Læs opgaven - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
ekspertise der stadig er mere fokus på, i det officererne i øget omfang udsættes for ubekvemme
vurderinger og andre måder at se tingene på.
Det er her interessant, at kun ganske få af besvarelserne fra medierne giver udtryk for, at
FSV har åbenhed modsat både FKO og MYN, der i altovervejende grad mener at FSV har
åbenhed.
Nogle af de mere positive tilkendegivelser på at FSV har åbenhed, går på samfundsudviklingens
indflydelse på FSV, der menes at have præget FSV i retning af en opblødning i
forhold til omverdenen. Det kunne pege på, at FSV trods sin bureaukratiske opbygning og
hierarkiske struktur, alligevel har formået at omstille sig til informationssamfundets vilkår,
hvor netop tilgangen til information er essentiel, hvorfor åbenhed er et væsentligt element
for information på tværs, i og uden for organisationer. At FSV har kunnet omstille sig kan
dels skyldes den kulturelle påvirkning i den private sfære, da alle ansatte i FSV trods alt
også har et liv uden FSV, og her påvirkes af venner, familie, organisationer, virksomheder,
Internet, medier mv. i samme retning som resten af samfundet. En anden årsag kan være
øget uddannelse og øget fokusering på det væsentlige i at følge med udviklingen.
Set i forhold til embedsapparatet er FSV generelt velvilligt og positivt indstillet overfor medierne.
Men til andre tider går hemmelighedskræmmeriet for vidt, ubehagelige sager
kommer ikke frem i lyset, og fortrolighed får karaktér af en ”dårlig undskyldning” for ikke at
informere, hvilket i højere grad karakteriserer lukkethed end åbenhed.
Årsagen til at medierne peger på for meget hemmelighedskræmmeri og dårlige undskyldninger,
skyldes efter al sandsynlighed erfaringer fra mere uheldige sager og indikerer, at
det stadig hænder, at FSV forsøger at skjule sandheden. Det kan betyde, at der stadig er
områder, som FSV ikke ønsker kommer frem i offentligheden søgelys, og hvor FSV stadig
søger at dække sig ind under de fire hovedhensyn. Det kan være udtryk for, at FSV ikke i
tilstrækkelig grad har formået at formidle budskabet om åbenhed, og at FSV stadig skal
sikre sig 100 %, før FSV udtaler sig om noget for ikke at få dårlig omtale i medierne. Men
det kan på den anden side også skyldes enkeltpersoners uheldige optræden overfor medierne,
der i kraft af deres uniformering, og FSV anvendelse af presseofficerer, bliver bebrejdet
for at søge at tilbageholde information. Havde det været en anden person som
medierne havde kontaktet, kunne udfaldet måske have været anderledes, idet denne person
måske ikke anså medierne som en ”modstander” men snarere som en medspiller, der
skal formidle information om FSV positivt som negativt.
Mange af FSV medarbejdere føler sig utrygge ved medierne, og undlader på denne baggrund
at udtale sig, hvilket kan skyldes, at der er en grænse for hvad lavere rangerende
officerer må udtale sig om, selv når det er dem, der er eksperterne og dermed de bedst
kvalificerede til at udtale sig.
Det kan antages at FSV stadig foretrækker centraliseret kommunikation med fuld styring
over hvilke informationer, der tilgår medierne, og at der ved FØL stadig er frygt for, hvad
medarbejderne kan finde på at udtale sig om til medierne, eller måske en anden dagsorden
end den FØL melder ud i resten af FSV. At medarbejderne føler sig utrygge ved medierne,
kan skyldes usikkerhed i forhold til, om der kan komme repressalier, såfremt de
siger noget, der ikke er i tråd med det, som FØL giver udtryk for. Usikkerheden kan skyldes
viden om andre tidligere sager, hvor medarbejdere der har udtalt sig til medierne, efterfølgende
har været udsat for repressalier af den ene eller anden årsag, pga. de udtalel-
UKLASSIFICERET
42