Læs opgaven - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
Der er selvfølgelig grænser for hvor åbne forsvaret kan være om konkrete operationer,
især hvis de er forestående, men det er jo logisk og vil kunne forståes og respekteres af
alle.
Det vil formentlig være en god idé med et grundkursus til cheferne i håndtering af pressen;
hvor de får at vide, at man kan bede om at få citaterne sendt på en mail, at der er noget
der hedder at tale til baggrund og til blokken osv.
Derudover må man sige at sagen med HPO Pedersen, der bliver suspenderet for at udtale
sig om den ringe kvalitet af de tolke, der sendes til Irak, forflyttelsen af Poul Dahl, og den
mundkurv, som Helsøe uddelte i forbindelse med forhandlingen om forsvarsforliget er sager,
der klæder forsvaret meget dårligt. De sender unægtelig et signal om mistillid til forsvarets
egen ledere og et signal om, at det kan skade ens karriere ganske voldsomt, dersom
at man vover at deltage i den offentlige debat.
Formuleringen med, at folk gerne må udtale som privatpersoner men ikke som militærpersoner
er ikke til at administrere for hverken de ansatte eller medierne, eftersom forsvarets
ansatte typisk kun er interessante for medierne i kraft af deres arbejde.
Ved at offentliggøre dokumenter o.l. som der begæres aktindsigt i - i større omfang end
tilfældet er i dag (Igen: Åbenhed om ukomplicerede forhold er langt fra nok til at kunne karakteriseres
som en virksomhed der arbejder med åbenhed)
Åbenhed skal gennemsyre hele organisationen. I dag kan embedsmænd i offentlige myndigheder
og på sygehuse mv. udtale sig om det, de har kompetence til. Der skel ikke altid
en chef ind over. Det kan forsvaret godt lære lidt af.
Jeps, man kan, som jeg har beskrevet, begynde at forsøge at sætte sig positivt ind i spørgerens
spørgsmål og forsøge efter bedste evne at besvare dem. Det ville formodentlig
også hjælpe, hvis forsvaret erkendte, at den kolde krig er overstået og deklassificere eksempelvis
hovedparten at, hvad der i dag er påstemplet ”til tjenestebrug”.
Ja, ved at Forsvarets chefer og ansatte inden for jobbets naturlige rammer svarer ærligt –
og hurtigt – på spørgsmål fra journalister.
Det er svært at svare kategorisk ja eller nej til. Men det store problem for Forsvaret er, at
der bliver lagt låg på, hvad lavere rangerende officerer og soldater kan udtale sig om, selv
om de er de bedst kvalificerede, fordi de arbejder med det pågældende emne til daglig. I
Forsvarskommandoen er der alt for stor frygt for, hvad de ansatte kan finde på at sige.
Og så er der ikke stor vilje til at lade journalister få aktindsigt. Der er andre offentlige myndigheder
langt længere fremme, fordi de ved, at de skal leve op til åbenhed i forvaltningen.
Ja, men der er et stort HVIS: HVIS forsvarsministeriet kunne blande sig uden om. Når sagerne
bliver politisk ømme, ser vi gang på gang, at et tjenestested sender sagen videre til
en kommando, der efter tre timer siger: ”Det er blevet en FKO-sag”. Og efter yderligere
intern kommunikation siger FKO: ”Det er ministeriet” - og her løber journalisten endelig
panden mod en mur. Jeg har ikke tal på, hvor mange mundkurve Helsø har nået at få under
de to seneste forsvarsministre.
Et frisk eksempel: I forrige uge oplyste FKO på mit spørgsmål (jeg havde hørt om det i forvejen
fra en kilde), at HOK ganske rigtigt lagde planer for en eventuel midlertidig forstærkning
til DANCON/Irak, hvis udviklingen op til det irakiske valg viste et forværret trusselbillede.
FC havde bedt HOK lægge planer, hed det. Det er jo bare rettidig omhu, må man
mene, og HOK erklærede sig da også parat til at fortælle om de muligheder, man arbejdede
med. Men inden da, havde jeg bragt den første nyhed, at planerne blev lagt, og så blev
ministeriet stiktosset, fordi de ikke var informerede. HOK måtte melde tilbage, at jeg kun
kunne tale med FKO, og her var svaret, at ministeren var blevet sur og havde stukket en
mundkurv ud. (Han er jo styret af statsministeren, som er skæppeangst for en ny debat om
UKLASSIFICERET
11