Læs opgaven - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
Jf. Glenn Jacobsen 76 kan en virksomhed ikke ændre særligt meget ved dens personlighed.
Derfor søger virksomheder i stedet at ændre ved deres identitet, idet der her er tale om en
udtryksform, som virksomheden selv kan definere. Men samtidig lægger forfatteren vægt
på, at denne identitet skal være forankret i personligheden. Og spørgsmålet er, om den
identitet som FSV søger med åbenhed, er forankret i FSV personlighed? Noget kunne tyde
på, at det ikke er tilfældet, i hvert tilfælde i mediernes optik, når de giver udtryk for, at
FSV er et lukket system. Problemet kunne derfor skyldes, at FSV har opfundet en imaginær
identitet, en identitet som medierne ikke forbinder med FSV. Måske fordi at medierne
ikke modtager den information som de efterspørger, fordi at medierne stadig mener, at
FSV søger at begrænse information på baggrund af de fire hovedhensyn, hvilket i mediernes
optik, ikke antages at stemme overens med, at FSV siger, at de har åbenhed.
MYN og medierne giver udtryk for, at der stadig synes at være en tendens til, at information
skal styres fra centralt hold, hvilket strider mod Rapportens anbefaling.
Spørgsmålet er, hvorfor der er denne diskrepans, for såvidt angår styringen af information,
og er det i det hele taget muligt at decentralisere håndteringen af information i en organisation
som FSV?
En årsag kunne være, at FSV ikke i tilstrækkelig grad kan styre sine interessenter, men
alligevel forsøger at bevare kontrollen. Det kunne eksempelvis være grunden til, at der har
været sager, hvor FSV medarbejdere har udtalt sig til medierne med mindre positive konsekvenser
til følge. En anden årsag kunne være sager, hvor det politiske niveau involveres,
og FØL efterfølgende får til opgave at få afsluttet en ømtålelig sag. En måde at gøre
det på kan være en snæver informationsformidling. Der kunne også argumenteres for, at
total decentralisering ikke er mulig i en politisk styret organisation, ud fra en antagelse om
at det for politikere grundlæggende handler om at blive genvalgt. Og som politiker er det
næppe muligt med genvalg, hvis der er alt for mange negative sager i medierne.
Kunne årsagen til diskrepansen skyldes, at FSV ikke har været i stand til at kommunikere
den ønskede identitet, og at det er MYN og medierne, der ikke har forstået hvad der menes
i Rapportens anbefaling? At det måske er dem, der ikke forstår at tolke anbefalingen
på den rette måde? Hvis det antages, at der implicit i anbefalingen indgår en række underforståede
forhold, såsom loyalitet, ansvarsbevidsthed, troværdighed mv. over for FSV som
arbejdsgiver, og at arbejdsgiveren har et menneskesyn, hvor de tror, at medarbejderne vil
FSV de bedste – så skulle en decentralisering vel være mulig, uden at FØL havde grund til
at frygte udtalelser der kunne skade FSV.
Der kunne også argumenteres for, at FSV i et forsøg på at ligne det omkringliggende samfund
har opfundet en imaginær identitet. En identitet der medfører, at FSV i højere grad
end det er muligt for en organisation som FSV, søger at ligne det omkringliggende samfund,
når FSV prædiker åbenhed og decentraliserer kommunikationen med medierne. Og
det kan antages, at forskellen i FSV formål og mediernes formål er så forskellige, at fuld
decentralisering slet ikke er en option, hvorfor FSV forsøger sig med en delvis decentralisering,
der af MYN og medier i højere grad tolkes som en centralisering af information.
Alle interessentgrupper giver udtryk for, at de fire hovedhensyn til tider anvendes som en
undskyldning for ikke at informere eller til at forsøge at skjule sandheden, hvilket er i
uoverensstemmelse med Rapportens anbefaling.
76 Ibid (p 103).
UKLASSIFICERET
54