Læs opgaven - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
Samtidig ses den anvendte metode fra Corporate Identity/Image teori at være velegnet til
analyse af den faktiske identitet, på de samme vilkår som den oplevede identitet kan analyseres.
På denne baggrund har jeg i kapitel 4 redegjort for FSV faktiske identitet ud fra virksomhedens
personlighed, visuelle identitet samt handlinger og adfærd. Efterfølgende gennemføres
en analyse af FSV faktiske identitet i forhold til FSV ønskede identitet mhp. at finde
uoverensstemmelser.
2.1.3. Teorivalg til kapitel 5.
Med udgangspunkt i problemformuleringen søges der til kapitel 5, en teori der kan anvendes
som grundlag for en analyse af, hvad årsagerne til uoverensstemmelser mellem den
ønskede identitet, den oplevede identitet i interessentgrupperne og FSV faktiske identitet
kan skyldes.
En tilgang til teorivalg for kapitel 5 kunne være en humanistisk teori inden for det erkendelsesmæssige
teorifelt.
2.1.3.1. Den erkendelsesteoretiske tilgang.
En humanistisk tilgang med udgangspunkt i erkendelsesteori 48 , ville se på hvilke betingelser
og principper, der kendetegner en korrekt erkendelse med udgangspunkt i hvilke kilder,
definitioner, krav, mål, normer m.v., der ligger til grund for denne erkendelse.
Erkendelsesteori er kendetegnet ved, at være en teori der kan belyse, hvorfor vi handler
som vi gør (ud fra et filosofisk perspektiv). Fokus er således på den filosofiske beskæftigelse
med de problemer, begreber og distinktioner der knytter sig til en handling.
Erkendelsesteori kan fx anvendes til at synliggøre hvilke argumenter, der vægtes i en diskussion
om åbenhed, idet erkendelsesteorien søger at belyse, hvilke erkendelsesmæssige
målestokke der ville kunne anlægges, og hvilke autoriteter der kunne henvises til, når
et begreb som åbenhed skal analyseres.
Imidlertid er erkendelsesteori også en disciplin, hvor problemet er, hvilke former for erkendelse
der kan antages. Det være sig indenfor fx videnskabelig erkendelse, religiøs erkendelse
eller kulturel erkendelse 49 .
Det vil i praksis sige, at der kan sættes spørgsmålstegn ved de kilder, der anvendes, idet
disse kilder er baseret på en antagelse – og er det så den rette, kunne der spørges i et
erkendelsesteoretisk perspektiv?
På denne baggrund mener jeg ikke, at en erkendelsesteoretisk tilgang til åbenhed i tilstrækkelig
grad vil kunne belyse hvordan åbenhed tolkes på forskellige niveauer i FSV og
mellem FSV og medierne, i det det nok snarere ville blive en filosofisk diskussion om, hvad
åbenhed rent faktisk udspringer af, og hvorvidt dette udgangspunkt er det rette.
48 Jan Riis Flor (1993): ”Erkendelsesteori – en indføring”, Folkeuniversitetet, Museum Tusculanums Forlag (p
13-16).
49 Ibid.
UKLASSIFICERET
26