissementer, så længe at FSV køre i kampvogne, og går i uniformer, der viser den 


56


nøjagtige indplacering i hierarkiet, og personellet skal adlyde givne ordrer, hvordan er det 

så muligt at fremstå som en moderne og åben virksomhed? På den anden side så er FSV 

personlighed kendetegnet ved, at det skal sikre en demokratisk udvikling af samfundet, på 

baggrund af flertallets ønsker, hvilket jo netop ses at signalere åbenhed. Men når der tænkes 

på hvordan det kan gøres i praksis, så betyder det i yderste instans brug af våben, 

hvilket ikke signalerer åbenhed. 

Det kunne derfor antages, at FSV har opfundet en imaginær identitet, i forhold til den faktiske 

identitet, der er ensbetydende med, at FSV til enhver tid skal kunne løse de opgaver 

som de er sat til jf. FSV formål, hvilket også er ensbetydende med anvendelse af magt og 

brug af våben. 

Der ses en konflikt i ønsket om at FSV medarbejdere er FSV bedste ambassadører. De er 

utvivlsomt de bedste ambassadører i forhold til befolkningen, i kraft af deres uniformering, 

og de historier de kan fortælle fra deres dagligdag. Men at de dermed også er de bedste 

ambassadører for FSV i forhold til medierne, synes tvivlsomt. 

Fordi at en medarbejder er kvalificeret til hans arbejde – og som sådan af FSV kan betragtes 

som en god ambassadør på dette felt, så kvalificerer det ham vel ikke nødvendigvis 

også til at udtale sig til medierne. Hvis det skulle kvalificere medarbejderen, så må det forudsættes, 

at vedkommende har fået information og uddannelse i håndtering af medierne. 

Spørgsmålet er så, om det ikke i højere grad er hensigten, at FSV medarbejdere på sigt 

skal blive FSV bedste ambassadører i forhold til pressen – og gælder det så samtlige 

medarbejdere eller dele af medarbejdergruppen? Der kunne måske være en fordel i at 

udpege enkelte medarbejdere, der kunne udtale sig kvalificeret til medierne, i stedet for at 

det skal være samtlige medarbejdere, idet det antages, at ikke samtlige medarbejdere er 

interesseret i – eller kvalificeret til at udtale sig til medierne. Men ønsker FSV på den anden 

side, at samtlige FSV medarbejdere skal være ambassadører i forhold til medierne, så 

må det forudsætte massiv information og uddannelse. Det antages at betyde en væsentlig 

mindre styring af FSV interessenter end tilfældet er i dag. 

På den anden side kunne der også argumenteres for, at FSV jo har meldt klart ud, at de 

ønsker åbenhed, og at ordlyden i Rapportens anbefaling derfor i højere grad er en forventning 

til FSV medarbejdere om at samarbejde med medierne som ambassadører for 

FSV i stedet for fakta. 

Jeg har tidligere i specialet argumenteret for, at Rapportens anbefaling er udarbejdet på 

baggrund af kommunikationsteori inden for det strategiske felt. I relation hertil kan det antages, 

at der ved udarbejdelse af Rapporten ikke i tilstrækkelig grad er blevet set på FSV 

som en unik organisation. Måske er FSV i højere grad blevet betragtet som enhver anden 

virksomhed - uden hensyntagen til FSV særkende som et politisk magtapparat, hvis medarbejdere 

i sidste instans skal være parate til at gribe til våben og forsvare danske interesser. 

Sagt på en anden måde – der ses en mulighed for, at FSV bliver betragtet som en 

hvilken som helst anden virksomhed, og at kommunikationsstrategien ikke er målrettet i 

tilstrækkelig grad mod FSV medarbejdere. 

Der ses en mulig loyalitetskonflikt for FSV medarbejdere, i forholdet mellem det at være 

loyal mod FSV og samtidig skulle være parat til at stille sig op og udtale sig til medierne. 


57


Omtaler en medarbejder FSV negativt i medierne, så antages det at medarbejderen risikerer 

at blive opfattet som illoyal i forhold til FSV, selv om det måske aldrig har været hensigten. 

Årsagen kunne eksempelvis være manglende forståelse for omgangen med medierne 

eller misforståelse af FSV kommunikationspolitik, der jo netop giver udtryk for, at medarbejderne 

skal være åbne, ærlige og reelle i samarbejdet med medierne, også i forhold der 

ikke umiddelbart taler til FSV fordel. Men ønsker og kan FSV medarbejdere være loyale 

over for både FSV og medierne på én og samme tid, i relation til det at ville åbenhed? Der 

kunne argumenteres for, at det ønsker og kan de godt, for selvfølgelig skal FSV medarbejdere 

være ærlige og reelle overfor medierne, derom ingen tvivl. Men hvem er medarbejderne 

mest loyale over for? Antages det at hovedparten er mest loyale over for deres 

arbejdsgiver FSV, betyder det så, at medierne ikke får den information, som de ønsker/ 

har krav på? Vil en officer i karrieren fx bevidst udtale sig negativt om FSV overfor medierne, 

velvidende at udtalelserne risikerer at stoppe hans karriere? Det er næppe sandsynligt, 

men han formodes dog stadig at være ærlig og reel, hvilket indikerer at FSV ikke i tilstrækkelig 

grad kan operationalisere den ønskede identitet i forhold til det at kommunikere. 

Mediernes berettigede adgang til FSV chefer ses at kunne skabe uoverensstemmelser i 

forhold til chefernes ansvar og deres prioritering af opgaver. 

Hvis formålet med etablering af adgangen til FSV chefer er, at FSV skal gøre sig godt i 

medierne, og FSV chefer, trods Rapportens anbefaling, prioriterer løsningen af andre opgaver 

højere, er der så ikke en risiko for, at den berettigede adgang får den stik modsatte 

effekt, nemlig at medierne i manglen på information skriver en ufuldstændig historie om 

FSV? 

Forsøger FSV at skabe en imaginær identitet, som ikke passer overens med den personlighed 

som FSV har – og kan FSV nogensinde leve op til de krav, som den identitet stiller? 

Så længe at FSV chefer, vel med rette i det ansvar som de er pålagt, jf. gældende direktiver, 

kan vælge at afvise en journalist, såfremt chefen har en pressende opgave, som vedkommende 

prioriterer højere end mediernes berettigede adgang, så længe antages der at 

være en forskel på den ønskede identitet og FSV faktiske identitet. 

5.4.2.1. Delkonklusion – FSV ønskede og faktiske identitet. 

Hensigten med kapitel 5 var, at undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne, mellem 

FSV ønskede og faktiske identitet? 

Årsagen til uoverensstemmelserne er at FSV ønskede identitet ikke har sammenhæng 

med FSV faktiske identitet, i det hovedparten af alle dokumenter i FSV er klassificeret. 

Desuden har FSV ikke i tilstrækkelig grad kommunikeret den ønskede identitet om åbenhed 

internt i FSV, for såvidt angår det at klassificere dokumenter. 

Så længe at FSV er et militært system med den sikkerhed det kræver, og så længe FSV 

skal opfylde en række formål der kræver anvendelse af magt og brug af våben, vil der være 

en forskel på den ønskede identitet og den faktiske identitet. 

Ved udarbejdelse af Rapporten er der ikke fokuseret på den unikke organisation FSV, og 

det har ikke i tilstrækkelig grad kommunikeret hvad der menes med det at være ambassadør. 

Det peger endvidere på, at FSV ikke i tilstrækkelig grad har gjort sig konsekvenserne 

klare, ved at sige at FSV medarbejdere er de bedste ambassadører for FSV. 


58


FSV har ikke været i stand til, at oversætte den ønskede identitet til noget der kan kommunikeres, 

hvilket kan medføre, at FSV medarbejdere bliver opfattet som illoyale i forhold 

til kommunikationen med medierne, trods det at de følger FSV kommunikationspolitik på 

området. 

Årsagen til uoverensstemmelsen skyldes, at FSV har valgt en imaginær identitet som FSV 

chefer har vanskeligt ved at efterleve i praksis. Vanskeligt fordi at de har et chefansvar, og 

forventes at prioritere og løse pålagte opgaver. Det betyder, at de skal prioritere løsningen 

af pålagte opgaver og mediernes berettigede adgang til cheferne, hvilket kan danne 

grundlag for en konflikt. 


59

6. KONKLUSION. 

6.1. Formål. 


Formålet med kapitel 6 er at besvare, hvorvidt Forsvarskommandoens ønske om åbenhed 

i forhold til medierne har den tilsigtede effekt jf. specialets problemformulering. Besvarelsen 

vil tage udgangspunkt i specialets delkonklusioner i forhold til besvarelserne på de 

afledte hjælpespørgsmål til problemformuleringen. 

6.2. Konklusion i forhold til afledte hjælpespørgsmål. 

6.2.1. Hjælpespørgsmål 1. 

Hvilke uoverensstemmelser er der i tolkningen af åbenhed mellem FSV ønskede identitet 

og interessentgruppernes oplevede identitet? 

Specialet har vist, at der er en række uoverensstemmelser mellem den identitet som FSV 

ønsker, og den identitet som interessentgrupperne oplever. Det kommer til udtryk ved, at 

hovedparten af interessentgruppen medierne mener, modsat de andre interessentgrupper 

i undersøgelsen, at FSV stadig er et lukket system, trods FSV ønske om at fremstå mere 

åbne. 

Selvom FØL ønsker en mere decentral styring af information, så er der ifølge medierne 

stadig er en central styring på dette område, hvilket også støttes af MYN. Alle undersøgelsens 

interessentgrupper giver udtryk for, at FSV til tider anvender de fire hovedhensyn 

som undskyldning for ikke at informere, eller søger at skjule information, på baggrund af 

hensynene, som de ikke ønsker kommer til offentlighedens kendskab. 


Hvilke uoverensstemmelser er der mellem den identitet som FSV ønsker og FSV faktiske 

identitet? 

Uoverensstemmelserne mellem FSV ønskede identitet og FSV faktiske identitet, kommer 

bl.a. til udtryk ved, at FSV ønsker at fremstå som en moderne og åben virksomhed, men 

hæmmes af virksomhedens visuelle udstråling der i højere grad signalerer lukkethed. Og 

netop disse signaler gør sig også gældende ved informationsformidlingen til medierne, idet 

hovedparten af den information der eksisterer i FSV er klassificeret information, som medierne 

ikke umiddelbart har adgang til. 

Jf. Rapportens anbefaling så er FSV medarbejderne FSV bedste ambassadører, men der 

skelnes ikke mellem det at være ambassadør for FSV i forhold til omverdenen generelt, og 

i forhold til medierne. 

Der er en uoverensstemmelse for FSV medarbejdere, i forholdet mellem det at være loyal 

overfor arbejdsgiveren FSV og samtidig være skulle være parat til at udtale sig til medierne. 

Medierne har et berettiget krav om adgang til FSV chefer, hvilket ligeledes ses at kunne 

skabe uoverensstemmelser i forhold til chefernes ansvar og prioritering af chefernes pålagte 

opgaver. 


60



Hvad er årsagerne til uoverensstemmelserne mellem FSV ønskede og oplevede identitet 

samt mellem FSV ønskede og faktiske identitet? 

De årsager til uoverensstemmelser som FSV har i forhold til FSV identiteter, er i overvejende 

grad de samme, som andre virksomheder oplever, idet de alle direkte kan henføres 

til de fire forhold, hvor virksomheder ofte oplever en forskel/mismatch mellem virksomhedens 

identiteter. Det kan skyldes, at de fire forhold er så brede, at en hvilken som helst 

uoverensstemmelse kan rubriceres i denne ramme. På den anden side, hvad der nok er 

mere sandsynligt, så kunne det pege på, at FSV kommunikationspolitik i højere grad er 

udarbejdet ud fra en generel virksomhedsopfattelse i stedet for at være målrettet til virksomheden 

FSV. Og det er ensbetydende med, at de uoverensstemmelser og årsager som 

er fundet i specialet, er de samme som andre virksomheder oplever. 

De fundne årsager kunne indplaceres under flere af de fire forhold. Imidlertid har jeg valgt 

at placere dem under de forhold, hvor de passede bedst ind, for ikke at komme med for 

mange gentagelser. 

FSV har opfundet en imaginær identitet i stedet for at finde sin egen retvisende identitet. 

FSV søger med den ønskede identitet at ligne det omkringliggende samfund, i højere grad 

end det er muligt for en organisation som FSV. FSV ønsker åbenhed, men samtidig videregives 

den information som medierne efterspørger ikke i tilstrækkelig grad på baggrund af 

de fire hovedhensyn, som FSV bebrejdes for at anvende som undskyldning for ikke at informere, 

eller for at skjule sandheden. 

Uoverensstemmelser i sammenhængen mellem FSV ønskede identitet og FSV faktiske 

identitet skyldes til dels, at hovedparten af alle dokumenter i FSV er klassificerede, hvilket 

vil begrænse den information, der kan formidles videre til medierne. En anden årsag er at 

FSV er et militært system, der som sådan kræver en vis form for sikkerhed, et FSV der har 

til formål at løse en række politisk pålagte opgaver, der kan forudsætte brug af militære 

magtmidler. 

FSV chefer er pålagt et chefansvar, og skal som sådan prioritere og løse en række pålagte 

opgaver. Samtidig har medierne, jf. Rapportens anbefaling, et berettiget krav om adgang 

til FSV chefer, hvilket kan skabe konflikter for FSV chefer, på baggrund af deres prioritering 

– hvilket peger på, at FSV har valgt en identitet, som det er vanskeligt at efterleve i 

praksis. 

FSV har ikke været i stand til, at oversætte sin identitet til noget der kan kommunikeres. 

FSV har ikke i tilstrækkelig grad, været i stand til internt at kommunikere den ønskede 

identitet, fordi at der implicit i den ønskede identitet ligger en række uskrevne regler såsom, 

ansvarlighed, troværdighed og loyalitet, som det forventes at FSV medarbejdere 

overholder, når de kommunikerer med medierne. 

Utilstrækkelig intern kommunikation medfører, at FSV medarbejdere betragtes som FSV 

bedste ambassadører i kommunikationen med medierne, hvilket peger på at FSV ikke har 

gjort sig konsekvenserne klare. Fordi at en medarbejder er dygtig til vedkommendes arbejde, 

så er han ikke dermed pr. automatik den bedste ambassadør i forhold til medierne. 


61


Som omtalt er en meget stor del af informationen i FSV klassificeret materiale, og skal 

FSV være åbne, så er det væsentligt, at få kommunikeret hvordan medarbejderne skal 

forholde sig i relation til dels at klassificere materialer, og dels hvordan de kan udtale sig til 

medierne, uden at skulle frygte at kompromittere sikkerheden. 

FSV har ikke tilstrækkelig indsigt i sine interessenter, til at kunne formidle virksomhedens 

budskab, i et sprog og en form som interessenterne forstår.. 

Internt såvel som eksternt har FSV ikke i tilstrækkelig grad kunnet formidle formålet med 

de fire hovedhensyn til FSV interessenter, i forhold til de begrænsninger som hensynene 

sætter i informationsformidlingen. Internt fordi hensynene på baggrund af usikkerhed kan 

anvendes som undskyldning for ikke at informere, og skabe grobund for uoverensstemmelser, 

såfremt nogle vælger at informere og andre ikke pga. hensynene. Eksternt primært 

fordi medierne ikke ser de fire hovedhensyn som et udtryk for åbenhed. 

Når FSV medarbejdere risikerer at komme i en loyalitetskonflikt, og dermed blive opfattet 

som illoyale, når de vel at mærke er åbne og udtaler sig til medierne, peger det på at formålet 

med FSV ønskede identitet ikke er formidlet i tilstrækkeligt omfang til FSV medarbejdere. 

FSV har ikke i tilstrækkelig grad mulighed for at styre de interne som eksterne forhold på 

kommunikationsområdet. 

FSV giver udtryk for, at der skal være decentralisering i kommunikationen med medierne, 

men forsøger, for at undgå negativ omtale i medierne, samtidig at styre sine interne interessenter, 

hvilket i højere grad kan betragtes som centralisering frem for decentralisering 

af kommunikationen. 

6.2.4. Besvarelse af specialets problemformulering. 

Specialets problemformulering lød som følger: 

”Specialet vil med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af begrebet åbenhed søge at 


tilsigtede effekt.” 

Er den tilsigtede effekt så opnået? Svaret er umiddelbart nej fordi der stadig er en række 

områder, hvor der er uoverensstemmelser i kommunikationen i forhold til det som FSV 

ønsker jf. Rapportens anbefaling i relation til medierne. 

Problemerne opstår på baggrund af forskelle i FSV forskellige identiteter, og ses opsummeret 

at omfatte følgende problemområder: 

FSV kommunikationspolitik er udarbejdet ud fra et generelt virksomhedssyn i stedet for 

at have fokus på den unikke virksomhed FSV. 

FSV mener at der er åbenhed, modsat medierne der stadig ser FSV som et lukket system. 

FSV bebrejdes internt såvel som eksternt for at anvende de fire hovedhensyn til at 

skjule sandheden. 

Trods ønske om decentralisering, så er der stadig en central styring af information, når 

tingene spidser til. 

Klassificering af information kan virke hæmmende for videreformidling af information. 


62


FSV medarbejdere er ikke nødvendigvis de bedste ambassadører i forhold til kommunikationen 

med medierne. 

Berettiget krav om adgang til FSV chefer kan skabe konflikt i forhold til prioritering af 

opgaver. 

Der kan opstå loyalitetskonflikter mellem FSV og medierne, i forbindelse med 

videreformidling af information til medierne. 

Der ses at være en række udskrevne regler i den ønskede identitet, der når de ikke 

overholdes skaber konflikter. 

Selv om det naturligvis vil tage tid at ændre en bureaukratisk offentlig organisation som 

FSV, så ses der en mangel på vilje og prioritering til at få problemerne løst. Vilje fordi at vil 

FSV virkelig den åbenhed som der gives udtryk for, så forudsætter det at alle i FSV fra 

øverste til laveste niveau aktivt søger at fremme og prioritere denne åbenhed, uanset sagens 

karaktér. Men det forudsætter også drastiske ændringer i FSV i forhold til klassificering 

af information og i forhold til de fire hovedhensyn, og spørgsmålet er om det i det hele 

taget er muligt at have sådanne hensyn, samtidig med at FSV siger at de ønsker åbenhed? 

FSV giver udtryk for at de ønsker åbenhed, men det er så væsentligt at de rette 

rammer er tilstede, at ønskerne om åbenhed er præciseret så misforståelser undgås, og 

det synes ikke at være tilfældet. 

Når det så er sagt, så ses problemerne ikke at være usædvanlige i arbejdet med en virksomheds 

kommunikationspolitik sammenlignet med de fire forhold fra Corporate Identity/Image 

teorien. Ikke desto mindre ses nogle af forholdene som værende vanskelige at 

løse, og må som sådan forudsætte en høj prioritering og en fælles vilje til at ville omstilling. 


63

7. PERSPEKTIVERING. 

7.1. Formål. 


Formålet med kapitel 7 er at påpege mulige risici og udviklingsmuligheder for begrebet 

åbenhed. 

7.2. Perspektivering i forhold til FSV ønskede identitet. 

Ved implementering af Rapportens anbefaling vedr. åbenhed ønsker FSV en identitet, der 

har stærke relationer til den omverden som FSV er en del af, og som FSV - som en offentlig 

institution - naturligt bør være en del af. Men samtidig er FSV også en militær organisation, 

der har en række formål 77 . Disse formål er unikke for FSV og indebærer, at FSV har 

en legitim ret til at anvende våben og om nødvendigt slå ihjel, mhp. at efterkomme formålene. 

Men samtidig indebærer det også risikoen for, at FSV personel selv bliver slået ihjel, 

hvilket forudsætter størst mulig fysisk og psykisk sikkerhed i forbindelse med de operationer 

som FSV personel deltager i 78 . Dette er en forudsætning, der indgår under de fire hovedhensyn, 

og som sammen med de andre hovedhensyn, er begrænsende for den information, 

som FSV i praksis kan videreformidle til offentligheden og medierne. 

FSV bør i højere grad end det har været tilfældet formidle formålet med de fire hovedhensyn, 

idet disse ses som den primære årsag til, at medierne ikke mener at FSV har åbenhed. 

Formidlingen skal være af såvel intern som ekstern karakter. 

Intern formidling er vigtig, fordi det er væsentligt, at FSV medarbejdere ikke bevidst eller 

ubevidst misbruger hensynene. Et problem med hovedhensynene er netop, at de er så 

bredt formuleret, at de næsten altid vil kunne anvendes som en undskyldning for ikke at 

informere. En løsning kunne være en nøjere analyse af hovedhensynene, mhp. en optimering/præcisering, 

så det fremgår mere tydeligt, hvad der ikke må informeres om, hvilket 

også afhænger af den enkelte sag. FSV medarbejdere skal gennem proaktiv bearbejdning 

med informationskampagner og uddannelse forstå og kunne skelne mellem hovedhensynene, 

således at de får bedre mulighed for, at formidle den information som medierne efterspørger. 

Det ses grundlæggende at dreje sig om prioritering, forstået således at prioriteres 

kendskabet til de fire hovedhensyn eksempelvis på højde med FSV militære sikkerhed, 

ja så skal medarbejderne nok lære dem at kende. 

Formålet med hovedhensynene skal formidles eksternt, fordi medierne i højere grad skal 

kende årsagen til begrænsningerne. Denne formidling kunne være i form af seminarer eksempelvis 

med deltagelse af medierne, offentlige og private virksomheder, hvor udfordringerne 

i samarbejdet med medierne drøftes. 

Såfremt FSV ikke får optimeret hovedhensynene, og får formidlet formålet med hensynene 

i tilstrækkelig grad, så vil FSV miste yderligere troværdighed i forhold til medierne og omverdenen, 

hvilket antages at kunne skade FSV omdømme i samfundet. 

Skal FSV ønske om åbenhed kunne realiseres, så skal fokus rettes mod klassificering af 

information, fordi FSV nærmest har en tradition for at klassificere stort set alt materiale. 

Det begrænser, mængden af den information som kan formidles til medierne, og udgør 

samtidig en risiko for, at medarbejderne kompromitterer sikkerheden. Det betyder, at FSV 

77 Kilde: http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Formål+og+Opgaver/default.htm af 29. januar 2005. 

78 Arbejdsgruppen vedrørende Forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. Forsvarets informationspolitik” 

(Åbenhedsrapporten) (p 17), Forsvarskommandoen. 


64


sikkerhedsprocedurer for klassificering og ikke mindre væsentligt afklassificering bør gennemgå 

en nøjere analyse, mhp. at undersøge, hvor stort det reelle behov for klassificering 

rent faktisk er og hvorvidt procedurerne evt. er forældede. Endvidere bør der rettes fokus 

på information og uddannelse af medarbejderne, mhp. at skabe forudsætninger for hvornår 

information skal og ikke skal klassificeres, og hvornår information kan afklassificeres. 

Når Rapportens anbefaling danner grundlag for FSV fremtidige kommunikationspolitik, så 

bør der fokuseres på, at kommunikationspolitiken bliver så entydig som muligt, mhp. at 

undgå misforståelser. Der bør således aldrig herske tvivl om, hvor grænsen går for mediernes 

berettigede krav om adgang til FSV chefer, i forhold til chefernes ansvar og opgaveprioritering, 

hvilket forudsætter en præcisering af, i hvilke tilfælde FSV chefer kan fravige-, 

eller skal opfylde mediernes krav på information. Og ligger der implicit nogle underforståede 

krav, som det forventes, at medarbejderne overholder i kommunikationen med medierne, 

så er det væsentligt at disse krav kommer frem i lyset, uanset hvor indlysende de end 

måtte være. Hvis ikke - risikerer FSV at blive udstillet i medierne, fordi FSV siger, at de vil 

åbenhed, men praktiserer noget andet, når medarbejderne udtaler sig, i en retning som 

FSV ikke bryder sig om. 

At FSV medarbejdere skal være loyale over for deres arbejdsgiver burde være indiskutabelt, 

da soldaten skal kunne løse de pålagte opgaver under alle forhold, herunder også i 

konflikter og krig. Men når medarbejderen, loyalt overfor FSV, ønsker at optræde åbent, 

vælger at stå frem i medierne, med udtalelser der ikke taler til FSV fordel, og det efterfølgende 

får konsekvenser for medarbejderen, så ses der et alvorligt problem. Et problem der 

vel at mærke er vanskeligt at komme med en løsning på, fordi det ikke er en option for 

FSV, ikke at optræde ærligt og reelt over for medierne. Der er således grænser for, hvor 

meget FSV kan styre, når FSV har valgt, at medarbejderne er FSV bedste ambassadører i 

forhold til kommunikation med medierne, hvilket der i relation til netop kommunikation, slet 

ikke ses at være grundlag for. Og det er vel netop her at konflikten ligger begravet. FSV 

ønsker decentralisering, men skal der være decentralisering af kommunikationen, så betyder 

det mindre grad af styring af information. Og det medfører uvilkårligt konflikter. 

Efter min bedste overbevisning, efter at have udarbejdet dette speciale, så burde FSV 

overveje, om den rette vej frem er decentralisering af kommunikationen med medierne og 

opfordring af medarbejderne til at udtale sig til medierne. Primært fordi det er vanskeligt at 

styre og ses at skabe flere konflikter, der ville kunne mindskes med en mere central håndtering 

af kommunikationen 79 . Også interessentgrupperne giver udtryk for, at der stadig er 

central styring, selv om FSV officielt siger noget andet. Ikke dermed være sagt at medarbejderne 

ikke skal have lov til at udtale sig, for det er de jf. grundloven i deres fulde ret til, 

men det vurderes, at ville minimere de underforståede krav, der synes at ligge implicit i 

Rapportens anbefaling. 

Ved en mere central styring af kommunikationen med omverdenen kunne det frygtes, at 

medierne ikke ville få den ønskede information tilstrækkeligt hurtigt. Men afhængig af 

hvordan styringen bliver forvaltet, så behøver FSV ikke nødvendigvis, at skulle gå på 

kompromis. Men det forudsætter, at medierne kan få kontant med relevant personel døg- 

79 En central styring er tidligere blevet anvendt, og anvendes stadigvæk, i form af talsmandslister, med kontaktpersoner 

fra forskellige steder i FSV som medierne kan kontakte. Men talsmandslisterne anvendes i dag 

i kombination med, at alle FSV medarbejdere opfordres til at være åbne i forhold til medierne, og udtale sig 

når de bliver spurgt. 


65


net rundt, året rundt. Og det forudsætter, at FSV prioriterer uddannelse af FSV medarbejdere 

inden for kommunikationsområdet. Og i stedet for at forvente at samtlige FSV medarbejdere 

skal kunne udtale sig til medierne, så kunne FSV jo anvende frivillighedsprincippet 

og uddanne de af medarbejderne der har interesse i og er kvalificerede til at udtale sig 

til medierne. 

Afslutningsvis bør FSV overveje, hvordan FSV fremadrettet skal anvende et begreb som 

åbenhed i FSV kommunikationspolitik. Begrebet anvendes fordi det indgår i FSV værdigrundlag 

80 , hvilket det også bør, idet en virksomheds kommunikationsstrategi bør tage 

udgangspunkt i virksomhedens værdiggrundlag mhp. at skabe overensstemmelse mellem 

den ønskede identitet, den oplevede identitet og den faktiske identitet. Endvidere indgår 

begrebet, fordi det er politisk besluttet at FSV skal have åbenhed – hvilket jeg er meget 

enig i. Men det bør være en åbenhed, der både kan indpasses i en organisation som FSV, 

og tilpasses det omgivende samfund, en åbenhed afhængig af de roller FSV chefer optræder 

i, såvel rollen som virksomhedsleder, diplomat eller kriger. FSV burde måske i højere 

grad se indad, og se på hvilke værdier FSV som militær organisation reelt visualiserer 

i forhold til det omgivende samfund, således at der kan opbygges en balance i forhold til 

åbenheden. 

Ved Forsvarets Stabschef, Viceadmiral, Tim Sloth Jørgensens briefing på Forsvarsakademiet 

81 blev netop FSV værdigrundlag diskuteret i forhold til om det var de rette værdier 

som FSV havde – eller om værdierne passede til en hvilken som helst virksomhed, og om 

FSV med fordel kunne anvende nogle andre værdier, der i højere grad ville kendetegne 

FSV som en militær organisation. De omtalte værdier var mod, vinder-vilje, styrke, ære og 

kampevne – alle værdier som FSV umiddelbart ville kunne identificere sig med i krigerrollen 

82 . Men spørgsmålet er så, hvordan disse værdier kan forenes med et begreb som 

åbenhed? Et spørgsmål som jeg ikke umiddelbart har svaret på, men som ikke desto mindre 

er interessant. Interessant fordi FSV identitet altid vil være en balancegang mellem to 

verdener – den militære og den civile. 

80 

Kilde: http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Værdier+og+politikker/ af 21. marts 2005. 

81 

Onsdag den 16. marts 2005. 

82 

Som et lille kuriosum kan det nævnes, at US Army opererer med syv værdier: Loyalty, Duty, Respect, 

Selfless Service, Honor, Integrity og Personal Courage. Kilde: 

http://www.goarmy.com/life/living_the_army_values.jsp, af 20. marts 2005. 


66

Tillæg 

BIBLIOGRAFI 

Primære kilder. 


• Jens Otto Kjær Hansen (2004): ”I andres brød – håndbog om informationsjournalistik, 

virksomhedskommunikation og public relations”, forlaget Ajour. 

• Glenn Jacobsen (1999): ”Branding i et nyt perspektiv”, Handelshøjskolens forlag. 

• Forsvarsministeriet pressemeddelelse ”Forsvarsministeren har modtaget rapport om 

åbenhed” (4. juni 2003), Forsvarsministeriet. 

• Forsvarets Kommunikationspolitik – arbejdsudkast (2004), P&I, Forsvarskommandoen. 

• Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets 

informationspolitik”, Forsvarskommandoen. 

• Helle Petersen (2002): ”Strategisk Kommunikation – kvalitetsstyring og måling”, Forlaget 

Samfundslitteratur. 

• P&I Handlingsprogram 2004, version 2, Forsvarskommandoen. 

• ”Samlede besvarelser på spørgeskema” (29. januar 2005) jf. bilag 3. 

Sekundære kilder. 

• Holger Højlund og Morten Knudsen (red.): (2003) ”Organiseret kommunikation – systemteoretiske 

analyser”, Forlaget Samfundslitteratur. 

• Jørgen Frode Bakka & Egil Fivelsdal (red.): (2002) ”Organisationsteoriens klassikere”, 

Handelshøjskolens forlag. 

• Michael René Kristiansson: (2003) ”Organisationsudvikling og informationspolitik i videnssamfundet 

– Øresundsuniversitetet som case”, Forlaget Samfundslitteratur. 

• Lars Qvortrup: (2003) ”Det hyperkomplekse samfund”, Gyldendal. 

• John Hird & Kirsten Poulsen (red.): (2004) ”Kommunikationens mange ansigter – sådan 

får du dit budskab ud”, Jyllands-Postens Erhvervsbogklub. 

• Klaus Kjøller: (2001) ”Spindoktor”, Aschehoug. 

• Institut for Organisation og Arbejdssociologi: (2004) ”Organisation og Metode”, Handelshøjskolens 

Forlag. 

• Institut for Ledelse, Politik og Filosofi: (2004) ”Organisation og ledelse”, Handelshøjskolens 

Forlag. 

• Marius Ibsen: (1990) ”Organisationsteori for offentlig forvaltning”, Danmarks Forvaltningshøjskole. 

• Finn Thorbjørn Hansen: (2001) ”Kunsten at navigere i kaos – om dannelse og identitet i 

en multikulturel verden”, Kroghs Forlag A/S. 

• Søren Kjørup: (1994) ”Medier og Mennesker”, Dansklærerforeningen. 


1


• Kirsten Drotner, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen og Kim Schrøder: (1996) ”Medier og 

Kultur – En grundbog i medieanalyse og medieteori”, Borgen / Medier. 

• Tim Knudsen (red.): (2003) ”Offentlighed i det offentlige – om historiens magt”, Aarhus 

Universitetsforlag. 

• Mie Femø Nielsen: (2000) ”Under lup i offentligheden – introduktion til public relations” 

Samfundslitteratur. 

• Finn van Hauen, Bjarne Kastberg & Arlene Soden: (1999) ”Tør du kysse frøen? – Fra 

værdier til resultater”, Peter Asschenfeldts nye forlag. 

• Mogens Holten Larsen & Majken Schultz: (1998) ”Den udtryksfulde virksomhed” Bergsøe 

4 A/S. 

• Jan Riis Flor (1993): ”Erkendelsesteori – en indføring”, Folkeuniversitetet, Museum 

Tusculanums Forlag. 

• Anthony Giddens (1997): ”Modernitet og selvidentitet”, Hans Reitzels forlag. 

• Jens Peter Frølund Thomsen (1997): ”Moderne Politikbegreber – introduktion til systemanalyse, 

Marxisme og diskursanalyse”, Forlaget Systime A/S. 

• Søren Harnow Klausen (red.) (2000): ”Filosofiens Grunddiscipliner”, Gyldendal Uddannelse. 

• Anker Brink Lund og Maja Horst (1999): ”Den offentlige debat – mål, middel eller mantra?”, 

Fremad. 

• Jørgen Frode Bakka, Egil Fivelsdal (2003): ”Organisationsteori – Struktur, kultur, processer”, 

Handelshøjskolens forlag. 

• Finn Borum (2003) ”Strategier for organisationsændringer”, Handelshøjskolens forlag. 

• Den Store Danske Encyklopædi i elektronisk udgave (2003) fra forlaget Gyldendal. 

• Majken Schultz (2003): ”Kultur i organisationer – Funktion eller symbol”, Handelshøjskolens 

forlag. 

• Ledelse og Uddannelse – Grundbog (1998) fra Forsikringshøjskolens Forlag. 

• Torsten Thurén (2004): ”Videnskabsteori for begyndere”, Munksgaard. 

• Pædagogiske Principper for Forsvaret (2003) fra Forsvarskommandoen. 

• Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.) (2003): ”Klassisk og moderne samfundsteori”, 

Hans Reitzels Forlag. 

• Arie de Geus (1997): ”Den levende virksomhed – hvordan man overlever i et omskifteligt 

forretningsmiljø”, Forlaget Centrum. 

• Torben Bech Dyrberg, Allan Dreyer Hansen og Jacob Torfing (red.) (2000): ”Diskursteorien 

på arbejde”, Roskilde Universitetsforlag. 

• Steen Hildebrandt (1993): ”Strategi og Ledelse – Veje og visioner mod år 2000”, 

Systime. 

• Advice Analyse og Strategi: (2004) ”Forsvarets kommunikation med omgivelserne”, 

Forsvarskommandoen. 


2


• Regeringens moderniseringsprogram (2004) ”Klare mål og mere åbenhed”, Finansministeriet. 

• Danske Kommuner (25. årgang, 30. juni 1992 nr. 22): ”Hold kæft og vær loyal!”. Straf 

for brud på kommandovejen”, Kommunernes Landsforening. 

• Dansk Presse (April 1999 / 81. Årgang): ”Goodbye til beslutnings-Danmark”, Dansk 

Presse. 

• Mandag morgen (2003), nr. 30 (Heri: S. 5-10: Helsø, Jesper: Forsvaret dumper på alle 

fronter). 

• Forsvarskommandobestemmelser 358-1, ”Bestemmelser for den Militære Sikkerhedstjeneste”, 

bind 1 (1992), Forsvarskommandoen. 

Internet kilder. 

www.forsvaret.dk: 

• ”Forsvarets Formål”, af 29. januar 2005, Forsvarskommandoen. 

• ”Forsvarsforliget”, af 29. januar 2005, Forsvarskommandoen. 

• ”Værdigrundlaget for Forsvaret”, af 21. marts 2005, Forsvarskommandoen. 

• ”Forsvaret tager pulsen på sine målgrupper”, af 22. februar 2005, Forsvarskommandoen. 

www.dr.dk: 

• "Kaptajn sendt bort oven på Iraksag”, af 10. marts 2005, Danmarks Radio. 

• ”Voldsom kritik af støtte til tortur”, af 20. december 2004, Danmarks Radio. 

• ”Anklager mod danske officerer”, af 20. marts 2005, Danmarks Radio. 

www.fak.dk: 

• ”Forsvarsakademiets Mediegruppe, formål”, af 22. marts 2005, Forsvarsakademiet. 

• ”Alle medarbejdere ved Forsvarsakademiet kan frit udtale sig”, pressemeddelelse af 

20. marts 2005, Forsvarsakademiet. 

www.cfje.dk: 

• ”Når journalisten bliver spion”, Pressens formål af 21. marts 2005, Center for journalistik 

og efteruddannelse. 

www.tv2.dk: 

• ”Fængsel til eksperten der ville tie”, af 12. marts 2005, TV2. 

• ”Bataljonen – dagbog fra Irak”, af 20. marts 2005, TV2. 

www.goarmy.com: 

• ”Living the Army Values”, af 20. marts 2005, US Army. 

www.berlingske.dk: 

• “Når der går officer I sagen”, af 18. november 2004, Berlingske Tidende. 


3


Bilag 1 – Spørgeskema. 24. marts 2005 

Spørgeskema vedr. åbenhed i Forsvaret 

Information om spørgeskemaet: 

Jeg hedder Michael Andersen og er Kaptajn i Flyvevåbnet. For nuværende er jeg elev på 

Forsvarsakademiets Stabskursus II, hvor jeg bl.a. skal udarbejde et speciale. Specialerne 

skrives individuelt, men udgår fra et fælles speciale emne, der for mit vedkommende er: 

Forsvaret og Pressen. På denne baggrund har jeg udvalgt delemnet ”Åbenhed”. 

Specialets primære formål er at undersøge, dels hvordan begrebet åbenhed tolkes internt i 

Forsvaret og eksternt i mellem Forsvaret og medierne. Dels at undersøge hvordan tolkningerne 

af åbenhed påvirker Forsvarets kommunikation, og dels at undersøge hvorvidt 

åbenhed kan gøres målbart, med henblik på at påpege mulige risici og udviklingsmuligheder 

for begrebet åbenhed. 

For at kunne undersøge om åbenhed tolkes på samme måde internt i Forsvaret og eksternt 

mellem Forsvaret og medierne, har jeg udarbejdet et kort spørgeskema, med henblik 

på informationsindsamling til min analyse af emnet. 

Spørgeskemaet udsendes til en række myndigheder i Forsvaret, herunder Forsvarskommandoen 

og underliggende myndigheder på NIV I, II og III samt til en række personer fra 

medierne fordelt på de forskellige typer af medier. 

Alle besvarelser bliver behandlet som anonyme, i det besvarelserne skal anvendes til at 

anskueliggøre forståelsen af åbenhed på organisatorisk niveau. 

Kriteriet for hvem ved den enkelte myndighed eller medie der udfylder spørgeskemaet, er 

mindre relevant, såfremt det blot er en person, der er ansat ved myndigheden eller mediet. 

Modtagere af spørgeskemaet anmodes om at udfylde spørgeskemaet elektronisk med 

svarene direkte under de enkelte spørgsmål, således at det tydeligt fremgår hvilket 

spørgsmål, det er som besvares. 

Spørgsmålene i spørgeskemaet, på side 2 og 3, bedes besvaret præcist og kortfattes, og 

tiden til besvarelse antages at være maksimalt 15-20 minutter. 

Efterfølgende bedes det udfyldte skema returneres via e-mail til undertegnede på: 

ma@mil.dk. 

Såfremt personel fra Forsvaret måtte ønske at returnere via FIIN, er det på adressen: 

FAK-SYN-MAHA Syndikat MAHAN. 

Ved returnering af spørgeskemaet bedes afsenderen i mailen under ”Emne” starte med 

myndighedsnavnet fx: ”HOK svar på spørgeskema om åbenhed”. 

Skulle der være behov for personlig kontakt, kan jeg nemmest kontaktes på telefon: 

22 14 72 00 

S.U. senest tirsdag den 25. januar 2005. 

På forhånd tak for indsatsen ☺ 

Mvh. 

Kaptajn Michael Andersen 


1


Forsvaret har ved flere lejligheder givet udtryk for, at der ønskes størst mulig åbenhed 

i Forsvaret. Nedenstående spørgsmål er udarbejdet, med henblik på at undersøge, 

om der er overensstemmelse mellem Forsvarets forståelse af åbenhed internt 

og i relation til medierne. Endvidere søges det belyst, om der er alternativer til begrebet 

åbenhed. 

Spørgsmål 1 

Hvordan vil du definere begrebet åbenhed? 

Spørgsmål 2 

Mener du generelt at forsvaret har åbenhed? 

2.1) Ja, og i så fald hvorfor? 

2.2) Nej, og i så fald hvorfor ikke? 

2.2.1) Hvis nej – mener du så at det er realistisk at Forsvaret kan få åbenhed (begrundelse)? 

Spørgsmål 3 

Kan Forsvaret øge graden af åbenhed? 

3.1) Ja, i så fald hvordan? 

3.2) Nej, i så fald hvorfor ikke? 

Spørgsmål 4 

Er det realistisk, at Forsvaret og medierne kan få samme forståelse af begrebet åbenhed? 



Spørgsmål 5 

Kender du Forsvarets grundregler og principper for god kommunikation? 

Grundregler: 

- Ingen beslutning uden kommunikationsovervejelser. 

- Medarbejderne først. 

Principper: 

- Målrettet. 

- Åben. 

- Koordineret. 

- Genkendelig. 

- Aktiv. 

- Troværdig. 

5.1) Ja – hvorfra kender du grundregler og principper? 

5.2) Nej 


2


Spørgsmål 6 

Kender du de fire hovedhensyn, der er til princippet om åbenhed i Forsvaret? 

Hovedhensyn: 

- Information af pårørende og medarbejderne først. 

- Operationssikkerhed. 

- Andre lande. 

- Den politiske beslutningsproces. 

6.1) Ja – hvorfra kender du principperne? 

6.2) Nej 

Spørgsmål 7 

Bør Forsvaret anvende et andet begreb end åbenhed i Forsvarets kommunikationspolitik – 

et begreb der vel at mærke har samme betydning, men som er enklere at definere og få 

en fælles forståelse af? 

7.1) Ja, i så fald hvorfor? 

7.2) Nej, i så fald hvorfor? 

Kom gerne med alternative forslag! 


3


Bilag 2 - Analysemodel. 24. marts 2005. 

KAPITEL 3 

Analyse af uoverensstemmelser 

mellem FSV ønskede og FSV 

oplevede identitet. 

Sammenfatning 

Delkonklusion 

KAPITEL 5 

Analyse af årsagerne til 

uoverensstemmelser 

mellem FSV ønskede 

og FSV oplevede identitet. 

Delkonklusion 

ANALYSEMODEL 

KAPITEL 1 

Indledning 

KAPITEL 2 

Teori og Metode 

KAPITEL 6 

Konklusion 

KAPITEL 7 

Perspektivering 


KAPITEL 4 

Analyse af uoverensstemmelser 

mellem FSV ønskede og FSV 

faktiske identitet. 

Sammenfatning 

Delkonklusion 

KAPITEL 5 

Analyse af årsagerne til 

uoverensstemmelser 

mellem FSV ønskede 

og FSV faktiske identitet. 

Delkonklusion 

1

Kapitel 3. 

Empirisk grundlag: 

Besvarelser på udsendte spørgeskemaer 

i forhold til Rapportens 

anbefaling. 

Teoretisk grundlag: 

Jens Otto Kjær Hansens kommunikationsteori 

i relation til 

udarbejdelse af kommunikationsstrategi. 


Applikering af empiri og teori 

KAPITEL 1 

Indledning 

KAPITEL 2 

Teori og Metode 

Kapitel 5. 


Delkonklusionerne fra kapitel 3 og 4 

Kapitel 4. 


Redegørelse for FSV faktiske 

identitet i forhold til Rapportens 

anbefaling. 


Corporate Identity / Imageteori i 

forhold til virksomhedens identitet. 


Corporate Identity / Imageteori i relation til forhold der er ofte 

forekommende årsager til uoverensstemmelser i en virksomheds 

identitet. 

KAPITEL 6 

Konklusion 

KAPITEL 7 

Perspektivering 


2


Bilag 3 – Samlede besvarelser på spørgeskema. 29. januar 2005 

Samlede besvarelser af spørgeskemaer. 

Dette bilag indeholder samtlige modtagne besvarelser på det udsendte spørgeskema. Besvarelserne 

er bibeholdt i det rå format, som de blev modtaget i, hvorfor der ikke er rettet 

for grammatiske fejl, ordstilling, stavefejl etc. 

Spørgsmål 1 

Hvordan vil du definere begrebet åbenhed? 

FKO 

Viljen til at orientere internt og eksternt om forhold, der har betydning for medarbejderen 

eller offentligheden generelt. 

At forsvarets ansatte samt medierne og dermed offentligheden får mange, korrekte, præcise 

nyheder omkring Forsvaret - hurtigst muligt. 

Villighed til at give information samt at stå til rådighed for at forklare og uddybe uanset om 

emnet er positivt eller negativt for Forsvaret. 

At der ikke fejes noget ind under gulvtæppet. Dette forstået således, at forsvaret informerer 

reaktivt og proaktivt, herunder ærligt og rettidigt. 

At der er adgang til oplysninger uden hindringer (såvel formelle som reelle/uformelle hindringer). 

Ideelt: at vi insisterer på, at ”alle skal vide alt” om os. Men jeg tror ikke, det er Forsvarets 

grundlæggende holdning - den er nok snarere, at vi skal svare ærligt, når vi bliver spurgt 

om noget, og ellers holde forholdsvis lav profil. 

En aktiv udadrettet kommunikation der er troværdig og oplysende, hvor der ikke er begrænsninger 

i omfang eller indhold. 

Åbenhed forpligter FSV til at kommunikere om alle de sager det er muligt. Eneste forbehold 

skal være sikkerhedsmæssige, personoplysninger og operationshensyn. 

I forhold til Forsvaret: - Udmeldinger der har det offentliges eller medarbejdernes interesse, 

men som ikke kompromittere sikkerhed operationssikkerhed, medarbejdere eller nationen. 

Evne og vilje til at kommunikere forsvarets holdninger og beslutninger såvel internt i Forsvaret 

som til offentligheden, f.eks. via medierne. 

MYNDIGHEDER 

I relation til Forsvaret mener jeg at åbenhed overordnet kan defineres som, at Forsvaret 

dels er åbne for selv at orientere om episoder up-front (”udfarende”), dels udpeger kontaktpersoner 

på emneområder, der er lagt ud som nyheder, men som man ikke er ”udfarende” 

med. 

Åbenhed udspringer af imødekommenhed og ærlighed. Åbenhed i f.t. medier eksponeres 

gennem svarberedskabets tilstedeværelse og oprigtigheden i den leverede information. 

Det er åbenhed at svare: Det kan jeg ikke svare præcist på endnu. Jeg har set billederne 

på CNN – men vores mand på stedet er stadig ved at indhente faktuelle rådata. 


1


Informationsformidling (og fysisk adgang) med det formål at give indsigt i beslutninger og 

aktiviteter og evt. bevægegrunde for at øge interessenternes tillid til koncernen og/eller 

afstemme forventninger. 

Åbenhed er, når der ikke er begrænsninger i hvad man må udtale sig om og evt. svare på. 

Dette med hensyntagen til personellets og pårørendes sikkerhed, operationssikkerheden 

og evt. hensyntagen til andre lande. 

Åbenhed vil jeg definere som at man på en ærlig og ligefrem måde kommunikerer med 

den omkringliggende verden, uden at denne verden opfatter denne åbenhed som fyldt 

med fejl og fortielser. 

Aktiv og troværdig kommunikation - udadtil rettet mod offentligheden og indadtil rettet mod 

forsvarets ansatte. 

Åbenhed er for mig en ærlig information der udgives/videregives hurtigst muligt. 

Der er så meget tale om styret information. For nogen betyder det at informationen er koordineret 

således at den kommer i den rigtige rækkefølge og at alle får informationerne på 

samme tid. 

For mig er styret kommunikation det det samme som politisk inficeret information og derved 

er det ikke åben kommunikation. 

Ved åbenhed forventes det af man er ærlig og oprigtig i sine udtalelser. 

Ved hændelser af interesse for offentligheden skal forsvaret fremstå med rigtige og sandfærdige 

oplysninger. 

Ved åbenhed forstår jeg FSV vilje og evne til at kommunikere sandt, ærligt og konkret både 

internt i forsvaret og overfor medierne. Begrebet åbenhed forbinder jeg meget med en 

oplevelse af FSV som en troværdig arbejdsplads og vigtig del af det danske samfund. 

MEDIER 

Åbenhed er den indstilling at en fri informationsstrøm – med kun hensyn til sikkerhed, til 

person- eller industrifølsomme informationer som begrænsninger – gavner såvel forsvaret 

selv som det samfund, forsvaret er sat til at tjene. 

Et samfund som i øvrigt jo betaler forsvarets drift og derfor også har et legalt krav på at 

vide hvordan pengene bliver brugt. 

Og et samfund i hvis navn, forsvaret agerer og som derfor også har et etisk begrundet 

krav på at vide hvad det så er forsvarets folk gør i samfundets navn. 

Åbenhed i den ånd er ikke bare at svare på de spørgsmål pressen stiller, eller udsende 

informationer som forsvaret selv gerne vil præsentere offentligheden for. 

Åbenhed er også at udsætte samfundet som helhed for forsvarets værdier, normer, tankesæt 

og ekspertise – og omvendt at åbne fremtidens militære ledere for argumenter, værdier 

og ide-strømninger fra det omliggende samfund. 

Det er med andre ord både at give og tage imod, der ligger i åbenhedsbegrebet. 

Åbenhed er at vise imødekommenhed, hjælpsomhed og tillid både til sine egne folk og de 

medier, der henvender sig 

Som fri adgang til så mange informationer og oplysninger som muligt - og som noget, der 

er brugerdefineret så langt som det er muligt. At det altså er dem, der vil have informationerne, 

der bestemmer, hvor grænserne skal være - i stedet for dem, der sidder med oplysningerne, 

der bestemmer, hvor meget de skal lukke ud. det er vigtigt at gøre sig klart, at 

der IKKE er tale om en grænsedragning én gang for alle - men om en grænse mellem 


2


åbenhed/lukkethed, der må defineres/fastlæges for hver enkelt sag ud fra en konkret vurdering. 

At alle led i forsvaret er klar til og har lyst til at fortælle om alt det, der ikke af sikkerhedshensyn 

skal holdes hemmeligt. 

At forsvaret ærligt viser vilje til at orientere om alle emner, som man vurderer vil interessere 

pressen. At man med god vilje forsøger at svare udtømmende på de spørgsmål, der 

stilles. Ikke ved at svare uden om eller ved drukne spørgeren i information, der gør det 

vanskeligt at se skoven for bare træer 

At Forsvarets chefer og ansatte inden for jobbets naturlige rammer svarer ærligt – og hurtigt 

– på spørgsmål fra journalister. 

At man er parat til at svare udtømmende på alle spørgsmål. At man tør invitere pressen 

inden for hegnet og vise, hvad der foregår. 

At man selv tager initiativer til at sende informationer ud. 

Det er det svage punkt i forsvarets mediepolitik (der hvor den findes.) Alt for mange presseofficerer 

sidder med ”gode” sager, som de kunne få masser af positiv omtale på, hvis de 

selv turde tage et initiativ og opsøge en journalist. Alle presseofficerer bør have mindst én 

god erfaring med en journalist, og så ville vedkommende være oplagt at starte hos. Jeg 

tror det er frygten for kollegers og foresattes reaktion, der er den begrænsende faktor. Et 

af forsvarets allerstørste problemer er jo, at når en medarbejder er god til at håndtere 

pressen og selv optræder, så står der mindst én kollega på tjenestestedet og kalder ham 

”medieluder” bag hans ryg. 

Vi taler om et meget individuelt definerbart begreb. Min opfattelse af begrebet er i nogle 

generelle hovedoverskrifter. 

1. Let adgang til relevante personer. Det skal være relativt enkelt at få besvaret, hvem der 

har kendskab til/ er ansvarlig for et givet område eller en beslutning. 

2. Relevante personer udviser interesse for at give mere indgående baggrundsbriefinger. 

Der er selvfølgelig tale om et tillidsforhold, som må etableres hen ad vejen. 

3. Man tør også tale om mere ømtålelige emner. Og man tør indrømme fejl og mangler. 

At man besvarer de spørgsmål, som offentligheden gennem medierne ønsker at få svar på 

uden at det kompromittere den nationale sikkerhed eller forholdet til fremmede magter. 

Spørgsmål 2 



FKO (Ja 70 %) 

Forsvaret har vist en øget vilje til at orientere offentligheden om forhold i Forsvaret. Det 

gælder ikke mindst ved direkte interview til TV. Jeg mener også det er yderst relevant, 

især i forbindelse med situationer ved vores udsendte styrker. 

Med de muligheder, Forsvaret nu har gennem inter- og intranet, er vi blevet gode til at informere. 

Ja, men med måde. Åbenheden er en proces, der skal indarbejdes på alle niveauer. Men 

jeg mener, at når ledelsen prædiker åbenhed er kursen sat. Konkret sker det ved, at medierne 

i større og større omfang kan få direkte kontakt med FSV døgnet rundt samt at information 

og kommentarer gives direkte frem for via aktindsigt. 

Det bliver et ”både-og” svar, men med overvægt i svarkategorien JA. 


3


Hvis graden af Forsvarets åbenhed holdes op imod FSV opgaver (hensyn til nationens 

sikkerhed, soldaternes sikkerhed, fremmede magter osv) og FSV som del af en politisk 

organisation (underlagt hensyn til minister, folketing m.fl.) så mener jeg, at åbenheden er 

høj. Der er med andre ord en lang række forhold, der begrænser mulighederne for åbenhed, 

og set i den sammenhæng mener jeg, at FSV har åbenhed. 

Hvis graden af FSV åbenhed derimod holdes op imod myndigheder eller virksomheder, 

der ikke er underlagt samme forhold, mener jeg åbenheden er mindre vidtrækkende. 

JA - vi er åbne - i udstrakt grad. Ihvertefald i PI. Men dele af FSV halter bagefter - men vi 

er på vej. Dem der ikke forstår - må føle. 

Vores pressepolitik angiver retningslinierne og disse bliver efterlevet i størst mulig udstrækning. 

Samtidig er det nu den enkelte i FSV der må udtale sig, hvor det før udelukkende 

var presseofficeren. 

Formelt set grundet lovgivning, der sikrer at Forsvarets virke offentliggøres i det omfang 

det er muligt med hensyntagen til igangværende operationer. 

MYNDIGHEDER (Ja 77,77 %) 

Ja, idet vi dels er udfarende med oplysninger om episoder, historier, der kan forventes at 

få pressens interesse, dels stiller os til rådighed med uddybende historier. Men vi er ikke 

gode nok - vi skal dog ikke falde i den grøft, at vi lader os diktere af ”tilfældige” pressefolk. 

FSV er i gang med en udviklingsproces – også på dette punkt. Jeg oplever at FSV har en 

selekteret åbenhed. Åbenheden omkring DOCU-TV-SERIEN ”Bataljonen” var et godt eksempel. 

Denne udsendelse var dog proaktiv. Jeg oplever, at FSV har svært ved at håndtere 

åbenhed i de sager, som medierne finder har aktualitet (f. eks. ”togasagen i SVN”, 

”Nedskydningen af fiskerne i Irak”). 

Jeg svarer således ikke et konsekvent JA, da hver sag er unik og tilsiger en tilpasset håndtering. 

Forsvaret har generelt åbenhed, fordi at den bestræber sig på at have åbenhed. Svaret 

kan dog ikke være entydigt. Der findes i dag stadig mange i forsvaret som ikke klart opfatter 

åbenhed på samme måde. Åbenhed har for mange grader i forsvaret. 

Ja til en vis grænse. FSV gør meget for at være åbne, men hænger tit for længe i de fire 

ovennævnte ting omkring sikkerhed dvs. man begrunder en evt. manglende åbenhed med 

eks. operationssikkerheden, men der burde ikke være noget i vejen for at fortælle om tingene 

når operationen er afsluttet. 

Det er min opfattelse, at der lægges mange ressourcer i begrebet åbenhed. 

I visse tilfælde er det også min opfattelse, at man fokuserer mere på kvantiteten frem for 

kvaliteten. 

Eksempelvis kunne jeg godt have ønsket mig væsentlig mere kvalitativ information i forsvarsforligsudarbejdelsen. 

Eksempelvis mener jeg heller ikke, at der er reel handling bag personelpolitikken på væsentlige 

områder. Medarbejderen i ”centrum” er en tom floskel. 

Ja, generelt mener jeg at Forsvaret har den fornødne åbenhed. Det er en simpel nødvendig 

i dagens Danmark at man som offentlig institution fremstår som ærlig og oprigtig. 

Ja, det mener jeg med de naturlige begrænsninger der ligger i det militære system og 

hensynet til Danmarks sikkerhed. FSV er de senere år blevet meget bedre til at kommunikere 

internt og eksternt og fremstår i dag som en moderne og delvis proaktiv organisation. 

Her tænker jeg især på tilblivelsen af det netop igangsatte Forsvarsforlig, hvor FSV meget 


4


tidligt var på banen for at fortælle, hvordan FSV skulle skrues sammen ud fra en professionel 

synsvinkel - ”bar mark princippet”. 

MEDIER (Ja 22,22 %) 

Ja, i nogen grad. Fordi forsvaret siden forsvarsminister Hans Hækkerups ministertid er 

blevet stadig bedre til at føre de fagmilitære argumenter ind det offentlige rum (ikke mindst 

fordi officerer fra FAK deltager i den offentlige debat med deres ekspertise og tankeverden), 

Fordi forsvaret i modsætning til situationen under den kolde krig og i første halvdel af 

halvfemserne i løbet af missionerne i Bosnien, Kosovo, Afghanistan og Irak er blevet langt 

mere tilgængelige som informationskilde for pressen og fordi både værnsskolerne for officerer 

og FAK er blevet bedre til at hente det omliggende samfunds diskurs ind i akademiets 

egen undervisning og også udsætte kommende ledere for ubekvemme vurderinger, 

synspunkter, måder at se tingene på. 

Indledningsvis skal siges, at jeg ikke er forsvarsmedarbejder på fuld tid. Jeg er politisk 

journalist og har som sådan dækket forsvarsforliget og den deraf følgende omstilling. 

Jeg oplever generelt forsvaret som velvilligt indstillet og hjælpsomt. I forhold til embedsapparatet 

generelt er der en positiv indstilling til pressen. Ind imellem oplever jeg, at man 

måske driver det militære hemmelighedskræmmeri lidt vidt. I sagens natur er militære forhold 

langt hen ad vejen omfattet af fortrolighed. Men den klan ved visse lejligheder få karakter 

af ”dårlig undskyldning.” 


FKO (Nej 30 %) 

NEJ - Idet jeg ikke mener at FSV har en tilfredsstillende grad af åbenhed. FSV mangler i 

alt overvejende grad at være langt mere proaktive. 

Desuden er der stadig åbenbart et stort behov for at skjule at virksomheden Forsvaret kan 

fejle. 

Internt i FSV - Der mangler i høj grad information og inddragelse af personel i mange 

sammenhænge. 

Selvom vi direkte opfordrer vore medarbejdere til at udtale sig om det, de har kendskab til, 

savner jeg at de faktisk gør det. Formålet skal være at gøre befolkningen så bekendt med 

os, at de er sande ”medskyldige” i vores gerning. Jeg føler, at vi underspiller alvoren og 

karakteren af vores virksomhed. Forsvaret vil gerne være en integreret del af det omgivende 

samfund, men i misforstået iver gør vi så meget for at komme til at ligne det, at vi 

selv bliver bange for at tale åbent. Således var det med nervøsitet at man lod et kamerahold 

følge styrken i Irak, for ”hvad mon de ser”? Mon ikke det bør være kendt, at vi faktisk 

uddanner soldater til at handle aggressivt? Eller at der af gruppepsykologiske årsager anvendes 

andre metoder til ledelse af styrker i kamp, end der gør i en civil virksomhed? Jeg 

mangler den åbenhed der gør, at vi selv nævner disse forhold på forhånd i stedet for at 

måtte undskylde for dem bagefter. 

Nej. Ikke i fuldt omfang. 

MYNDIGHEDER (Nej 22,22 %) 

a) Jeg oplever, at der er et artefakt godt gemt i store dele af forsvarets organisation. Den 

kunne med rette karakteriseres som hemmelighedskræmmeri med egen vinding som mål. 

Om der er tale om en belejlig tilpasning af omgang med militære ”hemmeligheder” til andre 

områder vides ikke. Det er imidlertid symptomatisk, når topledelsen har truffet beslutning 

om at frigive information der vedr. personellet fra centralt hold, så frigives denne altid i fle- 


5


re tempi. Til øvrige ledelse og tillidsrepr. først, dernæst til øvrige personel evt. også i flere 

tempi. 

Et andet symptom, er kollegaen der ikke bidrager til vidensdeling i hverdagen eller i fm. 

projektrelateret opgaver. 

b) I forholdet til pressen har FSV topledelse i lighed med andre firmaer interesse i at styre 

informationsstrømmen og de signaler der skal gives udadtil (såvel som indadtil). Da FSV 

arbejdsgiver (folketinget) ikke taler med samme tunge i alle sammenhænge er det forståeligt 

at flere informationer ikke frigives for at ”beskytte” egne, personellet eller FSV interesser. 

Der er en række områder hvor forsvaret kunne have åben kommunikation fx i personelforvaltningsprocesser 

og i implementeringen af strukturtilpasninger. 

Der er andre områder – klassificerede forhold, politiske forholde, oplæg til politiske beslutninger 

– hvor der i sagens natur ikke kan være åbenhed. 

Generelt mener jeg at forsvaret har en tendens til at afskrive sig åbenhed, hver gang tingene 

bliver lidt svære at forklare; det er næsten en naturlov selv om det ikke er en nødvendighed. 

MEDIER (Nej 77,77 %) 

Generelt mener jeg, at kommunikationen med medierne er alt for centraliseret. Det er meget 

frustrerende for os mediefolk at alle spørgsmål bliver henvist til H. C Mathiesen, når 

der givet sidder eksperter rundt omkring, som kan svare på spørgsmålene fordi de sidder 

med dem til daglig eller har arbejdet med emnet konkret. 

Jeg mener, at forsvaret har en delvis åbenhed - en åbenhed om mange forhold, som er 

positiv - men også kun delvis, idet det fortsat er sådan, at "sager", som kan medføre noget 

ubehageligt, forsøges lukket inde. Som ex kan jeg nævne indsatsen under Operation Enduring 

Freedom, hvor det af flere grunde (operationssikerhed, hensyn til samarbejdspartnere) 

fortsat ikke er muligt f.eks. at få oplyst, hvor mange fjender, danske soldater har 

dræbt under kampene. Kort sagt mener jeg, at åbenhed om uvæsentlige forhold er okay - 

men langt, langt fra tilstrækkelig., Åbenhed om svære, vanskelige osv. sager - det er det, 

der er det svære, hvor forsvaret efter min mening stort set fastholder en gammeldags lukkethed 

(som man så ikke engang gennemfører 100 pct., men det er en anden sag, som 

nok mere skyldes koks og upræcision) 

Ja og nej. Jeg oplever, at forsvarets top har lagt en mere åben stil. Masser af gammelt 

hemmelighedskræmmeri, som reelt ikke bestod af hemmeligheder, er på vej ud. Men det 

er svært at slippe helt af med rutiner/vaner og traditioner. Derfor oplever jeg ofte, at ting, 

der umuligt kan være hemmelige eller omfattet af national sikkerhed, holdes tilbage. 

Mange steder er der stadig en stor mistro, når andre – herunder pressen – prøver at kigge 

på, hvad forsvaret laver. 

Omvendt må jeg sige, at jeg oplever et skred i retning af mere åbenhed. Mange steder er 

man særdeles ”serviceorienteret” og hjælpsomme. 

En oberst på flyvestation Skrydstrup sagde en gang, da vi flyttede redaktionen derud en 

hel uge: ”Bortset fra ganske få steder, så må I være over det hele. Vi har ingen hemmeligheder, 

og dem vi har, dem finder I alligevel aldrig”. I sær den sidste sætning mener jeg, 

forsvaret som helhed kunne lære noget af. 

Der er vel reelt få hemmeligheder. Jeg som journalist kan sagtens forstå og acceptere, at 

jeg kan løbe ind i en person, der forklarer, at det kan han/hun desværre ikke udtale sig om, 

da det er hemmeligt. Jeg kan derimod ikke forstå, når noget holdes tilbage, blot fordi, sådan 

har man altid gjort osv. 


6


Jeg tror, forsvaret gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man holder sig til gamle ritualer og 

ikke følger med samfundets udvikling, der byder på mere og mere åbenhed. 

For som jeg ser det, så har forsvaret meget lidt at skjule – alligevel er der nogle ting, som 

Eller i givet fald kun til dels. Forsvaret er blevet klart bedre til at orientere om de succes’er, 

man mener at have, men gør i mine øjne til gengæld, hvad man kan for at undgå at svare 

fyldestgørende på kritiske spørgsmål, specielt på kommando- og FKO-niveau. Mit samlede 

indtryk er ikke at man er blevet mere åben, men mere glat. 

Det er svært at svare kategorisk ja eller nej til. Men det store problem for Forsvaret er, at 

der bliver lagt låg på, hvad lavere rangerende officerer og soldater kan udtale sig om, selv 

om de er de bedst kvalificerede, fordi de arbejder med det pågældende emne til daglig. I 

Forsvarskommandoen er der alt for stor frygt for, hvad de ansatte kan finde på at sige. 

Og så er der ikke stor vilje til at lade journalister få aktindsigt. Der er andre offentlige myndigheder 

langt længere fremme, fordi de ved, at de skal leve op til åbenhed i forvaltningen. 

Mange ER åbne, men ikke alle, derfor må det blive et nej i forbindelse med ordet ”generelt” 

i spørgsmålet. Operationssikkerheden er heller ikke til at komme uden om. 

Men der er for mange, der er utrygge ved pressen. Det holder dem tilbage, eller holder 

pressen ude. Nogle har været på internt mediekursus og lært, at de skal sørge for at ”vinde 

tid”, når pressen ringer. Det betyder i 90 procent af tilfældene, at de går rundt om telefonen 

i tre timer, inden de ringer tilbage til journalisten. Ikke fordi de bruger de tre timer til 

noget konstruktivt, men så har de da fulgt parolen om at vinde tid. 

Jeg mener, at der i forskellige sager – eksempelvis omkring danske soldaters operationer i 

både Irak og Afghanistan – har været for lukket. 


FKO (Ja 66,6 %) 

Ja, det er muligt og nok også realistisk. Det kræver dog en kulturændring af virksomheden 

og medarbejderne i den, primært den ældre del. Kulturændringer tager tid og tilfredsstillende 

åbenhed er derfor nok ikke lige om hjørnet. 

Ja, det mener jeg, for der gøres tiltag, man for bare fem år siden aldrig havde drømt om. 

Et ucensoreret kamerahold hos en enhed i kamp, frivillig offentliggørelse af interne møder 

med Forsvarschefen mv. Men vi mangler endnu at slippe af med angsten for at vise, hvad 

vi i virkeligheden er. Altså, så vi ikke siger ”hvad mon de kan risikere at finde ud af”. 

MYNDIGHEDER (Hverken / eller 100 %) 

Åbenhed er ikke for mig en ja/nej situation. Der er tale om at ændre graden af åbenhed. 

Graden af åbenhed kan klart øges hvis alle interessenter har samme mål og missioner i 

dagligdagen. Dette gælder mellem kollegaen, mellem ledelsen og øvrige ansatte, mellem 

pressen (indirekte de folkevalgte) og FSV ledelse, mellem pressen (indirekte de folkevalgte) 

og ansatte i FSV. 

Det er et holdningsspørgsmål og holdninger kan som bekendt kun ændres over en generation. 



7


Ja, det er et spørgsmål at vise sine medarbejdere tillid. Det er klart at chefen for DANCON 

er bedre til at svare på spørgsmål om Camp Dannevangs sikkerhedssituation end en generel 

pressetalsmand i FKO. 

Det optimale vil være, hvis pressesektionen så det som sin opgave at finde den rette mand 

til at svare på spørgsmålene, videreleverede telefonnumre og e-mail adresser og så i øvrigt 

overlod resten til vedkommende selv og pressen. 

Ja, selvfølgelig er det muligt - det kræver KUN den politiske vilje. 

Ja, der er vel reelt få hemmeligheder i forsvaret. Jeg som journalist kan sagtens forstå og 

acceptere, at jeg kan løbe ind i en person, der forklarer, at det kan han/hun desværre ikke 

udtale sig om, da det er hemmeligt. Jeg kan derimod ikke forstå, når noget holdes tilbage, 

blot fordi, sådan har man altid gjort osv. 

Ja på lang sigt, har man vel lov at håbe, at officersstillingerne i den højere ende befolkes 

af moderne tænkende mennesker, der som ansat af skatteyderne, føler det som en pligt at 

skabe den form for ærlighed, jeg skriver om. 

Ja, selvfølgelig. Det kan blive langt bedre. Også uden at det går ud over de naturlige begrænsninger 

for åbenheden, som der selvfølgelig er i ethvert offentligt job. Men vi er slet 

ikke i nærheden af nogen grænse. Tværtimod. 

Åbenheden kan blive større. 

Ja. Jeg mærker et vist pres på kilder som jeg har anvendt til at skrive historier. Det virker 

som om, at der er en idé om at jo mindre man fortæller des bedre er det. Også i sager, der 

ikke kan kompromittere soldaternes eller den nationale sikkerhed. I det lange løb er det en 

forkert holdning at have idet åbenhed altid skaber et bedre image ud adtil i det samfund, 

som betaler for Forsvaret. 

FKO (Nej 33,3 %) 

Der er stadigvæk en stor del af Forsvarets aktiviteter mv. der ikke kan eller bør være 

”åbent” for alle og enhver (Missionerne i Afghanistan mm.) 

MEDIER (Nej 11,11 %)) 

Som nævnt tidligere er forsvaret undergivet særlige forhold, der på nogle områder vil gøre 

en fuld åbenhed både urealistisk og uforsvarlig. Men jeg tror, at en fordomsfri overvejelse 

af, hvornår der er tale om militære hemmeligheder vil gavne forholdet til omverdenen. 

Spørgsmål 3 



FKO (Ja 80 %) 

Ja i et vist omfang. Forsvaret har en passende grad af åbenhed, når dagsordenen sættes 

af medierne. Forsvaret kunne oftere selv sætte dagsordenen i åbenheden, ved at gå ud 

med information om større emner, der forventes at have offentlighedens interesse. 

Kræver blot lidt mere arbejdskraft, da det er tiden der afgør, hvor meget der er tid til at 

lægge ud. 


8


Dette er en proces, der tager tid. Uanset om man befinder sig på NIV 1, 2 eller tre er der 

stadig ’lommer’, der endnu ikke har forstået at åbenhed er den eneste vej frem for en moderne 

og stor koncern som FSV. 

Der er klart mulighed for øget grad af åbenhed. 

Det primære ses at være en fokuseret proaktiv bearbejdning af holdninger på dette område 

og hermed kulturen. 

Baggrunden for dette bør være en større forståelse af, at Forsvaret arbejder for regeringen, 

folketinget og BEFOLKNINGEN - og de gør det med BEFOLKNINGENS penge. Offentligheden/befolkningen 

har derfor krav på åbenhed og ærlighed. [Naturligvis uden at 

dette kompromitterer operative missioner mv.] 

Internt i FSV - Bedre efteruddannelse og bedømmelse af CHEFER og LEDERE (180 eller 

360), således at der skabes en større fokus på et positivt menneskesyn. 

I højere grad at fortælle også de mindre positive historier. 

Hvis ledelsen vænner sig til at lade flest mulig medarbejdere udtale sig om hver enkelt 

”sag” i stedet for selv at ”tage monopol”, hvis ledelsen taler rent ud af posen, hvis vi vænner 

os til at man sagtens kan sige sin ærlige mening til pressen og andre, så vil det hjælpe. 

Jeg synes, jeg kan se alle disse tiltag praktiseret, selvom der stadig lader til at være alt 

for stor modvilje til at gå i pressen hvis man er NIV II- eller NIV III-chef. Jeg er træt af se 

FC forklare sig på alles vegne. 

Ved målrettet at informere om Forsvaret og Forsvarets aktiviteter. Ikke kun når medierne 

har interesse - men ved aktivt at opsøge og informere. 

Ved en forsat kommunikation om værdien af åbenhed. Vi skal have alle medarbejdere til at 

forstå, at borgerne har ret og krav på at vide hvad vi laver for de mange milliarder - og forstå 

at vi er et anderledes firma. 


Ja, vi kan fortsat blive bedre til at informere uopfordret om episoder. Vi skal til stadighed 

have for øje om en sag kan have interesse for offentligheden og i givet fald ”gå ud med 

historien”. Derved kan vi også undgå mange rygter og vi kan sikre, at vi er på forkant med 

vores opfattelse af tingene. 

Ja, imødekommenhed i f.t. den daglige produktion. FSV er en kæmpe virksomhed som 

dagligt drifter og producerer. Hvorvidt dette har interesse og salgbarhed er vanskeligt at 

opstille i f.t. indtægterne i mediernes nyhedsformidling. FSV bør overveje hvorvidt der skal 

nye tiltag på bordet. SIKU, presseuddannelse og ”FTV udsendelsen GLOBAL …” (eller 

hvad den nu hedder – det som sendes så sent og på en mindre kanal) – disse tiltag er 

gamle i gårde og bør overvejes i f.t. FSV udvikling fra invasionsforsvar til ”globalt-forsvar”. 

”Bataljonen” var et nyt tiltag. Den nye officers rekrutteringskampagne har også et nyt snit. 

Ligeledes den tværministerielle kampagne hvor unge reddes fra en kedelig fremtid. 

FSV bør levere baggrundsjournalistik i spydspidserne. Aktuelt er katastrofeområdet i Asien, 

hvor FSV indsats kan fremhæves ved et program eller data, som journalister kan trække 

på. ABSALON er p.t. på prøvesejlads. For at imødekomme tvivl om hvorfor den ikke er 

klar til katastrofeområdet, kunne FSV levere billeder fra den prep til prøvesejlads samt fra 

(den p.t. meget problemfyldte) prøvesejlads. 

Ideen er således at vende Q & A til A & Q (Svar på spørgsmål i s.f. spørgsmål på svar). 

Åbenheden på de altid fremkommende mindre heldige incidents i FSV dagligdag bør også 

håndteres mere åbent. FSV klarede sig nogenlunde ud af lanceringen af KKA undersøgelsen, 

ved at forklare at FSV var de første med en sådan undersøgelse. Antallet af fuldbyr- 


9


dede og delvise voldtægter var pinlige fakta, som tilsagde en fremhævning af det manglende 

sammenligningsgrundlag for at kunne finde normalbegrebet. 

Hvor åbne var FSV i f.t. Katastrofeområdet i Kolding – her kunne skatteborgerne se at 

FSV leverede varen. 

Det er vigtigt at befolkningen ændrer opfattelse af FSV i takt med at FSV ændres. Tidligere 

kunne FSV løse enhver opstående opgave. FSV tilretning til internationale missioner tilsiger 

andet grej, hvoraf størstedelen er udsendt og ikke umiddelbart disponibelt i f.t. nye katastrofer 

(F.eks. Storm og skader i Løgstør). 

Min hustru og mine civile venner forstod ikke udsendelsen ”K-notatet”. Jeg oplever at udsendelsen 

mere var til FSV personel end til offentligheden. Der er elementer i udsendelsen 

vedr. embedsmænds politisering samt intern arbejdsmetodik, som udenforstående ikke 

oplevede som positivt. Her er det måske for meget åbenhed? 

FSV og medier bør arbejde tættere sammen i missionsområder. Tilstedeværelsen af journalister 

til produktionen af Bataljonen, skabte vist hurtigt en rettelig pressedækning af vejbomberne 

– da FSV og medierne var der sammen og arbejdede sammen. Det er måske 

en farlig cocktail at have denne store grad af åbenhed – men nutiden nærmest kræver det. 

Der kan godt opnås en større grad af åbenhed i forsvaret. Forsvaret skal informerer entydigt 

om hvordan åbenhed defineres, og så skal man efterleve denne åbenhed. 

Af åbenhed mellem kollegaen, mellem ledelsen og øvrige ansatte, mellem pressen (indirekte 

de folkevalgte) og FSV ledelse, mellem pressen (indirekte de folkevalgte) og ansatte 

i FSV, kan FSV umiddelbart gøre noget ved de 2 af dem, nemlig at øge graden af overensstemmelse 

i de mål og missioner mellem ledelsen og øvrige ansatte og kolleger indbyrdes. 

Det mener jeg helt klart at vi kan, vi skal bare vende os til at spørge os selv om ”hvorfor 

skal vi ikke fortælle om det” i stedet for at spørge ”hvorfor skal vi fortælle det”, så mener 

jeg at vi vil få en større grad af åbenhed. 

Ja. Dette ville kræve en holdningsændring blandt topcheferne, så der bliver flere reelle 

handlinger bag politikkerne. 

Gennem holdningsbearbejdning og ved fx P&I bevidste åbenhedsstrategi – om end P&I 

også dyrker skolen omkring styret information. 

Jeg tror at det at arbejde med åbenhed er en never-ending proces, hvor der skal konstant 

fokus på begrebet – ellers kan FSV meget sandsynligt vende tilbage til em tilstand af lukkethed, 

hemmeligholdelse og interne magtkampe på topleder-niveau. 

MEDIER (Ja 100 %) 

Ja, i nogen grad, fordi forsvaret siden forsvarsminister Hans Hækkerups ministertid er blevet 

stadig bedre til at føre de fagmilitære argumenter ind det offentlige rum (ikke mindst 

fordi officerer fra FAK deltager i den offentlige debat med deres ekspertise og tankeverden), 

fordi forsvaret i modsætning til situationen under den kolde krig og i første halvdel af 

halvfemserne i løbet af missionerne i Bosnien, Kosovo, Afghanistan og Irak er blevet langt 

mere tilgængelige som informationskilde for pressen og fordi både værnsskolerne for officerer 

og FAK er blevet bedre til at hente det omliggende samfunds diskurs ind i akademiets 

egen undervisning og også udsætte kommende ledere for ubekvemme vurderinger, 

synspunkter, måder at se tingene på. 


10


Der er selvfølgelig grænser for hvor åbne forsvaret kan være om konkrete operationer, 

især hvis de er forestående, men det er jo logisk og vil kunne forståes og respekteres af 

alle. 

Det vil formentlig være en god idé med et grundkursus til cheferne i håndtering af pressen; 

hvor de får at vide, at man kan bede om at få citaterne sendt på en mail, at der er noget 

der hedder at tale til baggrund og til blokken osv. 

Derudover må man sige at sagen med HPO Pedersen, der bliver suspenderet for at udtale 

sig om den ringe kvalitet af de tolke, der sendes til Irak, forflyttelsen af Poul Dahl, og den 

mundkurv, som Helsøe uddelte i forbindelse med forhandlingen om forsvarsforliget er sager, 

der klæder forsvaret meget dårligt. De sender unægtelig et signal om mistillid til forsvarets 

egen ledere og et signal om, at det kan skade ens karriere ganske voldsomt, dersom 

at man vover at deltage i den offentlige debat. 

Formuleringen med, at folk gerne må udtale som privatpersoner men ikke som militærpersoner 

er ikke til at administrere for hverken de ansatte eller medierne, eftersom forsvarets 

ansatte typisk kun er interessante for medierne i kraft af deres arbejde. 

Ved at offentliggøre dokumenter o.l. som der begæres aktindsigt i - i større omfang end 

tilfældet er i dag (Igen: Åbenhed om ukomplicerede forhold er langt fra nok til at kunne karakteriseres 

som en virksomhed der arbejder med åbenhed) 

Åbenhed skal gennemsyre hele organisationen. I dag kan embedsmænd i offentlige myndigheder 

og på sygehuse mv. udtale sig om det, de har kompetence til. Der skel ikke altid 

en chef ind over. Det kan forsvaret godt lære lidt af. 

Jeps, man kan, som jeg har beskrevet, begynde at forsøge at sætte sig positivt ind i spørgerens 

spørgsmål og forsøge efter bedste evne at besvare dem. Det ville formodentlig 

også hjælpe, hvis forsvaret erkendte, at den kolde krig er overstået og deklassificere eksempelvis 

hovedparten at, hvad der i dag er påstemplet ”til tjenestebrug”. 

Ja, ved at Forsvarets chefer og ansatte inden for jobbets naturlige rammer svarer ærligt – 

og hurtigt – på spørgsmål fra journalister. 

Det er svært at svare kategorisk ja eller nej til. Men det store problem for Forsvaret er, at 

der bliver lagt låg på, hvad lavere rangerende officerer og soldater kan udtale sig om, selv 

om de er de bedst kvalificerede, fordi de arbejder med det pågældende emne til daglig. I 

Forsvarskommandoen er der alt for stor frygt for, hvad de ansatte kan finde på at sige. 

Og så er der ikke stor vilje til at lade journalister få aktindsigt. Der er andre offentlige myndigheder 

langt længere fremme, fordi de ved, at de skal leve op til åbenhed i forvaltningen. 

Ja, men der er et stort HVIS: HVIS forsvarsministeriet kunne blande sig uden om. Når sagerne 

bliver politisk ømme, ser vi gang på gang, at et tjenestested sender sagen videre til 

en kommando, der efter tre timer siger: ”Det er blevet en FKO-sag”. Og efter yderligere 

intern kommunikation siger FKO: ”Det er ministeriet” - og her løber journalisten endelig 

panden mod en mur. Jeg har ikke tal på, hvor mange mundkurve Helsø har nået at få under 

de to seneste forsvarsministre. 

Et frisk eksempel: I forrige uge oplyste FKO på mit spørgsmål (jeg havde hørt om det i forvejen 

fra en kilde), at HOK ganske rigtigt lagde planer for en eventuel midlertidig forstærkning 

til DANCON/Irak, hvis udviklingen op til det irakiske valg viste et forværret trusselbillede. 

FC havde bedt HOK lægge planer, hed det. Det er jo bare rettidig omhu, må man 

mene, og HOK erklærede sig da også parat til at fortælle om de muligheder, man arbejdede 

med. Men inden da, havde jeg bragt den første nyhed, at planerne blev lagt, og så blev 

ministeriet stiktosset, fordi de ikke var informerede. HOK måtte melde tilbage, at jeg kun 

kunne tale med FKO, og her var svaret, at ministeren var blevet sur og havde stukket en 

mundkurv ud. (Han er jo styret af statsministeren, som er skæppeangst for en ny debat om 


11


Irak-styrken midt i sin egen valgkamp.) Det gav mig rig anledning til at lade Per Kaalund 

kommentere planerne, blandt andet med den oplysning, at dem har hæren jo lov at lægge, 

og var der tale om begrænset forstærkning i kort tid, skulle politikerne end ikke spørges. 

Så fik jeg skæld ud af ministerens spindoktor, hvilket jo var en latterlig optræden, og stærkt 

hæmmende for den åbenhedspolitik, HAN gerne skulle stå for. 

Et helt andet eksempel: HVIS forsvaret ville frigøre sig af hensynet til samarbejdspartnere, 

som af og til dikterer lidt for meget. Hvorfor kan vi ikke få at vide, hvad Jægerkorpset lavede 

i Bosnien i 90érne? Det er jo en del af Danmarkshistorien, som vi som borgere i et demokratisk 

og skatteplaget land vel har krav på at få belyst. Men det kan vi ikke, fordi briterne 

har sagt, at hvis denne del af forhistorien bliver fortalt, så vil de ikke have danske 

specialstyrker med på fremtidige operationer. 

Forsvaret er undergivet særlige forhold, der på nogle områder vil gøre en fuld åbenhed 

både urealistisk og uforsvarlig. Men jeg tror, at en fordomsfri overvejelse af, hvornår der er 

tale om militære hemmeligheder vil gavne forholdet til omverdenen. 

Ved meget nøje at vurdere fra sag til sag, om man holder sin kæft på grund af den nationale 

sikkerhed eller fordi, man er bange for at historier, som journalister graver i, vil skade 

Forsvaret. Hvis det sidste er tilfældet kan man sagtens åbne op mod samfundet. Ja, man 

bør gøre det. 



Nej. 

Forsvaret kan nok godt øge graden af åbenhed, men set i lyset af mediernes nogle gange 

beviste fejlfortolkning af informationer, bør Forsvaret fastholde en vis central koordination. 

Omvendt kunne Forsvaret undgå megen uheldig omtale i medierne ved at sikre at den 

interne informationsformidling har et højere niveau således at medarbejderne ikke bare 

informeres først, men modtager kvalitativ information. F.eks. ifm. forsvarsaftalens offentliggørelse 

er det min opfattelse at den leverede information måske nok kommer først til 

medarbejderen, men bestemt også har øget usikkerheden for den enkeltes egen fremtid 

pga, den begrænsede faktuelle indhold. Svaret må derfor være et både og. 


Jeg mener ikke at man kan gradbøje åbenhed. Enten er man ærlig og oprigtig, eller også 

er man det ikke. Dog kunne man i visse situationer være lidt hurtigere i formidling af nyheder, 

herved vil Forsvaret fremstå med en større åbenhed. 

MEDIER (Nej 0 %) 

Spørgsmål 4 

Er det realistisk, at Forsvaret og medierne kan få samme forståelse af begrebet 

åbenhed? 


FKO (Ja 20 %) 

Ja, forudsat Forsvaret kan fjerne sig fra den efterhånden oldnordiske kultur, mod en mere 

moderne kultur. 


12


Til dels - ja. Medierne kan godt uformelt forstå, hvorfor vi ikke kan kommunikere om alt. 

Men i deres optik skal alle nyheder ud. VI kan ved at forklare vores forbehold, få accept af 

vores tolkning af ÅBENHED, men ikke helt samme forståelse. 


JA. Medierne og journalister er realistiske omkring hvad der kan blotlægges hvornår. FSV 

har langt at gå endnu i en intern modningsproces. FSV efterlever ikke til fulde ”God forvaltningsskik” 

og er måske derfor varsomme overfor tålbarheden af sagsbehandlingen i s. 

f. at have tyngden af fokus på tålbarheden af ærlighed i f.t. operationers elementer. Det er 

her jeg differentierer mellem drift og produktion. Det er hovedsageligt i produktionen (missionerne), 

at FSV kan have en interesse i at begrænse dele af åbenheden. 

Det er formentlig et spørgsmål om tillid. Forsvaret, som offentlig institution, har naturligvis 

mediernes bevågenhed, og hvis Forsvaret ønsker at fremstå som ærlig og oprigtig, skal 

oplysninger af interesse for befolkningen naturligvis formidles videre hurtigt og præcist. 


Nu tror jeg ikke nødvendigvis, at alle medier har samme definition og opfattelse af åbenhed 

- men lad os antage, at der trods alt er større lighed mellem mediernes åbenhedsopfattelse 

end mellem forsvaret og medierne - så ja, selvfølgelig kan man arbejde sig frem 

mod en fælles forståelse/definition af åbenhed 

Hvorfor? Det må afhænge af en politisk vurdering, hvor langt åbenheden skal strække sig. 

men generelt må åbenhed vel siges at være en af dyderne i den fri verden, en mulighed 

for at tjekke beslutningstagernes beslutninger osv. 

Jeg ved godt, jeg ikke kan få alt at vide. Det accepterer jeg. Hvis forsvaret og pressen er 

enige om, at kun det, der er hemmeligt, holdes hemmeligt, har vi fælles mål. 

Ja, hvorfor ikke! 

Ja, det kræver bare, at vi forstår mest muligt af hinandens arbejdsvilkår, og at Forsvaret 

forstår, at pressen er demokratiets vogter. Det kan lyde opstyltet, men det er faktisk det, 

der driver os. 



Næppe. Jeg tror der er en fundamental forskel i det ærinde Forsvaret har og det ærinde 

medierne har f.s.v.a. information. Medierne synes at søge information, der er negativt ladede, 

idet en positiv sag næppe ”sælger” så godt. Forsvaret derimod kan have en interesse 

i at informere om de gode forhold, så man på den måde bevidstgør og cementerer sin 

eksistensberettigelse blandt aktionærerne (befolkningen og beslutningstagerne). Imidlertid 

kan enhver positiv situation vendes til noget negativt, hvis en avis eller lign. ønsker det. 

Medierne vil altid have en anden forståelse af, hvad der er vigtigt for offentligheden, og 

hvor hurtigt informationerne skal komme. 

Næppe. Jeg tror, at der vil være tale om et kompromis. Årsagen er, at for medierne er en 

god historie én som få kender til, men som mange gerne vil vide. Om vendt vil man i FSV 

se en sag som få kender til, som en særdeles stor hemmelighed, eksempelvis på grund af 

hensynet til fremmede magter, personfølsomhed eller andet. 


13


Helt grundlæggende tror jeg, at Forsvaret som organisation og journalisterne som faggruppe 

har så forskellige interesser og syn på verden, at forståelsen af åbenhed aldrig vil 

blive den samme. 

Journalisterne vil som udgangspunkt have adgang til alt. Disse holdninger er så grundlæggende 

forskellige, at de aldrig vil kunne blive ens. 

Medierne vil nok altid efterspørge større åbenhed and de finder. Men noget i statistikkerne 

tyder nu alligevel på, at der findes en vis overensstemmelse - en langt støre del af avisomtalen 

er neutral end negativ og ”manglende åbenhed” har da ikke ført til, at vi kan identificere 

en eneste udelukkende fjendtlig journalist. 

Medierne vil altid kræve mere end Forsvaret kan give. 

Medierne skal jo sælge og vil vel altid gerne have ultimativ viden. 

Nej, hvis medierne altid viderebringer den information de modtager på faglig objektiv måde, 

vil Forsvaret kunne være mere åben. Det er min opfattelse af Forsvaret i rollen informations 

skaber aldrig vil kunne få samme forståelse vedr. åbenhed som medierne, hvis 

primære rolle er at være informationsformidler. 


Nej, dertil er vores interesser for forskellige. Begge parter kan have samme interesse i at 

informere, men Forsvarets vil i alt for mange tilfælde ikke være interesseret i at informere i 

den dybde, som enkelte dagblade m.fl. kunne ønske. Vi skal tænke på de sikkerhedsmæssige 

aspekter, på problemet omkring beskyttelse af medarbejderne, m.m., mens 

pressen kan/har andre interesser/mål. 

Jeg har svært ved at forestille mig at vores arbejdsgiver (Folketinget) kommer til at tale 

med samme tunge. Og samtidig signalerer enighed i ord og handlinger med FSV. Så der 

vil altid være plads for pressen til at fremkomme med ”gode historier” i en hurtigt reagerende 

medieverden 

Nej det tror jeg ikke, men jeg tror ikke det er begrebet åbenhed, der er problemet. Det er 

mere forståelsen for hinanden og det arbejde der udføres. Jeg synes også det er svært at 

svare på, da der er stor forskel på journalister og medier i det hele taget. På nogle dagblade 

findes der forsvarsskribenter (POL, JP og Berlingske T.), de er som regel meget inde i 

Forsvarets arbejdsområde og metoder hvorimod en journalist fra eks. Ekstra Bladet der 

bare skal have en hurtig historie, der vækker opsigt ikke vil bruge tid på at sætte sig ind i 

tingene. 

Det mener jeg ikke er muligt fordi at pressen tit har kun lidt eller ingen forståelse for at der 

er en grænse for åbenhed i alle sager. 

Nej. Forsvaret vil altid have interesse i at holde på ”forretningshemmeligheder” som en 

normal stor dansk virksomhed. 

Det er min opfattelse, at pressen først vil være tilfreds, når de kan sætte dagsordnen. 

Det er min opfattelse, at pressen tror, at vi er til for dem. 

Forsvaret ser åbenhed som noget der er fagligt korrekt og med de nødvendige forbehold 

for at kunne dække sig ind. 

Medierne ser på om en historie kan trække læsere og sælge. Der er ingen salgsværdi i 

fagligt korrekte historier og idelige forklaringer og forbehold. 

Aldrig den samme forståelse, idet det ligger i sagens natur, at journalister er umættelige, 

og altid vil bore efter den ”gode” historie, og den er FSV ikke altid parat eller gearet til at 


14


levere. Ikke desto mindre tror jeg at medierne og FSV har opbygget et sæt fælles etiske 

spilleregler i lyset af at FSV og journalisterne har brug for hinanden. 


Nej. Fordi forsvaret som offentlig institution er underlagt de hensyn der nu en gang gælder 

for offentlige institutioner via lovgivningen og internationale aftaler (NATO-regler for hemmeligholdelse 

fx), mens pressen lige så naturligt er interesseret i at vide alt, for på den 

måde at kunne informere borgerne bedst muligt. 

Forsvaret er nødt til at prioritere andre hensyn (landets sikkerhed, hensynet til andre 

magter, hensynet til indgående internationale aftaler) højere end informationsåbenhed, og 

er samtidig i visse situationer også nødte til at forsøge at bruge sin informations-mulighed 

til at vildlede en eventuel modstander – hvilket naturligvis kun kan ske ved samtidig at 

vildlede den hjemlige offentlighed, og begge dele står i en direkte interessekonflikt med 

pressens pligter og opgaver i demokratiet. 

Pressen kan ikke længere være national i betydningen ”right og wrong, My Country”, for 

det internationale informationsnetværk gør, at pressens publikum vil opdage det, hvis 

pressen af hensyn til forsvarets eller sågar landets tarv undertrykker eller undlader at forfølge 

et væsentligt informationsspor. Den internationale konkurrencesituation gør at den 

nationale presse ikke kan give ved dørene, hvis den skal bevare sin egen troværdighed i 

offentlighedens – kundernes! – øjne. 

Der vil altid være en indbygget interessemodsætning mellem parterne, men der er næppe 

tvivl om, at den folkelige forståelse for nødvendigheden af et forsvar vokser, jo bedre forsvaret 

er til at forklare og synliggøre sit arbejde. Her er Jægerkorpsets mediepolitik et godt 

eksempel på, at man har kunnet ændre korpsets image ved at være imødekommende 

over for medierne. 

Det tror jeg bliver svært. Der kan sagtens være enighed om grundlæggende ting såsom 

udtalelser fra Forsvaret og aktindsigt i almindelige sager. Men så snart en sag bliver kontroversiel 

for Forsvaret, vil journalister altid kræve en meget stor åbenhed, som militæret 

vil få svært ved at honorere. Som regel vil militæret og medierne i den sammenhæng have 

modsatrettede interesser. Og her spiller medierne rollen som den fjerde statsmagt. Men 

der eksisterer jo altid den mulighed, at Forsvaret kan overraske positivt. 

Næppe. Den situation vil heller ikke indtræffe for nogen anden offentlig institution. Mediernes 

krav vil i sagens natur altid være ubegrænset åbenheden. Kunsten er at finde en fællesnævner, 

der er acceptabel for begge parter. 

En journalist vil altid forsøge at få så meget frem som overhovedet – også selv om det eksempelvis 

det går ud over Forsvarets samarbejdspartnere – eks i USA. Det er et faktum 

både journalister og Forsvaret må leve med. 

Spørgsmål 5 


Grundregler: 



Principper: 

- Målrettet. 

- Åben. 




15


- Aktiv. 

- Troværdig. 


FKO (Ja 80 %) 

Gennem min tætte kontakt jeg har i mit arbejde med P&I, FKO. 

Arbejdet i P&I 

Ja, fra VUT II. Som nævnt tidligere lykkes det ikke specielt godt. 

FKO P&I. Diverse artikler. 

Jeg arbejder med dem til daglig. 

Fra Forsvarets Intranet. 

Gennem FKO PI 

Via dialogen i enheden samt folderen der er udgivet af FKO om pressepolitik. 


Jeg tror at jeg har hørt om dem i f.m. den interne undersøgelse, som FSV (FKO) gennemførte 

vedr. sin interne kommunikation. Desuden blander jeg dem vist sammen med FSV 

grundværdier, da de vist ligger tæt på disse (det burde de jo også gøre..). Hvis grundreglerne 

og principperne ikke har været i den interne undersøgelse, har jeg måske set dem i 

”ledelses-formidlings-bladet” FORSVARET. Hvis ovenstående ikke passer – har jeg ikke 

set dem før. 

Jeg kender dem fra mit tidlige job som presseofficer i FTK og jeg kender dem fra FKO. De 

kom især i fokus efter VIT’s afgang som Forsvarschef. 

Jeg har i forbindelse med opgaver på journalisthøjskolen brugt ”udkast til forslag til kommunikationspolitik 

for forsvaret”, som ligger på intranettet. Der er bare ikke mange som 

kan finde dem. 

Fra arbejdet i PIO gruppen. 

FKO hjemmeside – ”Råd og vink i omgang med pressen”. 

Jeg kender dem fra FKO presseofficerskursus i september, fra intranettet og fra avisen. 


Ja, i det store hele - Fra samtaler med kontakter i forsvaret 

Jeg har læst den rapport om åbenhed, som FKO udgav for et år eller mere siden. 

Ikke i detaljer – jeg har hørt dem omtalt flere gange. 

Ja, fra et rigtig godt seminar på Antvorskov med alle generalerne ultimo november 04. 

5.2) Nej 


Nej 

Nej. 


16



Ikke umiddelbart - jeg har måske nok læst om disse i diverse blade m.m., men reglerne og 

principperne har ikke bundfæstet sig. Indlysende, men som anført ovenfor har de ikke 

bundfæstet sig. 

NEJ, men det glæder mig at høre FSV også har sådanne. 

Nej. 


Nej 

Nej - og jeg genkender dem ofte heller ikke. 

Nej. 

Nej, det gør jeg ikke. 

Nej. 

Spørgsmål 6 


Hovedhensyn: 






FKO (Ja 80 %) 

Gennem min tætte kontakt jeg har i mit arbejde med P&I, FKO. 

Fra arbejdet i P&I. 

Ja, fra VUT II. 

FKO. Diskussionerne om de begrænsninger vi er underlagt ifm. diverse mediesager. 

Jeg arbejder med dem til daglig. 

Ja - Fra pjece. 

Gennem FKO PI 

Arbejder med FSV politikker til daglig i FKO. 


Jeg har i forbindelse med opgaver på journalisthøjskolen brugt ”udkast til forslag til kommunikationspolitik 

for forsvaret”, som ligger på intranettet. Der er bare ikke mange som 

kan finde dem. 

Jeg kender dem fra mit tidlige job som presseofficer i FTK og jeg kender dem fra FKO. De 

kom især i fokus efter VIT’s afgang som Forsvarschef, men jeg synes bestemt ikke de virker. 

Det er dog primært når det er det politiske niveau der har teten. Hvis der tages en politisk 

beslutning som har indflydelse på medarbejderne, er det svært at få det formidlet ud 

inden medierne ved det. 


17


Fra PIO gruppen. Det er dog ikke min opfattelse at principperne bliver fulgt. Der er altid en 

række undskyldninger for at informationerne og kommentarerne kommer ud i en anden 

rækkefølge end principperne og grundreglerne tilskriver. 

FKO hjemmeside – ”Råd og vink i omgang med pressen”. 

Ja. Jeg kender dem fra FKO presseofficerskursus i september, fra intranettet og fra 

avisen. 


Ja, i det store hele - Fra samtaler med kontakter i forsvaret 

Hørt omtalt – det giver jo også sig selv. Reglerne virker naturlige – ingen kan vel være 

uenige i den prioritering. Spørgsmålet er bare fortolkningen af reglerne. Nogle gange (det 

er dog i stærk forandring) oplever jeg forsvaret ”udvider” fortolkningen, fordi det er belejligt. 

Fordi de ofte bliver brugt som forklaring på, hvorfor man i konkrete situationer ikke kan 

svare så hurtigt, som pressen kunne ønske. I øvrigt finder jeg ofte disse argumenter rimelige. 

Kabul-ulykken. Hvis jeg ellers husker ret, var de formuleret sådan på det tidspunkt. Det var 

også her vi fik belyst, at strategien ikke holder. 

Tyskerne var jo også involveret, og mens danskerne krampagtigt holdt fast i hensynet til 

de pårørende til kvajpanderne og i hensynet til den politiske proces, plaprede statsadvokaten 

i Tyskland løs fra dag 1. Så informationerne kom i en ukontrollabel strøm derfra, det 

kunne vi referere uden mulighed for at holde dem op mod danskernes oplysninger. Danskerne 

(forsvaret) var til grin, men det skal også siges, at præsentationen af den færdige 

rapport mange måneder senere blev gjort meget professionelt. 

6.2) Nej 


Nej. 

Nej. 


Ikke umiddelbart - jeg har måske nok læst om disse i diverse blade m.m., men reglerne og 

principperne har ikke bundfæstet sig. Indlysende, men som anført ovenfor har de ikke 

bundfæstet sig. 

Nej. 

NEJ, men det glæder mig at høre FSV har prioriteret. 

Nej. 


Nej 

Nej. 

Nej, det gør jeg ikke. 

Nej. 

Nej. 


18


Spørgsmål 7 

Bør Forsvaret anvende et andet begreb end åbenhed i Forsvarets kommunikationspolitik 

– et begreb der vel at mærke har samme betydning, men som er enklere at 

definere og få en fælles forståelse af? 


FKO (Ja 20 %) 

Åbenhed er et bredt begreb, der kan fortolkes. Forsvaret og journalister vil som sagt næppe 

have samme forståelse af åbenhed. Hvis det er muligt at finde et tilsvarende og mere 

præcist ord kan det være hensigtsmæssigt. 

Det er dog vigtigt, at det samtidig er et alment kendt ord, der anvendes, så den enkelte 

kan relatere sig til det. FSV må ikke opfinde sit eget begreb - FSV bør ikke gentage begrebsdannelsen 

i den tidlige fase af KKA-sagen, hvor det som hele landet kender som 

”sex-chikane” pludselig skal hedde noget halv-akademiskagtigt som ”Kønsbestemt Krænkende 

Adfærd” - det virker kikset og gør tingene sværere end de behøver være. 

Så i mangel af forslag må min konklusion vel være, at åbenhed måske er det bedste begreb. 

For at give Forsvaret og medierne et fælles grundlag at arbejde ud fra samt for at undgå at 

Forsvaret bliver kritiseret for ikke at være ”åbne” - at være en stat i staten. 


Forsvaret bør anvende begrebet ”troværdighed”. 

Åbenhed kræver for mig at man aktivt fortæller så meget som muligt så hurtigt som muligt. 

Troværdigt betyder for mig at de informationer der bliver givet er holdbare, er korrekte, er 

fagligt funderede og hænger sammen. Troværdighed giver bedre plads til at tænke sig om 

inden der bliver meldt noget ud. 

Begrebet synes jeg er ganske godt dækkende – og hovedbetydningen kan forstås også af 

den almindelige borger. 


Ja. Fordi åbenhed kun delvis dækker det behov der er for en informationsstrøm, der kan 

skabe sammenhæng mellem forsvarets aktiviteter og det, der sker i det omliggende samfund 

– og sikre, at udviklingen i samfundet ikke løber fra forsvaret, men heller ikke omvendt: 

at forsvaret løber fra det omliggende samfund. Der skal gensidig forståelse til hvis 

det, man kan kalde samfundets forsvarsmoral – opbakningen til forsvaret og dets handlinger 

– skal bevares. Derfor vil begrebet åbenhed skulle suppleres med begrebet gennemskuelighed. 

Det er ikke længere nok at stole på at befolkningen synes at forsvaret er en så 

tilforladelig institution at ”hvad generalen gør, er altid det rigtige”. Sådan er virkeligheden 

ikke længere og vælgernes og skatteydernes krav om transparens i forhold til de 19-20 

milliarder skattekroner der bruges på forvaret hvert år kan ikke længere afvises med henvisning 

til en sikkerhedspolitisk spændt ”frontstats”-situation, som under den kolde krig. De 

nye sikkerhedspolitiske trusselsbilleder inklusive kampen mod international terror kan ikke 

bruges som erstatning for koldkrigs-faktoren. 

Forsvarets åbenhed må dertil afgrænses negativt. Det vil i længden give bagslag hvis forsvaret 

begiver sig ud i aktivt ”informations-spin” for selv at sætte den politiske dagsorden, 

eller for at ”begrave” negative informationer i positive. Der har været tilløb, og det vil kun 

skabe mistro og tillidsbrist mellem presse og befolkning på den ene og forsvaret på den 

anden side hvis forsvarets pressehåndtering går den vej. 


19


Det er især vigtigt at denne negative afgrænsning i informationspolitikken gennemføres i 

de lag af forsvarsorganisationen som ikke er direkte politisk styret: det er med andre ord 

vigtigere at Forsvarskommandoen og værnskommandoerne holder sig fra den slags spindoctoring, 

end det forsvarsministerium fra hvis pressefolk i ministerens nærhed den slags 

måske snarere ventes og delvis accepteres som en del af de partipolitiske og parlamentariske 

spil. Pressen ved at ministerens informationsfolk er politisk udvalgt og tager det med i 

betragt. Men af embedsmænd venter pressen og pressen kunder sagligt korrekt information. 

Det er måske ikke alt der kan siges, men det, der bliver sagt, skal gengive virkeligheden 

korrekt. 

Ja, men ord i handleplaner er langt mindre vigtige en handlemåden i hverdagen. 

Den totale åbenhed kan aldrig opnås, af den simple grund, at ”fjenden lytter”. Jeg tror for 

eksempel, at man har sendt nogle ekstra jægere og frøer til Irak i disse dage for at øge 

”force protection” op til og under valget, men det får vi aldrig at vide, for det kan vi alligevel 

ikke kontrollere, og ministeren skal ikke ud og spørge Udenrigspolitisk nævn om noget. 



Nej. Jeg synes begrebet åbenhed er godt nok, men det er samtidig vigtigt, at grundreglerne, 

der ligger bag begrebet, er enkle at anvende i en så stor organisation, hvor mange har 

mulighed for at udtale sig. Dette mener jeg er opfyldt for Forsvaret. 

Jeg synes, at begrebet ”åbenhed” er en udmærket beskrivelse af, hvad man hentyder til. 

Åbenhed smager af tilgængelighed og invitation. Som i en forretning: Kom indenfor og 

hent, hvad du har brug for. 

Jeg synes, begrebet er alment kendt og det virker endnu ikke forslidt. Det, jeg savner, er 

en doktrin for den offensive anvendelse af den. 

Nej. 

Vi skal ikke gøre tingen vanskeligere ved at opfinde nye termer - lad os bruge noget som 

det civile samfund også forstår. Vi kan måske strække os til ”maksimal åbenhed” dvs den 

åbenhed vi kan iht. hovedhensynene. 

Det har jeg svært ved at se. 

Jeg tror ikke, at et andet begreb vil ændre det store. Det er nok mere væsentlig, at Forsvaret 

søger at udbrede kendskabet til allerede definerede termer vedrørende god kommunikation 

og principper om åbenhed. 


Jeg tror ikke det handler om begrebet ”åbenhed”. Forsvaret og medierne har forskellige 

interesser/mål og dermed forskellige opfattelser af hvornår en ”nyhed” dels er en ”nyhed”, 

dels hvornår den bør offentliggøres. Dertil kommer, at medierne oftest - i deres rolle som 

demokratiets vogtere - er interesseret i at oplysninger om sager kommer hurtigere ud til 

offentligheden og i en anden dybde, end Forsvaret altid er interesseret i. 

Det er jo alle tiders at have en kommunikationspolitik, så vi har et fælles standpunkt. Det 

er ligeledes godt at have en Rusmiddelpolitik – så er der jo ikke nogen der er berusede i 

tjenesten - eller er der? En politik er typisk et norm fastsættende værktøj, som ikke præger 

– men kan bruges til at sanktionere efterfølgende. Behovet for en politik kan kritiseres for 


20


at være en bombastisk måde at søge generelle værdier implementeret. Jeg tror ikke på 

kulturforandring og ændring af holdninger (værdier) p.b.a. en politik. 

Det er jo befriende for SOK at kunne påpege, at rusmidlerne tog overhånd under togafesten 

og at Rusmiddelpolitikken ikke ses efterlevet. Så kan chefen korsfæstes – men det 

afhjælper ikke kilden til problemers opståen – dette opnås gennem bevidstgørelse og 

prægning i dagligdagen og aktiviteter (arrangementer). 

Jeg argumenterer altså for at åbenhed som begreb bevares, men betvivler politikkens anvendelighed. 

Jeg mener at det er misvisende, at et enkelt ord skal danne grundlag for en enklere definition 

for den enkelte, som kommer i berøring med begrebet. Fællesforståelsen udspringer 

af at enhver er bevidst med FSV tolkning og værdiopfattelse af begrebet. (Det svarer jo til 

at man siger at man i FSV har værdibaseret ledelse og selv lader lederne tolke hvad værdibaseret 

ledelse er – det er skal en disciplin som kan læres og mestres p.b.a. forudsætninger!) 

Jeg synes at åbenhed er fint. Vi skal bare have bibragt os alle den samme opfattelse af 

åbenhed. OG jeg er klar over at det er en stor opgave 

Det synes ikke nødvendigt, men det skulle overvejes at bibringe medarbejdere disse principper 

med jævne mellemrum, mhp. skabe et øget forståelse for de overvejelser der bør 

være/er gennemgået inden kommunikationen iværksættes, og herved øger tilliden til budskabet 

og timingen (signalværdier m.m). 

Nej, jeg synes at ”åbenhed” er fint dækkende for hvad man ønsker og jeg tror heller ikke at 

et andet ord ville ændre noget da man som regel kan definere det som man har lyst eller 

lave betingelser som eks. de fire hensyn. 

Hvis der tages udgangspunkt i ordet ”åbenhed”, er der vel ingen grund til at ændre begrebet. 

Forsvaret skal i bund og grund fremstå som en af Danmarks største arbejdspladser 

der drives af offentlige midler, hvorfor ærlighed og oprigtighed må og skal være grundpillerne 

i Forsvarets Kommunikationspolitik. 

Jeg synes begrebet ”åbenhed” er et godt begreb. Problemet ligger i definitionen af begrebet. 

I forhold til medarbejderne mener jeg, at Forsvaret prædiker ét - men gør noget andet. 


Åbenhed er et udmærket udtryk, og enkelt og lige til at forstå, fordi det må formodes at de 

fleste, der ind i mellem sættes til at svare på spørgsmål på forsvarets vegne en gang i mellem 

må spekulere over, om vedkommende med sine svar også selv synes, at man har levet 

op til begrebet. Men man skal altså begynde at leve ærligt op til begrebet, sådan som 

jeg tidligere har beskrevet det. I modsat fald ville jeg nok foretrække, at man benyttede 

begrebet ”glathed” i stedet. 

Nej, hvad skulle det være? 

Det er mig egentlig ligegyldigt, 

Det føler jeg mig ikke godt nok rustet til at besvare 

Lad os huske, at begrebet åbenhed blev skabt da min kollega på Berlingske en søndag 

sad og blev sur over, at han ikke kunne få et eller andet belyst. I desperationen trykkede 

han Villy Søvndal på maven, og han er jo altid god for en stribe spørgsmål til ministeren, 

og så nedsatte Jensby sit åbenhedsudvalg. 


21


Så lad mig forslå ”informationspolitik” eller ”informationsprincipper” frem for ”åbenhed”. 

Længere ord, men de er også ærlige og nemmere at leve op til. 

Umiddelbart ser principperne fornuftige ud. Men det vil altid være fortolkningen og udførelsen 

af den slags, der afgør om man opleves som åben og lukket. 

Åbenhed så meget det overhovedet kan lade sig gøre. Det er bedst for Forsvaret selv. 

Kom gerne med alternative forslag! 

FKO 

Den enkelte chef i enheden bør tage dialogen op med medarbejderne omkring pressepolitik. 

Som det også gøres med personalepolitikken osv. 

MYNDIGHEDERNE 

• Oprigtig 

• ”Open-doors” (Ingen lukkede døre – I er altid velkomne) 

• Transparent (Gennemsigtighed) 

• Holistisk 

• Omni-present. (Allesteds nærværende) 

• Organisk (idet enhver incident, sag, historie og mission er unik) 

• Iterativ (idet enhver incident, sag, historie og mission er unik) 

Jeg synes begrebet ”åbenhed” er et godt begreb. Problemet ligger i definitionen af begrebet. 

I forhold til medarbejderne mener jeg, at Forsvaret prædiker ét - men gør noget andet. 

Dybest set mener jeg at begrebet hænger sammen med oplevelse af FSV som troværdigt 

og tillidsvækkende i måden at kommunikere på – internt i FSV som overfor medierne. 

MEDIER 

Lad os huske, at begrebet åbenhed blev skabt da min kollega på Berlingske en søndag 

sad og blev sur over, at han ikke kunne få et eller andet belyst. I desperationen trykkede 

han Villy Søvndal på maven, og han er jo altid god for en stribe spørgsmål til ministeren, 

og så nedsatte Jensby sit åbenhedsudvalg. 

Så lad mig forslå ”informationspolitik” eller ”informationsprincipper” frem for ”åbenhed”. 

Længere ord, men de er også ærlige og nemmere at leve op til. 


22


Bilag 4 – Grafisk fremstilling af spørgeskemaets besvarelser. 24. marts 2005 

Sammenfatning af Ja – Nej besvarelser fra det udsendte spørgeskema. 

Følgende Ja – Nej spørgsmål er uddraget af de indhentede spørgeskemaer og tager udgangspunkt 

i bilag 4 – ”Samlede besvarelser på spørgeskema”. Der er i spørgeskemaerne 

ikke taget højde for, hvilken begrundelse der ligger til grund for svaret, men udelukkende 

om der er svaret Ja eller Nej på spørgsmålet. 

Besvarelserne er opstillet i diagramform mhp. at skabe bedre overblik. 

Spørgsmål 2 




FKO (Ja 70 % - Nej 30 %)) 

MYNDIGHEDER (Ja 77,77 % - Nej 22,22 %) 

MEDIER (Ja 22,22 % - Nej 77,77 %) 

100 % 

90 % 

80 % 

70 % 

60 % 

50 % 

40 % 

30 % 

20 % 

10 % 

Ja / Nej Ja / Nej Ja / Nej 

FKO MYN MED 


FKO (Ja 66,6 % - Nej 33,3 %) 

MYNDIGHEDER (Hverken / eller 50 % - 50 %) 

MEDIER (Ja 88,88 % - Nej 11,11 %)) 

100 % 

90 % 

80 % 

70 % 

60 % 

50 % 

40 % 

30 % 

20 % 

10 % 

Ja / Nej 

Ja / Nej Ja / Nej 

FKO MYN MED 


1

Spørgsmål 3 





FKO (Ja 80 % - Nej 20 %) 


MEDIER (Ja 100 % - Nej 0 %) 

100 % 

90 % 

80 % 

70 % 

60 % 

50 % 

40 % 

30 % 

20 % 

10 % 


FKO MYN MED 

Spørgsmål 4 

Er det realistisk, at Forsvaret og medierne kan få samme forståelse af begrebet 

åbenhed? 

Besvarelse: Næppe. 



FKO (Ja 20 % - Nej 80 %) 


MEDIER (Ja 44,44 % - Nej 55,55 %) 

100 % 

90 % 

80 % 

70 % 

60 % 

50 % 

40 % 

30 % 

20 % 

10 % 


FKO MYN MED 


2


Spørgsmål 5 


Grundregler: 



Principper: 

- Målrettet. 

- Åben. 



- Aktiv. 

- Troværdig. 


5.2) Nej 

FKO (Ja 80 % - Nej 20 %) 


MEDIER (Ja 44,44 % - Nej 55,55 %) 

100 % 

90 % 

80 % 

70 % 

60 % 

50 % 

40 % 

30 % 

20 % 

10 % 


FKO MYN MED 


3


Spørgsmål 6 


Hovedhensyn: 






6.2) Nej 

FKO (Ja 80 % - Nej 20 %) 


MEDIER (Ja 44,44 % - Nej 55,55 %) 

100 % 

90 % 

80 % 

70 % 

60 % 

50 % 

40 % 

30 % 

20 % 

10 % 


FKO MYN MED 

Spørgsmål 7 

Bør Forsvaret anvende et andet begreb end åbenhed i Forsvarets kommunikationspolitik 

– et begreb der vel at mærke har samme betydning, men som er enklere at 

definere og få en fælles forståelse af? 



FKO (Ja 20 % - Nej 80 %) 


MEDIER (Ja 33,33 % - Nej 66,66 %) 

100 % 

90 % 

80 % 

70 % 

60 % 

50 % 

40 % 

30 % 

20 % 

10 % 


FKO MYN MED 


4


Bilag 5 - Spørgeskemaundersøgelsen. 24. marts 2005 

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE. 

Det empiriske grundlag for specialet er en spørgeskemaundersøgelse, omfattende en 

række spørgsmål til tolkningen af begrebet åbenhed. 

Der blev på denne baggrund udarbejdet syv målrettede spørgsmål, mhp. at undersøge, 

hvorvidt der var overensstemmelse i tolkningen af åbenhed, internt i Forsvaret (FSV) og 

eksternt i forhold til medierne. 

Spørgsmålenes karakter - udvælgelse. 

Spørgsmålene omfattede ét spørgsmål hvor besvarelsen skulle være i ren prosa, og seks 

ja / nej spørgsmål med mulighed for også at besvare i prosa. Denne sammensætning af 

spørgsmålene havde to formål. Det første formål var, at ja / nej spørgsmålene kunne opstilles 

i grafer 1 , der viste hvor der var uoverensstemmelse i tolkningen af åbenhed. Denne 

opstilling dannede efterfølgende grundlag for, at udvælge de spørgsmål, hvor der var større 

uoverensstemmelser, og som skulle indgå i en videre analyse af tolkningen af åbenhed. 

Det andet formål var, at give interessenterne mulighed for at svare mere uddybende på 

spørgsmålene, således at der kunne analyseres direkte på besvarelserne. 

Afgrænsninger. 

Undersøgelsen var af hensyn til specialets omfang, begrænset til at omfatte Forsvarskommandoen 

(FKO), FKO underlagte myndigheder og medierne i det følgende kaldet interessentgrupper. 

Der kunne argumenteres for at også det politiske niveau kunne være inddraget 

i undersøgelsen, hvilket kunne have været ganske interessant. Men en afgrænsning 

har som nævnt været nødvendig. 

Spørgeskemaet blev udsendt til 20 interessenter fra hver af de tre interessentgrupper. 

Succeskriteriet for anvendelse af spørgeskemaet som empirisk grundlag for specialet var, 

at der blev returneret minimum 40 % besvarelser, med en fordeling på minimum 8 besvarelser 

fra hver interessentgruppe. 

Der er efterfølgende modtaget 28 besvarelser retur, heraf 10 besvarelser fra FKO, 9 besvarelser 

fra FKO underlagte myndigheder og 9 besvarelser fra medierne. På denne baggrund 

blev succeskriteriet opfyldt, og spørgeskemaet anvendt som empirisk grundlag for 

specialet. 

På den anden side kunne der argumenteres for, at antallet af besvarelser ikke er tilstrækkelig 

repræsentativt. Men som nævnt har jeg anvendt ja / nej spørgsmål samt mulighed for 

uddybende besvarelser i prosaform. Endvidere har jeg, som det kan ses i specialet, valgt 

at behandle besvarelserne meget indgående, hvorfor yderligere besvarelser antages, at 

ville have givet en mindre dybgående analyse. 

Spørgeskemaet blev fordelt bredt både internt i FSV og eksternt i medierne. De modtagne 

besvarelser dækker fra øverste ansvarlige enhed til laveste ansvarlige enhed inden for 

FKO ansvarsområde (FKO med underlagte myndigheder). Besvarelserne fra medierne 

dækker fjernsynsmediet, radiomediet og de skrevne medier, hvilket blev vurderet til at give 

et tilstrækkeligt repræsentativt grundlag for specialet. 

1 Se specialets bilag 5 – Grafisk fremstilling af spørgeskemaets besvarelser. 


1


Alle besvarelser på spørgeskemaet er samlet i anonymiseret form som lovet interessenterne 

i spørgeskemaet 2 . 

Alternativer. 

Som alternativ til spørgeskemaet kunne jeg have valgt at basere min analyse på et antal 

cases hvor FSV har været vælten i medierne. Denne metode blev imidlertid fravalgt af to 

årsager. 1) Dels ville jeg have været nødsaget til at begrænse antallet af cases, af hensyn 

til specialets omfang. Dette ville betyde et mindre analysegrundlag i forhold til spørgeskemaet. 

For at give et tilstrækkeligt stort analytisk grundlag, antages jeg endvidere at ville 

have været nødt til, at tage cases af såvel positiv som negativ karakter, af såvel aktiv som 

reaktiv karakter etc., hvilket antages at ville blive for omfattende i forhold til de formalia der 

er til specialets omfang. 2) Den anden årsag til at denne mulighed blev fravalgt var, at det 

ville have været en mere indirekte tilgang til tolkningen af åbenhed, idet analysen ville blive 

baseret på undertegnedes tolkning åbenhed i de enkelte cases, med udgangspunkt i det 

jeg kunne udlede af den enkelte case. Ved anvendelse af et spørgeskema kunne jeg i stedet 

spørge interessenterne direkte om deres forståelse af åbenhed. 

Valg / fravalg af besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen 

Besvarelserne af spørgeskemaerne er som omtalt under punktet ”Spørgsmålenes karakter 

– udvælgelse” blevet gennemgået, mhp. at udvælge de besvarelser, hvor der ikke var 

overensstemmelse i relation til tolkningen af åbenhed. 

Spørgsmål 1: Hvordan vil du definere begrebet åbenhed? 

Spørgsmålet er rent kvalitativt, det relaterer direkte til problemformuleringen og vil indgå i 

den efterfølgende analyse, mhp. at analysere hvorvidt der er overensstemmelse i tolkningen 

af åbenhed indenfor de tre interessentgrupper. 

Spørgsmål 2: Mener du generelt at FSV har åbenhed? 

Besvarelserne på dette spørgsmål viser en ganske stor enighed mellem FKO og de underlagte 

myndigheder, men viser samtidig en betydelig diskrepans i forhold til medierne. På 

denne baggrund findes spørgsmål to relevant i forhold til en nærmere analyse. 

Spørgsmål 3: Kan FSV øge graden af åbenhed? 

Mellem 80 % og 100 % af besvarelserne indikerer, at der er stor enighed om at FSV godt 

kan øge graden af åbenhed, hvorfor det ikke findes relevant, at gennemføre en yderligere 

analyse af besvarelserne på spørgsmål 3. 

Spørgsmål 4: Er det realistisk at FSV og medierne kan få samme forståelse af begrebet 

åbenhed? 

Der er forholdsvis stor variation i besvarelserne mellem alle tre interessentgrupper, hvorfor 

det findes relevant at gennemføre en nærmere analyse af besvarelserne på spørgsmål 4. 

Spørgsmål 5: Kender du FSV grundregler og principper for god kommunikation? 

Besvarelserne indikerer at kendskabet er størst i FKO mindre hos de underliggende myndigheder 

og mindst hos medierne, hvilket antages som naturligt, i kraft af at det er FKO, 

2 Se specialets bilag 4 – Samlede besvarelser på spørgeskema. 


2


der udgiver grundregler og principper for god kommunikation. På denne baggrund vil 

spørgsmål 5 ikke blive analyseret yderligere. 

Spørgsmål 6: Kender du de fire hovedhensyn, der er til princippet om åbenhed i FSV? 

Besvarelserne indikerer også her at kendskabet er størst i FKO mindre hos de underliggende 

myndigheder og mindst hos medierne, hvilket igen antages som naturligt, i kraft af 

at det er FKO, der udgiver grundregler og principper for god kommunikation. På denne 

baggrund vil spørgsmål 6 ikke blive analyseret yderligere. 

Spørgsmål 7: Bør FSV anvende et andet begreb end åbenhed i FSV kommunikationspolitik 

– et begreb der vel at mærke har samme betydning, men som er enklere at definere og 

få en fælles forståelse af? 

Besvarelserne indikerer en generel tilfredshed med begrebet åbenhed mellem alle tre interessentgrupper 

varierende fra mellem 66,66 % til 80 % der ikke mener at der skal anvendes 

et andet begreb end åbenhed i FSV kommunikationspolitik. På denne baggrund vil 

spørgsmål 7 ikke blive analyseret nærmere. 

På baggrund af ovenstående har jeg udvalgt besvarelserne på spørgsmål 1, spørgsmål 2 

og spørgsmål 4 til en nærmere analyse mhp. efterfølgende besvarelse af problemformuleringen. 

Besvarelserne er efterfølgende søgt sammenfattet i videst mulige omfang, dels for 

at undgå gentagelser og dels fordi det ville være for omfattende, at analysere samtlige enkeltstående 

besvarelser fra de udvalgte tre spørgsmål. 

De besvarelser på spørgeskemaet, hvor der var overensstemmelser, er på denne baggrund 

fravalgt i den videre analyse, men vil dog blive refereret i specialet, hvor det måtte 

findes nødvendigt. 


3

Læs opgaven - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?