Læs opgaven - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
At man må føle når man ikke forstår, kan umiddelbart tolkes, som at medarbejderen skal
straffes, såfremt vedkommende ikke forstår at være åben. Men spørgsmålet er, om en
sådan tilgang er i overensstemmelse med princippet om åbenhed? Jf. princippet om
åbenhed har medierne et berettiget krav til adgang til FSV chefer, hvilket kan tale for denne
formulering. På den anden side strider det imod hensynene til medarbejderne (såfremt
FSV chefer betragtes som sådanne?) hvor det hedder sig, at mediernes adgang til medarbejderne
aktivt bør etableres og formidles, i det omfang som den enkelte medarbejder er
villig hertil.
At der stadig skulle være behov for at skjule de fejl som FSV begår synes at indikere en
vis mistro til FSV ledelse. Men det skyldes måske også nogle af de mere uheldige sager,
der har været omtalt i medierne, eller manglen på information og uddannelse af medarbejderne.
Igen indikerer det at der er forskellig forståelse af, hvorvidt FSV har åbenhed, hvilket
kunne skyldes manglende intern information.
Kan FSV og medierne få samme forståelse for begrebet åbenhed?
Kun et fåtal af besvarelserne på dette spørgsmål viser, at FSV og medierne kan få samme
forståelse for begrebet åbenhed, og det forudsætter bl.a., at FSV kan fjerne sig fra en efterhånden
oldnordisk kultur til en mere moderne kultur.
Spørgsmålet er naturligvis, hvorvidt det overhovedet er muligt at opnå samme forståelse af
et begreb som åbenhed? Men det må antages, at jo tættere man kommer på en fælles
forståelse, desto bedre bliver samarbejdet, og desto mere åbne vil FSV være i mediernes
øjne, hvilket taler for, at FSV og medierne nærmer sig en fælles forståelse. Men det antages
at være væsentligt, at FSV kan fjerne sig fra koldkrigstankegangen over i en mere nutidig
tankegang, karakteriseret ved vilje, evne og handling til at informere omverdenen om
hvad FSV foretager sig. Og det forudsætter netop som omtalt i princippet om åbenhed, en
holdningsændring i FSV til at ville åbenhed. Og med de opfattelser der gives til kende her,
så synes der stadig at være noget vej igen, før dette opnås, idet det dog kan være udtryk
for enkeltes synspunkter.
Det antages, at medierne har en uformel forståelse for, at FSV ikke kan kommunikere om
alt, men i deres optik skal alle nyheder ud. FSV kan således formidle deres hensyn til medierne
og få accept af tolkningen af åbenhed, men ikke en ensartet forståelse.
Det er næppe muligt at få samme forståelse af begrebet åbenhed, qua det ærinde som
FSV har og det som medierne har, idet medierne netop søger information af negativ karakter,
i det det sælger bedre end positiv information.
Set ud fra interessentgruppen mediernes besvarelse, så ses det i nogle af besvarelserne,
at medierne har en uformel forståelse for, at FSV ikke kan informere om alt. Og det er jo
netop her at mediernes formål er interessant. Ikke så meget at alle nyheder skal ud, men
at det er de mere dramatiske, kontroversielle eller emotionelle nyheder, der er de mest
interessante 62 . Med denne konflikt mellem FSV og medierne antages det, at netop forståelsen
af åbenhed mellem FSV og medierne er væsentlig i forhold til, at FSV ønsker at blive
betragtet som en åben virksomhed, hvorfor der kunne argumenteres for en øget ind-
62 Jens Otto Kjær Hansen (2004): ”I andres brød – håndbog om informationsjournalistik, virksomhedskommunikation
og public relations”, forlaget Ajour (p 308) samt Oluf Jørgensen: ”Når journalisten bliver spion.”
http://www.cfje.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB01939905?OpenDocument af 21. marts 2005.
UKLASSIFICERET
34