Læs opgaven - Forsvarskommandoen
Læs opgaven - Forsvarskommandoen
Læs opgaven - Forsvarskommandoen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Speciale:<br />
Kaptajn M. Andersen<br />
FORSVARET OG PRESSEN<br />
Fig. illustrerer det japanske skrifttegn for åbenhed og loyalitet.<br />
”Åbenhed”
UKLASSIFICERET<br />
FORSVARSAKADEMIET<br />
Fakultet for Strategi og Operationer<br />
VUT II/L-STK 2004-2005<br />
Kaptajn M. Andersen April 2005<br />
Titel:<br />
Forsvaret og pressen.<br />
Problemformulering:<br />
Specialet vil med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af begrebet åbenhed søge at<br />
identificere, om <strong>Forsvarskommandoen</strong>s ønske om åbenhed i forhold til medierne har den<br />
tilsigtede effekt.<br />
Undersøgelsen vil omfatte en analyse af, hvilke uoverensstemmelser der er i forståelsen<br />
af begrebet åbenhed internt i Forsvaret og eksternt i medierne. Efterfølgende vil specialet<br />
søge at belyse årsagerne til uoverensstemmelserne.<br />
Afslutningsvis vil specialet påpege mulige risici og udviklingsmuligheder for begrebet<br />
åbenhed.<br />
Speciale<br />
UKLASSIFICERET<br />
2
Resumé<br />
UKLASSIFICERET<br />
I juni måned 2003 modtog tidligere Forsvarsminister Svend Aage Jensby en rapport om<br />
øget åbenhed i Forsvaret, som ministeren havde bestilt tidligere på året. Ministeren forventede,<br />
at Forsvarets myndigheder efterfølgende iværksatte arbejdet med at justere deres<br />
kommunikationspolitik med udgangspunkt i Rapportens anbefalinger.<br />
På baggrund af Forsvarsministerens ønske om implementering af Rapportens anbefalinger,<br />
hvoraf åbenhed indgik som det ene af i alt seks principper, blev begrebet åbenhed<br />
udvalgt som det ene specialeemne ud fra det fælles specialeemne ”Forsvaret og Pressen”.<br />
Emnet er relevant, dels fordi det er en af Forsvarschefens mærkesager og dels fordi begrebet<br />
åbenhed ikke tolkes på samme måde internt i Forsvaret, eksternt i medierne, i offentligheden<br />
og hos politikerne. På den baggrund så antages begrebet at kunne skabe<br />
misforståelser og konflikter.<br />
Formålet med specialet er at undersøge, hvordan Forsvarets Øverste Ledelses forventninger<br />
om større åbenhed i Forsvaret er indfriet. Dette har ført frem til problemformuleringen:<br />
” Specialet vil med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af begrebet åbenhed søge at<br />
identificere, om <strong>Forsvarskommandoen</strong>s ønske om åbenhed i forhold til medierne har den<br />
tilsigtede effekt.<br />
Undersøgelsen vil omfatte en analyse af, hvilke uoverensstemmelser der er i forståelsen<br />
af begrebet åbenhed internt i Forsvaret og eksternt i medierne. Efterfølgende vil specialet<br />
søge at belyse årsagerne til uoverensstemmelserne.<br />
Afslutningsvis vil specialet påpege mulige risici og udviklingsmuligheder for begrebet<br />
åbenhed.”<br />
For at besvare problemformuleringen er det fundet hensigtsmæssigt at opdele specialet i<br />
kapitler, hvor uoverensstemmelser og årsager i relation til begrebet åbenhed undersøges<br />
mellem Forsvarets ønskede identitet og Forsvarets oplevede identitet samt mellem Forsvarets<br />
ønskede identitet og Forsvarets faktiske identitet.<br />
Som empirisk grundlag for undersøgelsen er anvendt Rapportens anbefaling vedr. princippet<br />
om åbenhed, der er stillet synonym med Forsvarers ønskede identitet. Som empirisk<br />
grundlag for Forsvarets oplevede identitet er anvendt besvarelserne på et spørgeskema,<br />
udsendt til en række af Forsvarets interne såvel som eksterne interessenter. De interne<br />
interessenter er afgrænset til at omfatte <strong>Forsvarskommandoen</strong> og myndigheder underlagt<br />
<strong>Forsvarskommandoen</strong> – fra øverste til laveste organisatoriske niveau. Og de eksterne<br />
interessenter er afgrænset til at omfatte medierne, herunder den skrevne presse, TV medier<br />
og radiomedier. Besvarelserne er efterfølgende bearbejdet mhp. at udvælge de områder,<br />
hvor der var uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed, hvilket danner grundlag for<br />
specialets analyser. Empirien for Forsvarets faktiske identitet er udarbejdet med udgangspunkt<br />
i udvalgt teori og relevant kildemateriale.<br />
I relation til specialets teoretiske overvejelser er kommunikationsteori fundet mest velegnet<br />
som specialets teoretiske grundlag. Der tages således udgangspunkt i Jens Otto Kjær<br />
Hansens teorier om udarbejdelse af kommunikationsstrategier i forhold til analysen af besvarelserne<br />
på det udsendte spørgeskema. Endvidere benyttes kommunikationsteori som<br />
UKLASSIFICERET<br />
3
UKLASSIFICERET<br />
fortolket i Glenn Jacobsens teorier om Corporate Identity/Image, der er anvendt til identifikation<br />
af Forsvarets faktiske identitet, samt ved analyse af årsagerne til uoverensstemmelser<br />
i tolkningen af åbenhed.<br />
Specialets undersøgelser har vist, at der er en række uoverensstemmelser mellem Forsvarets<br />
tre identiteter.<br />
Hvor Forsvaret ønsker og giver udtryk for at der er åbenhed, så oplever medierne at der<br />
stadig er lukkethed i Forsvaret. En lukkethed der kommer til udtryk ved, at Forsvaret bebrejdes<br />
for at skjule information for medierne på baggrund af en række definerede hensyn.<br />
Og selv om Forsvaret officielt har decentraliseret kommunikationen med medierne, og har<br />
meldt ud at medarbejderne er Forsvarets bedste ambassadører, så mener såvel medarbejdere<br />
som medier at informationen stadig er centraliseret, specielt i de tilfælde hvor der<br />
er tale om sager af mere negativ karaktér.<br />
Forsvaret ønsker aktivt og ærligt at holde medierne informeret, men i forhold til den faktiske<br />
virkelighed ses der her et problem. Et problem fordi at en meget stor del af den information<br />
der er tilgængelig i Forsvaret er klassificeret information, der ikke uden videre kan<br />
videreformidles. Et problem der vil kunne få negativ indvirkning på det at skulle være aktiv<br />
og ærlig ambassadør for Forsvaret. Dels fordi at der ikke vil kunne formidles den information<br />
som medierne efterspørger, og dels fordi medarbejderne risikerer at blive straffet såfremt<br />
de bryder reglerne for den militære sikkerhed. Men samtidig ses et muligt loyalitetsproblem,<br />
idet det må forventes at medarbejderne skal være loyale over for deres arbejdsgiver,<br />
men samtidig være ærlige overfor medierne, hvilket er indiskutabelt, men stiller<br />
medarbejderne i et dilemma.<br />
Forsvaret ser medarbejderne som de bedste ambassadører, men skelner ikke mellem det<br />
at være ambassadør for Forsvaret, fordi medarbejderen er en dygtig ekspert på sit felt, og<br />
det at være ambassadør i kommunikationen med medierne. Det ses som et problem, fordi<br />
at ikke alle medarbejdere antages at være lige kvalificerede til at udtale sig til medierne.<br />
Sammenhængen mellem Forsvarets ønske om åbenhed og det at være en militær organisation,<br />
ses i forhold til Forsvarets behov for militær sikkerhed som et problem. Et problem<br />
fordi Forsvaret på den ene side siger at de vil åbenhed, men visuelt signalerer mere lukkethed<br />
end åbenhed i form af indhegnede etablissementer, adgang forbudt skilte, bevæbnede<br />
vagter mv..<br />
Årsagerne til de fundne uoverensstemmelser mellem Forsvarets identiteter er ikke ualmindelige<br />
i forhold til virksomhedens kommunikationsstrategi. Og de fundne årsager har alle<br />
kunnet indplaceres under fire forhold, der - jf. den udvalgte teori - ofte er forekommende<br />
problemfelter i en virksomheds kommunikationsstrategi.<br />
Samlet set kan det konkluderes, at <strong>Forsvarskommandoen</strong>s ønske om åbenhed i forhold til<br />
medierne ikke har haft den tilsigtede effekt, i relation til Rapportens anbefaling vedr. åbenhed.<br />
Og der har således vist sig stadig at være en række områder, hvor der er uoverensstemmelser<br />
i Forsvarets kommunikation med medierne. Årsagerne til uoverensstemmelserne<br />
er ikke unikke for Forsvaret, men falder, jf. den anvendte teori, ganske godt i tråd<br />
med de oplevelser, som også andre virksomheder har i den interne og eksterne kommunikation.<br />
UKLASSIFICERET<br />
4
Indholdsfortegnelse<br />
UKLASSIFICERET<br />
Resumé ............................................................................................................................3<br />
Indholdsfortegnelse...........................................................................................................5<br />
1. INDLEDNING...................................................................................................................8<br />
1.1. Specialegruppens fælles udgangspunkt. ...................................................................8<br />
1.1.1. Begreberne og rammerne.......................................................................................9<br />
1.1.1.1. Forsvaret..............................................................................................................9<br />
1.1.1.2. Pressen................................................................................................................9<br />
1.1.1.3. Forsvaret og pressen. ........................................................................................10<br />
1.1.1.4. Snitflader............................................................................................................11<br />
1.2. Det individuelle speciales relevans. .........................................................................11<br />
1.3. Formål med specialet...............................................................................................12<br />
1.4. Opgavediskussion....................................................................................................13<br />
1.4.1. Grundlag for FSV anvendelse af begrebet åbenhed.............................................13<br />
1.4.2. Uoverensstemmelser i åbenheden i forhold til Rapportens anbefaling. ................14<br />
1.4.2.1. Uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i FSV og i medierne...................14<br />
1.4.2.2. Uoverensstemmelser i forhold til FSV som militær organisation. .......................16<br />
1.4.3. Årsagerne til uoverensstemmelser i åbenheden...................................................17<br />
1.4.4. Risici og udviklingsmuligheder for FSV åbenhed. .................................................18<br />
1.5. Problemformulering..................................................................................................18<br />
1.5.1. Afledte hjælpespørgsmål. .....................................................................................19<br />
1.6. Disposition. ..............................................................................................................19<br />
1.7. Afgrænsninger. ........................................................................................................19<br />
1.8. Definitioner...............................................................................................................21<br />
1.9. Kilder........................................................................................................................22<br />
1.10. Formalia.................................................................................................................22<br />
2. TEORI OG METODE.....................................................................................................23<br />
2.1. Teorivalg. .................................................................................................................23<br />
2.1.1. Teorivalg til kapitel 3. ............................................................................................23<br />
2.1.1.1. Den kommunikationsteoretiske tilgang. .............................................................23<br />
2.1.2. Teorivalg til kapitel 4. ............................................................................................24<br />
2.1.2.1. Corporate Identity/Image teori............................................................................24<br />
2.1.2.2. Teorien og den faktiske identitet. .......................................................................25<br />
2.1.3. Teorivalg til kapitel 5. ............................................................................................26<br />
2.1.3.1. Den erkendelsesteoretiske tilgang. ....................................................................26<br />
2.1.3.2. Den kulturelle organisatoriske tilgang. ...............................................................27<br />
2.1.3.3. Corporate Identity/Image. ..................................................................................29<br />
2.2. Metode.....................................................................................................................30<br />
2.2.1. Metodevalg til kapitel 3. ........................................................................................30<br />
2.2.1.1. Teori...................................................................................................................30<br />
2.2.1.2. Empiri.................................................................................................................30<br />
2.2.1.3. Sammenhængen mellem teori og empiri. ..........................................................30<br />
2.2.1.4. Problemer / usikkerhed ved metoden. ...............................................................30<br />
2.2.2. Metodevalg til kapitel 4. ........................................................................................31<br />
2.2.2.1. Teori...................................................................................................................31<br />
2.2.2.2. Empiri.................................................................................................................31<br />
2.2.2.3. Sammenhængen mellem teori og empiri. ..........................................................31<br />
UKLASSIFICERET<br />
5
UKLASSIFICERET<br />
2.2.2.4. Problemer / usikkerhed ved metoden. ...............................................................31<br />
2.2.3. Metodevalg til kapitel 5. ........................................................................................31<br />
2.2.3.1. Teori...................................................................................................................31<br />
2.2.3.2. Empiri.................................................................................................................31<br />
2.2.3.3. Sammenhængen mellem teori og empiri. ..........................................................31<br />
2.2.3.4. Problemer / usikkerhed ved metoden. ...............................................................31<br />
3. UOVERENSSTEMMELSER – FSV ØNSKEDE VS. OPLEVEDE IDENTITET. .............32<br />
3.1. Indledning. ...............................................................................................................32<br />
3.2. Formål......................................................................................................................32<br />
3.3. Teori.........................................................................................................................32<br />
3.4. Analyse – FKO.........................................................................................................32<br />
3.4.1. Sammenfatning – FKO. ........................................................................................35<br />
3.5. Analyse – Myndigheder. ..........................................................................................35<br />
3.5.1. Sammenfatning – Myndigheder. ...........................................................................40<br />
3.6. Analyse – Medier. ....................................................................................................40<br />
3.6.1. Sammenfatning – Medier......................................................................................45<br />
3.7. Delkonklusion...........................................................................................................46<br />
4. UOVERENSSTEMMELSER – ØNSKEDE IDENTITET VS. FAKTISKE IDENTITET.....47<br />
4.1. Indledning. ...............................................................................................................47<br />
4.2. Formål......................................................................................................................47<br />
4.3. Teori.........................................................................................................................47<br />
4.4. Redegørelse for FSV faktiske identitet.....................................................................47<br />
4.5. Analyse. ...................................................................................................................49<br />
4.5.1. Sammenfatning.....................................................................................................51<br />
4.5.2. Delkonklusion........................................................................................................51<br />
5. ÅRSAGER TIL UOVERENSSTEMMELSER I FSV IDENTITETER. ..............................53<br />
5.1. Indledning. ...............................................................................................................53<br />
5.2. Formål......................................................................................................................53<br />
5.3. Teori.........................................................................................................................53<br />
5.4. Analyse. ...................................................................................................................53<br />
5.4.1. Årsager til uoverensstemmelser– FSV ønskede identitet vs. oplevede identitet...53<br />
5.4.1.1. Delkonklusion – FSV ønskede vs. oplevede identitet. .......................................55<br />
5.4.2. Årsager til uoverensstemmelser – FSV ønskede identitet vs. faktiske identitet. ...56<br />
5.4.2.1. Delkonklusion – FSV ønskede og faktiske identitet. ..........................................58<br />
6. KONKLUSION. ..............................................................................................................60<br />
6.1. Formål......................................................................................................................60<br />
6.2. Konklusion i forhold til afledte hjælpespørgsmål......................................................60<br />
6.2.1. Hjælpespørgsmål 1...............................................................................................60<br />
6.2.2. Hjælpespørgsmål 2...............................................................................................60<br />
6.2.3. Hjælpespørgsmål 3...............................................................................................61<br />
6.2.4. Besvarelse af specialets problemformulering. ......................................................62<br />
7. PERSPEKTIVERING.....................................................................................................64<br />
7.1. Formål......................................................................................................................64<br />
7.2. Perspektivering i forhold til FSV ønskede identitet...................................................64<br />
UKLASSIFICERET<br />
6
UKLASSIFICERET<br />
Tillæg Bibliografi.<br />
Bilag 1. Spørgeskema.<br />
Bilag 2. Analysemodel.<br />
Bilag 3. Samlede besvarelser på spørgeskema.<br />
Bilag 4. Grafisk fremstilling af spørgeskemaets besvarelser.<br />
Bilag 5. Spørgeskemaundersøgelsen.<br />
UKLASSIFICERET<br />
7
1. INDLEDNING<br />
UKLASSIFICERET<br />
Den 4. juni 2003 udsendte forsvarsministeriet en pressemeddelelse til de danske medier,<br />
hvori daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby meddeler, at han har modtaget<br />
Rapporten om åbenhed i Forsvaret (FSV), som ministeren havde bestilt februar måned<br />
samme år.<br />
Forsvarsministeriet skriver: ”Arbejdet i gruppen har vist, at der både er behov og mulighed<br />
for større åbenhed. Jeg forventer derfor, at forsvarets myndigheder nu går i gang med at<br />
justere deres kommunikationspolitik med udgangspunkt i Rapportens anbefalinger,” siger<br />
forsvarsminister Svend Aage Jensby. 1<br />
Rapporten var udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra medierne, FSV og<br />
FSV personaleorganisationer, og i forbindelse med udarbejdelse af Rapporten havde der<br />
bl.a. været kontakt til SAS og Københavns Politi. Rapporten listede en række anbefalinger<br />
om, hvorledes der fremadrettet kunne skabes grundlag for størst mulig åbenhed i FSV.<br />
Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen var, at der igennem længere tid havde<br />
været en debat i medierne vedr. FSV utilstrækkelige åbenhed. FSV blev beskyldt for, at de<br />
ikke principielt eller rettidigt informerede offentligheden eller verificerede eksisterende informationer<br />
i medierne vedr. forhold omkring de danske internationale styrkebidrag 2 .<br />
Kommunikationspolitikken i FSV varetages af FSV Presse- og Informationssektion (P&I),<br />
der løbende reviderer kommunikationspolitikken med udgangspunkt i en række retningslinier,<br />
der omfatter to grundregler og seks principper for god kommunikation, hvoraf åbenhed<br />
er det ene af disse principper.<br />
Der er nu gået knap 2 år siden Rapportens anbefalinger blev iværksat. FSV har således<br />
skulle gennemføre en række ændringer i kommunikationspolitikken med hensyn til implementering<br />
af Rapportens anbefalinger.<br />
Det interessante er, hvorvidt de tiltag der blev iværksat, som følge af ministerens opfordring,<br />
har haft den ønskede effekt?<br />
1.1. Specialegruppens fælles udgangspunkt.<br />
Under overskriften ”Forsvaret og pressen” formuleres og udarbejdes der tre individuelle<br />
specialer.<br />
Det er hensigten i de første afsnit af denne indledning til specialet, at fastlægge det fælles<br />
udgangspunkt, som de individuelle specialer udspringer fra.<br />
I indledningen vil den overordnede afgrænsning blive foretaget og de grundlæggende termer<br />
defineret. I Kapitlet præsenteres endvidere de overordnede argumenter, der er valgt<br />
for de enkelte specialer. Analyse og afgrænsning af delemnerne gennemføres individuelt.<br />
1<br />
Forsvarsministeriet pressemeddelelse ”Forsvarsministeren har modtaget rapport om åbenhed” (4. juni<br />
2003), Forsvarsministeriet..<br />
2<br />
Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets informationspolitik”<br />
(Åbenhedsrapporten) (p 2)”, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
UKLASSIFICERET<br />
8
1.1.1. Begreberne og rammerne.<br />
1.1.1.1. Forsvaret.<br />
UKLASSIFICERET<br />
”Forsvaret” er samlebegreb for kongeriget Danmarks væbnede styrker. FSV ledes af Forsvarschefen<br />
(FC) efter politisk direktiv fra Forsvarsministeren.<br />
FSV formål er: 3<br />
• At forebygge konflikter og krig.<br />
• At hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet.<br />
• At fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.<br />
FSV opgaver har ændret sig i takt med den internationale politiske udvikling. Fra næsten<br />
ensidig fokusering på suverænitetshævdelse og selvforsvar i NATO ramme, baseret på<br />
mobiliserede enheder til mere mobile enheder med potentiale til indsættelse i alle typer<br />
opgaver langt fra dansk territorium. FSV internationale engagement er øget markant, og<br />
FSV anvendes aktivt som instrument i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket<br />
bl.a. fremgår af FSV opgavekompleks. 4<br />
Antallet af værnepligtige er faldet fra knap 20.000 5 i begyndelsen af 70’erne til omkring<br />
7.000 indkaldte i de senere år.<br />
I det politisk godkendte forsvarsforlig for perioden 2005 til 2009, er denne tendens videreført.<br />
Mobiliseringsforsvaret er nedlagt til fordel for flere stående deployerbare enheder,<br />
værnepligten er reduceret til 4 måneder med mindre vægt på soldatermæssige færdigheder,<br />
og kravene til FSV evne til at udsende enheder er blevet skærpet. 6<br />
1.1.1.2. Pressen.<br />
Pressen er en vigtig aktør i den proces, der hedder kommunikation. Kommunikation kan<br />
forstås som ”evnen til at føre en dialog, hvor de implicerede (aktørerne) nøjagtigt og præcist<br />
formidler et billede af deres oplevede virkelighed” 7 .<br />
Pressen formidler budskaber efter regler professionen selv sætter.<br />
Et af pressens formål er formuleret af Oluf Jørgensen, Afdelingsforstander på Danmarks<br />
Journalisthøjskole 8 .<br />
”Pressens legitime formål er at afsløre ulovligheder, fejl, magtmisbrug og lignende hos politikere,<br />
myndigheder, virksomheder og andre organisationer, der udøver magt.”<br />
Hvad der er interessant og vigtigt for FSV, er med andre ord ingen garanti for omtale.<br />
Pressen er desuden en ganske heterogen størrelse med meget forskellige arbejdsvilkår.<br />
3<br />
Kilde: http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Formål+og+Opgaver/default.htm af 29. januar 2005.<br />
4<br />
Ibid.<br />
5<br />
Forsvarskommissionens beretning af 1997, bind 2.<br />
6<br />
Kilde: http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Forlig+2005-2009/ af 29. januar 2005.<br />
7<br />
Steen Hildebrandt (red.): ”Strategi og ledelse – Veje og visioner mod år 2000”, (p 245).<br />
8<br />
Oluf Jørgensen: ”Når journalisten bliver spion”, kilde:<br />
http://www.cfje.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB01939905?OpenDocument af 21. marts 2005.<br />
UKLASSIFICERET<br />
9
UKLASSIFICERET<br />
Fra elektroniske midler, der i overskriftform (men med meget lille tidsmæssig forsinkelse),<br />
bringer omtale af nyligt indtrådte begivenheder af enhver art over mere traditionelle aviser<br />
(inklusive nyhedsudsendelser) med faste deadlines til ugeaviser og tidsskrifter.<br />
FSV er af en række grunde godt stof i pressen. FSV forvalter sammen med politiet samfundets<br />
voldsmonopol. FSV har retten til, under visse omstændigheder, at slå andre mennesker<br />
ihjel, med den indbyggede risiko, at FSV selv bliver opfattet som legitimt mål. Der<br />
vil være megen dramatik knyttet til den funktion, som almindeligvis udøves under mere<br />
eller mindre eksotiske himmelstrøg, langt fra hjemmet og ofte i kulturer langt fra den danske<br />
kultur. FSV udstyr og hjemlige opgaver kalder også tit dramatiske billeder frem på nethinden<br />
hos læsere og seere. FSV forvalter store offentlige midler, og må alene af den<br />
grund finde sig i en vis nyfigenhed, ligesom institutionen ofte er et emne i den politiske debat.<br />
FSV synligt hierarkiske organisation appellerer ligeledes til historier om den lille mand,<br />
der bliver klemt af det store system.<br />
1.1.1.3. Forsvaret og pressen.<br />
Som det fremgår af ovenstående, er der en bred kontaktflade mellem FSV og pressen.<br />
Journalister er ofte interesserede i historier om og fra FSV. Men FSV behov er ikke sammenfaldende<br />
med pressens behov. FSV er som offentlig virksomhed i konkurrence med<br />
andre offentlige virksomheder om de ressourcer politikerne fordeler. Det er med afsæt i<br />
Forsvarskommissionens konklusion 9 om Danmarks sikkerhedspolitiske situation ikke længere<br />
en selvfølge, at der bruges ca. 19 mia. kr. om året til militære formål. FSV har et selvstændigt<br />
behov for at oplyse politikere, deres parlamentariske bagland (befolkningen) og<br />
ansatte om forhold der vedrører institutionen. Det være sig forsvarsforlig, missioner, materielanskaffelser<br />
eller personaleforhold. Indskrænkes FSV kommunikation til den del, der<br />
formidles af pressen, vil fokus jf. Oluf Jørgensen let blive på konflikten og misbruget, hvilket<br />
er helt uacceptabelt. Pressen kan ikke være eneste formidler af FSV kommunikation.<br />
FSV omdømme og kommunikation har for nylig været genstand for en større konsulentundersøgelse<br />
10 . Resultaterne var pæne uden at være prangende 11 .<br />
Undersøgelsen peger blandt andet på, at ”der bør iværksættes en re-brandingsproces,<br />
som på ny gør befolkningen fortrolig med FSV”.<br />
Der er flere grunde til at FSV trænger til relancering. Både organisation og opgaver er<br />
ændret i betydelig grad. FSV er også langt mindre fysisk synligt i hverdagen end tidligere,<br />
og den folkelige forankring via værnepligten er langt svagere end tidligere. Det betyder, at<br />
befolkningens kendskab til FSV er for nedadgående. Et ringere kendskab til FSV påvirker<br />
rekrutteringen negativt, hvilket ikke er ønskeligt, når ambitionerne for udsendelse af enheder<br />
øges.<br />
Mulighederne for ”re-branding” vil være et tema for et af specialerne.<br />
9<br />
Forsvarskommissionens beretning af 1997.<br />
10<br />
Advice Analyse og Strategi: (2004) ”Forsvarets kommunikation med omgivelserne”, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
11<br />
”Forsvaret tager pulsen på sine målgrupper”<br />
http://forsvaret.dk/FKO/Nyt+og+Presse/Temaarkiv/M%C3%A5lgruppe/ af 22. februar 2005.<br />
UKLASSIFICERET<br />
10
UKLASSIFICERET<br />
Rapporten pegede på krisekommunikation til at være FSV største problem. Krisekommunikation<br />
forekommer i de tilfælde, hvor noget uventet og højaktuelt er hændt. Dermed ikke<br />
være sagt, at det er en forudsætning for krisekommunikation, at der nødvendigvis skal ”lig<br />
på bordet”, men det er snarere ved omstændigheder, hvor ikke alle detaljer er til rådighed<br />
rettidigt. Tilbøjeligheden til at kommunikere for lidt og for sent, tendensen til at forsøge at<br />
skabe et komplet billede inden der reageres, kritiseres og skaber mistillid.<br />
Krisekommunikation behandles som et emne i et speciale.<br />
Det tredje speciale udspringer af et af de overordnede principper i FSV kommunikationspolitik,<br />
princippet om ”åbenhed” 12 . Åbenhed synes at være den nye åbenbaring i FSV, og<br />
det høres igen og igen, hvor vigtigt det er at FSV er åbne. Det interessante er, hvordan et<br />
begreb som åbenhed, passer ind i en offentlig organisation som FSV, og ikke mindst hvordan<br />
begrebet tolkes på de forskellige niveauer i FSV og i relation til medierne. Forstår alle<br />
det samme med åbenhed – hvor er der uoverensstemmelser i åbenheden? Og opnår FSV<br />
de mål, som FSV har til hensigt med den valgte kommunikationsstrategi?<br />
1.1.1.4. Snitflader.<br />
De tre specialeemner er blandt andet valgt for at undgå for stort overlap mellem de enkelte<br />
temaer. Naturligvis er der snitflader: I hvilken udstrækning skal åbenhed fraviges for at<br />
undgå pinlige sager? Hvor aggressiv kan markedsføring være uden at overskride grænsen<br />
for det rimelige? Hvor tæt er det tilladt at gå på den enkelte medarbejder?<br />
1.2. Det individuelle speciales relevans.<br />
Netop begrebet åbenhed er interessant i forholdet mellem <strong>Forsvarskommandoen</strong> (FKO),<br />
FKO underliggende myndigheder (MYN) og medierne. Dels fordi kommunikation jf. FKO<br />
P&I er en af FC mærkesager 13 , dels fordi der kan være mange forskellige tolkninger af<br />
åbenhed. Tolkes åbenhed ikke på samme måde internt i FSV, i medierne, hos befolkningen<br />
og politikerne, så vil der ganske givet opstå situationer som følge af misforståelser,<br />
bevidste eller ubevidste, der kan skabe konflikter og få konsekvenser for dem, der ikke<br />
tolker begrebet på ”rette” måde.<br />
I Advice analysen 14 prioriteres FSV karakteristika af en gruppe kaldet ”De professionelle<br />
15 ”, hvori bl.a. pressen indgår med udgangspunkt i en hitliste over FSV værdier 16 .<br />
Begrebet åbenhed prioriteres her som ét af de karakteristika, som de professionelle mindst<br />
forbinder med FSV.<br />
12<br />
Forsvarets kommunikationspolitik omfatter to grundregler og seks overordnede principper. Grundreglerne<br />
er ”Ingen beslutning uden kommunikationsovervejelser” og ”Medarbejderne først”. Principperne er Målrettet,<br />
Åben, Koordineret, Genkendelig, Aktiv og Troværdig.<br />
13<br />
P&I Handlingsprogram 2004 version 2 (p 3). Programmet er hentet fra Forsvarets Integrerede Informatik<br />
Netværk (FIIN).<br />
14<br />
Advice Analyse og Strategi: (2004) ”Forsvarets kommunikation med omgivelserne”, <strong>Forsvarskommandoen</strong><br />
(p 40).<br />
15<br />
I Advice Analysen indgår i alt fem grupper. De professionelle, befolkningen, de unge, de pårørende og<br />
medarbejderne. Pressen (repræsenteret ved et antal journalister) indgår i den gruppe der hedder ”De professionelle”<br />
der også omfatter: Politikere, personaleorganisationer, højere læreanstalter, forsvarsrelaterede<br />
organisationer, interforce-virksomheder og allierede.<br />
16<br />
Forsvarets værdier er: Åbenhed, troværdighed, ansvarlighed, tillid og selvstændighed.<br />
UKLASSIFICERET<br />
11
UKLASSIFICERET<br />
Denne prioritering giver naturligvis ikke en klar indikering af mediernes indtryk af åbenhed i<br />
FSV, men indikerer dog, at der synes at være et problem.<br />
Hvad der også er interessant i Advice analysen er, at der ikke er målt på de samme parametre,<br />
når det gælder FSV medarbejdere og de professionelle, forstået således at målgrupperne<br />
er stillet forskellige spørgsmål. Og er resultaterne så i det hele taget sammenlignelige?<br />
Hvem er det der afgør om begrebet tolkes på den rette måde? Som borger i et demokratisk<br />
samfund med dertil hørende ytringsfrihed kan det umiddelbart antages, at være den<br />
enkelte selv der tolker åbenhed. Men hvis dette er tilfældet, hvordan kan det så være, at<br />
det i nogle tilfælde får konsekvenser, når FSV medarbejdere udtaler sig til medierne? Som<br />
fx i sagen om Kaptajn H.P.O. Petersen, der blev sendt hjem, fordi at han havde udtalt sig<br />
kritisk om Irak-sagen 17 eller sagen om Oberstløjtnant Poul Dahls støtte til tortur 18 .<br />
Er det fordi der implicit i FSV ønske om åbenhed ligger nogle uofficielle begrænsninger,<br />
som den enkelte medarbejder ikke er bevidst om, men som Forsvarets Øverste Ledelse<br />
(FØL) forventer at medarbejderne overholder? Fx at det forventes, at medarbejderne har<br />
ubetinget loyalitet for arbejdspladsen, at medarbejderne til enhver tid skal stå til ansvar for<br />
det de udtaler sig om, uanset om udtalelserne sker i civilt eller i militær uniform, eller skyldes<br />
konsekvenserne medarbejdernes begrænsede kendskab til de enkelte sager – manglen<br />
på det fulde billede?<br />
Men hvis FSV ønsker og giver udtryk for, at der er åbenhed på arbejdspladsen, er det så<br />
ikke netop væsentligt, at medarbejderne udtaler sig ved henvendelse fra medierne - uden<br />
nødvendigvis at skulle kende samtlige detaljer i en sag, uden frygt for repressalier mv.?<br />
Alternativ risikeres, at information om en sag tilgår medierne for sent i forhold til mediernes<br />
deadlines, og FSV derved får negativ omtale.<br />
Der synes at være nogle uoverensstemmelser mellem tolkningen af åbenhed, men også<br />
uoverensstemmelse mellem det FSV siger og det som FSV gør, hvilket gør emnet velegnet<br />
som baggrund for et speciale.<br />
Specialet forventes at kunne få relevans for personel, der beskæftiger sig med kommunikation<br />
såvel internt i FSV som i relation til medierne. Særligt relevans har det for det personel,<br />
der til dagligt er ansvarlige for udformningen af FSV nuværende og fremtidige<br />
kommunikationspolitik.<br />
1.3. Formål med specialet.<br />
Formålet med specialet er tredelt:<br />
• At undersøge hvor der er uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed internt i FSV og<br />
eksternt i forhold til medierne.<br />
• At undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne.<br />
17 Sagen om Kaptajn H.P.O. Petersen:<br />
http://www.dr.dk/nyheder/baggrund/articles/index.jhtml?articleID=193618&mainArticleID=188831&theme=Te<br />
ma-blue af 10. marts 2005.<br />
18 Sagen om Oberstløjtnant Poul Dahl: http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=170034 af 20.<br />
december 2004.<br />
UKLASSIFICERET<br />
12
UKLASSIFICERET<br />
• At komme med forslag til, hvor der bør fokuseres i forhold til risici og udviklingsmuligheder<br />
for åbenhed.<br />
1.4. Opgavediskussion.<br />
I specialets kapitel 3 gennemføres en undersøgelse af, hvordan begrebet åbenhed tolkes<br />
dels i FKO, dels ved FKO underlagte MYN og dels i medierne (i det følgende kaldet for<br />
interessentgrupperne). Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i et spørgeskema bestående<br />
af syv spørgsmål 19 . Spørgeskemaet er udsendt til interessentgrupperne, og de spørgsmål<br />
hvor der har vist sig at være en væsensforskel i tolkningen af åbenhed, vil blive analyseret<br />
med udgangspunkt i udvalgt teori. Analysen samles i tre sammenfatninger (en for hver<br />
interessentgruppe) og opsummeres til sidst i en delkonklusion. Delkonklusionen skal vise,<br />
hvor der er uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i forhold til FSV kommunikationspolitik.<br />
I specialets kapitel 4 analyseres Rapportens anbefaling 20 , i forhold til hvilke visuelle signaler<br />
FSV som militær organisation udsender, i specialet kaldet FSV faktiske identitet. Hensigten<br />
ved denne fremgangsmåde er at undersøge hvor der er uoverensstemmelser i forhold<br />
til den identitet som FSV ønsker, jf. Rapporten. De fundne uoverensstemmelser<br />
sammenfattes og delkonkluderes sidst i kapitlet.<br />
Efter at have fundet uoverensstemmelser mellem FSV ønske om åbenhed, interessenternes<br />
oplevelse af åbenhed, og åbenhed i forhold til FSV faktiske identitet, vil der i specialets<br />
kapitel 5 blive undersøgt, hvad årsagerne til uoverensstemmelserne skyldes. Undersøgelsen<br />
vil tage udgangspunkt i de to delkonklusioner fra kapitel 3 og 4 mhp. at analysere<br />
årsagerne til uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i forhold til udvalgt teori. Analysen<br />
afsluttes med en delkonklusion.<br />
Delkonklusionerne fra kapitel 3, 4 og 5 samles i specialets konklusion, der skal besvare<br />
specialets problemformulering. I specialets afsluttende perspektivering vil der med udgangspunkt<br />
i arbejdet med specialet blive stillet forslag til, hvilke områder der med fordel<br />
vil kunne rettes fokus mod, mhp. at minimere risici og skabe bredere fælles forståelse for<br />
åbenhed.<br />
1.4.1. Grundlag for FSV anvendelse af begrebet åbenhed.<br />
Tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby meddelte FSV via en pressemeddelelse af<br />
4. juni 2003, at han forventede at FSV MYN justerede deres kommunikationspolitik med<br />
udgangspunkt i anbefalingen fra ”Rapport vedrørende FSV informationspolitik” 21 (populært<br />
kaldet ”Åbenhedsrapporten”, i det følgende blot kaldet ”Rapporten”), som han havde bestilt<br />
februar måned samme år, og som han modtog den 4. juni 2003 fra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen<br />
var sammensat af repræsentanter fra medierne, FSV og FSV personaleorganisationer.<br />
19 Bilag 1 – Spørgeskema.<br />
20 Se afsnit 1.4.1. ”Grundlag for FSV anvendelse af begrebet åbenhed”.<br />
21 Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets informations-<br />
politik”, <strong>Forsvarskommandoen</strong> (p 43).<br />
UKLASSIFICERET<br />
13
UKLASSIFICERET<br />
Arbejdsgruppens anbefaling til FSV informationspolitik i relation til medierne blev efterfølgende<br />
foreslået udarbejdet med udgangspunkt i en række principper. Under princippet om<br />
åbenhed forelå der følgende anbefaling:<br />
” Forsvaret skal udvise både vilje og evne til at informere ærligt og reelt – også i tilfælde<br />
hvor omverdenen har krav på informationer, som ikke umiddelbart synes at være til forsvarets<br />
fordel. Forsvaret skal i holdning, ånd og handling vise offentligheden viljen til at informere<br />
om sin virksomhed. Overordnet set er det et spørgsmål om holdning til hele informations-spørgsmålet<br />
i Forsvarsministeriet, i forsvarets ledelse og blandt medarbejderne.<br />
Åbenhed kræver således en holdningsbearbejdning i forsvaret til at ville åbenhed.<br />
Medierne har et ønske om adgang til beslutningstagerne og til forsvarets medarbejdere,<br />
der løser opgaverne. Denne adgang bør aktivt etableres og formidles af forsvaret i det omfang,<br />
som den enkelte medarbejder er villig hertil. Medarbejderne er forsvarets bedste<br />
ambassadører og bør gennem information og holdningspåvirkning opfordres til at udtale<br />
sig i det omfang, det omhandler egne forhold og egne arbejdsområder.<br />
Medierne har et berettiget krav om adgang til forsvarets chefer (chefer for udsendte styrkebidrag<br />
samt chefer for forsvarets tjenestesteder). Dette er så og sige en del af vilkårene<br />
for cheferne.”<br />
Ovenstående anbefaling illustrerer, at det ikke kun er åbenhed i forhold til medierne der er<br />
relevant, men også åbenhed internt i FSV.<br />
Anbefalingen er interessant at inddrage i opgavediskussionen primært af følgende årsager:<br />
1) Rapportens anbefaling vedr. princippet om åbenhed 22 antages at danne grundlaget<br />
for, hvordan begrebet åbenhed skal tolkes, og dermed også hvordan FSV ønsker at<br />
anvende åbenhed.<br />
2) Grundlaget for tolkningen af åbenhed baserer sig på en række humanistiske begreber,<br />
der ikke uden videre er målbare.<br />
3) Der kan stilles spørgsmål ved, om Rapporten rent faktisk fremkommer med en<br />
implementerbar løsning til FSV informationspolitik? Der kan i den forbindelse argumenteres<br />
for, at der nærmere er tale om en vision qua de humanistiske begreber,<br />
der indgår i anbefalingen.<br />
1.4.2. Uoverensstemmelser i åbenheden i forhold til Rapportens anbefaling.<br />
1.4.2.1. Uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed i FSV og i medierne.<br />
Hvorfor er det interessant at se på uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed internt i<br />
FSV ved FKO og underlagte MYN og i relation til medierne i forhold til Rapportens anbefaling?<br />
For det første er det interessant, fordi der synes at være en diskrepans i tolkningen af<br />
åbenhed internt i FSV og eksternt i forhold til medierne. Det være sig i sager som den om<br />
oberstløjtnant Poul Dahl, hvor han udtalte sig om, at tortur kan være nødvendigt i kampen<br />
22 I specialet kaldes ”Rapportens anbefaling vedr. princippet åbenhed” blot ”Rapportens anbefaling” eller<br />
”princippet om åbenhed”. Begge dele er synonymt med de ønsker FSV har for såvidt angår åbenhed i FSV.<br />
UKLASSIFICERET<br />
14
UKLASSIFICERET<br />
mod terrorisme 23 . Det kunne være i relation til Annemette Hommel sagen, hvor det drejede<br />
sig ulovlige afhøringsmetoder i Irak 24 , herunder også hjemsendelsen af kaptajn H.P.O Petersen<br />
eller fx Kabul-ulykken eller skudepisoden i Irak, hvor medierne var af den overbevisning,<br />
at de ikke fik tilstrækkelige informationer tilstrækkeligt hurtigt 25 26 .<br />
Ses der på tolkningen af åbenhed, som den kommer til udtryk i Rapportens anbefaling, i<br />
forhold til FKO underlagte MYN, så kan det antages, at såfremt der var enighed i tolkningen<br />
af åbenhed, så ville der ikke have forekommet sager, hvor enkeltpersoner i FSV havde<br />
udtalt sig til medierne og efterfølgende var blevet ”irettesat” af deres arbejdsgiver,<br />
FSV 27 . Dette var bl.a. tilfældet med kaptajn H.P.O Petersens udtalelser, der medførte at<br />
han blev bortvist/fritaget for tjeneste 28 fra FAK. At disse sanktioner fandt sted antages derfor<br />
at skyldes en uoverensstemmelse i tolkningen af åbenhed. Dog vil der på den anden<br />
side altid kunne være undtagelser, når medarbejdere fx udtaler sig for egen vindings skyld,<br />
fordi de måske kan have en skjult dagsorden i relation til fx private eller politiske formål.<br />
Tolkningen af åbenhed er interessant i form af FSV formål og opgaveløsning, der naturligt<br />
vil stille hindringer i vejen for åbenhed, vel vidende at der i FSV kommunikationspolitik 29 er<br />
taget visse forbehold i form af fire hovedhensyn. Disse hovedhensyn omfatter:<br />
• Hensynet til pårørende og medarbejdere.<br />
• Hensynet til operationssikkerhed.<br />
• Hensynet til andre lande<br />
• Hensynet til den politiske beslutningsproces.<br />
Samtidig gøres der i FSV kommunikationspolitik opmærksom på, at de fire hensyn ikke<br />
kan bruges som undskyldning for ikke at informere. FSV skal bestræbe sig på at informere<br />
bedst muligt, og som minimum skal FSV forklare årsagen til, at de i visse situationer er<br />
tilbageholdende med information, mhp. at tilgodese mediernes ønske om information. Men<br />
hvad er fx bedst muligt?<br />
En anden grund til at se på tolkningen af begrebet åbenhed er, at Rapporten, og den deraf<br />
afledte kommunikationspolitik for FSV, ikke i tilstrækkelig grad klart definerer, hvad der<br />
menes med åbenhed. I den forbindelse kan det antages, at enkeltpersoners ytringer i<br />
pressen har været et udtryk for, at de valgte at stå frem og fortælle åbent om deres syn, på<br />
23 Sagen om Oberstløjtnant Poul Dahl: http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=170034 af 20.<br />
december 2004.<br />
24 Sagen om Kaptajn Annemette Hommel: http://www.dr.dk/nyheder/baggrund/article.jhtml?articleID=188831<br />
af 20. marts 2005.<br />
25 Kabululykken og skudepisoden i Irak: http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=351438/ af 18. novem-<br />
ber 2004.<br />
26 De enkelte sager vil ikke blive gennemgået nøjere, men skal blot illustrere situationer, hvor en diskrepans i<br />
tolkningen af åbenhed kan have været et problem internt i FSV og i forhold til medierne.<br />
27 Med irettesættelse menes der i denne sammenhæng, at udtalelsen havde afstedkommet en form for sank-<br />
tion)<br />
28 Sagen om Kaptajn H.P.O Petersen. Hvorvidt der er tale om bortvisning eller fritagning for tjeneste er der<br />
delte meninger om mellem FSV og medierne. FAK mener jf.<br />
http://www.fak.dk/Files/Filer/Portal/Pressemeddelser/Civiletolke.pdf at der er tale om fritagning for tjeneste<br />
og medierne her Danmarks Radio tolker det som bortvisning jf.<br />
http://www.dr.dk/nyheder/baggrund/articles/index.jhtml?articleID=193618&mainArticleID=188831&theme=Te<br />
ma-blue begge kilder er af 20. marts 2005.<br />
29 Forsvarets Kommunikationspolitik – arbejdsudkast (2004), P&I, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
UKLASSIFICERET<br />
15
UKLASSIFICERET<br />
de sager, de var involverede i, og hermed anvendte deres grundlovssikrede ret om ytringsfrihed.<br />
Og spørgsmålet er om de kan ”straffes” for disse handlinger, når FSV samtidig ønsker<br />
åbenhed jf. Rapportens anbefaling og udtalelserne ikke strider mod de fire hensyn i<br />
FSV kommunikationspolitik?<br />
På den anden side kan der også argumenteres for, at medarbejderne udtaler sig for egen<br />
regning og skal stå til ansvar for deres udtalelser. De må således forvente, at det kan have<br />
konsekvenser at udtale sig.<br />
En tredje grund er at FSV medarbejdere jf. kommunikationspolitikken, er FSV bedste ambassadører<br />
i forhold til pressen. Dette er interessant for såvidt angår tolkningen af begrebet<br />
åbenhed i relation til tolkningen af begrebet ”ambassadør”. Og umiddelbart synes det<br />
at være modstridende, såfremt ambassadør forstås som en myndighedsperson, der har<br />
særlige privilegier, nyder en særlig beskyttelse og er repræsentant for den organisation,<br />
som vedkommende tilhører.<br />
Tolkningen af åbenhed er således interessant fordi FSV i stigende grad fokuserer på begrebet<br />
åbenhed.<br />
Det ses bl.a. i form af FC’s nytårshilsen 2004 på Forsvarsakademiet 30 , hvor han udtalte at<br />
”åbenhed er noget aktivt”. Men hvis det er noget aktivt, så er det vel så meget mere vigtigt,<br />
at der på alle niveauer i FSV og i relation til medierne er den samme tolkning af, hvad<br />
åbenhed rent faktisk er, og kan medføre?<br />
1.4.2.2. Uoverensstemmelser i forhold til FSV som militær organisation.<br />
Hvorfor er det interessant at se på uoverensstemmelser i forholdet mellem Rapportens<br />
anbefaling om åbenhed og FSV som militær organisation?<br />
Det er interessant fordi det anses som væsentligt, at der er overensstemmelse mellem<br />
Rapportens anbefaling, hvordan den tolkes af FSV interessenter, men også i forhold til<br />
FSV som militær organisation. Er det ikke tilfældet, hvordan skal FSV medarbejdere så<br />
vide hvad de skal forholde sig til? Hvem skal prioriteres højest – arbejdsgiveren FSV eller<br />
medierne, og hvem skal medarbejderne være mest loyale overfor – deres arbejdsgiver<br />
FSV eller medierne?<br />
Det er interessant fordi åbenhed antages at være et begreb, der ikke umiddelbart forventes<br />
at vil blive forbundet med FSV, da FSV har en række kendetegn, der ikke ligefrem ses<br />
at signalere åbenhed. FSV etablissementer er indhegnede, skilte med påskriften ”Militært<br />
Område – Adgang Forbudt” viser i højere grad utilnærmelighed end åbenhed, og adgangskontrollen<br />
er bemandet med bevæbnede vagter, der skal sikre, at ikke andre end<br />
ansatte i FSV kommer ind på området og ser de militære ”hemmeligheder”. Den kolde krig<br />
er for længst afsluttet, og hvordan kan det så lige være, at der stadig er så mange ”hemmeligheder”<br />
at skjule. Der ses en diskrepans fordi FSV på den ene side giver udtryk for, at<br />
FSV ønsker åbenhed, og samtidig klassificerer 31 hovedparten af al dokumentation i FSV.<br />
30 Forsvarskommandobefaling nr.: 02-2005.<br />
31 Jf. Arkivet i FKO ledelsessekretariat, Registreringselementet ved Hærens Operative Kommando samt<br />
Garnisionssekretariatet i Fredericia, der samlet repræsenterer både niveau I, II og III, så er mellem 95 –<br />
UKLASSIFICERET<br />
16
UKLASSIFICERET<br />
Er det bare noget som FSV siger, fordi de ikke ønsker at udefrakommende blander sig i<br />
deres virksomhed, eller er der en reel grund til at hovedparten af al information i FSV stadig<br />
klassificeres? Kan FSV interessenter ikke med rette spørge, om FSV rent faktisk ønsker<br />
åbenhed? Der kunne også argumenteres for, at FSV løser en række mere civilt orienterede<br />
opgaver såsom miljøopgaver og redningstjeneste, der måske signalerer en højere<br />
grad af åbenhed. Men hvor meget fylder denne del af FSV opgaver i befolkningens bevidsthed<br />
og i forhold til den militære del af FSV?<br />
1.4.3. Årsagerne til uoverensstemmelser i åbenheden.<br />
Hvorfor er det interessant at se på årsagerne til uoverensstemmelser i åbenheden internt i<br />
FSV og eksternt i forhold til medierne?<br />
Primært er årsagerne interessante at analysere, fordi uoverensstemmelser godt kan<br />
standses i en periode. Men fjernes eller minimeres årsagerne til at de er opstået ikke, så<br />
vil problemet stadig ligge latent med fare for at skabe uoverensstemmelser igen på et senere<br />
tidspunkt.<br />
Årsagerne er væsentlige at få afdækket af hensyn til FSV medarbejdere, fordi det antages,<br />
at medarbejderne er FSV største ressource. Det er medarbejderne, der er synlige i offentligheden<br />
qua deres uniformering, og det er langt hen ad vejen medarbejderne, der tegner<br />
et billede af FSV i samfundet. Medarbejderne kan således ikke være tjent med, at der er<br />
usikkerhed i relation til kommunikationen internt såvel som eksternt. En usikkerhed der<br />
under uheldige omstændigheder vurderes at kunne stemple dem som både illoyale og<br />
utroværdige såvel internt i FSV som eksternt i forhold til offentligheden og medierne. Medarbejderne<br />
må således kunne forvente, at de retningslinier der udstikkes inden for kommunikationsområdet,<br />
er så tilstrækkeligt klare og entydige, at misforståelser i videst mulige<br />
omfang kan undgås. Dermed er det ikke sagt, at løses årsagerne til uoverensstemmelserne,<br />
så vil der ikke længere opstå misforståelser. Det vil være utopi - alene af den grund, at<br />
vi har med mennesker og ikke maskiner at gøre. Men det må være væsentligt at årsagerne<br />
afdækkes og risici minimeres.<br />
Også i forholdet mellem FSV og medierne er årsagerne til uoverensstemmelserne væsentlige<br />
at få afdækket, primært mhp. at minimere misforståelser og optimere samarbejdet i<br />
kommunikationen mellem FSV og medierne.<br />
FSV er en politisk styret organisation, og har derfor et behov for - om ikke positiv omtale,<br />
så i hvert tilfælde neutral frem for negativ omtale. Det ses bl.a. af årsagen til Rapportens<br />
tilblivelse, hvor en debat i medierne var den primære årsag til, at en arbejdsgruppe blev<br />
nedsat og en rapport om åbenhed udarbejdet 32 .<br />
97 % af al dokumentation i FSV klassificeret. Med klassificeret menes også uklassificeret materiale, der jf.<br />
Forsvarskommandobestemmelse 358-1, ”Bestemmelser for den Militære Sikkerhedstjeneste”, bind 1 (1992)<br />
(p 1-9 pkt. 9.10. ”Afklassificering (declassification)” også er en klassifikationsgrad. Hermed menes, at dokumentationen<br />
ikke er offentlig tilgængelig (må fx ikke blive lagt på Internet) før dokumentationen er afklassificeret.<br />
32 Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets informationspolitik”<br />
(Åbenhedsrapporten) (p 2)”, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
UKLASSIFICERET<br />
17
UKLASSIFICERET<br />
1.4.4. Risici og udviklingsmuligheder for FSV åbenhed.<br />
Hvorfor er det interessant at se på, hvor der bør fokuseres i forhold til risici og udviklingsmuligheder<br />
for begrebet åbenhed i FSV kommunikationspolitik?<br />
Er der uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed, den identitet som FSV ønsker, og<br />
den identitet som FSV har som militær organisation, så er det interessant (med udgangspunkt<br />
i specialets konklusioner), at se nærmere på, hvad det er der medfører uoverensstemmelserne.<br />
Dette mhp. at påpege risici, samt hvilke tiltag der vil kunne iværksættes, for<br />
at sikre en bedre forståelse af begrebet, således at evt. uoverensstemmelser og årsager<br />
hertil begrænses mest muligt.<br />
Der er som tidligere nævnt foretaget en målgruppeundersøgelse 33 , der beskriver FSV<br />
kommunikation med en række af FSV samarbejdspartnere, herunder også medarbejdere<br />
og medier, hvorfor der kunne argumenteres for, at en undersøgelse af risici og udviklingsmuligheder,<br />
vil være mindre relevant.<br />
Målgruppeundersøgelsen behandler dog ikke specifikt den problemstilling, jeg søger at<br />
belyse i dette speciale.<br />
1) I målgruppeundersøgelsen behandles medierne og FSV ikke i selvstændige grupper,<br />
men i en gruppe, kaldet ”Professionelle aktører” bestående af bl.a. journalister, folketingspolitikere,<br />
højere læreranstalter, Allierede, personaleorganisationer, forsvarsrelaterede<br />
organisationer og Interforce-virksomheder. Derfor kan der ikke udledes specifik<br />
information om, hvorledes FKO, FSV MYN og medierne ser på åbenhed i FSV.<br />
2) Endvidere er der ikke i målgruppeundersøgelsen stillet de samme spørgsmål til alle<br />
grupper, for såvidt angår åbenhed, hvorfor det vil være vanskeligt at finde en entydig<br />
forklaring på begrebet åbenhed.<br />
På den anden side kunne der også spørges, om åbenhed rent faktisk er det rette begreb<br />
at anvende i en kommunikationspolitik i forhold til medierne, i det medierne antages at ville<br />
foretrække ubegrænset åbenhed mhp. at få flest mulige informationer og derved sælge<br />
flest mulige nyheder? Kan og ønsker FSV at opfylde dette behov, idet der naturligt er visse<br />
begrænsninger i den information som FSV kan frigive til medierne?<br />
Dermed ikke være sagt at FSV ikke skal være åbne, det synes at være et ubetinget krav<br />
fra politisk side og samtidig i trend med den tid som vi lever i. Men burde det så ikke overvejes<br />
at kalde ”barnet” noget andet, noget mere håndterbart og målbart så misforståelser<br />
kunne undgås?<br />
1.5. Problemformulering.<br />
Specialet vil med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af begrebet åbenhed søge at<br />
identificere, om <strong>Forsvarskommandoen</strong>s ønske om åbenhed i forhold til medierne har den<br />
tilsigtede effekt.<br />
Undersøgelsen vil omfatte en analyse af, hvilke uoverensstemmelser der er i forståelsen<br />
af begrebet åbenhed internt i Forsvaret og eksternt i medierne. Efterfølgende vil specialet<br />
søge at belyse årsagerne til uoverensstemmelserne.<br />
33 Advice Analyse og Strategi: (2004) ”Forsvarets kommunikation med omgivelserne”, Forsvarskommando-<br />
en.<br />
UKLASSIFICERET<br />
18
UKLASSIFICERET<br />
Afslutningsvis vil specialet påpege mulige risici og udviklingsmuligheder for begrebet<br />
åbenhed.<br />
1.5.1. Afledte hjælpespørgsmål.<br />
Ovenstående kan opsummeres i følgende spørgsmål der skal besvares i de tre kapitler og<br />
efterfølgende perspektivering mhp. besvarelse af problemformuleringen:<br />
1. Hvilke uoverensstemmelser er der i tolkningen af åbenhed, mellem FSV ønskede identitet,<br />
og interessentgruppernes oplevede identitet?<br />
2. Hvilke uoverensstemmelser er der mellem den identitet som FSV ønsker, og FSV faktiske<br />
identitet?<br />
3. Hvad er årsagerne til uoverensstemmelserne, mellem FSV ønskede og oplevede identitet<br />
samt mellem FSV ønskede og faktiske identitet?<br />
4. Hvilke risici og udviklingsmuligheder er der for begrebet åbenhed?<br />
1.6. Disposition.<br />
Kapitel 1 har til formål at sætte rammerne for specialet i form af opgaveformulering, formål,<br />
opgavediskussion, problemformulering, disposition, afgrænsning og definitioner.<br />
Kapitel 2 omfatter valg og fravalg af teori samt metodevalg.<br />
Kapitel 3 beskriver, med udgangspunkt i en deskriptiv analyse af besvarelserne på et udsendt<br />
spørgeskema vedr. åbenhed, hvilke uoverensstemmelser der er i tolkningen af begrebet<br />
åbenhed mellem FSV ønskede identitet og interessentgruppernes oplevede identitet.<br />
Kapitel 4 undersøger, i form af en deskriptiv analyse af Rapportens anbefaling, hvorvidt<br />
der er uoverensstemmelser mellem FSV ønskede identitet og FSV faktiske identitet.<br />
Kapitel 5 omfatter en analyse af delkonklusioner fra kapitel 3 og 4, der har til formål, at<br />
belyse årsagerne til uoverensstemmelser i tolkningerne af åbenhed, i forhold til den identitet<br />
som FSV ønsker, den identitet som interessentgrupperne oplever og FSV faktiske identitet.<br />
Kapitel 6 omfatter specialets konklusion, der udarbejdes på baggrund af delkonklusionerne<br />
fra kapitel 3, 4 og 5.<br />
Kapitel 7 har til formål at fremkomme med en perspektivering i relation til specialets problemformulering.<br />
I perspektiveringen er det hensigten, at fremkomme med mulige risici og<br />
udviklingsmuligheder for begrebet åbenhed.<br />
1.7. Afgrænsninger.<br />
Omfang.<br />
Specialet afgrænses til at omfatte FKO og underliggende MYN samt danske medier. Der<br />
kunne argumenteres for at inddrage yderligere interessenter i specialet, herunder eksem-<br />
UKLASSIFICERET<br />
19
UKLASSIFICERET<br />
pelvis det politiske niveau, hvilket givetvis havde været interessant, men det er bevidst<br />
fravalgt af hensyn til begrænsningen af specialets omfang.<br />
Grupper.<br />
Interessenterne fra FKO, FKO underliggende MYN og medierne anskues i specialet ud fra<br />
et organisatorisk perspektiv, eller sagt på en anden måde – de anskues ud fra den betragtning,<br />
af de udgør tre organisatoriske grupper i henholdsvis FSV og i den civile verden.<br />
Spørgeskemaet.<br />
Afgrænsninger, se bilag 5 – Spørgeskemaundersøgelsen.<br />
Valg af empiri.<br />
I metodevalg til kapitel 3 anvendes anbefalingen vedr. åbenhed fra Rapporten. Der kunne i<br />
den forbindelse argumenteres for, at det i stedet var udkastet til FSV kommunikationspolitik,<br />
der skulle anvendes. Men eftersom Rapporten er tilgængelig via Internet og FSV<br />
kommunikationspolitik ikke er det, samtidig med at kommunikationspolitikken stadig kun er<br />
i udkast, så er Rapporten valgt som empiri til kapitel 3. Endvidere er det Rapporten, som<br />
tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby anbefalede skulle danne grundlag for justering<br />
af FSV kommunikationspolitik. Og der ses således overensstemmelse mellem Rapportens<br />
anbefalinger og arbejdsudkastet til FSV kommunikationspolitik, hvorfor FSV kommunikationspolitik<br />
og Rapportens anbefaling gøres synonyme med FSV ønske om åbenhed.<br />
De fire hovedhensyn.<br />
I Rapportens anbefaling vedr. princippet om åbenhed indgår også fire hovedhensyn. Der<br />
refereres til disse hovedhensyn i specialet, men de analyseres ikke dybere. Det kunne have<br />
været interessant, men ses ikke muligt qua de begrænsninger der er til specialets omfang<br />
jf. de givne formalia.<br />
Problemformuleringen.<br />
Eftersom forhenværende Forsvarsminister Svend Aage Jensby, iværksatte implementering<br />
af Rapportens anbefaling i FSV kommunikationspolitik, så forudsættes det, at Rapportens<br />
anbefaling er synonym med den effekt som FKO ønsker, i relation til kommunikationen<br />
med medierne. Sagt på en anden måde - lever FSV op til Rapportens anbefaling, så<br />
er den ønskede effekt opnået og omvendt.<br />
Bibliografi.<br />
Jf. bilag 3 – ”Samlede besvarelser på spørgeskema” er vedlagt modtagne besvarelser på<br />
det udsendte spørgeskema i uredigeret form. Besvarelserne alene udgør 23 sider, hvorfor<br />
mængden af tillæg/bilag sammen med specialets andre tillæg/bilag vil udgøre mere end<br />
tilladt jf. formalia for specialet. Besvarelserne på spørgeskemaerne danner grundlaget for<br />
specialets mest omfattende delanalyser, delkonklusioner og dele af konklusionen, hvorfor<br />
det anses for væsentligt at de medtages i bilag.<br />
På den baggrund er der indgået aftale med specialets vejleder om tilladelse til at overstige<br />
de maksimalt 15 sider tillæg/bilag, jf. formalia.<br />
UKLASSIFICERET<br />
20
1.8. Definitioner.<br />
UKLASSIFICERET<br />
Åbenhed: Der er ikke valgt nogen decideret definition for begrebet åbenhed, idet anbefalingen<br />
af åbenhed i Rapporten 34 ligger til grund for specialets officielle tolkning af dette begreb.<br />
Tolkning: I dette speciale sættes ordet ”Tolkning” synonymt med ordene ”opfattelse” og<br />
”forståelse” i relation til begrebet ”åbenhed”.<br />
Medier: Hvor ikke andet er angivet, defineres medier som synonymt med pressen. Medier<br />
i relation til specialet omfatter de skrevne medier, TV medier og radiomedier. Der blev udsendt<br />
spørgeskemaer til Internetmedier, men grundet manglende besvarelser, måtte disse<br />
udgå af undersøgelsen.<br />
Interessentgrupper: I relation til specialer omfatter interessentgrupperne: FKO, FKO underliggende<br />
MYN på niveau II og III ned til laveste selvstændige økonomiske ansvarlige<br />
enhed, i forsvarstermer kaldet ansvar fire, samt medierne. Hver af de tre interessentgrupper<br />
betragtes i specialet som et organisatorisk niveau.<br />
Niveau(er) - organisatoriske: Med niveau(er) menes FSV hierarkiske inddelte organisationsstruktur<br />
fx: Niveau 0 = Forsvarsministeriet, niveau I = <strong>Forsvarskommandoen</strong>, niveau II<br />
= en operativ kommando (fx Søværnets Operative Kommando), niveau III = fx en flyvestation<br />
eller en flådehavn og ansvar fire = fx et værksted på en flyvestation eller et kompagni<br />
fra hæren.<br />
Interne/Eksterne uoverensstemmelser: Med interne uoverensstemmelser menes der<br />
uoverensstemmelser mellem FKO og underlagte MYN.<br />
Med eksterne uoverensstemmelser menes der uoverensstemmelser mellem FSV og medierne.<br />
Forsvarets kommunikationspolitik: Med FSV kommunikationspolitik forstås der den politik,<br />
som FSV anvender i relation til åbenhed. Politiken foreligger pt. i et arbejdsudkast 35<br />
fra FKO og tager udgangspunkt i Rapportens anbefaling.<br />
Forsvarets Øverste Ledelse: Består af FC og Forsvarsstabschefen, og kan betragtes<br />
som FSV øverste ansvarlige niveau.<br />
<strong>Forsvarskommandoen</strong>: Består af FC, P&I, Ledelsessekretariatet og Forsvarsstaben. Er<br />
virksomheden FSV militære strategiske hovedkvarter og øverste niveau. Betragtes som en<br />
niveau I myndighed, på linie/niveau med Forsvarets Efterretningstjeneste, Farvandsvæsenet,<br />
Forsvarets Auditørkorps mv., der alle er placeret direkte under Forsvarsministeriet.<br />
Rapportens anbefaling: Med Rapportens anbefaling menes der i specialet Åbenhedsrapportens<br />
anbefaling vedr. princippet om åbenhed.<br />
34<br />
Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets informationspolitik”,<br />
<strong>Forsvarskommandoen</strong> (p 43).<br />
35<br />
Forsvarets Kommunikationspolitik – arbejdsudkast (2004), P&I, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
UKLASSIFICERET<br />
21
UKLASSIFICERET<br />
Princippet om åbenhed: Med princippet om åbenhed menes der i specialet Åbenhedsrapportens<br />
anbefaling vedr. princippet om åbenhed.<br />
Forsvarets ønskede identitet: Her menes den identitet som FØL ønsker implementeret<br />
på baggrund af Rapportens anbefaling vedr. åbenhed. P&I står for den praktiske udførelse.<br />
Forsvarets oplevede identitet: Her menes den identitet, som FSV interessentgrupper<br />
oplever, jf. besvarelserne på det udsendte spørgeskema, i forhold til åbenhed internt i FSV<br />
og eksternt i forhold til medierne.<br />
Forsvarets faktiske identitet: Her menes den identitet, som FSV udstråler ved virksomhedens<br />
personlighed, visuelle identitet samt ved handlinger og adfærd.<br />
1.9. Kilder<br />
Specialets sekundære kilder er hovedsageligt anvendt i forbindelse med det forberedende<br />
arbejde til specialet. Dels i relation til diskussion og valg af teoretisk grundlag, men også i<br />
specialet som helhed, fortrinsvis hvor der har været behov for dokumentation eller til verifikation<br />
af kilder.<br />
Specialets primære kilder er direkte anvendt i specialet, både som empirisk grundlag for<br />
specialet og i form af teorivalg og anvendelse.<br />
Endvidere er der i specialet anvendt kilder fra Internettet med angivelse over hvornår disse<br />
kilder er lokaliseret.<br />
De anvendte kilder anses for valide kilder.<br />
Kildeindhentning er afsluttet 22. marts 2005.<br />
1.10. Formalia<br />
Specialet er udarbejdet efter Fakultet for Strategi og Militære Operationer Vejledersamling<br />
af juni 2003, samt Institut for Strategi Vejledningssamling, kapitel 4 af August 2004. Der er<br />
i specialet anvendt grammatisk kommatering. Specialet udgør 66 sider svarende til<br />
136.953 tegn uden mellemrum 36 .<br />
36 Resumé, indholdsfortegnelse, noteapparatet, bibliografien samt tillæg / bilag er ikke medregnet.<br />
UKLASSIFICERET<br />
22
2. TEORI OG METODE.<br />
2.1. Teorivalg.<br />
UKLASSIFICERET<br />
Med udgangspunkt i problemformuleringen ses behov for teori, der kan analysere uoverensstemmelser<br />
af et værdibaseret begreb som åbenhed.<br />
Endvidere er der behov for en teori, der kan anvendes til analyse af årsagerne, til de fundne<br />
uoverensstemmelser mellem den identitet som FSV ønsker, og den identitet som interessentgrupperne<br />
oplever samt mellem FSV ønskede og faktiske identitet.<br />
2.1.1. Teorivalg til kapitel 3.<br />
I kapitel 3 søges en teori, der kan belyse de uoverensstemmelser der er i tolkningen af<br />
begrebet åbenhed på forskellige niveauer internt i FSV og eksternt i medierne.<br />
2.1.1.1. Den kommunikationsteoretiske tilgang.<br />
At finde en teoretisk tilgang til problemformuleringen der primært omfatter åbenhed, har<br />
selv efter megen søgen vist sig vanskelig. Et alternativ kunne være en ren deskriptiv analyse<br />
af besvarelserne på spørgeskemaet. En sådan analyse antages på den anden side - i<br />
alt for høj grad - at ville blive præget af undertegnedes egne subjektive holdninger til besvarelserne,<br />
uagtet at jeg ville søge at være objektiv.<br />
En anden mulighed for teorianvendelse er at tage udgangspunkt i FSV kommunikationspolitik<br />
for såvidt angår åbenhed, idet kommunikationspolitiken udspringer af Rapportens anbefaling<br />
37 . Rapporten antages at være udarbejdet på baggrund af kommunikationsteori, da<br />
der ses en nær sammenhæng mellem de anbefalinger vedr. åbenhed, der listes i Rapportens<br />
anbefaling, og det teoretiske grundlag, der - jf. journalist Jens Otto Kjær Hansen -<br />
ligger til grund for udarbejdelsen af en virksomheds kommunikationsstrategi 38 . Det skyldes,<br />
at begrebet åbenhed indgår i FSV værdiggrundlag 39 , men også fordi at der i handlingsprogrammet<br />
40 for P&I bl.a. skrives følgende:<br />
”Rammen for Forsvarets kommunikation både internt og eksternt bliver Forsvarets kommunikationspolitik<br />
med underliggende værktøjer. Målet er at understøtte Forsvarets formål,<br />
opgaver og vision samt skabe større sammenhæng i Forsvarets kommunikation, herunder<br />
sammenhæng mellem identitet og værdier (det vi er), image-ønsker (det vi gerne vil<br />
være) og omdømme (det omverdenen opfatter os som) og ikke mindst sammenhæng mellem<br />
kommunikation og konkret adfærd (ord og handling).”<br />
Netop ordene ”vision, identitet og værdier” er interessante at bemærke, idet de samme<br />
begreber jf. Jens Otto Kjær Hansen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi<br />
37<br />
Forsvarsministeriet pressemeddelelse ”Forsvarsministeren har modtaget rapport om åbenhed” (4. juni<br />
2003), Forsvarsministeriet. Forsvarsminister Svend Aage Jensby meddelte jf. pressemeddelelsen FSV, at<br />
Rapportens anbefaling skulle danne grundlag for FSV fremtidige kommunikationspolitik. (Rapportens anbefaling<br />
vedr. åbenhed fremgår af pkt. 1.4.1. ”Grundlag for FSV anvendelse af begrebet åbenhed”).<br />
38<br />
Jens Otto Kjær Hansen (2004): ”I andres brød – håndbog om informationsjournalistik, virksomhedskommunikation<br />
og public relations” (p128 – 131)<br />
39<br />
Pædagogiske Principper for Forsvaret (2003) (p 20).<br />
40<br />
P&I Handlingsprogram 2004 version 2 (p 6). Handlingsprogrammet er hentet fra Forsvarets Integrerede<br />
Informationsnetværk (FIIN).<br />
UKLASSIFICERET<br />
23
UKLASSIFICERET<br />
Der kunne på den anden side spørges, hvorfor der så ikke tages udgangspunkt i Jens Otto<br />
Kjær Hansens bog som teoretisk grundlag for analysen i kapitel 3? Det er der grundlæggende<br />
to årsager til. For det første er bogen ikke målrettet på et begreb som åbenhed, der<br />
behandles i dette speciale. Og for det andet er grundlaget for FSV kommunikationspolitik<br />
Rapportens anbefaling, hvorfor der ved at anvende anbefalingen som grundlag for en analyse,<br />
er en direkte sammenhæng til det, som FSV ønsker i relation til den tolkning som<br />
interessentgrupperne har af åbenhed.<br />
På baggrund af ovenstående gennemføres en deskriptiv analyse af tolkningen af begrebet<br />
åbenhed med udgangspunkt i besvarelserne på det til interessentgrupperne udsendte<br />
spørgeskema 41 .<br />
Grundlaget for analysen vil være en kommunikationsteoretisk tilgangsvinkel forstået således<br />
at tolkningen af åbenhed sammenholdes med Rapportens anbefaling, der er udarbejdet<br />
med udgangspunkt i kommunikationsstrategi.<br />
2.1.2. Teorivalg til kapitel 4.<br />
Med udgangspunkt i problemformuleringen søges der i kapitel 4 en teori, der kan anvendes<br />
som grundlag for en analyse af, hvilke uoverensstemmelser der er mellem den identitet<br />
som FSV ønsker jf. Rapportens anbefaling og FSV faktiske identitet. Problematikken er<br />
langt hen ad vejen den samme som for ”Teorivalg til kapitel 3”, og idet Rapporten også<br />
anvendes i kapitel 4, vælges delvis samme teoretiske tilgang.<br />
Da Rapportens anbefaling skal analyseres mod FSV faktiske identitet ses der et behov for<br />
yderligere en teori, der kan belyse dette område.<br />
Mhp. at identificere en virksomhed som FSV ses umiddelbart to teoretiske indgangsvinkler.<br />
Det kan enten gøres via organisations kulturteori 42 eller via en kommunikationsteori.<br />
2.1.2.1. Corporate Identity/Image teori.<br />
Et oplagt teorivalg synes at være Corporate Identity/Image teori 43 , idet dele af denne teori<br />
ses at finde anvendelse til identifikation af en virksomheds identitet.<br />
Jf. Corporate Identity/Image teori er en virksomheds identitet baseret på tre hovedelementer,<br />
relateret til den menneskelige natur. Disse hovedelementer er:<br />
1) Virksomhedens personlighed, udtrykt ved karaktertræk, følelser, holdninger og viden.<br />
Alle faktorer der ikke er direkte synlige, men som afsløres af virksomhedens identitet<br />
og adfærd.<br />
2) Virksomhedens visuelle identitet, hvor personligheden er det indre, og den visuelle<br />
identitet er det ydre og det synlige. Den visuelle identitet er således summen af alle<br />
virksomhedens ydre udtryk som bl.a. navn/logo, firmabiler, bygninger, produkter, uniformering<br />
m.v..<br />
41 Bilag 3 – Samlede besvarelser på spørgeskema.<br />
42 Er uddybet i teorivalg til kapitel 4.<br />
43 Glenn Jacobsen (1999): ”Branding i et nyt perspektiv” (p 102 – 106).<br />
UKLASSIFICERET<br />
24
UKLASSIFICERET<br />
3) Virksomhedens handlinger og adfærd, kendetegnet ved ledelsens og organisationens<br />
evne til at omsætte vision og strategi til faktisk handling ved brug af menneskelige ressourcer<br />
og kompetencer.<br />
En anden mulighed kunne have været anvendelse af Edgar H. Scheins kulturniveauer, og<br />
de er forsøgt anvendt som teoretisk baggrund for specialet, men er af flere årsager blevet<br />
fravalgt 44 .<br />
Derimod ses den del af Corporate Identity/Image teori, der omhandler de hovedelementer<br />
som en virksomhed baserer sin identitet på, som værende det rette valg som teori til kapitel<br />
4. Problemet er imidlertid at Corporate Identity/Image teori kun ses at omhandle den<br />
ønskede identitet og den oplevede identitet.<br />
Forfatteren omtaler i sin teori to identiteter: Den ønskede identitet og den identitet som<br />
interessenterne oplever 45 . Den oplevede identitet tager udgangspunkt i virksomhedens<br />
personlighed, dens visuelle identitet samt virksomhedens handlinger og adfærd. For ikke<br />
at blande begreberne for meget sammen, har jeg valgt at kalde denne identitet for FSV<br />
faktiske identitet. Grundene hertil er flere.<br />
For det første analyserer jeg i kapitel 3 FSV oplevede identitet – besvarelser på de udsendte<br />
spørgeskemaer, i forhold til rapportens anbefaling – den ønskede identitet, der som<br />
nævnt er baseret på kommunikationsteori i relation til udarbejdelse af kommunikationsstrategier.<br />
Dette mhp. at finde uoverensstemmelser i tolkningen af åbenhed. Og så kunne der<br />
naturligvis spørges, hvorfor jeg så ikke har valgt at anvende Corporate Identity/Image teori<br />
på tolkningen af åbenhed? Det har jeg ikke af den simple grund, at jeg ikke finder denne<br />
teori velegnet til at finde uoverensstemmelser i åbenheden, idet teorien i højere grad fokuserer<br />
på virksomhedens karakteristika frem for interessenternes specifikke tolkning af et<br />
begreb som åbenhed.<br />
2.1.2.2. Teorien og den faktiske identitet.<br />
Imidlertid så har jeg fundet Corporate Identity/Image teori velegnet til at finde uoverensstemmelserne<br />
mellem FSV ønskede identitet og FSV faktiske identitet som virksomhed,<br />
for såvidt angår åbenhed. På den anden side omtaler Corporate Identity/Image teori ikke<br />
umiddelbart den faktiske identitet.<br />
Ikke desto mindre kan der argumenteres for, at denne identitet eksisterer. Den faktiske<br />
identitet behandles bl.a. i bogen ”Strategisk kommunikation 46 ”. Her nævner forfatteren tre<br />
identiteter: Image-ønske, det som virksomheden ønsker at være. Etos, det som virksomheden<br />
opleves som af interessenter og offentlighed samt Identitet, det som virksomheden<br />
rent faktisk er – hvilket jeg vil oversætte til den faktiske identitet. Endvidere omtales den<br />
faktiske identitet i P&I handlingsprogram 47 som ”det vi er”.<br />
44<br />
Uddybende argumentation for fravalg af Edgar H. Scheins kulturteori findes under pkt. 2.1.3.2. ”Den kulturelle<br />
organisatoriske tilgang”, sidste afsnit..<br />
45<br />
Glenn Jacobsen (1999): ”Branding i et nyt perspektiv” (p 102 – 106).<br />
46<br />
Helle Petersen (2002): ”Strategisk Kommunikation – kvalitetsstyring og måling”, Forlaget<br />
Samfundslitteratur (p 12 -14).<br />
47<br />
P&I Handlingsprogram 2004 version 2 (p 6). Programmet er hentet fra Forsvarets Integrerede<br />
Informationsnetværk (FIIN) (p 5 -6 ).<br />
UKLASSIFICERET<br />
25
UKLASSIFICERET<br />
Samtidig ses den anvendte metode fra Corporate Identity/Image teori at være velegnet til<br />
analyse af den faktiske identitet, på de samme vilkår som den oplevede identitet kan analyseres.<br />
På denne baggrund har jeg i kapitel 4 redegjort for FSV faktiske identitet ud fra virksomhedens<br />
personlighed, visuelle identitet samt handlinger og adfærd. Efterfølgende gennemføres<br />
en analyse af FSV faktiske identitet i forhold til FSV ønskede identitet mhp. at finde<br />
uoverensstemmelser.<br />
2.1.3. Teorivalg til kapitel 5.<br />
Med udgangspunkt i problemformuleringen søges der til kapitel 5, en teori der kan anvendes<br />
som grundlag for en analyse af, hvad årsagerne til uoverensstemmelser mellem den<br />
ønskede identitet, den oplevede identitet i interessentgrupperne og FSV faktiske identitet<br />
kan skyldes.<br />
En tilgang til teorivalg for kapitel 5 kunne være en humanistisk teori inden for det erkendelsesmæssige<br />
teorifelt.<br />
2.1.3.1. Den erkendelsesteoretiske tilgang.<br />
En humanistisk tilgang med udgangspunkt i erkendelsesteori 48 , ville se på hvilke betingelser<br />
og principper, der kendetegner en korrekt erkendelse med udgangspunkt i hvilke kilder,<br />
definitioner, krav, mål, normer m.v., der ligger til grund for denne erkendelse.<br />
Erkendelsesteori er kendetegnet ved, at være en teori der kan belyse, hvorfor vi handler<br />
som vi gør (ud fra et filosofisk perspektiv). Fokus er således på den filosofiske beskæftigelse<br />
med de problemer, begreber og distinktioner der knytter sig til en handling.<br />
Erkendelsesteori kan fx anvendes til at synliggøre hvilke argumenter, der vægtes i en diskussion<br />
om åbenhed, idet erkendelsesteorien søger at belyse, hvilke erkendelsesmæssige<br />
målestokke der ville kunne anlægges, og hvilke autoriteter der kunne henvises til, når<br />
et begreb som åbenhed skal analyseres.<br />
Imidlertid er erkendelsesteori også en disciplin, hvor problemet er, hvilke former for erkendelse<br />
der kan antages. Det være sig indenfor fx videnskabelig erkendelse, religiøs erkendelse<br />
eller kulturel erkendelse 49 .<br />
Det vil i praksis sige, at der kan sættes spørgsmålstegn ved de kilder, der anvendes, idet<br />
disse kilder er baseret på en antagelse – og er det så den rette, kunne der spørges i et<br />
erkendelsesteoretisk perspektiv?<br />
På denne baggrund mener jeg ikke, at en erkendelsesteoretisk tilgang til åbenhed i tilstrækkelig<br />
grad vil kunne belyse hvordan åbenhed tolkes på forskellige niveauer i FSV og<br />
mellem FSV og medierne, i det det nok snarere ville blive en filosofisk diskussion om, hvad<br />
åbenhed rent faktisk udspringer af, og hvorvidt dette udgangspunkt er det rette.<br />
48 Jan Riis Flor (1993): ”Erkendelsesteori – en indføring”, Folkeuniversitetet, Museum Tusculanums Forlag (p<br />
13-16).<br />
49 Ibid.<br />
UKLASSIFICERET<br />
26
UKLASSIFICERET<br />
2.1.3.2. Den kulturelle organisatoriske tilgang.<br />
En anden tilgang kunne være den humanistiske del af organisationsteorien, nærmere bestemt<br />
en teori inden for organisationskultur.<br />
Indenfor organisationskultur opereres der bl.a. med tre teoretiske perspektiver i kulturdebatten:<br />
rationalismen, funktionalismen og symbolismen 50 .<br />
Perspektiv Organisationsforståelse Organisationskultur<br />
Rationalisme Organisationen er et middel til<br />
effektiv målopfyldelse.<br />
Funktionalisme Organisationen er et kollektiv,<br />
der søger overlevelse gennem<br />
varetagelse af nødvendige<br />
funktioner<br />
Symbolisme Organisationen er et menneskeligt<br />
system, der udtrykker<br />
komplekse mønstre af symbolske<br />
handlinger.<br />
Kultur som et redskab til opnåelse<br />
af givne mål<br />
Kultur er et mønster af fælles<br />
værdier og basale antagelser,<br />
der varetager funktioner vedr.<br />
ekstern tilpasning og intern integration.<br />
Kultur er et mønster af socialt<br />
skabte symboler og meningsdannelse.<br />
Rationalismen er udtryk en ældre tilgang til organisationskultur. Det overfører ”maskintankegangen”<br />
til kultur, og er langt hen ad vejen baseret på en bureaukratisk organisation, jf.<br />
den organisatoriske forståelse i tabellen. Denne forståelse medfører en begrænsning i de<br />
udviklingsmuligheder der måtte være på kulturområdet.<br />
Imidlertid kunne der argumenteres for, at FSV organisation jo netop er baseret på en bureaukratisk<br />
organisationsmodel med linie- stabsfunktioner. Men ses der på forståelsen af<br />
kultur, så er den et redskab til opnåelse af givne mål. Afhængigt af hvad der konkret forstås<br />
med givne mål, så kunne der argumenteres for, at målet med kultur er, at FSV ønsker<br />
at få et bedre image i medierne, hos politikerne og i befolkningen. På den anden side kan<br />
der argumenteres imod det rationalistiske perspektiv, såfremt det antages at de givne mål<br />
er FSV overordnede mål. Her kan det antages, at åbenhed ikke fremmer løsningen af FSV<br />
overordnede mål, men snarere hæmmer dem, i form af krav om aktindsigt, øget arbejdsbelastning<br />
med håndtering af medier etc.<br />
Funktionalismen udspringer af en variabel-tankegang og er kendetegnet ved, at den ser<br />
organisationen som et kollektiv, der søger overlevelse ved varetagelse af nødvendige<br />
funktioner. Set i relation til FSV anvendelse af åbenhed i forhold til medierne antages det,<br />
at stemme godt overens med hvordan FSV ønsker at anvende åbenhed. FSV har åbenhed,<br />
fordi FSV ønsker at tilpasse sig omgivelserne, mhp. egen overlevelse. Hvorvidt organisationen<br />
er et kollektiv kan diskuteres, idet FSV har en linie- stabs baseret organisationsstruktur,<br />
men på nogle områder kunne der godt argumenteres for, at FSV forsøger at<br />
ændre sig, bl.a. når FSV implementerer et nyt personelbedømmelses- og udviklings-<br />
50 Majken Schultz (2003): ”Kultur i organisationer – Funktion eller symbol”, Handelshøjskolens forlag (p 19-<br />
22).<br />
UKLASSIFICERET<br />
27
UKLASSIFICERET<br />
system 51 , hvor fokus, i højere grad end det eksisterende system, er på personeludviklingsdelen.<br />
For så vidt angår organisationskulturen, så kan der argumenteres for det perspektiv,<br />
der er for funktionalismen i relation til begrebet åbenhed, specielt hvad angår ekstern<br />
tilpasning og internt integration 52 . Sagt med andre ord, FSV er ud fra et funktionalistisk<br />
synspunkt nødt til at tilpasse sig internt såvel som eksternt, for at sikre organisationens<br />
”overlevelse” og må derfor følge med tiden.<br />
Symbolismen baseres på en metaforisk tankegang, og er kendetegnet ved, at den ser organisationen<br />
som et menneskeligt system, der kommer til udtryk gennem mønstre af symbolske<br />
handlinger. Ud fra en symbolistisk indgangsvinkel antages det, at mennesker selv<br />
skaber deres egen virkelighed. Det betyder, at fænomener ikke er fakta som mennesker<br />
reagerer på, men derimod sociale definitioner, hvor mennesket handler ud fra sin egen<br />
definition af et givent fænomen 53 . Symbolisme betragter fænomener som resultatet af en<br />
kollektiv meningsdannelse, hvor ensartede handlinger tillægges forskellig betydning.<br />
Meningsdannelsen – den symbolske konstruktion, synliggøres i form af symboler, der af<br />
Maiken Schultz defineres på følgende måde:<br />
”Et fænomen bliver et symbol, når det repræsenterer noget andet og langt videre end sig<br />
selv. Når det ikke opfattes ud fra, hvad det er i instrumentel forstand, men opleves ud fra<br />
den mening, som organisationsmedlemmerne bevidst eller ubevidst tillægger fænomenet.”<br />
54<br />
I FC nytårshilsen til FSV skriver han bl.a.: ”Åbenhed er et aktivt ord, og ikke blot noget<br />
man taler om”. Ses der på Rapportens anbefaling for åbenhed, så står der: ”Forsvaret skal<br />
i holdning, ånd og handling vise offentligheden viljen til at informere om sin virksomhed”.<br />
Ovenstående to eksempler kunne være udtryk for nogle af de symboler, som FSV anvender<br />
i relation til begrebet åbenhed, idet de stemmer ganske godt overens med Maiken<br />
Schultz definition på symbol.<br />
Sammenlignet med funktionalismen så er symbolismen kendetegnet ved at være effektiv<br />
til analyse af flertydige tolkninger på det samme begreb, hvilket netop er interessant i forhold<br />
til tolkningen af åbenhed. Denne metode er dog i strid med funktionalismen, der i højere<br />
grad vægter krav om klarhed og funktionalitet, hvad der også er interessant, når et<br />
værdibaseret begreb skal tolkes, der som udgangspunkt kan være svært at definere konkret.<br />
Set i forhold til interessentgrupperne kunne netop en kulturel organisatorisk tilgang til problemformuleringen<br />
være interessant. Primært fordi FSV kunne ses som en hierarkisk<br />
struktur med en forholdsvis konservativ kultur, der umiddelbart indplacerer FSV som en<br />
rationel organisation. Sammenlignet med FSV så synes omverdenen og specielt medierne,<br />
i højere grad end FSV, at kunne indplaceres i en mere funktionalistisk og symbolistisk<br />
struktur. Dette bl.a. fordi medierne kunne ses som ”trendsættere”, men også fordi at journalister<br />
qua deres uddannelse, kan have en mere humanistisk måde at anskue tilværelsen<br />
51 Systemet, der benævnes FOKUS, udvikles ved Forsvarsakademiet, ved fakultet for Militærpsykologi, Ledelse<br />
og Pædagogik, i tæt samarbejde med FKO, FSV MYN og personaleorganisationer.<br />
52 Edgar H. Schein er professor ved MIT, Massachusetts Institute of Technology, USA.<br />
53 Majken Schultz (2003): ”Kultur i organisationer – Funktion eller symbol”, Handelshøjskolens forlag (p 69-<br />
71).<br />
54 Ibid.<br />
UKLASSIFICERET<br />
28
UKLASSIFICERET<br />
på end FSV medarbejdere der qua deres baggrund og uddannelse i FSV kan antages at<br />
have en mere ”sort/hvid” tilgang til tilværelsen, hvilket kunne antages at være selve roden<br />
til uoverensstemmelser i relation til åbenhed.<br />
En organisationsteoretisk tilgang synes oplagt, og er da også søgt anvendt. Men i kraft af,<br />
at grundlaget for analysen er et spørgeskema, og omfanget samt tiden til specialet er begrænset,<br />
har det ikke været muligt at medtage artefaktniveauet, som anses som et grundlæggende<br />
element i Edgar H. Scheins kulturanalyse og i Symbolismen, hvorfor jeg har<br />
været nødsaget til at fravælge disse teorier.<br />
2.1.3.3. Corporate Identity/Image.<br />
En tredje tilgang kunne være Corporate Identity/Image teori 55 , der omhandler hvordan<br />
virksomheden reelt set bliver opfattet af dens interessenter, som resultat af virksomhedens<br />
formidling af sin egen identitet bl.a. gennem kommunikation.<br />
Succesen er afhængig af, hvor godt virksomheden formår at omstille sig til samfundets<br />
udvikling, hvor god den er til at identificere, de ting der sker i samfundet, og hvor godt den<br />
formår at skabe et samspil med sine interessenter i udviklingen af dens identitet.<br />
Der ses ofte en uoverensstemmelse mellem den identitet som virksomheden ønsker og<br />
den identitet som virksomhedens interessenter oplever, og disse uoverensstemmelser<br />
skyldes som regel en række forhold, som virksomheden ikke har været i stand til at identificere:<br />
a) Virksomheden har opfundet en imaginær identitet i stedet for at finde sin egen retvisende<br />
identitet.<br />
b) Virksomheden har ikke været i stand til at oversætte sin identitet til noget, der kan<br />
kommunikeres såvel eksternt som internt.<br />
c) Virksomheden har ikke tilstrækkelig indsigt i sine interessenter til at kunne formidle<br />
dens budskab i et sprog og en form, som interessenterne kan forstå.<br />
d) Virksomheden har ikke tilstrækkelig mulighed for at styre de interne som eksterne forhold<br />
på kommunikationsområdet, hvilket skyldes at de har med mennesker og ikke materiel<br />
at gøre.<br />
Ovenstående delelement i Corporate Identity/Image teorien er interessant, idet den indeholder<br />
parametre (a-d), der findes velegnede til belysning af, hvad årsagerne er til uoverensstemmelser<br />
mellem den identitet som FSV ønsker, den identitet som interessentgrupperne<br />
oplever og FSV faktiske identitet, hvorfor denne vælges som teoretisk grundlag for<br />
kapitel 5.<br />
Hensigten er at anvende de fire spørgsmål (a-d) mhp. en kategorisering og efterfølgende<br />
analyse af årsagerne til uoverensstemmelser mellem de forskellige identiteter.<br />
55 Glenn Jacobsen (1999): ”Branding i et nyt perspektiv” (p 102 – 106).<br />
UKLASSIFICERET<br />
29
2.2. Metode 56 .<br />
2.2.1. Metodevalg til kapitel 3.<br />
2.2.1.1. Teori.<br />
UKLASSIFICERET<br />
Der gennemføres en deskriptiv analyse mhp. at undersøge hvilke uoverensstemmelser<br />
der er mellem FSV ønskede identitet og interessentgruppernes oplevede identitet, i tolkningen<br />
af åbenhed. Det teoretiske udgangspunkt for analysen er en kommunikationsteoretisk<br />
indgangsvinkel. Forud for analysen er der foretaget en grovsortering af besvarelserne,<br />
opstillet i grafer 57 . Formålet er at skabe overblik og samtidig at uddrage de væsentligste<br />
uoverensstemmelser i besvarelserne mhp. en nøjere analyse af netop disse spørgsmål. 58<br />
Delkonklusionerne vil danne grundlag for analysen af årsagerne til uoverensstemmelser i<br />
kapitel 5.<br />
2.2.1.2. Empiri.<br />
I Analysen i specialets kapitel 3 vil det empiriske grundlag være baseret på en spørgeskemaundersøgelse.<br />
Undersøgelsen omfatter en række spørgsmål til tolkningen af begrebet<br />
åbenhed. Spørgeskemaet er udsendt til 20 interessenter fra hver af de tre interessentgrupper.<br />
Der er modtaget 28 besvarelser retur, heraf 10 besvarelser fra FKO, 9 besvarelser<br />
fra FKO underlagte MYN og 9 besvarelser fra medierne 59 .<br />
2.2.1.3. Sammenhængen mellem teori og empiri.<br />
Ved at gennemføre en deskriptiv analyse på besvarelserne af de udsendte spørgeskemaer,<br />
der er konkret rettet mod en fortolkning på begrebet åbenhed antages det, at der kan<br />
delkonkluderes på, hvordan begrebet åbenhed tolkes på forskellige niveauer internt i FSV<br />
og eksternt i medierne i forhold til Rapportens anbefaling.<br />
Fordelene ved at anvende spørgeskemaer er flere:<br />
1) Spørgsmålene relaterer direkte til emnet.<br />
2) Det er enklere at tolke ud fra konkrete svar frem for tolkning af information fra medierne.<br />
3) Det er opdateret information.<br />
4) Det er mange meninger der gives til kende om samme emne.<br />
2.2.1.4. Problemer / usikkerhed ved metoden.<br />
Ulemperne ved metoden kunne være anvendelsen af spørgeskemaer.<br />
1) Der kunne argumenteres for, at spørgeren ønsker at styre interessenternes svar.<br />
2) Interessenterne undlader at svare eller svarer ikke fyldestgørende.<br />
3) Der kan stilles spørgsmål ved, hvornår antallet af spørgeskemaer er tilstrækkeligt til at<br />
danne grundlag for en analyse.<br />
56 Se bilag 2 – Analysemodel.<br />
57 Se bilag 4 – Grafisk fremstilling af spørgeskemaets besvarelser.<br />
58 Se bilag 5 – Spørgeskemaundersøgelsen.<br />
59 Se bilag 3 – Samlede besvarelser på spørgeskema.<br />
UKLASSIFICERET<br />
30
2.2.2. Metodevalg til kapitel 4.<br />
2.2.2.1. Teori.<br />
UKLASSIFICERET<br />
Der gennemføres en deskriptiv analyse med udgangspunkt i Corporate identity/image teori,<br />
mhp. at finde frem til uoverensstemmelser mellem FSV ønskede identitet og FSV faktiske<br />
identitet.<br />
2.2.2.2. Empiri.<br />
Empirien, der danner grundlaget for analysen i kapitel 4, er Rapportens anbefaling samt<br />
redegørelsen for FSV faktiske identitet opdelt i FSV personlighed, FSV visuelle identitet<br />
samt FSV handlinger og adfærd.<br />
2.2.2.3. Sammenhængen mellem teori og empiri.<br />
Ved at analysere på Rapportens anbefaling og FSV faktiske identitet, der er udarbejdet på<br />
baggrund af Corporate Identity/Image teori, anses det som muligt, at finde frem til hvorvidt<br />
der er uoverensstemmelser mellem Rapportens anbefaling og FSV faktiske identitet.<br />
2.2.2.4. Problemer / usikkerhed ved metoden.<br />
Der ses umiddelbar at være en usikkerhed ved metoden, idet at redegørelsen for FSV faktiske<br />
identitet delvis er baseret på undertegnedes egne iagttagelser, hvorfor der kunne<br />
drages tvivl om validiteten af data. På den anden side har jeg naturligvis forsøgt at være<br />
så objektiv som muligt, og desuden indgår der hovedsagligt dokumenteret teori samt fakta<br />
i redegørelsen.<br />
2.2.3. Metodevalg til kapitel 5.<br />
2.2.3.1. Teori.<br />
Der gennemføres en deskriptiv analyse med udgangspunkt i fire udvalgte spørgsmål fra<br />
Corporate identity/image teori mhp. at finde frem til årsagerne for de fundne uoverensstemmelser<br />
fra kapitel 3 og 4.<br />
2.2.3.2. Empiri.<br />
Empirien, der danner grundlaget for analysen i kapitel 5, er de sammenfattende delkonklusioner<br />
med fundne uoverensstemmelser fra kapitel 3 og 4.<br />
2.2.3.3. Sammenhængen mellem teori og empiri.<br />
Ved at analysere på de sammenfattende delkonklusioner fra kapitel 3 og 4 op imod corporate<br />
identity/image teori anses det for muligt at anskueliggøre, hvad årsagerne er til uoverensstemmelser<br />
mellem FSV ønskede identitet, interessentgruppernes oplevede identitet<br />
og FSV faktiske identitet.<br />
2.2.3.4. Problemer / usikkerhed ved metoden.<br />
Den usikkerhed der kan være ved metoden er, at den kan blive forholdsvis ensrettet, i det<br />
der som nævnt tages udgangspunkt i fire spørgsmål fra Corporate Identity/Image teori.<br />
Endvidere kunne der være en usikkerhed, på baggrund af empirien, som nævnt under<br />
problemer/usikkerhed ved metoden under kapitel 4.<br />
UKLASSIFICERET<br />
31
UKLASSIFICERET<br />
3. UOVERENSSTEMMELSER – FSV ØNSKEDE VS. OPLEVEDE IDENTITET.<br />
3.1. Indledning.<br />
Analysen i kapitel 3 tager udgangspunkt i de udvalgte 60 besvarelser på spørgeskemaets<br />
spørgsmål, hvor der ikke umiddelbart var overensstemmelse i tolkningen af åbenhed. Besvarelserne<br />
omfatter spørgsmålene 1, 2 og 4, der vil blive behandlet i dette kapitel. Delkonklusionen<br />
fra analysen af interessentgrupperne fra kapitel 3 vil blive anvendt i den videre<br />
analyse i kapitel 5, mhp. at undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne.<br />
Med det formål at adskille redegørelse og analyse, er al redegørelse i det følgende markeret<br />
med kursiveret skrift, og spørgsmål markeret med understregning. Dette for at undgå<br />
misforståelser mellem hvad der er interessenternes tolkning af åbenhed og undertegnedes<br />
analyse.<br />
3.2. Formål.<br />
Formålet med kapitel 3 er i form af en deskriptiv analyse, at gennemføre en nøjere undersøgelse<br />
af hvordan begrebet åbenhed tolkes internt i FSV og eksternt i medierne mhp. at<br />
synliggøre, hvilke uoverensstemmelser der er i tolkningen af åbenhed i de tre interessentgrupper<br />
(den oplevede identitet) i forhold til Rapportens anbefaling (den ønskede identitet).<br />
3.3. Teori.<br />
Det teoretiske udgangspunkt for kapitel 3 er som tidligere nævnt kommunikationsteori inden<br />
for det kommunikationsstrategiske område.<br />
3.4. Analyse – FKO.<br />
Definition af begrebet åbenhed.<br />
Interessentgruppen FKO definerer åbenhed som evnen og viljen til aktivt at informere omverdenen<br />
om FSV forhold af såvel positivt som negativ karakter.<br />
I forhold til princippet om åbenhed 61 synes der at være udbredt enighed, fordi både evnen<br />
og viljen til at informere fremgår af princippet om åbenhed. Denne overensstemmelse antages<br />
derfor, at være godt i tråd med de ønsker FKO har til en fremtidig kommunikationspolitik<br />
for FSV, og enigheden antages at kunne tilskrives, at interessentgruppen arbejder<br />
forholdsvis tæt på, hvor kommunikationspolitikken udarbejdes. Det kan bl.a. udledes af<br />
besvarelsen på spørgeskemaet, hvor netop FKO var den interessentgruppe, der havde<br />
størst kendskab til FSV grundregler og principper for god kommunikation. På den anden<br />
side kan det også antages, at årsagen til enigheden skyldes at FKO er det sted hvor FØL<br />
er samlet. Et sted der i højere grad end mange andre steder i FSV kan fremme men også<br />
hæmme karrieren, hvorfor nogle måske mener, det er mest fordelagtigt at følge de retningslinier<br />
der stikkes ud, uden at stille for mange spørgsmål hertil.<br />
60 Se bilag 5 – Spørgeskemaundersøgelsen.<br />
61 Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets informations-<br />
politik, <strong>Forsvarskommandoen</strong> (p 43).<br />
UKLASSIFICERET<br />
32
UKLASSIFICERET<br />
Åbenhed drejer sig om videregivelse af ærlig og præcis information der sikrer, at der ikke<br />
”fejes noget ind under gulvtæppet” og som giver medier og offentlighed uhindret adgang til<br />
information, men dog med forbehold overfor de fire hovedhensyn.<br />
Igen er der god overensstemmelse mellem interessentgruppens definition på åbenhed og<br />
princippet om åbenhed, både hvad angår ærlig og præcis samt uhindret adgang til information,<br />
kun begrænset af de fire hovedhensyn.<br />
Netop de fire hovedhensyn vægtes højt, hvilket kunne pege på, at FKO ønsker at informere<br />
medierne men ikke for enhver pris og ikke på bekostning af det ansvar, som FSV har i<br />
relation til de fire hovedhensyn.<br />
Har FSV åbenhed?<br />
Den overvejende del af interessentgruppen FKO mener, at FSV har åbenhed i form af vilje<br />
til at informere offentligheden om forhold i FSV til alle tider.<br />
Ordet vilje til at informere går igen. At skabe mulighed for at medierne kan have kontakt til<br />
FSV til alle tider er vel ganske væsentligt i relation til åbenhed. Specielt efter FSV stadig<br />
større fokus på deltagelse i internationale missioner, hvor der kan opstå situationer døgnet<br />
rundt, der kan have mediernes interesse. Samtidig indikerer oprettelsen af et 24 timers<br />
presseberedskab også øget tilgængelighed til FSV, og mulighed for at agere frem for at<br />
reagere – og det vurderes både at udvise handlingsberedskab og netop vilje til at informere<br />
omverden.<br />
FSV er blevet bedre til at føre en aktiv pressepolitik, hvilket anses som en nødvendighed i<br />
nutidens samfund.<br />
At en aktiv pressepolitik opfattes som en nødvendighed, kunne pege på, at FSV gør det<br />
fordi FSV er forpligtiget hertil. På en anden side kan der også argumenteres for, at FSV<br />
blot følger med samfundsudviklingen.<br />
Til tider har FSV svært ved at håndtere åbenhed i sager af interesse for pressen, hvilket<br />
bl.a. ses ved, at FSV til tider gradbøjer og begrænser åbenhed, på baggrund af de fire hovedhensyn<br />
uden et reelt grundlag. Medarbejderne burde i højere grad end det er tilfældet<br />
udtale sig om det de har kendskab til i medierne, men der synes stadig på en del områder<br />
at være en frygt for medierne. FSV ønsker at ligne det omkringliggende samfund, men i<br />
vores iver efter at opnå dette mål, bliver vi bange for at tale åbent.<br />
At FSV medarbejdere kan have svært ved at håndtere åbenhed i sager af interesse for<br />
medierne, og at de til tider undlader at informere med de fire hovedhensyn som belæg,<br />
uden reel grund, skaber ikke troværdighed eller giver indtryk af åbenhed i forhold til medierne.<br />
Det er ikke i tråd med princippet om åbenhed, og det interessante er så, hvorfor FSV<br />
medarbejdere reagerer på denne måde? Det kan umiddelbart skyldes usikkerhed<br />
i forhold til medierne, men måske også manglende kendskab til hvad der må og hvad der<br />
ikke må siges. En anden årsag kan skyldes, de sager der har været bragt i medierne, hvor<br />
FSV medarbejdere efterfølgende er blevet udsat for en sanktion.<br />
FSV halter stadig bagefter for så vidt angår åbenhed, og der argumenteres for, at hvis de<br />
ikke forstår det – så må de føle. Organisationsmedlemmer påpeger, at FSV ikke er tilstrækkeligt<br />
proaktive, og at der stadig synes at være et behov for, at skjule de fejl som<br />
FSV begår.<br />
UKLASSIFICERET<br />
33
UKLASSIFICERET<br />
At man må føle når man ikke forstår, kan umiddelbart tolkes, som at medarbejderen skal<br />
straffes, såfremt vedkommende ikke forstår at være åben. Men spørgsmålet er, om en<br />
sådan tilgang er i overensstemmelse med princippet om åbenhed? Jf. princippet om<br />
åbenhed har medierne et berettiget krav til adgang til FSV chefer, hvilket kan tale for denne<br />
formulering. På den anden side strider det imod hensynene til medarbejderne (såfremt<br />
FSV chefer betragtes som sådanne?) hvor det hedder sig, at mediernes adgang til medarbejderne<br />
aktivt bør etableres og formidles, i det omfang som den enkelte medarbejder er<br />
villig hertil.<br />
At der stadig skulle være behov for at skjule de fejl som FSV begår synes at indikere en<br />
vis mistro til FSV ledelse. Men det skyldes måske også nogle af de mere uheldige sager,<br />
der har været omtalt i medierne, eller manglen på information og uddannelse af medarbejderne.<br />
Igen indikerer det at der er forskellig forståelse af, hvorvidt FSV har åbenhed, hvilket<br />
kunne skyldes manglende intern information.<br />
Kan FSV og medierne få samme forståelse for begrebet åbenhed?<br />
Kun et fåtal af besvarelserne på dette spørgsmål viser, at FSV og medierne kan få samme<br />
forståelse for begrebet åbenhed, og det forudsætter bl.a., at FSV kan fjerne sig fra en efterhånden<br />
oldnordisk kultur til en mere moderne kultur.<br />
Spørgsmålet er naturligvis, hvorvidt det overhovedet er muligt at opnå samme forståelse af<br />
et begreb som åbenhed? Men det må antages, at jo tættere man kommer på en fælles<br />
forståelse, desto bedre bliver samarbejdet, og desto mere åbne vil FSV være i mediernes<br />
øjne, hvilket taler for, at FSV og medierne nærmer sig en fælles forståelse. Men det antages<br />
at være væsentligt, at FSV kan fjerne sig fra koldkrigstankegangen over i en mere nutidig<br />
tankegang, karakteriseret ved vilje, evne og handling til at informere omverdenen om<br />
hvad FSV foretager sig. Og det forudsætter netop som omtalt i princippet om åbenhed, en<br />
holdningsændring i FSV til at ville åbenhed. Og med de opfattelser der gives til kende her,<br />
så synes der stadig at være noget vej igen, før dette opnås, idet det dog kan være udtryk<br />
for enkeltes synspunkter.<br />
Det antages, at medierne har en uformel forståelse for, at FSV ikke kan kommunikere om<br />
alt, men i deres optik skal alle nyheder ud. FSV kan således formidle deres hensyn til medierne<br />
og få accept af tolkningen af åbenhed, men ikke en ensartet forståelse.<br />
Det er næppe muligt at få samme forståelse af begrebet åbenhed, qua det ærinde som<br />
FSV har og det som medierne har, idet medierne netop søger information af negativ karakter,<br />
i det det sælger bedre end positiv information.<br />
Set ud fra interessentgruppen mediernes besvarelse, så ses det i nogle af besvarelserne,<br />
at medierne har en uformel forståelse for, at FSV ikke kan informere om alt. Og det er jo<br />
netop her at mediernes formål er interessant. Ikke så meget at alle nyheder skal ud, men<br />
at det er de mere dramatiske, kontroversielle eller emotionelle nyheder, der er de mest<br />
interessante 62 . Med denne konflikt mellem FSV og medierne antages det, at netop forståelsen<br />
af åbenhed mellem FSV og medierne er væsentlig i forhold til, at FSV ønsker at blive<br />
betragtet som en åben virksomhed, hvorfor der kunne argumenteres for en øget ind-<br />
62 Jens Otto Kjær Hansen (2004): ”I andres brød – håndbog om informationsjournalistik, virksomhedskommunikation<br />
og public relations”, forlaget Ajour (p 308) samt Oluf Jørgensen: ”Når journalisten bliver spion.”<br />
http://www.cfje.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB01939905?OpenDocument af 21. marts 2005.<br />
UKLASSIFICERET<br />
34
UKLASSIFICERET<br />
sats, mhp. at øge den fælles forståelse af åbenhed, og herigennem skabe større respekt<br />
for FSV fire hovedhensyn, hvilket naturligvis forudsætter, at de ikke misbruges.<br />
FSV som organisation og medierne som faggruppe har så vidt forskellige verdenssyn, at<br />
forståelsen af åbenhed aldrig kan blive den samme, bl.a. fordi journalisterne som udgangspunkt<br />
vil have adgang til al information.<br />
Denne opfattelse synes at stemme ganske godt overens med mediernes besvarelse på<br />
spørgsmålet. FSV forpligtiger sig, jf. princippet om åbenhed, til at efterkomme mediernes<br />
krav om adgang til cheferne mhp. at indhente information om FSV, men kravet er stadig<br />
begrænset af de fire hovedhensyn. De fleste medier synes faktisk at have forståelse for<br />
disse hensyn, men giver samtidig udtryk for, at FSV og medierne aldrig kan opnå samme<br />
forståelse for åbenhed, så længe der er begrænsninger qua de fire hovedhensyn. Derfor<br />
vurderes det som vigtigt, at FSV får formidlet årsagerne til disse hensyn til medierne, således<br />
at de kan få forståelse for, hvorfor FSV ikke kan informere ubegrænset.<br />
3.4.1. Sammenfatning – FKO.<br />
Generelt set er der i FKO stor enighed omkring det som medarbejderne giver udtryk for at<br />
de forstår ved begrebet åbenhed, og det som er defineret i princippet om åbenhed.<br />
De fire hovedhensyn vægtes meget højt i relation til forholdet til medierne, idet FKO ønsker<br />
at informere medierne, men samtidig vil forbeholde sig ret til at begrænse informationen,<br />
når det falder ind under de fire hovedhensyn.<br />
FSV åbenhed er kendetegnet ved en aktiv indsats, og åbenheden i forhold til medierne<br />
synes at være øget som følge af den generelle samfundsudvikling. Men åbenheden er<br />
ikke en ubegrænset succes, og der er stadig områder der skal arbejdes på, herunder anvendelsen<br />
af de fire hovedhensyn som undskyldning for ikke at informere, når der ikke er<br />
belæg herfor, eller stadige forsøg på at skjule de fejl FSV begår.<br />
Repressalier for ikke at være tilstrækkeligt åbne er i modstrid med princippet om åbenhed,<br />
og ses ikke at fremme åbenhed, men snarere det modsatte, idet ”man godt kan tvinge en<br />
hest til truget, men ikke kan tvinge den til at drikke”.<br />
Det er begrænset hvor mange der mener, at FSV og medierne kan få samme forståelse af<br />
begrebet åbenhed, hvilket i overvejende grad skyldes, at der skal en holdningsændring til i<br />
FSV til at ville åbenhed fuldt ud. Endvidere er der væsensforskel mellem det formål som<br />
medierne har, nemlig at bringe nyhedsstof der kan sælge medierne, og det formål som<br />
FSV har i forhold til offentligheden, at informere om sin virksomhed.<br />
De fire hovedhensyn ses som en barriere til at kunne opnå en fælles forståelse af åbenhed,<br />
hvorfor det er vigtigt at FSV får formidlet budskabet og i højere grad argumenterer<br />
overfor medierne, hvorfor disse hensyn er så væsentlige i FSV optik.<br />
3.5. Analyse – Myndigheder.<br />
Definition af begrebet åbenhed.<br />
MYN definerer åbenhed som værende imødekommenhed, troværdighed og ærlighed. I<br />
kommunikationen i FSV og i forhold til medierne vægtes det, at FSV fører en aktiv og ligefrem<br />
pressepolitik, således at FSV kan være på forkant med medierne og fortælle tingene<br />
som de er, i stedet for at skulle ”pakke dem ind”.<br />
UKLASSIFICERET<br />
35
UKLASSIFICERET<br />
Der synes at være opbakning til, at åbenhed ikke blot er noget der tales om men noget<br />
aktivt, hvilket kunne indikere, at MYN er i tråd med udviklingen i samfundet, samt at de har<br />
forståelse for FSV kommunikationspolitik og at de virkelig ønsker at gøre en indsats på at<br />
forbedre forholdet til medierne. De synes således ikke bevidst, at ønske at ”skjule” noget<br />
for medierne, men i stedet fortælle tingene som de er.<br />
Åbenhed defineres som liggende implicit i informationsformidling, men vel at mærke er det<br />
væsentligt, at åbenhed ikke er styret information, og blot det at give et svar frem for ikke at<br />
give noget svar, er at betragte som åbenhed.<br />
Åbenhed anses af MYN som liggende implicit i Informationsformidling – en tolkning der<br />
peger på, at MYN ser åbenhed som en naturlig del af det at informere medierne om deres<br />
virksomhed. Samtidig lægges der vægt på, at åbenhed ikke er styret information, hvilket<br />
kunne indikere, at åbenhed i sig selv tolkes som et uafhængigt begreb, der ikke lader sig<br />
styre centralt, men derimod sikrer, at netop medarbejderne kan udtale sig frit og uafhængigt<br />
til medierne og være ambassadører for FSV.<br />
På denne baggrund kan der således argumenteres for, at der er tale om tilvalg og fravalg.<br />
Vælges åbenhed ud fra ovenstående tolkning, forudsætter det en mindre grad af central<br />
styring. Vægtes derimod central styring, er der mindre åbenhed, men måske også mindre<br />
risiko for at skabe forsidehistorier.<br />
For at kunne have åbenhed i forhold til medierne er det en forudsætning, at medierne kan<br />
få indsigt i de beslutninger og aktiviteter der indgår i FSV, uden andre begrænsninger end<br />
de fire hovedhensyn.<br />
MYN ønsker principielt ikke nogen begrænsninger af åbenhed udover de fire hovedhensyn,<br />
hvilket er i overensstemmelse med princippet om åbenhed. Hensynene vægtes, som<br />
det også er tilfældet med interessentgruppen FKO, af MYN højt, hvilket kunne pege på, at<br />
MYN ønsker at informere medierne, men ikke for enhver pris, og ikke på bekostning af det<br />
ansvar som FSV har i relation til de fire hovedhensyn.<br />
Har FSV åbenhed?<br />
Langt størstedelen af besvarelserne indikerer, at FSV har åbenhed, og at i et moderne<br />
samfund som det danske er åbenhed en nødvendighed frem for et valg.<br />
Besvarelsen falder lidt i tråd med forrige afsnits konstatering af, at åbenhed ligger implicit i<br />
informationsformidling, men adskiller sig ved, at åbenhed i et moderne samfund snarere er<br />
en nødvendighed frem for et valg. Det kan tilkendegive en mindre positiv holdning til begrebet,<br />
forstået som at, ”kan det ikke være anderledes, så må vi jo være åbne”. En holdning<br />
der ikke er i overensstemmelse med princippet om åbenhed, der jo netop bliver formidlet<br />
som, at åbenhed er noget som FSV ønsker, og vil vise offentligheden i form af<br />
holdning, ånd og handling, og ikke noget som FSV påtvinges fra det omkringliggende samfund.<br />
Åbenhed er et begreb som forudsætter, at FSV fører en aktiv pressepolitik kendetegnet<br />
ved fokus på kvalitet frem for kvantitet, og vi skal være opmærksomme på ikke at gradbøje<br />
begrebet for meget, således at de fire hovedhensyn anvendes, til unødigt at begrænse<br />
den information der skal tilgå medierne. På den anden side ses det også, at FSV til tider<br />
UKLASSIFICERET<br />
36
UKLASSIFICERET<br />
har svært ved at håndtere sager af interesse for medierne, og vi skal i sådanne situationer<br />
undlade at lade os diktere af medierne.<br />
Hvorvidt aktiv pressepolitik er kendetegnet ved fokus på kvalitet frem for kvantitet i relation<br />
til åbenhed kan diskuteres. Der kan argumenteres for, at åbenhed ikke så meget omhandler<br />
kvalitet frem for kvantitet, da begrebet åbenhed i relation til FSV som udgangspunkt i<br />
højere grad drejer sig om kvantitet. Der skal være adgang til al information, kun begrænset<br />
af de fire hovedhensyn. På den anden side kan der i sager om aktindsigt være behov for<br />
kvalitet frem for kvantitet, i det kvantiteten kan forpurre sagens virkelige indhold – og at det<br />
essentielle i en sag overses eller fejlfortolkes på baggrund af mange andre forvirrende indtryk.<br />
MYN mener, at FSV skal være opmærksomme på ikke at gradbøje åbenhed på baggrund<br />
af de fire hovedhensyn for at begrænse åbenheden. En gradbøjning kan måske skyldes<br />
frygt for at udtale sig til medierne i mere uheldige sager, usikkerhed eller ren modvilje. Disse<br />
faktorer peger således på vigtigheden i, at alle i FSV kender og forstår de fire hovedhensyn,<br />
hvilket jf. spørgeskemaundersøgelsen ikke er tilfældet. En anden side af samme<br />
problematik er FSV troværdighed i forhold til medierne. Er det således at FSV gentagne<br />
gange undlader at informere pga. de fire hovedhensyn, og det måske senere viser sig, at<br />
der ikke var belæg herfor, så kan det afstedkomme, at medierne betvivler FSV ærlighed<br />
og troværdighed, hvilket er i direkte modstrid mod det FSV officielt ønsker jf. princippet om<br />
åbenhed.<br />
Der synes at være en diskrepans mellem princippet om åbenhed og at FSV ikke skal lade<br />
sig diktere af pressen. I princippet om åbenhed hedder det sig: ”At medierne har et berettiget<br />
krav om adgang til FSV chefer” samt ”Dette er så at sige en del af vilkårene for cheferne.<br />
Men er det ikke udtryk for at FSV netop skal lade sig diktere af medierne? Såfremt det<br />
er det der menes, så skulle det måske fremgå mere klart, og er det reelt det FSV ønsker?<br />
Ønsker FSV ikke i stedet at have kontrol med medierne, bl.a. ved at være på forkant med<br />
udviklingen, specielt i sager der kan skabe uheldig omtale af FSV? Det ligner måske en<br />
kamp om ord, men det anses for væsentligt at FSV fremtidige kommunikationspolitik er<br />
entydig, forstået således, at der ikke forekommer for mange misforståelser, da sådanne<br />
kan lede videre til misforståelser i forhold til medierne, hvilket atter kan betyde, at en sag,<br />
som ikke i sig selv er et problem, bliver et problem.<br />
MYN peger også på, at FSV på nogle områder stadig udviser mangel på åbenhed. Bl.a. er<br />
det symptomatisk, at når topledelsen har besluttet at frigive information vedr. personellet<br />
fra centralt hold, så frigives den altid først ved den øverste ledelse, dernæst tillidsrepræsentanter<br />
og først derefter til det øvrige personel. Dette kunne bl.a. være faktuelt i relation<br />
til begrebet om, at medarbejderen i centrum, er en tom floskel.<br />
Når informationsflowet i FSV flyder fra toppen og nedad i organisationen og når udtrykket<br />
”medarbejderen i centrum” betragtes som er en tom floskel, så kan det forstås derhen, at<br />
FKO P&I på den ene side ønsker, at alle skal udtale sig, men på den anden side samtidig<br />
selv ønsker at styre al information mhp. at undgå uheldig presseomtale. I så tilfælde er der<br />
ikke overensstemmelse mellem det som FØL siger og det de gør, hvilket kan skabe en<br />
stemning af mistillid, og påvirke åbenheden derhen, at medarbejderne i sidste ende ikke<br />
ønsker at udtale sig.<br />
UKLASSIFICERET<br />
37
UKLASSIFICERET<br />
At informationen flyder oppefra og ned i et hierarki er vel ganske naturligt, da informationen<br />
(eller dele af informationen) måske typisk vil tilgå FØL først. Og med FSV hierarkiske<br />
opbygning ses det som naturligt, at informationer tilflyder resten af organisationen af<br />
kommandovejen. På den anden side kan der argumenteres for, at FSV ønsker at tilpasse<br />
sig det omkringliggende samfund, og at alle FSV medarbejdere skal forholde sig positive til<br />
åbenhed, og udvise vilje til at handle aktivt for udbredelsen af åbenhed. Er det virkelig ønsket,<br />
så kan FSV blive tvunget til at sætte sig ud over hierarkiet og kommandovejen, for så<br />
vidt angår information af FSV medarbejdere, fordi det antages, at åbenhed forudsætter at<br />
information fordeler sig på kryds og tværs i organisationen, uden hensyn til hierarkiet.<br />
Der synes stadig at være en tendens til, at FSV topledelse har interesse i selv at styre informationsstrømmen<br />
til medierne, sandsynligvis fordi de ikke ønsker informationer frigivet,<br />
for at beskytte egne interesser i forhold til det politiske niveau.<br />
Hemmelighedskræmmeri for egen vindings skyld synes stadig at præge dele af FSV, og vi<br />
har en tendens til at afskrive åbenhed, så snart det kniber med at forklare sig i upassende<br />
sager.<br />
Umiddelbart ses en styring af informationen at stride mod princippet om åbenhed, men på<br />
den anden side kan der argumenteres for en beskyttelse af egne interesser og ikke mindst<br />
politiske hensyn i forhold til de fire hovedhensyn. Det anses for væsentligt, at FSV MYN i<br />
så tilfælde får en begrundet forklaring på, hvad årsagen til styringen af informationsstrømmen<br />
skyldes, specielt fordi FSV samtidig ønsker at udbrede åbenhed i hele organisationen.<br />
En anden synsvinkel kunne være at FØL rent faktisk har sager, som de ikke ønsker<br />
kommer i mediernes søgelys, og derfor dækker sig ind under de fire hovedhensyn. Dette<br />
er i modstrid med det, som de melder ud officielt, og i så tilfælde er MYN mistillid velbegrundet.<br />
Et sådant mistillidsforhold kan på sigt vise sig ubelejligt også i forhold til medierne,<br />
der vil kunne angribe FSV for ikke at være åbne og troværdige.<br />
Kan FSV og medierne få samme forståelse for begrebet åbenhed?<br />
Et fåtal af organisationsmedlemmerne giver udtryk for, at der kan skabes en fælles forståelsesramme<br />
for begrebet åbenhed. En fælles forståelse ville imidlertid forudsætte at begge<br />
parter har tillid til hinanden, og at mediernes krav, med hensyn til hvad FSV kan informere<br />
med og om, er realistiske.<br />
Kan der ikke opnås en fælles forståelse for åbenhed, er spørgsmålet om medierne i så<br />
tilfælde nogen sinde bliver tilfredse med den grad af åbenhed, som FSV kan tilbyde. Ud fra<br />
mediernes besvarelser af spørgeskemaet fremgår det faktisk, at de fleste har fuldt ud forståelse<br />
for, at åbenheden i FSV er begrænset qua de fire hovedhensyn, så længe at disse<br />
hensyn ikke anvendes som anledning for ikke at informere om sager af mindre positiv karakter,<br />
som ikke bør rubriceres under de fire hovedhensyn.<br />
Tillidsforholdet mellem FSV og medierne ser MYN som en forudsætning for en fælles forståelse<br />
af åbenhed hvilket forudsætter, at mediernes krav til information er realistiske. Eftersom<br />
et fåtal har givet udtryk for, at der kan opnås en fælles forståelse af åbenhed, kan<br />
det pege på, at medierne stiller urealistiske krav til de informationer som de ønsker fra<br />
FSV, og at når de modtager begrænsede informationer pga. fx de fire hovedhensyn, ikke<br />
mener at FSV spiller med åbne kort. Men det er vel netop det som er problemet med et<br />
begreb som åbenhed i relationen mellem FSV og medierne. Medierne vil altid kunne anklage<br />
FSV for ikke at ville videregive information pga. de hensyn som FSV nu engang har<br />
UKLASSIFICERET<br />
38
UKLASSIFICERET<br />
besluttet der skal være. Kan FSV så nogensinde blive åbne. Måske i FSV terminologi af<br />
åbenhed, men kan de også blive det i mediernes optik?<br />
Den overvejende del af besvarelserne indikerer, at der generelt set mangler en fælles forståelsesramme<br />
mellem FSV og medierne, og anser det for usandsynligt, at en sådan kan<br />
forekomme. Dette fordi at FSV og mediernes formål er så vidt forskellige som tilfældet er.<br />
Hvor FSV ønsker at videreformidle de gode historier fra FSV, så ønsker medierne historier<br />
der kan sælge avisen eller nyhedsudsendelsen, og det er som oftest ikke de gode historier.<br />
En fælles forståelsesramme mellem FSV og medierne kan umiddelbart forekomme som<br />
værende umulig fsva. åbenhed. Dels fordi FSV formål med kommunikationspolitikken jf.<br />
Rapporten er at informere offentligheden om FSV virksomhed generelt, modsat et af mediernes<br />
formål som bl.a. er at afsløre fejl, ulovligheder, magtmisbrug mv. 63 der kan skabe<br />
overskrifter i medierne. Denne åbenbare diskrepans betyder, at når FSV formidler information<br />
om en sag, så kan medierne sandsynligvis bruge informationen, men den er først rigtig<br />
interessant, når der begås nogle fodfejl, der skaber uheldige historier om FSV, og som<br />
kan skabe de overskrifter der sælger det enkelte medie. På den anden side kan der være<br />
tale om en forudindtaget holdning til medierne, som der ikke søges at blive ændret, men<br />
snarere blot konstateres, måske ud fra en betragtning om, at det ikke står til at ændre. Og<br />
det kan måske ikke ændres, men i så tilfælde kan der argumenteres for, at der i hvert tilfælde<br />
forsøges skabt en bedre forståelsesramme, i stedet for at opgive på forhånd.<br />
Der peges endvidere på problematikken vedr. det politiske niveau, der antages ikke at ”tale<br />
med samme tunge” som FSV og samtidig signalere enighed med FSV i ord og handlinger,<br />
hvorfor medierne altid vil kunne udnytte denne situation, og få en god historie.<br />
Så længe det politiske niveau og det udførende niveau i FSV ikke anvender en fælles<br />
presseafdeling antages det, at der vil være diskrepans mellem de to niveauer. Der kan<br />
spørges, om det overhovedet vil være realistisk, idet politikerne kan have et ønske om<br />
netop at adskille det politiske strategiske niveau og det militær strategiske niveau, for at<br />
holde sig ude af de mindre positive sager og lade FSV ride bølgerne af, således at de kan<br />
sikre deres fortsatte politiske karriere uden for mange skrammer.<br />
Medierne ønsker selv at sætte dagsordenen, og de har vanskeligt ved at forstå, at FSV er<br />
nødt til at sætte en grænse for åbenhed, og til tider tilbageholder information, hvilket er i<br />
modstrid med journalisternes opfattelse af åbenhed, idet de forventer at få al den information<br />
de har behov for.<br />
MYN ser medierne som en gruppe, der i høj grad varetager egne interesser, og som har<br />
svært ved at forstå de begrænsninger som FSV sætter. Afhængigt af de oplevelser MYN<br />
har haft med medierne, kan denne holdning være forståelig, men den udviser samtidig et<br />
syn på medierne, som en gruppe der forventer at få al information, upåagtet FSV begrænsninger.<br />
Denne opfattelse strider med princippet om åbenhed, der jo netop siger at<br />
FSV aktivt bør etablere adgangen til FSV medarbejdere, hvilket kan tolkes som at det er<br />
medierne der sætter dagsordenen. Sagt på en anden måde - medierne fremsætter et ønske<br />
om information – som FSV efterfølgende skal afstedkomme.<br />
63 Oluf Jørgensen: ”Når journalisten bliver spion”, kilde:<br />
http://www.cfje.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB01939905?OpenDocument af 21. marts 2005.<br />
UKLASSIFICERET<br />
39
UKLASSIFICERET<br />
Spørgsmålet er om FSV i tilstrækkelig grad har informeret medierne om de fire hovedhensyn,<br />
da under halvdelen af de adspurgte medier har kendskab til hensynene. De medier,<br />
der har kendskab til hensynene, synes at kunne acceptere dem, blot de ikke misbruges.<br />
De medier, der ikke har kendskab til hensynene, kan qua det manglende kendskab, kritisere<br />
FSV for ikke at ville videregive information, og herigennem bebrejde FSV for manglende<br />
åbenhed.<br />
3.5.1. Sammenfatning – Myndigheder.<br />
MYN definition af åbenhed er fint i tråd med FSV formelle definition jf. princippet om åbenhed.<br />
Åbenhed ses således, som det at handle ærligt og aktivt og ikke skjule sager der kan<br />
have mediernes interesse, uanset om det er gode eller dårlige nyheder.<br />
Der gives udtryk for, at åbenhed ikke er centraliseret information, og specielt FØL bebrejdes<br />
at ville styre information til medierne ud fra egne og politiske interesser. Og er det tilfældet,<br />
så er der ikke overensstemmelse med det som FØL siger at de vil, og det de gør.<br />
Åbenhed kan grundlæggende set ikke styres centralt, da der er tale om et uafhængigt begreb.<br />
Det ses derfor ikke muligt både at ville åbenhed og central styring af information på<br />
én og samme tid, hvilket vil skabe uoverensstemmelser og misforståelser, der i yderste<br />
konsekvens kan resultere i dårlig presseomtale.<br />
Opstår der tilfælde, hvor der er behov for en central styring af information, så bør FSV<br />
medarbejdere informeres om årsagen hertil, så evt. misforståelser ryddes af vejen.<br />
De fire hovedhensyn skal respekteres af både FSV og medierne, men derudover bør der<br />
ikke være begrænsninger i åbenheden. Samtidig er det væsentligt at disse hensyn ikke<br />
gradbøjes eller udsættes for misbrug for at skjule sandheden, og den dermed affødte fare<br />
for at miste troværdigheden i forhold til medierne.<br />
FSV har åbenhed, men det opfattes af nogle mere som en nødvendighed på baggrund af<br />
samfundsudviklingen, end et reelt ønske, en tolkning der er i uoverensstemmelse med<br />
FSV officielle holdning. Vil FSV virkelig åbenhed, så er det vigtigt at FSV sætter sig ud<br />
over det hierarki og den bureaukratiske organisationsform som kendetegner FSV, idet<br />
netop et begreb som åbenhed går på tværs af alle grænser.<br />
En fælles forståelse af åbenhed mellem FSV og medierne er næppe mulig, fordi formålene<br />
er så vidt forskellige som tilfældet er, og fordi et begreb som åbenhed ikke i sig selv rummer<br />
en begrænsning. I stedet bør fokus rettes mod en forståelse, der baseres på tillid til<br />
hverandre og respekt for hinandens formål. Det er i den forbindelse vigtigt, at FSV, når de<br />
forbeholder sig ret til at bruge de fire hovedhensyn, som en begrænsning i informationen til<br />
medierne, får kommunikeret årsagen hertil, således at medierne ikke fejlfortolker situationen,<br />
og mistænker FSV for at handle fordækt.<br />
3.6. Analyse – Medier.<br />
Definition af begrebet åbenhed.<br />
Medierne betragter åbenhed i relation til FSV som et etisk begrundet krav om information,<br />
der kommer til udtryk som en fri informationsstrøm kun begrænset af sikkerhed til personer<br />
og industri. De har et legalt krav på information, fordi FSV er en offentlig virksomhed, be-<br />
UKLASSIFICERET<br />
40
UKLASSIFICERET<br />
talt af skatteydernes penge, og det er medierne og ikke FSV, der bør bestemme, hvor<br />
grænsen for adgang til information går.<br />
Mediernes krav til information er her kun begrænset af hensyn til personer og industri,<br />
hvilket synes at indikere, at medierne ikke har tilstrækkeligt kendskab til FSV fire hovedhensyn.<br />
FSV deler vilkår med andre store offentlige virksomheder, og FSV skal derfor være indstillet<br />
på, at der stilles krav fra medierne, hvilket er ganske godt i overensstemmelse med<br />
mediernes definition af åbenhed, idet de mener at have et legalt krav på information. Problemet<br />
er at dele af medierne giver udtryk for, at det er medierne der bestemmer hvor<br />
grænsen for adgang til information går. Denne holdning er i modstrid med de fire hovedhensyn,<br />
og urealistisk, i det FSV er en militær organisation, der aldrig ville kunne acceptere,<br />
at medierne skulle bestemme grænsen for adgang til information af hensyn til FSV sikkerhed.<br />
Mediernes holdning til denne problematik kunne pege på, at medierne i højere<br />
grad skal informeres om FSV fire hovedhensyn.<br />
Åbenhed er ikke, at FSV udsender information til medierne, men at FSV udviser vilje til at<br />
invitere medierne inden for ”hegnet”, og aktivt orientere om de opgaver som FSV løser,<br />
uagtet om det er positive eller mere ømtålelige emner.<br />
Er åbenhed et aktivt ord, og skal FSV i holdning, ånd og handling vise offentligheden viljen<br />
til at informere om sin virksomhed, så ses det som naturligt at medierne inviteres inden for<br />
”hegnet”. Netop brugen af ordet ”hegnet” kan her indikere, en betragtning af FSV som lukket<br />
land, og dermed som en begrænsning af åbenheden.<br />
At invitere medierne indenfor ”hegnet” kan derfor have den fordel, at FSV udviser åbenhed<br />
og samtidig over for medierne viser, at FSV ansatte også er almindelige mennesker, der i<br />
mange jobfunktioner udfører almindeligt arbejde, og i bund og grund ikke har alverden at<br />
skjule. Sådanne initiativer ses endvidere at øge tilliden blandt FSV og medierne, men også<br />
i relation til offentligheden, der ser menneskene bag de militære uniformer, som fx i serien<br />
”Bataljonen” 64 .<br />
Medierne skal have adgang til relevante personer, der vil udtale sig til pressen, kun begrænset<br />
af sikkerhedshensyn, og uden at disse personer skal frygte kolleger og foresattes<br />
reaktioner.<br />
Ovenstående kunne pege på, at der stadig er områder i FSV, hvor det ikke er ”passende”<br />
at medarbejderne udtaler sig medierne. Det kan skyldes, at FSV endnu ikke har formået at<br />
omstille sig til at formidle den åbenhed som FØL ønsker, eller det kan skyldes at FSV ikke<br />
i tilstrækkelig grad ønsker at formidle viden til medierne.<br />
Har FSV åbenhed?<br />
Kun et fåtal af medierne giver udtryk for, at FSV har åbenhed. Bl.a. synes der at være sket<br />
en opblødning efter den kolde krig, i det FSV nu mere aktivt informerer medierne. Det kan<br />
skyldes at FSV orienterer sig mere mod samfundet, og er blevet bedre til at føre fagmilitære<br />
argumenter ind i det offentlige rum, ikke mindst pga. officerer fra Forsvarsakademiet i<br />
stigende grad deltager i den offentlige debat, qua deres ekspertise og tankeverden, en<br />
64 TV-serien om ”Bataljonen”: http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php?id=1325609 af 20. marts 2005.<br />
UKLASSIFICERET<br />
41
UKLASSIFICERET<br />
ekspertise der stadig er mere fokus på, i det officererne i øget omfang udsættes for ubekvemme<br />
vurderinger og andre måder at se tingene på.<br />
Det er her interessant, at kun ganske få af besvarelserne fra medierne giver udtryk for, at<br />
FSV har åbenhed modsat både FKO og MYN, der i altovervejende grad mener at FSV har<br />
åbenhed.<br />
Nogle af de mere positive tilkendegivelser på at FSV har åbenhed, går på samfundsudviklingens<br />
indflydelse på FSV, der menes at have præget FSV i retning af en opblødning i<br />
forhold til omverdenen. Det kunne pege på, at FSV trods sin bureaukratiske opbygning og<br />
hierarkiske struktur, alligevel har formået at omstille sig til informationssamfundets vilkår,<br />
hvor netop tilgangen til information er essentiel, hvorfor åbenhed er et væsentligt element<br />
for information på tværs, i og uden for organisationer. At FSV har kunnet omstille sig kan<br />
dels skyldes den kulturelle påvirkning i den private sfære, da alle ansatte i FSV trods alt<br />
også har et liv uden FSV, og her påvirkes af venner, familie, organisationer, virksomheder,<br />
Internet, medier mv. i samme retning som resten af samfundet. En anden årsag kan være<br />
øget uddannelse og øget fokusering på det væsentlige i at følge med udviklingen.<br />
Set i forhold til embedsapparatet er FSV generelt velvilligt og positivt indstillet overfor medierne.<br />
Men til andre tider går hemmelighedskræmmeriet for vidt, ubehagelige sager<br />
kommer ikke frem i lyset, og fortrolighed får karaktér af en ”dårlig undskyldning” for ikke at<br />
informere, hvilket i højere grad karakteriserer lukkethed end åbenhed.<br />
Årsagen til at medierne peger på for meget hemmelighedskræmmeri og dårlige undskyldninger,<br />
skyldes efter al sandsynlighed erfaringer fra mere uheldige sager og indikerer, at<br />
det stadig hænder, at FSV forsøger at skjule sandheden. Det kan betyde, at der stadig er<br />
områder, som FSV ikke ønsker kommer frem i offentligheden søgelys, og hvor FSV stadig<br />
søger at dække sig ind under de fire hovedhensyn. Det kan være udtryk for, at FSV ikke i<br />
tilstrækkelig grad har formået at formidle budskabet om åbenhed, og at FSV stadig skal<br />
sikre sig 100 %, før FSV udtaler sig om noget for ikke at få dårlig omtale i medierne. Men<br />
det kan på den anden side også skyldes enkeltpersoners uheldige optræden overfor medierne,<br />
der i kraft af deres uniformering, og FSV anvendelse af presseofficerer, bliver bebrejdet<br />
for at søge at tilbageholde information. Havde det været en anden person som<br />
medierne havde kontaktet, kunne udfaldet måske have været anderledes, idet denne person<br />
måske ikke anså medierne som en ”modstander” men snarere som en medspiller, der<br />
skal formidle information om FSV positivt som negativt.<br />
Mange af FSV medarbejdere føler sig utrygge ved medierne, og undlader på denne baggrund<br />
at udtale sig, hvilket kan skyldes, at der er en grænse for hvad lavere rangerende<br />
officerer må udtale sig om, selv når det er dem, der er eksperterne og dermed de bedst<br />
kvalificerede til at udtale sig.<br />
Det kan antages at FSV stadig foretrækker centraliseret kommunikation med fuld styring<br />
over hvilke informationer, der tilgår medierne, og at der ved FØL stadig er frygt for, hvad<br />
medarbejderne kan finde på at udtale sig om til medierne, eller måske en anden dagsorden<br />
end den FØL melder ud i resten af FSV. At medarbejderne føler sig utrygge ved medierne,<br />
kan skyldes usikkerhed i forhold til, om der kan komme repressalier, såfremt de<br />
siger noget, der ikke er i tråd med det, som FØL giver udtryk for. Usikkerheden kan skyldes<br />
viden om andre tidligere sager, hvor medarbejdere der har udtalt sig til medierne, efterfølgende<br />
har været udsat for repressalier af den ene eller anden årsag, pga. de udtalel-<br />
UKLASSIFICERET<br />
42
UKLASSIFICERET<br />
ser de gav til medierne. Dette kunne opfattes som sådan i bl.a. Anne Mette Hommel sagen<br />
65 og sagen vedr. Oberstløjtnant Poul Dahls udtalelser om tortur 66 .<br />
Andre giver udtryk for, at FSV top har fået en mere åben stil, men at de også er blevet mere<br />
”glatte”, at de er blevet bedre til at orientere om succeser, og at man mange steder møder<br />
ansatte der er særdeles servicemindede. Men alligevel ses der i FKO og på niveau II<br />
ikke at være vilje til at besvare mere kritiske spørgsmål, og det synes vanskeligt at slippe<br />
de gamle rutiner og vaner og mistroen til medierne, når medierne vil have indsigt i hvad<br />
FSV laver.<br />
Antagelsen om at FSV er blevet mere ”glatte” og bedre til at fortælle om succeser, kan vel<br />
netop ses som et udtryk for, at FSV følger samfundsudviklingen. Med øget fokus på kommunikationen<br />
med medierne, og en mere professionel mediehåndtering følger FSV med<br />
udviklingen, og der kan her drages paralleller til eksempelvis dansk politik, der efterhånden<br />
i udstrakt grad, benytter sig af professionel instruktion i medieoptræden 67 , med det formål<br />
at sikre sig så meget positiv omtale som muligt. Der er her tale om en udvikling som medierne<br />
næppe kan bebrejde FSV, i det de jo netop er åbne, men samtidig har sikret sig øget<br />
indsigt i mediernes verden, hvorved FSV står sig bedre. Og det kan tænkes, at netop denne<br />
udvikling er skabt af medierne selv, som en form for forsvarsmekanisme for at imødegå<br />
mediernes jagt på den ”gode” historie.<br />
At FSV kan øge indsatsen på området synes oplagt, i det FKO og niveau II MYN jf. medierne<br />
stadig ikke ses at have tilstrækkelig vilje til at besvare kritiske spørgsmål fra medierne.<br />
Denne uvilje kan skyldes manglende vilje til omstilling, gamle vaner, eller at FSV slet<br />
og ret ikke ønsker at andre gransker FSV interne forhold. På den anden side kan det også<br />
tænkes, at medierne forventer, at få svar på mere end FSV kan give dem qua de fire hovedhensyn.<br />
FSV er undergivet særlige forhold, der medfører, at fuld åbenhed ikke er en option. Men<br />
FSV kan få mere åbenhed end der er i dag, såfremt der er politisk vilje hertil, og FSV i<br />
større udstrækning viser medarbejderne tillid. Endvidere forudsætter det, at specielt officererne<br />
føler det som en pligt at informere, i stedet for at holde information tilbage, og det<br />
burde kunne lade sig gøre, uden at det bliver på bekostning af de fire hovedhensyn.<br />
Øget åbenhed afvises ikke, men forudsætter politisk opbakning og vilje til at ville åbenhed.<br />
Officielt har FSV viljen jf. princippet om åbenhed, og eftersom Rapporten er udfærdiget på<br />
ønske fra den tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby, ses der også at være politisk<br />
velvilje, ja faktisk kan det antages, at det er politikerne der ønsker åbenhed i FSV, og organisationen<br />
FSV der fører det ud i livet.<br />
Atter nævnes de fire hovedhensyn som en kilde til at informationer holdes tilbage, uden<br />
reelt grundlag herfor. Netop dette punkt går igen flere gange, og det forekommer, at være<br />
meget problematisk for medierne at acceptere, at FSV har mulighed for at begrænse informationer<br />
på baggrund af de fire hovedhensyn. Ses der på mediernes ønske om adgang<br />
65<br />
Sagen om Kaptajn Annemette Hommel: http://www.dr.dk/nyheder/baggrund/article.jhtml?articleID=188831<br />
af 20. marts 2005.<br />
66<br />
Sagen om Oberstløjtnant Poul Dahl: http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=170034 af 20.<br />
december 2004.<br />
67<br />
Klaus Kjøller: (2001) ”Spindoktor”, Aschehoug (bagsiden).<br />
UKLASSIFICERET<br />
43
UKLASSIFICERET<br />
til information, kan det antages, at netop meget af den interessante information, som kan<br />
skabe overskrifter, ligger inden for de fire hovedhensyn, hvorfor medierne ser hovedhensynene<br />
som hæmmende i forhold til informationsindhentning.<br />
Mistroen til FSV officerer kan være berettiget eller uberettiget, i det netop hensynene medfører,<br />
at der ikke er adgang til informationerne, hvorfor det naturligt ikke kan afklares nærmere.<br />
Kan FSV og medierne få samme forståelse for begrebet åbenhed?<br />
Lidt under halvdelen af besvarelserne, men stadig flere end de andre to interessentgrupper,<br />
mener at FSV og medierne kan få samme forståelse for begrebet åbenhed. Det kan<br />
lade sig gøre, med politisk velvilje og ved at arbejde sig frem mod en fælles forståelse af<br />
åbenhed. Men det forudsætter, at FSV og medierne opnår enighed om, at det kun er de<br />
sager der er hemmelige, der fortsat hemmeligholdes, men også at vi er bevidste om hinandens<br />
arbejdsvilkår, at FSV har forståelse for at pressen er demokratiets vogter.<br />
Ovenstående kan tolkes som at åbenhed forudsætter velvilje fra såvel det politiske niveau<br />
som fra FSV. En velvilje som begge parter synes at være indstillet på. Atter nævnes de fire<br />
hovedhensyn, men i denne sammenhæng som en begrænsning for, at sager der ikke<br />
længere er klassificerede, bør kunne offentliggøres. Det kan samtidig tolkes som, at FSV<br />
ikke aktivt søger at nedklassificere sager mhp. offentlig adgang til disse sager.<br />
FSV og mediernes arbejdsvilkår skal respekteres at begge parter, og FSV skal få forståelse<br />
for, at medierne er ”demokratiets vogter”. Et sådant udsagn kunne antyde, at FSV ikke<br />
altid respekterer pressens ønske om indsigt, qua pressens berettigede krav til information<br />
om FSV som vogter af demokratiet – der skal tilsikre, at offentligheden får information om<br />
offentlige monopoler som FSV. I FSV må medarbejderne indstille sig på, at medierne og<br />
omverdenen, på lige fod med andre store offentlige virksomheder, vil have indsigt i virksomheden,<br />
og at FSV derfor skal være indstillet på, at samarbejde med medierne.<br />
Andre giver udtryk for, at fordi FSV er en offentlig organisation, underlagt de hensyn der<br />
gælder for offentlige institutioner, modsat pressen, der ønsker at vide alt for at kunne informere<br />
borgerne bedst muligt, så er en fælles forståelse af åbenhed udelukket. Og netop<br />
FSV særegenhed medfører, at FSV til tider kan være nødsaget til at vildlede en evt. modstander,<br />
og dermed offentligheden, hvilket er i direkte interessekonflikt med pressens pligter<br />
og opgaver i demokratiet.<br />
Forskellen i FSV og mediernes formål kan tolkes som begrænsende, ja nærmest urealistisk<br />
i relation til en fælles forståelse af åbenhed. Urealistisk fordi mediernes opgave er at<br />
være formidler af information til borgerne, og FSV opgaver er forebyggelse af konflikter og<br />
krig, hævdelse af suveræniteten og fremme en fredelig udvikling i verden. Af hensyn til<br />
bl.a. operationssikkerheden kræver disse opgaver tider, at information tilbageholdes.<br />
Hvorvidt FSV direkte vildleder medierne kan diskuteres, men at der er stor forskel i parternes<br />
opgaver kan der ikke herske tvivl om. Om det har indflydelse på en fælles forståelse af<br />
åbenhed kan ligeledes diskuteres. Selvom opgaverne er forskellige, så er det væsentligste<br />
for en fælles forståelse, vel at man respekterer hverandre, og de hensyn som der nu engang<br />
må være.<br />
UKLASSIFICERET<br />
44
UKLASSIFICERET<br />
Pressen kan ikke give ved dørene, såfremt de skal bevare deres troværdighed i offentlighedens<br />
– kundernes optik, hvilket betyder, at de vil presse på, for at få den information<br />
som de finder relevant, og på den anden side vil kontroversielle sager kræve mere åbenhed<br />
end FSV ønsker at give.<br />
FSV vil som en militær organisation altid have begrænsninger i åbenheden, basalt set af<br />
hensyn til landets sikkerhed. Forudsætter medierne derfor, at en fælles forståelse af åbenhed,<br />
er betinget af ubegrænset adgang til information, ja så antages det, at der aldrig bliver<br />
tale om en fælles forståelse. At pressen ikke kan give ved dørene, fordi de så mister<br />
troværdighed i offentligheden, og derfor søger relevant information om FSV, som de i en<br />
række tilfælde ikke kan få adgang til, kan vel diskuteres. Det forudsætter forståelse fra<br />
begge sider, men også offentlighedens forståelse for FSV virke. Det kan tolkes som, at<br />
offentligheden ikke har forståelse for at FSV er nødt til at tilbageholde en række informationer.<br />
Men det er vel ikke ensbetydende med den endegyldige sandhed, for hvilket belæg<br />
er der for at sige, at offentligheden ikke kan acceptere de vilkår og begrænsninger som<br />
FSV arbejder under. At pressen ikke finder vilkårene tilfredsstillende i relation til den information<br />
de ønsker, er vel ikke ensbetydende med at befolkningen har den samme holdning?<br />
Og er det at give ved dørene, når medierne ikke kan få information, der er begrænset<br />
ud fra en række hensyn? Der kunne på den anden side argumenteres for, at de fire<br />
hovedhensyn er for omfattende i forhold til den information som medierne har krav på,<br />
hvorfor en debat om hensynene kunne være interessant, ikke mindst med inddragelse af<br />
offentligheden – fordi det jo netop i sidste ende drejer sig om åbenhed kontra sikkerhed.<br />
3.6.1. Sammenfatning – Medier.<br />
Medierne mener, at de har et legalt krav til information, hvilket også FSV er indstillet på,<br />
dog stadig begrænset af de fire hovedhensyn. Hovedparten af medierne synes at acceptere,<br />
de begrænsninger FSV har sat i relation til kommunikationen med medierne.<br />
Medierne ser åbenhed, som en mulighed for at blive inviteret inden for ”hegnet”, for at<br />
kunne følge FSV på tæt hold. Netop betragtningen som FSV beliggende inden for ”hegnet”<br />
ses som et udtryk for lukkethed, men kommer man ind på den anden side, så åbnes der<br />
op, og man får et nærmere kendskab til disse personer, kendetegnet ved deres uniformer,<br />
hierarki og rangorden.<br />
Medierne ser det som væsentligt, at FSV tillader medarbejderne at udtale sig frit og uafhængigt,<br />
uden at medarbejderne skal frygte repressalier fra overordnede eller kolleger,<br />
hvilket ses som et problem, der bedst kan løses gennem intern formidling af information,<br />
uddannelse og holdningsbearbejdning.<br />
Kun et fåtal af medierne giver udtryk for, at FSV har åbenhed, og at denne åbenhed er<br />
skabt primært pga. den generelle fokus på omverdenen. Den altovervejende del mener<br />
derimod, at FSV stadig er et lukket system, der ofte og uden grund begrænser information<br />
til medierne på baggrund af de fire hovedhensyn. Denne argumentation ses skabt, på<br />
baggrund af nogle af de mere uheldige sager der har været bragt i medierne, hvor FSV er<br />
blevet beskyldt for at tilbageholde information eller ikke har informeret rettidigt.<br />
UKLASSIFICERET<br />
45
UKLASSIFICERET<br />
De fire hovedhensyn er interessante i relation til medierne, fordi at de informationer der<br />
begrænses heraf, måske netop er informationer, som medierne ser som nyheder, idet disse<br />
informationer oftest betragtes som ”hemmelige”.<br />
Der synes også at være en mistro til åbenheden, hvilket kan skyldes, at FSV stadig ønsker<br />
at styre informationen fra centralt hold, men melder noget andet ud i organisationen og til<br />
medierne.<br />
De fire hovedhensyn ses som en begrænsende faktor for åbenhed i relation til klassificerede<br />
sager, og det synes at undre medierne, at sager der ikke længere er aktuelle ikke<br />
nedklassificeres.<br />
Medierne ser sig selv som ”demokratiets vogtere”, der bl.a. skal sikre, at offentligheden får<br />
kendskab til de forhold, der er i FSV, en situation som FSV synes at være på forkant med<br />
og ønsker at formidle til FSV medarbejdere.<br />
Respekt for hinandens opgaver og formål synes at være kernen i forståelsen af hverandre,<br />
og det anses som meget væsentligt, at FSV derfor har indsigt i mediernes formål, ligeså<br />
vel som det er væsentligt, at medierne har kendskab til de opgaver som FSV skal løse.<br />
Medierne ønsker ikke at komme i FSV ”fold”, da de fortsat skal kunne optræde troværdige<br />
i ”kundernes” optik. FSV kan på den anden side ikke give ubegrænset adgang til information<br />
qua de fire hovedhensyn. Det interessante her er hvorvidt offentlighedens og mediernes<br />
interesser er sammenfaldene, hvilket synes at blive taget for givet fra mediernes side.<br />
3.7. Delkonklusion.<br />
Hensigten med kapitel 3 var at undersøge, hvilke uoverensstemmelser der var i tolkningen<br />
af åbenhed mellem de tre interessentgrupper og FSV kommunikationspolitik på området?<br />
De fremkomne uoverensstemmelser kan opsummeres i følgende tre punkter, hvor der er<br />
uoverensstemmelser, mellem den identitet som FSV ønsker jf. Rapportens anbefaling, og<br />
den identitet som interessenterne oplever:<br />
1) Både FKO og MYN mener overordnet set, at FSV har åbenhed, modsat medierne, hvor<br />
hovedparten giver udtryk for, at FSV har lukkethed.<br />
2) MYN og medierne giver udtryk for, at der stadig synes at være en tendens til, at information<br />
skal styres fra centralt hold, hvilket strider mod Rapportens anbefaling.<br />
3) Alle interessentgrupper giver udtryk for, at de fire hovedhensyn til tider anvendes som<br />
en undskyldning for ikke at informere eller til at forsøge at skjule sandheden, hvilket er i<br />
uoverensstemmelse med Rapportens anbefaling.<br />
UKLASSIFICERET<br />
46
UKLASSIFICERET<br />
4. UOVERENSSTEMMELSER – ØNSKEDE IDENTITET VS. FAKTISKE IDENTITET.<br />
4.1. Indledning.<br />
I forrige kapitel blev tolkningen af åbenhed internt i FSV og eksternt i relation til medierne,<br />
analyseret mhp. at undersøge, hvorvidt der var overensstemmelse mellem den identitet<br />
som FSV ønsker, og den identitet som interessentgrupperne oplever. Der blev på denne<br />
baggrund uddraget tre sammenfatninger, én for hver interessentgruppe samt en delkonklusion<br />
på kapitlet.<br />
4.2. Formål.<br />
Formålet med kapitel 4 er i form af en deskriptiv analyse, at undersøge hvorvidt der er<br />
uoverensstemmelser mellem den identitet som FSV ønsker jf. Rapportens anbefaling og<br />
FSV faktiske identitet, med udgangspunkt i udvalgt teori.<br />
4.3. Teori.<br />
Det teoretiske udgangspunkt for kapitel 4 er Corporate Identity/Image teori, som omtalt i<br />
teoriafsnittet.<br />
4.4. Redegørelse for FSV faktiske identitet.<br />
FSV personlighed.<br />
FSV personlighed er kendetegnet ved dets særegne virksomhed 68 . FSV er grundlæggende<br />
set et magtapparat, der adskiller sig fra de fleste andre samfundsinstitutioner ved at<br />
være uddannet og udrustet til at anvende fysisk magt.<br />
FSV skal sikre rammerne for at det danske samfund frit og selvstændigt kan gennemgå en<br />
demokratisk udvikling, på grundlag af det demokratiske flertals ønsker.<br />
FSV skal kunne operere under ekstreme forhold, under ekstremt dirigerende ledelse 69 og i<br />
pressede situationer, der kræver øjeblikkelig efterlevelse af ordrer. Det at kunne kommunikere<br />
og være sikre på, at medarbejderne uden tvivlen gør hvad der bliver sagt til enhver tid<br />
og uden diskussion, medfører således at der i FSV anvendes ordrer.<br />
Ordrer er kendetegnet ved at være korte og præcise, således at der ikke opstår misforståelser,<br />
der i yderste konsekvens kan koste liv. Af samme årsag er orden en dyd i FSV. Orden<br />
er ensbetydende med, at soldaten har styr på sin udrustning – ved hvor alt hans udrustning<br />
og materiel ligger placeret, så han i pressede situationer ikke skal anvende kostbar<br />
tid på at finde sin udrustning.<br />
I fredstid anvendes i højere grad ledelsesstrukturer og former som i det civile erhvervsliv,<br />
og i højere grad almindelig samtale og drøftelser end ordrer. Dog gives der ikke sjældent<br />
ordrer i forbindelse med presserende sager, lige såvel som at personel bliver ”befalet” i<br />
stillinger på tjenesterejser og lign..<br />
Orden og struktur er noget medarbejderne får ind med ”modermælken”, idet personellet i<br />
rekruttiden skal kunne tage ansvar for dem selv og deres udrustning, en lærdom som typisk<br />
følger personellet i den tid de er ansat i FSV, og ofte også efter de har forladt FSV.<br />
68 Ledelse og Uddannelse – Grundbog (1998) fra Forsikringshøjskolens Forlag (p 15-16).<br />
69 Ibid. (p 343).<br />
UKLASSIFICERET<br />
47
UKLASSIFICERET<br />
Kommunikationen i FSV er præget af, at næsten al den dokumentation som FSV anvender,<br />
er klassificeret 70 . Allerede den dag medarbejderen starter i FSV, bliver han informeret<br />
om militær sikkerhed, og hvilke begrænsninger denne sikkerhed medfører, i forhold til<br />
hvad der må drøftes uden for FSV eller oplyses til interessenter herunder medierne. FSV<br />
har desuden deres eget lukkede netværk 71 , hvor langt hovedparten af informationen er<br />
klassificeret.<br />
FSV visuelle identitet.<br />
Visuelt er FSV i høj grad kendetegnet ved dets udrustning og materiel. Soldater har uniformer<br />
og gradstegn, således at der ikke hersker tvivl om, hvem der har kommandoen.<br />
Medaljer pryder uniformerne, og udstråler, at der er gjort en særlig indsats. Transportmidlerne<br />
er kampvogne, orlovsskibe, og jagerfly, der er et særkende for FSV.<br />
FSV kaserner og andre militære etablissementer er ofte omkranset af et perimeterhegn<br />
med militær adgangskontrol for at holde udefrakommende uden for de militære områder,<br />
bl.a. fordi der i FSV arbejdes med klassificerede sager.<br />
Enhver enhed i FSV har deres eget våbenskjold, som høfligt udveksles, når der modtages<br />
besøg fra andre enheder fra indland og udland eller i forbindelse med andet ceremoniel af<br />
højtidelig karakter.<br />
FSV har deres eget logo, der anvendes på Internet, brevpapir, sagsdokumenter etc., logoet<br />
viser, hvem FSV er, og forener de tre værn, hæren, søværnet og flyvevåbnet.<br />
Foruden de mere civilt prægede opgaver, så er FSV også kendetegnet ved at anvende en<br />
lang række våben og sprængstoffer.<br />
FSV handlinger og adfærd.<br />
FSV er en bureaukratisk organisation med et synligt og uomtvisteligt hierarki, og ved FSV<br />
synlige ledelse, i form af handlinger og adfærd er der aldrig tvivl om, hvem der er chefen.<br />
FSV ses deltage i mere civilprægede opgaver som fx redningsaktioner ved brug af redningshelikoptere,<br />
i forbindelse med kongelige bryllupper, miljøbekæmpelse etc.<br />
Derudover deltager FSV i internationale operationer i bl.a. Irak, Kosovo, Afghanistan m.v..<br />
FSV deltager i debatten i medierne, såvel de skrevne som TV mediet, hvor de med deres<br />
ekspertise orienterer offentligheden om de situationer af militær karakter 72 , der måtte forekomme.<br />
Om det er civile eller militære opgaver, så er FSV stort set altid synlige qua deres<br />
uniformering og militære isenkram.<br />
70 Jf. Arkivet i FKO ledelsessekretariat, Registreringselementet ved Hærens Operative Kommando samt<br />
Garnisionssekretariatet i Fredericia, der samlet repræsenterer både niveau I, II og III, så er mellem 95 –<br />
97 % af al dokumentation i FSV klassificeret. Med klassificeret menes også uklassificeret materiale, der jf.<br />
Forsvarskommandobestemmelse 358-1, ”Bestemmelser for den Militære Sikkerhedstjeneste”, bind 1 (1992)<br />
(p 1-9 pkt. 9.10. ”Afklassificering (declassification)” også er en klassifikationsgrad. Hermed menes, at dokumentationen<br />
ikke er offentlig tilgængelig (må fx ikke blive lagt på Internet) før dokumentationen er afklassificeret.<br />
71 Forsvarets Integrerede Informatik Netværk.<br />
72 Forsvarsakademiets Mediegruppe: http://www.fak.dk/Default.asp?ID=1538 af 22. marts 2005.<br />
UKLASSIFICERET<br />
48
4.5. Analyse.<br />
UKLASSIFICERET<br />
Det interessante er, hvordan Rapportens anbefaling stemmer overens med den identitet<br />
som FSV har, baseret på de tre hovedelementer, ”virksomhedens personlighed”, ”virksomhedens<br />
visuelle identitet” og ”virksomhedens handlinger og adfærd” – er der overensstemmelse?<br />
I anbefalingen hedder det sig at:<br />
”Forsvaret skal udvise både vilje og evne til at informere ærligt og reelt – også i tilfælde<br />
hvor omverdenen har krav på informationer, som ikke umiddelbart synes at være til forsvarets<br />
fordel.”<br />
At sikre rammerne for en demokratisk udvikling stemmer godt overens med at kommunikere<br />
ærligt og reelt. På den anden side kan der opstå situationer, hvor mediernes krav på<br />
information ikke kan efterleves, idet megen af den information, som FSV beskæftiger sig<br />
med, er klassificeret og dermed forbundet med strafansvar, såfremt medarbejdere udtaler<br />
sig om klassificerede sager 73 .<br />
Endvidere er FSV en traditionsrig bureaukratisk virksomhed der antages til tider at have<br />
vanskeligt ved at omstille sig. Og selv om FØL giver udtryk for, at FSV skal være indstillet<br />
på at videreformidle information til omverdenen, så antages det, at der stadig er personel i<br />
FSV, specielt af ældre årgang, der ikke helt kan slippe det høje sikkerhedsniveau der var<br />
før den kolde krigs afslutning i slutningen af 1980’erne.<br />
”Forsvaret skal i holdning, ånd og handling vise offentligheden viljen til at informere om sin<br />
virksomhed. Overordnet set er det et spørgsmål om holdning til hele informationsspørgsmålet<br />
i Forsvarsministeriet, i forsvarets ledelse og blandt medarbejderne. Åbenhed<br />
kræver således en holdningsbearbejdning i forsvaret til at ville åbenhed.”<br />
Åbenhed og FSV ses ikke umiddelbart at stemme særligt godt overens. Selv om FSV måtte<br />
have viljen til at informere om sin virksomhed, og måtte være indstillet på, at der skal en<br />
holdningsbearbejdning til, så kan FSV ses som en virksomhed, hvis etablissementer er<br />
placeret bag lukkede hegn og adgangskontrol, hvis personel patruljerer med våben i hånd,<br />
og som samtidig har gardister stående stive og urokkelige som statuer ved de danske<br />
kongeslotte. FSV er noget for sig selv i deres uniformer og potensforlængende ensfarvede<br />
transportmidler, og hvad ved vi egentlig om dem, når det kommer til stykket udover farfars<br />
gamle soldaterhistorier.<br />
På den anden side varetager FSV også flere civile opgaver, hvorigennem de antages i<br />
højere grad at kunne identificeres med den civile omverden.<br />
”Medierne har et ønske om adgang til beslutningstagerne. og til forsvarets medarbejdere,<br />
der løser opgaverne. Denne adgang bør aktivt etableres og formidles af forsvaret i det omfang,<br />
som den enkelte medarbejder er villig hertil.”<br />
73 Det var bl.a. tilfældet i sagen om Major Frank Søholm Grevil, der videregav informationer til medierne, da<br />
han mente at statsministeren gav forkerte oplysninger om Iraks våben.<br />
Kilde http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php?id=615655, af 12. marts 2005.<br />
UKLASSIFICERET<br />
49
UKLASSIFICERET<br />
FSV er kendetegnet som en virksomhed, hvor medarbejderne gør det, som de får besked<br />
på, og ønsker medierne adgang til beslutningstagere og FSV medarbejdere, så skulle det<br />
vel i og for sig ikke være det store problem. Og adgangen er vel netop i et vist omfang<br />
øget, i kraft af bl.a. oprettelsen af en mediegruppe på FAK, med personel der har ekspertise<br />
inden for en række fagområder, som medierne kan trække på 74 . Problemet er vel snarere<br />
den enkelte medarbejder, der ikke er medievant. For der ses at kunne være en vis<br />
risiko for, at medarbejderen, selv om han er pligtopfyldende, kan komme i en situation,<br />
hvor han på den ene side ønsker at være loyal over for sin arbejdsplads FSV, og på den<br />
anden side kan føle sig presset til at skulle udtale sig til medierne. Ved at udtale sig til medierne<br />
risikerer han at blive opfattet som illoyal i forhold til FSV, hvorved han stilles i en<br />
prekær situation. På den anden side kan der argumenteres for, at FSV er nødt til at tilpasse<br />
sig omverdenen, og herigennem lære at håndtere medierne, og efterleve de krav om<br />
information som omverdenen stiller. Men spørgsmålet er også om alle dele af FSV er indstillet<br />
på denne omstilling?<br />
”Medarbejderne er forsvarets bedste ambassadører og bør gennem information og holdningspåvirkning<br />
opfordres til at udtale sig i det omfang, det omhandler egne forhold og egne<br />
arbejdsområder.<br />
Når der i Rapportens anbefaling står, at medarbejderne er FSV bedste ambassadører, så<br />
giver det mening, forstået derhen at FSV medarbejdere ses som loyale overfor deres arbejdsgiver<br />
FSV – i det de jo i sidste instans skal være rede til at gå i krig som beskyttere af<br />
demokratiet, hvorfor loyalitet kan ses som et ubetinget krav til medarbejderne. Men på den<br />
anden side er det vel ikke ensbetydende med, at medarbejderne også er FSV bedste ambassadører<br />
i relation til informationsformidling til medierne? Og er det ikke forkert at blande<br />
de to ting sammen? For vel er medarbejderne gode ambassadører for FSV for såvidt<br />
angår deres primære arbejde, nemlig det at være soldat. Men at der dermed skulle være<br />
lighedstegn mellem det at være soldat og det at udtale sig til medierne, det kan vel anfægtes.<br />
”Medierne har et berettiget krav om adgang til forsvarets chefer (chefer for udsendte styrkebidrag<br />
samt chefer for forsvarets tjenestesteder). Dette er så og sige en del af vilkårene<br />
for cheferne.”<br />
Som i andre større offentlige virksomheder, og i en hierarkisk og bureaukratisk opbygget<br />
organisation som FSV, er det vel både naturligt og logisk, at medierne skal have adgang til<br />
FSV chefer. Men jf. Rapportens anbefaling, ses det som værende på mediernes præmisser,<br />
og er dette den rette approach, i forhold til en virksomhed som FSV?<br />
FSV chefer er alle uddannet til at befale og udgive ordre mhp. at opfylde og prioritere de<br />
opgaver som de enkelte enheder og myndigheder er pålagt jf. givne direktiver. Kan det<br />
ikke tænkes, at FSV chefer vil være modvillige i forhold til, at udefrakommende civile begynder<br />
at stille krav til information – for det er vel i sidste ende den enkelte chef der bestemmer<br />
og prioriterer over de ressourcer han har til rådighed? Cheferne er qua deres<br />
uddannelse også ”skolet” i FSV, hvorfor et modargument kunne være, at de selvfølgelig<br />
gør hvad FØL ønsker, og stiller sig til rådighed, når medierne ønsker information. Der er<br />
givetvis også situationer, hvor cheferne antages at kunne udnytte situationen til egen for-<br />
74 Forsvarsakademiets mediegruppes formål fremgår af kilden: http://www.fak.dk/Default.asp?ID=1538 af 22.<br />
marts 2005.<br />
UKLASSIFICERET<br />
50
UKLASSIFICERET<br />
del, og informere medierne om sager for egen vindings skyld. Det kunne fx være af lokalpolitiske<br />
grunde.<br />
4.5.1. Sammenfatning.<br />
FSV skal udvise vilje og evne til at informere ærligt og reelt. Selv om der er både vilje og<br />
evne tilstede, så kan det være vanskeligt at gennemføre fuldt ud i praksis, i det den overvejende<br />
del af den information der er tilgængelig i FSV, er klassificeret, og forbundet med<br />
strafansvar at videreformidle.<br />
FSV er en virksomhed, der i offentlighedens optik kan ses som mere lukket end åben.<br />
Dels pga. de foranstaltninger der skal sikre FSV etablissementer mod fjendtlige handlinger,<br />
dels fordi at FSV er en bureaukratisk organisation, hvor det kan være vanskeligt og<br />
tidskrævende at ændre kurs, og det ses at kræve både holdningsmæssige og kulturelle<br />
ændringer i FSV.<br />
Der ses en loyalitetskonflikt hos FSV medarbejdere, der på den ene side ønsker at være<br />
loyale over for deres arbejdsplads FSV, men på den anden side opfordres til at stille sig til<br />
rådighed for medierne, hvilket de måske ikke ønsker, idet den information som de videregiver<br />
til medierne efter offentliggørelse risikerer at stemple dem som illoyale i forhold til<br />
FSV.<br />
FSV medarbejdere er måske nok de bedste ambassadører i forhold til det omkringliggende<br />
samfund, idet de symboliserer FSV ved deres uniformering, og har sandsynligvis også<br />
et par gode historier at fortælle. Men at de dermed også skulle være de bedste ambassadører<br />
i forhold til det at udtale sig medierne, mener jeg ganske enkelt ikke er korrekt, fordi<br />
det er det samme som at blande pærer og bananer sammen.<br />
Mediernes berettigede krav om adgang til FSV chefer kan ses som et problem. Ikke så<br />
meget det at medierne skal have adgang til cheferne, men snarere at de har direkte krav<br />
på denne adgang, der synes at stride mod det at have et chefansvar og ansvarlig for prioritering<br />
af pålagte opgaver.<br />
4.5.2. Delkonklusion.<br />
Hensigten med kapitel 4 var at undersøge, hvilke uoverensstemmelser der var mellem<br />
FSV ønskede identitet og FSV faktiske identitet.<br />
De fremkomne uoverensstemmelser kan oplistes i følgende fem punkter:<br />
1) Der ses en uoverensstemmelse mellem Rapportens anbefaling om vilje og evne til at<br />
informere ærligt og reelt, idet der godt kan være vilje, men at informationen begrænses,<br />
fordi hovedparten af den information, der er tilgængelig i FSV, er klassificeret information.<br />
2) Der ses en uoverensstemmelse i, at FSV ønsker at fremstå som en moderne og åben<br />
virksomhed, og det at FSV ved deres visuelle identitet signalerer mere lukkethed end<br />
åbenhed.<br />
3) Der ses en konflikt i ønsket om, at FSV medarbejdere er FSV bedste ambassadører i<br />
forhold til FSV faktiske identitet. De er utvivlsomt de bedste ambassadører i forhold til<br />
befolkningen i kraft af deres uniformering, og de historier de kan fortælle fra deres dag-<br />
UKLASSIFICERET<br />
51
UKLASSIFICERET<br />
ligdag. Men at de dermed også er de bedste ambassadører for FSV i forhold til medierne,<br />
er tvivlsomt.<br />
4) Der ses en mulig loyalitetskonflikt for FSV medarbejdere i forholdet mellem det at være<br />
loyal mod FSV, og samtidig skulle være parat til at stille sig op og udtale sig til medierne.<br />
5) Mediernes berettigede adgang til FSV chefer ses at kunne skabe uoverensstemmelser<br />
i forhold til chefernes ansvar og deres prioritering af opgaver.<br />
UKLASSIFICERET<br />
52
UKLASSIFICERET<br />
5. ÅRSAGER TIL UOVERENSSTEMMELSER I FSV IDENTITETER.<br />
5.1. Indledning.<br />
I kapitel 3 blev tolkningen af åbenhed internt i FSV og eksternt i relation til medierne, analyseret<br />
i forhold til, hvorvidt der var overensstemmelse mellem den identitet, som FSV ønsker<br />
og den identitet, som interessentgrupperne oplever. Der blev på denne baggrund uddraget<br />
tre sammenfatninger, én for hver interessentgruppe samt en delkonklusion på de<br />
fundne uoverensstemmelser i kapitlet.<br />
I kapitel 4 blev Rapportens anbefaling analyseret i forhold til FSV faktiske identitet mhp. at<br />
undersøge, hvorvidt der var uoverensstemmelser mellem den identitet, som FSV ønsker,<br />
og den identitet, som FSV faktisk har. Der blev efterfølgende uddraget en sammenfatning<br />
og afsluttet med en delkonklusion på de fundne uoverensstemmelser i kapitlet.<br />
5.2. Formål.<br />
Formålet med kapitel 5 er, at undersøge hvad årsagerne er til uoverensstemmelserne mellem<br />
FSV ønskede og oplevede identitet samt forskellen mellem den ønskede og faktiske<br />
identitet – eller sagt på en anden måde, hvorfor er uoverensstemmelserne opstået?<br />
5.3. Teori.<br />
Mhp. at undersøge årsager til uoverensstemmelserne tages der i kapitel 5 udgangspunkt i<br />
Corporate Identity/Image teori, nærmere bestemt de fire forhold (a-d), som nævnt under<br />
teoriafsnittet, teorivalg til kapitel 5.<br />
Fremgangsmåden bliver således, at de fundne uoverensstemmelser fra kapitel 3 og 4,<br />
analyseres i forhold til de fire forhold, for herigennem at identificere, hvorvidt årsagerne til<br />
uoverensstemmelser mellem de forskellige identiteter skyldes kendte teoretiske forhold,<br />
eller årsagen er en helt anden.<br />
5.4. Analyse.<br />
Jf. Glenn Jacobsen 75 , vil den gode og fleksible virksomhed, skabe et image der afspejler<br />
den omverden, som virksomheden er en del af, et image der øger samspillet med virksomhedens<br />
interessenter, og som virksomheden i fællesskab med interessenterne kan<br />
udvikle. Imidlertid er der ofte en uoverensstemmelse mellem den identitet som virksomheden<br />
ønsker, og den identitet som virksomhedens interessenter oplever, uoverensstemmelser<br />
der som regel skyldes en række forhold, som virksomheden ikke har kunnet identificere.<br />
I analysen er årsagerne til uoverensstemmelser for overskuelighedens skyld markeret med<br />
kursiv skrift.<br />
5.4.1. Årsager til uoverensstemmelser– FSV ønskede identitet vs. oplevede identitet.<br />
Både FKO og MYN mener overordnet set, at FSV har åbenhed, modsat medierne, hvor<br />
hovedparten giver udtryk for, at FSV har lukkethed.<br />
75 Glenn Jacobsen (1999): ”Branding i et nyt perspektiv” (p 104).<br />
UKLASSIFICERET<br />
53
UKLASSIFICERET<br />
Jf. Glenn Jacobsen 76 kan en virksomhed ikke ændre særligt meget ved dens personlighed.<br />
Derfor søger virksomheder i stedet at ændre ved deres identitet, idet der her er tale om en<br />
udtryksform, som virksomheden selv kan definere. Men samtidig lægger forfatteren vægt<br />
på, at denne identitet skal være forankret i personligheden. Og spørgsmålet er, om den<br />
identitet som FSV søger med åbenhed, er forankret i FSV personlighed? Noget kunne tyde<br />
på, at det ikke er tilfældet, i hvert tilfælde i mediernes optik, når de giver udtryk for, at<br />
FSV er et lukket system. Problemet kunne derfor skyldes, at FSV har opfundet en imaginær<br />
identitet, en identitet som medierne ikke forbinder med FSV. Måske fordi at medierne<br />
ikke modtager den information som de efterspørger, fordi at medierne stadig mener, at<br />
FSV søger at begrænse information på baggrund af de fire hovedhensyn, hvilket i mediernes<br />
optik, ikke antages at stemme overens med, at FSV siger, at de har åbenhed.<br />
MYN og medierne giver udtryk for, at der stadig synes at være en tendens til, at information<br />
skal styres fra centralt hold, hvilket strider mod Rapportens anbefaling.<br />
Spørgsmålet er, hvorfor der er denne diskrepans, for såvidt angår styringen af information,<br />
og er det i det hele taget muligt at decentralisere håndteringen af information i en organisation<br />
som FSV?<br />
En årsag kunne være, at FSV ikke i tilstrækkelig grad kan styre sine interessenter, men<br />
alligevel forsøger at bevare kontrollen. Det kunne eksempelvis være grunden til, at der har<br />
været sager, hvor FSV medarbejdere har udtalt sig til medierne med mindre positive konsekvenser<br />
til følge. En anden årsag kunne være sager, hvor det politiske niveau involveres,<br />
og FØL efterfølgende får til opgave at få afsluttet en ømtålelig sag. En måde at gøre<br />
det på kan være en snæver informationsformidling. Der kunne også argumenteres for, at<br />
total decentralisering ikke er mulig i en politisk styret organisation, ud fra en antagelse om<br />
at det for politikere grundlæggende handler om at blive genvalgt. Og som politiker er det<br />
næppe muligt med genvalg, hvis der er alt for mange negative sager i medierne.<br />
Kunne årsagen til diskrepansen skyldes, at FSV ikke har været i stand til at kommunikere<br />
den ønskede identitet, og at det er MYN og medierne, der ikke har forstået hvad der menes<br />
i Rapportens anbefaling? At det måske er dem, der ikke forstår at tolke anbefalingen<br />
på den rette måde? Hvis det antages, at der implicit i anbefalingen indgår en række underforståede<br />
forhold, såsom loyalitet, ansvarsbevidsthed, troværdighed mv. over for FSV som<br />
arbejdsgiver, og at arbejdsgiveren har et menneskesyn, hvor de tror, at medarbejderne vil<br />
FSV de bedste – så skulle en decentralisering vel være mulig, uden at FØL havde grund til<br />
at frygte udtalelser der kunne skade FSV.<br />
Der kunne også argumenteres for, at FSV i et forsøg på at ligne det omkringliggende samfund<br />
har opfundet en imaginær identitet. En identitet der medfører, at FSV i højere grad<br />
end det er muligt for en organisation som FSV, søger at ligne det omkringliggende samfund,<br />
når FSV prædiker åbenhed og decentraliserer kommunikationen med medierne. Og<br />
det kan antages, at forskellen i FSV formål og mediernes formål er så forskellige, at fuld<br />
decentralisering slet ikke er en option, hvorfor FSV forsøger sig med en delvis decentralisering,<br />
der af MYN og medier i højere grad tolkes som en centralisering af information.<br />
Alle interessentgrupper giver udtryk for, at de fire hovedhensyn til tider anvendes som en<br />
undskyldning for ikke at informere eller til at forsøge at skjule sandheden, hvilket er i<br />
uoverensstemmelse med Rapportens anbefaling.<br />
76 Ibid (p 103).<br />
UKLASSIFICERET<br />
54
UKLASSIFICERET<br />
Usikkerhed i forhold til medierne kunne være en årsag til at skjule information bag de fire<br />
hovedhensyn. En anden årsag kunne være, at information forsøges skjult i tilfælde hvor<br />
informationen ikke umiddelbart passer ind i de fire hovedhensyn, men hvor FSV af den<br />
ene eller anden årsag ikke ønsker, at informationen kommer til offentlighedens kendskab,<br />
men samtidig har vanskeligt ved at klassificere informationen. Men spørgsmålet er om det<br />
så ikke før eller siden vil blive opdaget, at informationen har været forsøgt skjult, fx ved<br />
senere aktindsigt i en sag? Hvis det er tilfældet, så ville FSV miste troværdighed i forhold<br />
til medierne, hvorved der kan stilles spørgsmål ved, om FSV rent faktisk ønsker åbenhed,<br />
eller det bare er noget som de siger at de har? Og er problemet så ikke, at FSV har opfundet<br />
en imaginær identitet baseret på åbenhed, som FSV ikke kan efterkomme?<br />
En tredje årsag kunne være, at informationen i FSV vurderes at indgå i de fire hovedhensyn,<br />
men af medierne ikke vurderes at indgå under de fire hovedhensyn. Medierne vil her<br />
kunne bebrejde FSV for, at alt for megen information placeres under de fire hovedhensyn<br />
uden reel grund. Problemet kunne ligge i selve tolkningen af åbenhed, at FSV ikke i tilstrækkelig<br />
grad har kommunikeret, hvorfor der er en række begrænsninger i informationen.<br />
For som det sås i spørgeskemaundersøgelsen, så mente FSV overordnet set, at FSV<br />
havde åbenhed, modsat medierne der stadig mente, at FSV var for lukkede. Betragter<br />
medierne fx åbenhed som fuld åbenhed uden begrænsninger, hvordan skal der så kunne<br />
komme overensstemmelse mellem medierne og FSV, for såvidt angår dette begreb?<br />
Ved decentralisering af FSV mediehåndtering, risikerer FSV så ikke, at FKO eller nogle af<br />
FSV MYN ud fra deres egen vurdering, rubricerer information under de fire hovedhensyn,<br />
og at andre af FSV MYN vælger at offentliggøre informationen? Opstår en sådan situation,<br />
så risikerer FSV, at medierne spiller FSV MYN ud mod hinanden mhp. at få den gode historie.<br />
Og kan en sådan konflikt løses med andre midler end central styring? Og anvendes<br />
central styring, går FSV så ikke på kompromis med de regler som FSV selv har opstillet<br />
vedr. åbenhed?<br />
Det antages at være væsentligt for FSV, at kommunikere et tilstrækkeligt klart budskab til<br />
FSV interessentgrupper, således at informationen styres forholdsvis ensartet, og misforståelser<br />
undgås, så længe der ønskes en decentralisering på området. Men på den anden<br />
side kunne der argumenteres for, at dette ville øge centraliseringen, hvilket er i modstrid<br />
med den identitet som FSV ønsker.<br />
5.4.1.1. Delkonklusion – FSV ønskede vs. oplevede identitet.<br />
Hensigten med kapitel 5 var at undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne mellem<br />
FSV ønskede og oplevede identitet?<br />
FSV har opfundet en imaginær identitet, der ikke stemmer overens med FSV personlighed.<br />
Imaginær fordi FSV siger, at de vil åbenhed, men alligevel begrænser information på<br />
baggrund af de fire hovedhensyn, hvilket indebærer, at medierne ikke modtager den information,<br />
som de efterspørger.<br />
FSV forsøger at styre sine interessenter ved at gennemføre delvis decentralisering mhp. at<br />
undgå negativ omtale i medierne.<br />
FSV har ikke i tilstrækkelig grad formået, at kommunikere den ønskede identitet, idet der<br />
implicit i FSV ønskede identitet ligger en række uskrevne regler, der skal overholdes såsom<br />
loyalitet, ansvarsbevidsthed og troværdighed.<br />
UKLASSIFICERET<br />
55
UKLASSIFICERET<br />
FSV har opfundet en imaginær identitet, og søger i højere grad end det er muligt for en<br />
organisation som FSV at ligne det omgivende samfund.<br />
Uoverensstemmelserne kan skyldes usikkerhed i forhold til medierne, eller som medierne<br />
giver udtryk for, at FSV anvender de fire hovedhensyn som undskyldning for ikke at informere,<br />
og søger at skjule information som FSV ikke ønsker kommer i offentlighedens søgelys.<br />
Årsagen hertil kan være, at FSV ikke har tilstrækkelig indsigt i sine interessenter. Endvidere<br />
har FSV ikke i tilstrækkelig grad formået, at formidle formålet med de begrænsninger<br />
der er i de fire hovedhensyn til FSV interessenter, hvilket kan skabe uoverensstemmelser<br />
imellem FSV MYN og medierne, og få den følge at medierne ikke betragter FSV<br />
som åbne.<br />
5.4.2. Årsager til uoverensstemmelser – FSV ønskede identitet vs. faktiske identitet.<br />
Der ses en uoverensstemmelse mellem Rapportens anbefaling om vilje og evne til at informere<br />
ærligt og reelt, i det der godt kan være vilje, men at informationen begrænses,<br />
fordi hovedparten af den information der er tilgængelig i FSV, er klassificeret information.<br />
Hvis mellem 95-97 % af alle dokumenter i FSV er klassificeret, og dermed ikke umiddelbart<br />
tilgængelige for offentligheden, hvordan er det så muligt at formidle information til offentligheden<br />
og dermed medierne? Der kunne argumenteres for, at medierne primært er<br />
interesseret i nyhedsstof, som kunne være mere tilgængeligt end skriftlig dokumentation,<br />
idet nyheder ofte vil være af mundtlig karakter. Primært fordi at der går tid, inden at en nyhed<br />
kommer i et dokument og evt. bliver klassificeret, hvorefter det ikke længere er en nyhed,<br />
og måske dermed også mindre interessant. Desuden kunne det antages for at nyheder<br />
ofte gives under stressede forhold, hvorved det personel der videregiver informationen,<br />
ikke når at gøre sig så mange overvejelser om, hvorvidt informationen bør være klassificeret<br />
eller ej. Som alternativ kan medierne anmode om aktindsigt, og hermed også få<br />
adgang til klassificeret materiale, dog i begrænset omfang. Men spørgsmålet er om det<br />
tilfredsstiller medierne, der vel med rimelighed ville kunne anklage FSV for ikke at være<br />
åbne, hvorfor det kunne tænkes, at FSV har opfundet en imaginær identitet, idet de ikke<br />
kan leve op til den åbenhed som FSV påstår at de har.<br />
Et andet interessant spørgsmål er, hvorfor informationen er klassificeret? Er årsagen at<br />
sådan har det altid været, eller skyldes det frygten for at komme til at videreformidle information,<br />
der på et senere tidspunkt kan vise sig, at blive anvendt mod vedkommende medarbejder,<br />
der har udarbejdet dokumentet, eller mod FSV som helhed? Det kunne vel være<br />
en latent frygt for at blive hængt op på en sag, der gør at FSV medarbejdere som oftest<br />
klassificerer dokumenter, der i bund og grund måske slet ikke burde klassificeres. En anden<br />
mulighed er, at bestemmelserne i FSV sikkerhedsreglementer er utidssvarende.<br />
Ovenstående kunne indikere, at FSV ikke i tilstrækkelig grad har fået kommunikeret, den<br />
ønskede identitet, eller ikke har ønsket det?<br />
Trods ønsket om at FSV skal fremstå som en moderne og åben virksomhed, så kan FSV<br />
ved deres visuelle identitet signalere mere lukkethed end åbenhed.<br />
Så længe at fx FSV etablissementer er hegnet ind med pigtråd og bevæbnede vagter, og<br />
FSV skilter med ”Adgang forbudt for uvedkommende – Militært område” mhp. at sikre FSV<br />
etablissementer, så længe at FSV køre i kampvogne, og går i uniformer, der viser den<br />
UKLASSIFICERET<br />
56
UKLASSIFICERET<br />
nøjagtige indplacering i hierarkiet, og personellet skal adlyde givne ordrer, hvordan er det<br />
så muligt at fremstå som en moderne og åben virksomhed? På den anden side så er FSV<br />
personlighed kendetegnet ved, at det skal sikre en demokratisk udvikling af samfundet, på<br />
baggrund af flertallets ønsker, hvilket jo netop ses at signalere åbenhed. Men når der tænkes<br />
på hvordan det kan gøres i praksis, så betyder det i yderste instans brug af våben,<br />
hvilket ikke signalerer åbenhed.<br />
Det kunne derfor antages, at FSV har opfundet en imaginær identitet, i forhold til den faktiske<br />
identitet, der er ensbetydende med, at FSV til enhver tid skal kunne løse de opgaver<br />
som de er sat til jf. FSV formål, hvilket også er ensbetydende med anvendelse af magt og<br />
brug af våben.<br />
Der ses en konflikt i ønsket om at FSV medarbejdere er FSV bedste ambassadører. De er<br />
utvivlsomt de bedste ambassadører i forhold til befolkningen, i kraft af deres uniformering,<br />
og de historier de kan fortælle fra deres dagligdag. Men at de dermed også er de bedste<br />
ambassadører for FSV i forhold til medierne, synes tvivlsomt.<br />
Fordi at en medarbejder er kvalificeret til hans arbejde – og som sådan af FSV kan betragtes<br />
som en god ambassadør på dette felt, så kvalificerer det ham vel ikke nødvendigvis<br />
også til at udtale sig til medierne. Hvis det skulle kvalificere medarbejderen, så må det forudsættes,<br />
at vedkommende har fået information og uddannelse i håndtering af medierne.<br />
Spørgsmålet er så, om det ikke i højere grad er hensigten, at FSV medarbejdere på sigt<br />
skal blive FSV bedste ambassadører i forhold til pressen – og gælder det så samtlige<br />
medarbejdere eller dele af medarbejdergruppen? Der kunne måske være en fordel i at<br />
udpege enkelte medarbejdere, der kunne udtale sig kvalificeret til medierne, i stedet for at<br />
det skal være samtlige medarbejdere, idet det antages, at ikke samtlige medarbejdere er<br />
interesseret i – eller kvalificeret til at udtale sig til medierne. Men ønsker FSV på den anden<br />
side, at samtlige FSV medarbejdere skal være ambassadører i forhold til medierne, så<br />
må det forudsætte massiv information og uddannelse. Det antages at betyde en væsentlig<br />
mindre styring af FSV interessenter end tilfældet er i dag.<br />
På den anden side kunne der også argumenteres for, at FSV jo har meldt klart ud, at de<br />
ønsker åbenhed, og at ordlyden i Rapportens anbefaling derfor i højere grad er en forventning<br />
til FSV medarbejdere om at samarbejde med medierne som ambassadører for<br />
FSV i stedet for fakta.<br />
Jeg har tidligere i specialet argumenteret for, at Rapportens anbefaling er udarbejdet på<br />
baggrund af kommunikationsteori inden for det strategiske felt. I relation hertil kan det antages,<br />
at der ved udarbejdelse af Rapporten ikke i tilstrækkelig grad er blevet set på FSV<br />
som en unik organisation. Måske er FSV i højere grad blevet betragtet som enhver anden<br />
virksomhed - uden hensyntagen til FSV særkende som et politisk magtapparat, hvis medarbejdere<br />
i sidste instans skal være parate til at gribe til våben og forsvare danske interesser.<br />
Sagt på en anden måde – der ses en mulighed for, at FSV bliver betragtet som en<br />
hvilken som helst anden virksomhed, og at kommunikationsstrategien ikke er målrettet i<br />
tilstrækkelig grad mod FSV medarbejdere.<br />
Der ses en mulig loyalitetskonflikt for FSV medarbejdere, i forholdet mellem det at være<br />
loyal mod FSV og samtidig skulle være parat til at stille sig op og udtale sig til medierne.<br />
UKLASSIFICERET<br />
57
UKLASSIFICERET<br />
Omtaler en medarbejder FSV negativt i medierne, så antages det at medarbejderen risikerer<br />
at blive opfattet som illoyal i forhold til FSV, selv om det måske aldrig har været hensigten.<br />
Årsagen kunne eksempelvis være manglende forståelse for omgangen med medierne<br />
eller misforståelse af FSV kommunikationspolitik, der jo netop giver udtryk for, at medarbejderne<br />
skal være åbne, ærlige og reelle i samarbejdet med medierne, også i forhold der<br />
ikke umiddelbart taler til FSV fordel. Men ønsker og kan FSV medarbejdere være loyale<br />
over for både FSV og medierne på én og samme tid, i relation til det at ville åbenhed? Der<br />
kunne argumenteres for, at det ønsker og kan de godt, for selvfølgelig skal FSV medarbejdere<br />
være ærlige og reelle overfor medierne, derom ingen tvivl. Men hvem er medarbejderne<br />
mest loyale over for? Antages det at hovedparten er mest loyale over for deres<br />
arbejdsgiver FSV, betyder det så, at medierne ikke får den information, som de ønsker/<br />
har krav på? Vil en officer i karrieren fx bevidst udtale sig negativt om FSV overfor medierne,<br />
velvidende at udtalelserne risikerer at stoppe hans karriere? Det er næppe sandsynligt,<br />
men han formodes dog stadig at være ærlig og reel, hvilket indikerer at FSV ikke i tilstrækkelig<br />
grad kan operationalisere den ønskede identitet i forhold til det at kommunikere.<br />
Mediernes berettigede adgang til FSV chefer ses at kunne skabe uoverensstemmelser i<br />
forhold til chefernes ansvar og deres prioritering af opgaver.<br />
Hvis formålet med etablering af adgangen til FSV chefer er, at FSV skal gøre sig godt i<br />
medierne, og FSV chefer, trods Rapportens anbefaling, prioriterer løsningen af andre opgaver<br />
højere, er der så ikke en risiko for, at den berettigede adgang får den stik modsatte<br />
effekt, nemlig at medierne i manglen på information skriver en ufuldstændig historie om<br />
FSV?<br />
Forsøger FSV at skabe en imaginær identitet, som ikke passer overens med den personlighed<br />
som FSV har – og kan FSV nogensinde leve op til de krav, som den identitet stiller?<br />
Så længe at FSV chefer, vel med rette i det ansvar som de er pålagt, jf. gældende direktiver,<br />
kan vælge at afvise en journalist, såfremt chefen har en pressende opgave, som vedkommende<br />
prioriterer højere end mediernes berettigede adgang, så længe antages der at<br />
være en forskel på den ønskede identitet og FSV faktiske identitet.<br />
5.4.2.1. Delkonklusion – FSV ønskede og faktiske identitet.<br />
Hensigten med kapitel 5 var, at undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne, mellem<br />
FSV ønskede og faktiske identitet?<br />
Årsagen til uoverensstemmelserne er at FSV ønskede identitet ikke har sammenhæng<br />
med FSV faktiske identitet, i det hovedparten af alle dokumenter i FSV er klassificeret.<br />
Desuden har FSV ikke i tilstrækkelig grad kommunikeret den ønskede identitet om åbenhed<br />
internt i FSV, for såvidt angår det at klassificere dokumenter.<br />
Så længe at FSV er et militært system med den sikkerhed det kræver, og så længe FSV<br />
skal opfylde en række formål der kræver anvendelse af magt og brug af våben, vil der være<br />
en forskel på den ønskede identitet og den faktiske identitet.<br />
Ved udarbejdelse af Rapporten er der ikke fokuseret på den unikke organisation FSV, og<br />
det har ikke i tilstrækkelig grad kommunikeret hvad der menes med det at være ambassadør.<br />
Det peger endvidere på, at FSV ikke i tilstrækkelig grad har gjort sig konsekvenserne<br />
klare, ved at sige at FSV medarbejdere er de bedste ambassadører for FSV.<br />
UKLASSIFICERET<br />
58
UKLASSIFICERET<br />
FSV har ikke været i stand til, at oversætte den ønskede identitet til noget der kan kommunikeres,<br />
hvilket kan medføre, at FSV medarbejdere bliver opfattet som illoyale i forhold<br />
til kommunikationen med medierne, trods det at de følger FSV kommunikationspolitik på<br />
området.<br />
Årsagen til uoverensstemmelsen skyldes, at FSV har valgt en imaginær identitet som FSV<br />
chefer har vanskeligt ved at efterleve i praksis. Vanskeligt fordi at de har et chefansvar, og<br />
forventes at prioritere og løse pålagte opgaver. Det betyder, at de skal prioritere løsningen<br />
af pålagte opgaver og mediernes berettigede adgang til cheferne, hvilket kan danne<br />
grundlag for en konflikt.<br />
UKLASSIFICERET<br />
59
6. KONKLUSION.<br />
6.1. Formål.<br />
UKLASSIFICERET<br />
Formålet med kapitel 6 er at besvare, hvorvidt <strong>Forsvarskommandoen</strong>s ønske om åbenhed<br />
i forhold til medierne har den tilsigtede effekt jf. specialets problemformulering. Besvarelsen<br />
vil tage udgangspunkt i specialets delkonklusioner i forhold til besvarelserne på de<br />
afledte hjælpespørgsmål til problemformuleringen.<br />
6.2. Konklusion i forhold til afledte hjælpespørgsmål.<br />
6.2.1. Hjælpespørgsmål 1.<br />
Hvilke uoverensstemmelser er der i tolkningen af åbenhed mellem FSV ønskede identitet<br />
og interessentgruppernes oplevede identitet?<br />
Specialet har vist, at der er en række uoverensstemmelser mellem den identitet som FSV<br />
ønsker, og den identitet som interessentgrupperne oplever. Det kommer til udtryk ved, at<br />
hovedparten af interessentgruppen medierne mener, modsat de andre interessentgrupper<br />
i undersøgelsen, at FSV stadig er et lukket system, trods FSV ønske om at fremstå mere<br />
åbne.<br />
Selvom FØL ønsker en mere decentral styring af information, så er der ifølge medierne<br />
stadig er en central styring på dette område, hvilket også støttes af MYN. Alle undersøgelsens<br />
interessentgrupper giver udtryk for, at FSV til tider anvender de fire hovedhensyn<br />
som undskyldning for ikke at informere, eller søger at skjule information, på baggrund af<br />
hensynene, som de ikke ønsker kommer til offentlighedens kendskab.<br />
6.2.2. Hjælpespørgsmål 2.<br />
Hvilke uoverensstemmelser er der mellem den identitet som FSV ønsker og FSV faktiske<br />
identitet?<br />
Uoverensstemmelserne mellem FSV ønskede identitet og FSV faktiske identitet, kommer<br />
bl.a. til udtryk ved, at FSV ønsker at fremstå som en moderne og åben virksomhed, men<br />
hæmmes af virksomhedens visuelle udstråling der i højere grad signalerer lukkethed. Og<br />
netop disse signaler gør sig også gældende ved informationsformidlingen til medierne, idet<br />
hovedparten af den information der eksisterer i FSV er klassificeret information, som medierne<br />
ikke umiddelbart har adgang til.<br />
Jf. Rapportens anbefaling så er FSV medarbejderne FSV bedste ambassadører, men der<br />
skelnes ikke mellem det at være ambassadør for FSV i forhold til omverdenen generelt, og<br />
i forhold til medierne.<br />
Der er en uoverensstemmelse for FSV medarbejdere, i forholdet mellem det at være loyal<br />
overfor arbejdsgiveren FSV og samtidig være skulle være parat til at udtale sig til medierne.<br />
Medierne har et berettiget krav om adgang til FSV chefer, hvilket ligeledes ses at kunne<br />
skabe uoverensstemmelser i forhold til chefernes ansvar og prioritering af chefernes pålagte<br />
opgaver.<br />
UKLASSIFICERET<br />
60
6.2.3. Hjælpespørgsmål 3.<br />
UKLASSIFICERET<br />
Hvad er årsagerne til uoverensstemmelserne mellem FSV ønskede og oplevede identitet<br />
samt mellem FSV ønskede og faktiske identitet?<br />
De årsager til uoverensstemmelser som FSV har i forhold til FSV identiteter, er i overvejende<br />
grad de samme, som andre virksomheder oplever, idet de alle direkte kan henføres<br />
til de fire forhold, hvor virksomheder ofte oplever en forskel/mismatch mellem virksomhedens<br />
identiteter. Det kan skyldes, at de fire forhold er så brede, at en hvilken som helst<br />
uoverensstemmelse kan rubriceres i denne ramme. På den anden side, hvad der nok er<br />
mere sandsynligt, så kunne det pege på, at FSV kommunikationspolitik i højere grad er<br />
udarbejdet ud fra en generel virksomhedsopfattelse i stedet for at være målrettet til virksomheden<br />
FSV. Og det er ensbetydende med, at de uoverensstemmelser og årsager som<br />
er fundet i specialet, er de samme som andre virksomheder oplever.<br />
De fundne årsager kunne indplaceres under flere af de fire forhold. Imidlertid har jeg valgt<br />
at placere dem under de forhold, hvor de passede bedst ind, for ikke at komme med for<br />
mange gentagelser.<br />
FSV har opfundet en imaginær identitet i stedet for at finde sin egen retvisende identitet.<br />
FSV søger med den ønskede identitet at ligne det omkringliggende samfund, i højere grad<br />
end det er muligt for en organisation som FSV. FSV ønsker åbenhed, men samtidig videregives<br />
den information som medierne efterspørger ikke i tilstrækkelig grad på baggrund af<br />
de fire hovedhensyn, som FSV bebrejdes for at anvende som undskyldning for ikke at informere,<br />
eller for at skjule sandheden.<br />
Uoverensstemmelser i sammenhængen mellem FSV ønskede identitet og FSV faktiske<br />
identitet skyldes til dels, at hovedparten af alle dokumenter i FSV er klassificerede, hvilket<br />
vil begrænse den information, der kan formidles videre til medierne. En anden årsag er at<br />
FSV er et militært system, der som sådan kræver en vis form for sikkerhed, et FSV der har<br />
til formål at løse en række politisk pålagte opgaver, der kan forudsætte brug af militære<br />
magtmidler.<br />
FSV chefer er pålagt et chefansvar, og skal som sådan prioritere og løse en række pålagte<br />
opgaver. Samtidig har medierne, jf. Rapportens anbefaling, et berettiget krav om adgang<br />
til FSV chefer, hvilket kan skabe konflikter for FSV chefer, på baggrund af deres prioritering<br />
– hvilket peger på, at FSV har valgt en identitet, som det er vanskeligt at efterleve i<br />
praksis.<br />
FSV har ikke været i stand til, at oversætte sin identitet til noget der kan kommunikeres.<br />
FSV har ikke i tilstrækkelig grad, været i stand til internt at kommunikere den ønskede<br />
identitet, fordi at der implicit i den ønskede identitet ligger en række uskrevne regler såsom,<br />
ansvarlighed, troværdighed og loyalitet, som det forventes at FSV medarbejdere<br />
overholder, når de kommunikerer med medierne.<br />
Utilstrækkelig intern kommunikation medfører, at FSV medarbejdere betragtes som FSV<br />
bedste ambassadører i kommunikationen med medierne, hvilket peger på at FSV ikke har<br />
gjort sig konsekvenserne klare. Fordi at en medarbejder er dygtig til vedkommendes arbejde,<br />
så er han ikke dermed pr. automatik den bedste ambassadør i forhold til medierne.<br />
UKLASSIFICERET<br />
61
UKLASSIFICERET<br />
Som omtalt er en meget stor del af informationen i FSV klassificeret materiale, og skal<br />
FSV være åbne, så er det væsentligt, at få kommunikeret hvordan medarbejderne skal<br />
forholde sig i relation til dels at klassificere materialer, og dels hvordan de kan udtale sig til<br />
medierne, uden at skulle frygte at kompromittere sikkerheden.<br />
FSV har ikke tilstrækkelig indsigt i sine interessenter, til at kunne formidle virksomhedens<br />
budskab, i et sprog og en form som interessenterne forstår..<br />
Internt såvel som eksternt har FSV ikke i tilstrækkelig grad kunnet formidle formålet med<br />
de fire hovedhensyn til FSV interessenter, i forhold til de begrænsninger som hensynene<br />
sætter i informationsformidlingen. Internt fordi hensynene på baggrund af usikkerhed kan<br />
anvendes som undskyldning for ikke at informere, og skabe grobund for uoverensstemmelser,<br />
såfremt nogle vælger at informere og andre ikke pga. hensynene. Eksternt primært<br />
fordi medierne ikke ser de fire hovedhensyn som et udtryk for åbenhed.<br />
Når FSV medarbejdere risikerer at komme i en loyalitetskonflikt, og dermed blive opfattet<br />
som illoyale, når de vel at mærke er åbne og udtaler sig til medierne, peger det på at formålet<br />
med FSV ønskede identitet ikke er formidlet i tilstrækkeligt omfang til FSV medarbejdere.<br />
FSV har ikke i tilstrækkelig grad mulighed for at styre de interne som eksterne forhold på<br />
kommunikationsområdet.<br />
FSV giver udtryk for, at der skal være decentralisering i kommunikationen med medierne,<br />
men forsøger, for at undgå negativ omtale i medierne, samtidig at styre sine interne interessenter,<br />
hvilket i højere grad kan betragtes som centralisering frem for decentralisering<br />
af kommunikationen.<br />
6.2.4. Besvarelse af specialets problemformulering.<br />
Specialets problemformulering lød som følger:<br />
”Specialet vil med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af begrebet åbenhed søge at<br />
identificere, om <strong>Forsvarskommandoen</strong>s ønske om åbenhed i forhold til medierne har den<br />
tilsigtede effekt.”<br />
Er den tilsigtede effekt så opnået? Svaret er umiddelbart nej fordi der stadig er en række<br />
områder, hvor der er uoverensstemmelser i kommunikationen i forhold til det som FSV<br />
ønsker jf. Rapportens anbefaling i relation til medierne.<br />
Problemerne opstår på baggrund af forskelle i FSV forskellige identiteter, og ses opsummeret<br />
at omfatte følgende problemområder:<br />
FSV kommunikationspolitik er udarbejdet ud fra et generelt virksomhedssyn i stedet for<br />
at have fokus på den unikke virksomhed FSV.<br />
FSV mener at der er åbenhed, modsat medierne der stadig ser FSV som et lukket system.<br />
FSV bebrejdes internt såvel som eksternt for at anvende de fire hovedhensyn til at<br />
skjule sandheden.<br />
Trods ønske om decentralisering, så er der stadig en central styring af information, når<br />
tingene spidser til.<br />
Klassificering af information kan virke hæmmende for videreformidling af information.<br />
UKLASSIFICERET<br />
62
UKLASSIFICERET<br />
FSV medarbejdere er ikke nødvendigvis de bedste ambassadører i forhold til kommunikationen<br />
med medierne.<br />
Berettiget krav om adgang til FSV chefer kan skabe konflikt i forhold til prioritering af<br />
opgaver.<br />
Der kan opstå loyalitetskonflikter mellem FSV og medierne, i forbindelse med<br />
videreformidling af information til medierne.<br />
Der ses at være en række udskrevne regler i den ønskede identitet, der når de ikke<br />
overholdes skaber konflikter.<br />
Selv om det naturligvis vil tage tid at ændre en bureaukratisk offentlig organisation som<br />
FSV, så ses der en mangel på vilje og prioritering til at få problemerne løst. Vilje fordi at vil<br />
FSV virkelig den åbenhed som der gives udtryk for, så forudsætter det at alle i FSV fra<br />
øverste til laveste niveau aktivt søger at fremme og prioritere denne åbenhed, uanset sagens<br />
karaktér. Men det forudsætter også drastiske ændringer i FSV i forhold til klassificering<br />
af information og i forhold til de fire hovedhensyn, og spørgsmålet er om det i det hele<br />
taget er muligt at have sådanne hensyn, samtidig med at FSV siger at de ønsker åbenhed?<br />
FSV giver udtryk for at de ønsker åbenhed, men det er så væsentligt at de rette<br />
rammer er tilstede, at ønskerne om åbenhed er præciseret så misforståelser undgås, og<br />
det synes ikke at være tilfældet.<br />
Når det så er sagt, så ses problemerne ikke at være usædvanlige i arbejdet med en virksomheds<br />
kommunikationspolitik sammenlignet med de fire forhold fra Corporate Identity/Image<br />
teorien. Ikke desto mindre ses nogle af forholdene som værende vanskelige at<br />
løse, og må som sådan forudsætte en høj prioritering og en fælles vilje til at ville omstilling.<br />
UKLASSIFICERET<br />
63
7. PERSPEKTIVERING.<br />
7.1. Formål.<br />
UKLASSIFICERET<br />
Formålet med kapitel 7 er at påpege mulige risici og udviklingsmuligheder for begrebet<br />
åbenhed.<br />
7.2. Perspektivering i forhold til FSV ønskede identitet.<br />
Ved implementering af Rapportens anbefaling vedr. åbenhed ønsker FSV en identitet, der<br />
har stærke relationer til den omverden som FSV er en del af, og som FSV - som en offentlig<br />
institution - naturligt bør være en del af. Men samtidig er FSV også en militær organisation,<br />
der har en række formål 77 . Disse formål er unikke for FSV og indebærer, at FSV har<br />
en legitim ret til at anvende våben og om nødvendigt slå ihjel, mhp. at efterkomme formålene.<br />
Men samtidig indebærer det også risikoen for, at FSV personel selv bliver slået ihjel,<br />
hvilket forudsætter størst mulig fysisk og psykisk sikkerhed i forbindelse med de operationer<br />
som FSV personel deltager i 78 . Dette er en forudsætning, der indgår under de fire hovedhensyn,<br />
og som sammen med de andre hovedhensyn, er begrænsende for den information,<br />
som FSV i praksis kan videreformidle til offentligheden og medierne.<br />
FSV bør i højere grad end det har været tilfældet formidle formålet med de fire hovedhensyn,<br />
idet disse ses som den primære årsag til, at medierne ikke mener at FSV har åbenhed.<br />
Formidlingen skal være af såvel intern som ekstern karakter.<br />
Intern formidling er vigtig, fordi det er væsentligt, at FSV medarbejdere ikke bevidst eller<br />
ubevidst misbruger hensynene. Et problem med hovedhensynene er netop, at de er så<br />
bredt formuleret, at de næsten altid vil kunne anvendes som en undskyldning for ikke at<br />
informere. En løsning kunne være en nøjere analyse af hovedhensynene, mhp. en optimering/præcisering,<br />
så det fremgår mere tydeligt, hvad der ikke må informeres om, hvilket<br />
også afhænger af den enkelte sag. FSV medarbejdere skal gennem proaktiv bearbejdning<br />
med informationskampagner og uddannelse forstå og kunne skelne mellem hovedhensynene,<br />
således at de får bedre mulighed for, at formidle den information som medierne efterspørger.<br />
Det ses grundlæggende at dreje sig om prioritering, forstået således at prioriteres<br />
kendskabet til de fire hovedhensyn eksempelvis på højde med FSV militære sikkerhed,<br />
ja så skal medarbejderne nok lære dem at kende.<br />
Formålet med hovedhensynene skal formidles eksternt, fordi medierne i højere grad skal<br />
kende årsagen til begrænsningerne. Denne formidling kunne være i form af seminarer eksempelvis<br />
med deltagelse af medierne, offentlige og private virksomheder, hvor udfordringerne<br />
i samarbejdet med medierne drøftes.<br />
Såfremt FSV ikke får optimeret hovedhensynene, og får formidlet formålet med hensynene<br />
i tilstrækkelig grad, så vil FSV miste yderligere troværdighed i forhold til medierne og omverdenen,<br />
hvilket antages at kunne skade FSV omdømme i samfundet.<br />
Skal FSV ønske om åbenhed kunne realiseres, så skal fokus rettes mod klassificering af<br />
information, fordi FSV nærmest har en tradition for at klassificere stort set alt materiale.<br />
Det begrænser, mængden af den information som kan formidles til medierne, og udgør<br />
samtidig en risiko for, at medarbejderne kompromitterer sikkerheden. Det betyder, at FSV<br />
77 Kilde: http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Formål+og+Opgaver/default.htm af 29. januar 2005.<br />
78 Arbejdsgruppen vedrørende Forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. Forsvarets informationspolitik”<br />
(Åbenhedsrapporten) (p 17), <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
UKLASSIFICERET<br />
64
UKLASSIFICERET<br />
sikkerhedsprocedurer for klassificering og ikke mindre væsentligt afklassificering bør gennemgå<br />
en nøjere analyse, mhp. at undersøge, hvor stort det reelle behov for klassificering<br />
rent faktisk er og hvorvidt procedurerne evt. er forældede. Endvidere bør der rettes fokus<br />
på information og uddannelse af medarbejderne, mhp. at skabe forudsætninger for hvornår<br />
information skal og ikke skal klassificeres, og hvornår information kan afklassificeres.<br />
Når Rapportens anbefaling danner grundlag for FSV fremtidige kommunikationspolitik, så<br />
bør der fokuseres på, at kommunikationspolitiken bliver så entydig som muligt, mhp. at<br />
undgå misforståelser. Der bør således aldrig herske tvivl om, hvor grænsen går for mediernes<br />
berettigede krav om adgang til FSV chefer, i forhold til chefernes ansvar og opgaveprioritering,<br />
hvilket forudsætter en præcisering af, i hvilke tilfælde FSV chefer kan fravige-,<br />
eller skal opfylde mediernes krav på information. Og ligger der implicit nogle underforståede<br />
krav, som det forventes, at medarbejderne overholder i kommunikationen med medierne,<br />
så er det væsentligt at disse krav kommer frem i lyset, uanset hvor indlysende de end<br />
måtte være. Hvis ikke - risikerer FSV at blive udstillet i medierne, fordi FSV siger, at de vil<br />
åbenhed, men praktiserer noget andet, når medarbejderne udtaler sig, i en retning som<br />
FSV ikke bryder sig om.<br />
At FSV medarbejdere skal være loyale over for deres arbejdsgiver burde være indiskutabelt,<br />
da soldaten skal kunne løse de pålagte opgaver under alle forhold, herunder også i<br />
konflikter og krig. Men når medarbejderen, loyalt overfor FSV, ønsker at optræde åbent,<br />
vælger at stå frem i medierne, med udtalelser der ikke taler til FSV fordel, og det efterfølgende<br />
får konsekvenser for medarbejderen, så ses der et alvorligt problem. Et problem der<br />
vel at mærke er vanskeligt at komme med en løsning på, fordi det ikke er en option for<br />
FSV, ikke at optræde ærligt og reelt over for medierne. Der er således grænser for, hvor<br />
meget FSV kan styre, når FSV har valgt, at medarbejderne er FSV bedste ambassadører i<br />
forhold til kommunikation med medierne, hvilket der i relation til netop kommunikation, slet<br />
ikke ses at være grundlag for. Og det er vel netop her at konflikten ligger begravet. FSV<br />
ønsker decentralisering, men skal der være decentralisering af kommunikationen, så betyder<br />
det mindre grad af styring af information. Og det medfører uvilkårligt konflikter.<br />
Efter min bedste overbevisning, efter at have udarbejdet dette speciale, så burde FSV<br />
overveje, om den rette vej frem er decentralisering af kommunikationen med medierne og<br />
opfordring af medarbejderne til at udtale sig til medierne. Primært fordi det er vanskeligt at<br />
styre og ses at skabe flere konflikter, der ville kunne mindskes med en mere central håndtering<br />
af kommunikationen 79 . Også interessentgrupperne giver udtryk for, at der stadig er<br />
central styring, selv om FSV officielt siger noget andet. Ikke dermed være sagt at medarbejderne<br />
ikke skal have lov til at udtale sig, for det er de jf. grundloven i deres fulde ret til,<br />
men det vurderes, at ville minimere de underforståede krav, der synes at ligge implicit i<br />
Rapportens anbefaling.<br />
Ved en mere central styring af kommunikationen med omverdenen kunne det frygtes, at<br />
medierne ikke ville få den ønskede information tilstrækkeligt hurtigt. Men afhængig af<br />
hvordan styringen bliver forvaltet, så behøver FSV ikke nødvendigvis, at skulle gå på<br />
kompromis. Men det forudsætter, at medierne kan få kontant med relevant personel døg-<br />
79 En central styring er tidligere blevet anvendt, og anvendes stadigvæk, i form af talsmandslister, med kontaktpersoner<br />
fra forskellige steder i FSV som medierne kan kontakte. Men talsmandslisterne anvendes i dag<br />
i kombination med, at alle FSV medarbejdere opfordres til at være åbne i forhold til medierne, og udtale sig<br />
når de bliver spurgt.<br />
UKLASSIFICERET<br />
65
UKLASSIFICERET<br />
net rundt, året rundt. Og det forudsætter, at FSV prioriterer uddannelse af FSV medarbejdere<br />
inden for kommunikationsområdet. Og i stedet for at forvente at samtlige FSV medarbejdere<br />
skal kunne udtale sig til medierne, så kunne FSV jo anvende frivillighedsprincippet<br />
og uddanne de af medarbejderne der har interesse i og er kvalificerede til at udtale sig<br />
til medierne.<br />
Afslutningsvis bør FSV overveje, hvordan FSV fremadrettet skal anvende et begreb som<br />
åbenhed i FSV kommunikationspolitik. Begrebet anvendes fordi det indgår i FSV værdigrundlag<br />
80 , hvilket det også bør, idet en virksomheds kommunikationsstrategi bør tage<br />
udgangspunkt i virksomhedens værdiggrundlag mhp. at skabe overensstemmelse mellem<br />
den ønskede identitet, den oplevede identitet og den faktiske identitet. Endvidere indgår<br />
begrebet, fordi det er politisk besluttet at FSV skal have åbenhed – hvilket jeg er meget<br />
enig i. Men det bør være en åbenhed, der både kan indpasses i en organisation som FSV,<br />
og tilpasses det omgivende samfund, en åbenhed afhængig af de roller FSV chefer optræder<br />
i, såvel rollen som virksomhedsleder, diplomat eller kriger. FSV burde måske i højere<br />
grad se indad, og se på hvilke værdier FSV som militær organisation reelt visualiserer<br />
i forhold til det omgivende samfund, således at der kan opbygges en balance i forhold til<br />
åbenheden.<br />
Ved Forsvarets Stabschef, Viceadmiral, Tim Sloth Jørgensens briefing på Forsvarsakademiet<br />
81 blev netop FSV værdigrundlag diskuteret i forhold til om det var de rette værdier<br />
som FSV havde – eller om værdierne passede til en hvilken som helst virksomhed, og om<br />
FSV med fordel kunne anvende nogle andre værdier, der i højere grad ville kendetegne<br />
FSV som en militær organisation. De omtalte værdier var mod, vinder-vilje, styrke, ære og<br />
kampevne – alle værdier som FSV umiddelbart ville kunne identificere sig med i krigerrollen<br />
82 . Men spørgsmålet er så, hvordan disse værdier kan forenes med et begreb som<br />
åbenhed? Et spørgsmål som jeg ikke umiddelbart har svaret på, men som ikke desto mindre<br />
er interessant. Interessant fordi FSV identitet altid vil være en balancegang mellem to<br />
verdener – den militære og den civile.<br />
80<br />
Kilde: http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Værdier+og+politikker/ af 21. marts 2005.<br />
81<br />
Onsdag den 16. marts 2005.<br />
82<br />
Som et lille kuriosum kan det nævnes, at US Army opererer med syv værdier: Loyalty, Duty, Respect,<br />
Selfless Service, Honor, Integrity og Personal Courage. Kilde:<br />
http://www.goarmy.com/life/living_the_army_values.jsp, af 20. marts 2005.<br />
UKLASSIFICERET<br />
66
Tillæg<br />
BIBLIOGRAFI<br />
Primære kilder.<br />
UKLASSIFICERET<br />
• Jens Otto Kjær Hansen (2004): ”I andres brød – håndbog om informationsjournalistik,<br />
virksomhedskommunikation og public relations”, forlaget Ajour.<br />
• Glenn Jacobsen (1999): ”Branding i et nyt perspektiv”, Handelshøjskolens forlag.<br />
• Forsvarsministeriet pressemeddelelse ”Forsvarsministeren har modtaget rapport om<br />
åbenhed” (4. juni 2003), Forsvarsministeriet.<br />
• Forsvarets Kommunikationspolitik – arbejdsudkast (2004), P&I, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
• Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: (2003) ”Rapport vedr. forsvarets<br />
informationspolitik”, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
• Helle Petersen (2002): ”Strategisk Kommunikation – kvalitetsstyring og måling”, Forlaget<br />
Samfundslitteratur.<br />
• P&I Handlingsprogram 2004, version 2, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
• ”Samlede besvarelser på spørgeskema” (29. januar 2005) jf. bilag 3.<br />
Sekundære kilder.<br />
• Holger Højlund og Morten Knudsen (red.): (2003) ”Organiseret kommunikation – systemteoretiske<br />
analyser”, Forlaget Samfundslitteratur.<br />
• Jørgen Frode Bakka & Egil Fivelsdal (red.): (2002) ”Organisationsteoriens klassikere”,<br />
Handelshøjskolens forlag.<br />
• Michael René Kristiansson: (2003) ”Organisationsudvikling og informationspolitik i videnssamfundet<br />
– Øresundsuniversitetet som case”, Forlaget Samfundslitteratur.<br />
• Lars Qvortrup: (2003) ”Det hyperkomplekse samfund”, Gyldendal.<br />
• John Hird & Kirsten Poulsen (red.): (2004) ”Kommunikationens mange ansigter – sådan<br />
får du dit budskab ud”, Jyllands-Postens Erhvervsbogklub.<br />
• Klaus Kjøller: (2001) ”Spindoktor”, Aschehoug.<br />
• Institut for Organisation og Arbejdssociologi: (2004) ”Organisation og Metode”, Handelshøjskolens<br />
Forlag.<br />
• Institut for Ledelse, Politik og Filosofi: (2004) ”Organisation og ledelse”, Handelshøjskolens<br />
Forlag.<br />
• Marius Ibsen: (1990) ”Organisationsteori for offentlig forvaltning”, Danmarks Forvaltningshøjskole.<br />
• Finn Thorbjørn Hansen: (2001) ”Kunsten at navigere i kaos – om dannelse og identitet i<br />
en multikulturel verden”, Kroghs Forlag A/S.<br />
• Søren Kjørup: (1994) ”Medier og Mennesker”, Dansklærerforeningen.<br />
UKLASSIFICERET<br />
1
UKLASSIFICERET<br />
• Kirsten Drotner, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen og Kim Schrøder: (1996) ”Medier og<br />
Kultur – En grundbog i medieanalyse og medieteori”, Borgen / Medier.<br />
• Tim Knudsen (red.): (2003) ”Offentlighed i det offentlige – om historiens magt”, Aarhus<br />
Universitetsforlag.<br />
• Mie Femø Nielsen: (2000) ”Under lup i offentligheden – introduktion til public relations”<br />
Samfundslitteratur.<br />
• Finn van Hauen, Bjarne Kastberg & Arlene Soden: (1999) ”Tør du kysse frøen? – Fra<br />
værdier til resultater”, Peter Asschenfeldts nye forlag.<br />
• Mogens Holten Larsen & Majken Schultz: (1998) ”Den udtryksfulde virksomhed” Bergsøe<br />
4 A/S.<br />
• Jan Riis Flor (1993): ”Erkendelsesteori – en indføring”, Folkeuniversitetet, Museum<br />
Tusculanums Forlag.<br />
• Anthony Giddens (1997): ”Modernitet og selvidentitet”, Hans Reitzels forlag.<br />
• Jens Peter Frølund Thomsen (1997): ”Moderne Politikbegreber – introduktion til systemanalyse,<br />
Marxisme og diskursanalyse”, Forlaget Systime A/S.<br />
• Søren Harnow Klausen (red.) (2000): ”Filosofiens Grunddiscipliner”, Gyldendal Uddannelse.<br />
• Anker Brink Lund og Maja Horst (1999): ”Den offentlige debat – mål, middel eller mantra?”,<br />
Fremad.<br />
• Jørgen Frode Bakka, Egil Fivelsdal (2003): ”Organisationsteori – Struktur, kultur, processer”,<br />
Handelshøjskolens forlag.<br />
• Finn Borum (2003) ”Strategier for organisationsændringer”, Handelshøjskolens forlag.<br />
• Den Store Danske Encyklopædi i elektronisk udgave (2003) fra forlaget Gyldendal.<br />
• Majken Schultz (2003): ”Kultur i organisationer – Funktion eller symbol”, Handelshøjskolens<br />
forlag.<br />
• Ledelse og Uddannelse – Grundbog (1998) fra Forsikringshøjskolens Forlag.<br />
• Torsten Thurén (2004): ”Videnskabsteori for begyndere”, Munksgaard.<br />
• Pædagogiske Principper for Forsvaret (2003) fra <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
• Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.) (2003): ”Klassisk og moderne samfundsteori”,<br />
Hans Reitzels Forlag.<br />
• Arie de Geus (1997): ”Den levende virksomhed – hvordan man overlever i et omskifteligt<br />
forretningsmiljø”, Forlaget Centrum.<br />
• Torben Bech Dyrberg, Allan Dreyer Hansen og Jacob Torfing (red.) (2000): ”Diskursteorien<br />
på arbejde”, Roskilde Universitetsforlag.<br />
• Steen Hildebrandt (1993): ”Strategi og Ledelse – Veje og visioner mod år 2000”,<br />
Systime.<br />
• Advice Analyse og Strategi: (2004) ”Forsvarets kommunikation med omgivelserne”,<br />
<strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
UKLASSIFICERET<br />
2
UKLASSIFICERET<br />
• Regeringens moderniseringsprogram (2004) ”Klare mål og mere åbenhed”, Finansministeriet.<br />
• Danske Kommuner (25. årgang, 30. juni 1992 nr. 22): ”Hold kæft og vær loyal!”. Straf<br />
for brud på kommandovejen”, Kommunernes Landsforening.<br />
• Dansk Presse (April 1999 / 81. Årgang): ”Goodbye til beslutnings-Danmark”, Dansk<br />
Presse.<br />
• Mandag morgen (2003), nr. 30 (Heri: S. 5-10: Helsø, Jesper: Forsvaret dumper på alle<br />
fronter).<br />
• Forsvarskommandobestemmelser 358-1, ”Bestemmelser for den Militære Sikkerhedstjeneste”,<br />
bind 1 (1992), <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
Internet kilder.<br />
www.forsvaret.dk:<br />
• ”Forsvarets Formål”, af 29. januar 2005, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
• ”Forsvarsforliget”, af 29. januar 2005, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
• ”Værdigrundlaget for Forsvaret”, af 21. marts 2005, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
• ”Forsvaret tager pulsen på sine målgrupper”, af 22. februar 2005, <strong>Forsvarskommandoen</strong>.<br />
www.dr.dk:<br />
• "Kaptajn sendt bort oven på Iraksag”, af 10. marts 2005, Danmarks Radio.<br />
• ”Voldsom kritik af støtte til tortur”, af 20. december 2004, Danmarks Radio.<br />
• ”Anklager mod danske officerer”, af 20. marts 2005, Danmarks Radio.<br />
www.fak.dk:<br />
• ”Forsvarsakademiets Mediegruppe, formål”, af 22. marts 2005, Forsvarsakademiet.<br />
• ”Alle medarbejdere ved Forsvarsakademiet kan frit udtale sig”, pressemeddelelse af<br />
20. marts 2005, Forsvarsakademiet.<br />
www.cfje.dk:<br />
• ”Når journalisten bliver spion”, Pressens formål af 21. marts 2005, Center for journalistik<br />
og efteruddannelse.<br />
www.tv2.dk:<br />
• ”Fængsel til eksperten der ville tie”, af 12. marts 2005, TV2.<br />
• ”Bataljonen – dagbog fra Irak”, af 20. marts 2005, TV2.<br />
www.goarmy.com:<br />
• ”Living the Army Values”, af 20. marts 2005, US Army.<br />
www.berlingske.dk:<br />
• “Når der går officer I sagen”, af 18. november 2004, Berlingske Tidende.<br />
UKLASSIFICERET<br />
3
UKLASSIFICERET<br />
Bilag 1 – Spørgeskema. 24. marts 2005<br />
Spørgeskema vedr. åbenhed i Forsvaret<br />
Information om spørgeskemaet:<br />
Jeg hedder Michael Andersen og er Kaptajn i Flyvevåbnet. For nuværende er jeg elev på<br />
Forsvarsakademiets Stabskursus II, hvor jeg bl.a. skal udarbejde et speciale. Specialerne<br />
skrives individuelt, men udgår fra et fælles speciale emne, der for mit vedkommende er:<br />
Forsvaret og Pressen. På denne baggrund har jeg udvalgt delemnet ”Åbenhed”.<br />
Specialets primære formål er at undersøge, dels hvordan begrebet åbenhed tolkes internt i<br />
Forsvaret og eksternt i mellem Forsvaret og medierne. Dels at undersøge hvordan tolkningerne<br />
af åbenhed påvirker Forsvarets kommunikation, og dels at undersøge hvorvidt<br />
åbenhed kan gøres målbart, med henblik på at påpege mulige risici og udviklingsmuligheder<br />
for begrebet åbenhed.<br />
For at kunne undersøge om åbenhed tolkes på samme måde internt i Forsvaret og eksternt<br />
mellem Forsvaret og medierne, har jeg udarbejdet et kort spørgeskema, med henblik<br />
på informationsindsamling til min analyse af emnet.<br />
Spørgeskemaet udsendes til en række myndigheder i Forsvaret, herunder <strong>Forsvarskommandoen</strong><br />
og underliggende myndigheder på NIV I, II og III samt til en række personer fra<br />
medierne fordelt på de forskellige typer af medier.<br />
Alle besvarelser bliver behandlet som anonyme, i det besvarelserne skal anvendes til at<br />
anskueliggøre forståelsen af åbenhed på organisatorisk niveau.<br />
Kriteriet for hvem ved den enkelte myndighed eller medie der udfylder spørgeskemaet, er<br />
mindre relevant, såfremt det blot er en person, der er ansat ved myndigheden eller mediet.<br />
Modtagere af spørgeskemaet anmodes om at udfylde spørgeskemaet elektronisk med<br />
svarene direkte under de enkelte spørgsmål, således at det tydeligt fremgår hvilket<br />
spørgsmål, det er som besvares.<br />
Spørgsmålene i spørgeskemaet, på side 2 og 3, bedes besvaret præcist og kortfattes, og<br />
tiden til besvarelse antages at være maksimalt 15-20 minutter.<br />
Efterfølgende bedes det udfyldte skema returneres via e-mail til undertegnede på:<br />
ma@mil.dk.<br />
Såfremt personel fra Forsvaret måtte ønske at returnere via FIIN, er det på adressen:<br />
FAK-SYN-MAHA Syndikat MAHAN.<br />
Ved returnering af spørgeskemaet bedes afsenderen i mailen under ”Emne” starte med<br />
myndighedsnavnet fx: ”HOK svar på spørgeskema om åbenhed”.<br />
Skulle der være behov for personlig kontakt, kan jeg nemmest kontaktes på telefon:<br />
22 14 72 00<br />
S.U. senest tirsdag den 25. januar 2005.<br />
På forhånd tak for indsatsen ☺<br />
Mvh.<br />
Kaptajn Michael Andersen<br />
UKLASSIFICERET<br />
1
UKLASSIFICERET<br />
Forsvaret har ved flere lejligheder givet udtryk for, at der ønskes størst mulig åbenhed<br />
i Forsvaret. Nedenstående spørgsmål er udarbejdet, med henblik på at undersøge,<br />
om der er overensstemmelse mellem Forsvarets forståelse af åbenhed internt<br />
og i relation til medierne. Endvidere søges det belyst, om der er alternativer til begrebet<br />
åbenhed.<br />
Spørgsmål 1<br />
Hvordan vil du definere begrebet åbenhed?<br />
Spørgsmål 2<br />
Mener du generelt at forsvaret har åbenhed?<br />
2.1) Ja, og i så fald hvorfor?<br />
2.2) Nej, og i så fald hvorfor ikke?<br />
2.2.1) Hvis nej – mener du så at det er realistisk at Forsvaret kan få åbenhed (begrundelse)?<br />
Spørgsmål 3<br />
Kan Forsvaret øge graden af åbenhed?<br />
3.1) Ja, i så fald hvordan?<br />
3.2) Nej, i så fald hvorfor ikke?<br />
Spørgsmål 4<br />
Er det realistisk, at Forsvaret og medierne kan få samme forståelse af begrebet åbenhed?<br />
4.1) Ja, og i så fald hvorfor?<br />
4.2) Nej, og i så fald hvorfor ikke?<br />
Spørgsmål 5<br />
Kender du Forsvarets grundregler og principper for god kommunikation?<br />
Grundregler:<br />
- Ingen beslutning uden kommunikationsovervejelser.<br />
- Medarbejderne først.<br />
Principper:<br />
- Målrettet.<br />
- Åben.<br />
- Koordineret.<br />
- Genkendelig.<br />
- Aktiv.<br />
- Troværdig.<br />
5.1) Ja – hvorfra kender du grundregler og principper?<br />
5.2) Nej<br />
UKLASSIFICERET<br />
2
UKLASSIFICERET<br />
Spørgsmål 6<br />
Kender du de fire hovedhensyn, der er til princippet om åbenhed i Forsvaret?<br />
Hovedhensyn:<br />
- Information af pårørende og medarbejderne først.<br />
- Operationssikkerhed.<br />
- Andre lande.<br />
- Den politiske beslutningsproces.<br />
6.1) Ja – hvorfra kender du principperne?<br />
6.2) Nej<br />
Spørgsmål 7<br />
Bør Forsvaret anvende et andet begreb end åbenhed i Forsvarets kommunikationspolitik –<br />
et begreb der vel at mærke har samme betydning, men som er enklere at definere og få<br />
en fælles forståelse af?<br />
7.1) Ja, i så fald hvorfor?<br />
7.2) Nej, i så fald hvorfor?<br />
Kom gerne med alternative forslag!<br />
UKLASSIFICERET<br />
3
UKLASSIFICERET<br />
Bilag 2 - Analysemodel. 24. marts 2005.<br />
KAPITEL 3<br />
Analyse af uoverensstemmelser<br />
mellem FSV ønskede og FSV<br />
oplevede identitet.<br />
Sammenfatning<br />
Delkonklusion<br />
KAPITEL 5<br />
Analyse af årsagerne til<br />
uoverensstemmelser<br />
mellem FSV ønskede<br />
og FSV oplevede identitet.<br />
Delkonklusion<br />
ANALYSEMODEL<br />
KAPITEL 1<br />
Indledning<br />
KAPITEL 2<br />
Teori og Metode<br />
KAPITEL 6<br />
Konklusion<br />
KAPITEL 7<br />
Perspektivering<br />
UKLASSIFICERET<br />
KAPITEL 4<br />
Analyse af uoverensstemmelser<br />
mellem FSV ønskede og FSV<br />
faktiske identitet.<br />
Sammenfatning<br />
Delkonklusion<br />
KAPITEL 5<br />
Analyse af årsagerne til<br />
uoverensstemmelser<br />
mellem FSV ønskede<br />
og FSV faktiske identitet.<br />
Delkonklusion<br />
1
Kapitel 3.<br />
Empirisk grundlag:<br />
Besvarelser på udsendte spørgeskemaer<br />
i forhold til Rapportens<br />
anbefaling.<br />
Teoretisk grundlag:<br />
Jens Otto Kjær Hansens kommunikationsteori<br />
i relation til<br />
udarbejdelse af kommunikationsstrategi.<br />
UKLASSIFICERET<br />
Applikering af empiri og teori<br />
KAPITEL 1<br />
Indledning<br />
KAPITEL 2<br />
Teori og Metode<br />
Kapitel 5.<br />
Empirisk grundlag:<br />
Delkonklusionerne fra kapitel 3 og 4<br />
Kapitel 4.<br />
Empirisk grundlag:<br />
Redegørelse for FSV faktiske<br />
identitet i forhold til Rapportens<br />
anbefaling.<br />
Teoretisk grundlag:<br />
Corporate Identity / Imageteori i<br />
forhold til virksomhedens identitet.<br />
Teoretisk grundlag:<br />
Corporate Identity / Imageteori i relation til forhold der er ofte<br />
forekommende årsager til uoverensstemmelser i en virksomheds<br />
identitet.<br />
KAPITEL 6<br />
Konklusion<br />
KAPITEL 7<br />
Perspektivering<br />
UKLASSIFICERET<br />
2
UKLASSIFICERET<br />
Bilag 3 – Samlede besvarelser på spørgeskema. 29. januar 2005<br />
Samlede besvarelser af spørgeskemaer.<br />
Dette bilag indeholder samtlige modtagne besvarelser på det udsendte spørgeskema. Besvarelserne<br />
er bibeholdt i det rå format, som de blev modtaget i, hvorfor der ikke er rettet<br />
for grammatiske fejl, ordstilling, stavefejl etc.<br />
Spørgsmål 1<br />
Hvordan vil du definere begrebet åbenhed?<br />
FKO<br />
Viljen til at orientere internt og eksternt om forhold, der har betydning for medarbejderen<br />
eller offentligheden generelt.<br />
At forsvarets ansatte samt medierne og dermed offentligheden får mange, korrekte, præcise<br />
nyheder omkring Forsvaret - hurtigst muligt.<br />
Villighed til at give information samt at stå til rådighed for at forklare og uddybe uanset om<br />
emnet er positivt eller negativt for Forsvaret.<br />
At der ikke fejes noget ind under gulvtæppet. Dette forstået således, at forsvaret informerer<br />
reaktivt og proaktivt, herunder ærligt og rettidigt.<br />
At der er adgang til oplysninger uden hindringer (såvel formelle som reelle/uformelle hindringer).<br />
Ideelt: at vi insisterer på, at ”alle skal vide alt” om os. Men jeg tror ikke, det er Forsvarets<br />
grundlæggende holdning - den er nok snarere, at vi skal svare ærligt, når vi bliver spurgt<br />
om noget, og ellers holde forholdsvis lav profil.<br />
En aktiv udadrettet kommunikation der er troværdig og oplysende, hvor der ikke er begrænsninger<br />
i omfang eller indhold.<br />
Åbenhed forpligter FSV til at kommunikere om alle de sager det er muligt. Eneste forbehold<br />
skal være sikkerhedsmæssige, personoplysninger og operationshensyn.<br />
I forhold til Forsvaret: - Udmeldinger der har det offentliges eller medarbejdernes interesse,<br />
men som ikke kompromittere sikkerhed operationssikkerhed, medarbejdere eller nationen.<br />
Evne og vilje til at kommunikere forsvarets holdninger og beslutninger såvel internt i Forsvaret<br />
som til offentligheden, f.eks. via medierne.<br />
MYNDIGHEDER<br />
I relation til Forsvaret mener jeg at åbenhed overordnet kan defineres som, at Forsvaret<br />
dels er åbne for selv at orientere om episoder up-front (”udfarende”), dels udpeger kontaktpersoner<br />
på emneområder, der er lagt ud som nyheder, men som man ikke er ”udfarende”<br />
med.<br />
Åbenhed udspringer af imødekommenhed og ærlighed. Åbenhed i f.t. medier eksponeres<br />
gennem svarberedskabets tilstedeværelse og oprigtigheden i den leverede information.<br />
Det er åbenhed at svare: Det kan jeg ikke svare præcist på endnu. Jeg har set billederne<br />
på CNN – men vores mand på stedet er stadig ved at indhente faktuelle rådata.<br />
UKLASSIFICERET<br />
1
UKLASSIFICERET<br />
Informationsformidling (og fysisk adgang) med det formål at give indsigt i beslutninger og<br />
aktiviteter og evt. bevægegrunde for at øge interessenternes tillid til koncernen og/eller<br />
afstemme forventninger.<br />
Åbenhed er, når der ikke er begrænsninger i hvad man må udtale sig om og evt. svare på.<br />
Dette med hensyntagen til personellets og pårørendes sikkerhed, operationssikkerheden<br />
og evt. hensyntagen til andre lande.<br />
Åbenhed vil jeg definere som at man på en ærlig og ligefrem måde kommunikerer med<br />
den omkringliggende verden, uden at denne verden opfatter denne åbenhed som fyldt<br />
med fejl og fortielser.<br />
Aktiv og troværdig kommunikation - udadtil rettet mod offentligheden og indadtil rettet mod<br />
forsvarets ansatte.<br />
Åbenhed er for mig en ærlig information der udgives/videregives hurtigst muligt.<br />
Der er så meget tale om styret information. For nogen betyder det at informationen er koordineret<br />
således at den kommer i den rigtige rækkefølge og at alle får informationerne på<br />
samme tid.<br />
For mig er styret kommunikation det det samme som politisk inficeret information og derved<br />
er det ikke åben kommunikation.<br />
Ved åbenhed forventes det af man er ærlig og oprigtig i sine udtalelser.<br />
Ved hændelser af interesse for offentligheden skal forsvaret fremstå med rigtige og sandfærdige<br />
oplysninger.<br />
Ved åbenhed forstår jeg FSV vilje og evne til at kommunikere sandt, ærligt og konkret både<br />
internt i forsvaret og overfor medierne. Begrebet åbenhed forbinder jeg meget med en<br />
oplevelse af FSV som en troværdig arbejdsplads og vigtig del af det danske samfund.<br />
MEDIER<br />
Åbenhed er den indstilling at en fri informationsstrøm – med kun hensyn til sikkerhed, til<br />
person- eller industrifølsomme informationer som begrænsninger – gavner såvel forsvaret<br />
selv som det samfund, forsvaret er sat til at tjene.<br />
Et samfund som i øvrigt jo betaler forsvarets drift og derfor også har et legalt krav på at<br />
vide hvordan pengene bliver brugt.<br />
Og et samfund i hvis navn, forsvaret agerer og som derfor også har et etisk begrundet<br />
krav på at vide hvad det så er forsvarets folk gør i samfundets navn.<br />
Åbenhed i den ånd er ikke bare at svare på de spørgsmål pressen stiller, eller udsende<br />
informationer som forsvaret selv gerne vil præsentere offentligheden for.<br />
Åbenhed er også at udsætte samfundet som helhed for forsvarets værdier, normer, tankesæt<br />
og ekspertise – og omvendt at åbne fremtidens militære ledere for argumenter, værdier<br />
og ide-strømninger fra det omliggende samfund.<br />
Det er med andre ord både at give og tage imod, der ligger i åbenhedsbegrebet.<br />
Åbenhed er at vise imødekommenhed, hjælpsomhed og tillid både til sine egne folk og de<br />
medier, der henvender sig<br />
Som fri adgang til så mange informationer og oplysninger som muligt - og som noget, der<br />
er brugerdefineret så langt som det er muligt. At det altså er dem, der vil have informationerne,<br />
der bestemmer, hvor grænserne skal være - i stedet for dem, der sidder med oplysningerne,<br />
der bestemmer, hvor meget de skal lukke ud. det er vigtigt at gøre sig klart, at<br />
der IKKE er tale om en grænsedragning én gang for alle - men om en grænse mellem<br />
UKLASSIFICERET<br />
2
UKLASSIFICERET<br />
åbenhed/lukkethed, der må defineres/fastlæges for hver enkelt sag ud fra en konkret vurdering.<br />
At alle led i forsvaret er klar til og har lyst til at fortælle om alt det, der ikke af sikkerhedshensyn<br />
skal holdes hemmeligt.<br />
At forsvaret ærligt viser vilje til at orientere om alle emner, som man vurderer vil interessere<br />
pressen. At man med god vilje forsøger at svare udtømmende på de spørgsmål, der<br />
stilles. Ikke ved at svare uden om eller ved drukne spørgeren i information, der gør det<br />
vanskeligt at se skoven for bare træer<br />
At Forsvarets chefer og ansatte inden for jobbets naturlige rammer svarer ærligt – og hurtigt<br />
– på spørgsmål fra journalister.<br />
At man er parat til at svare udtømmende på alle spørgsmål. At man tør invitere pressen<br />
inden for hegnet og vise, hvad der foregår.<br />
At man selv tager initiativer til at sende informationer ud.<br />
Det er det svage punkt i forsvarets mediepolitik (der hvor den findes.) Alt for mange presseofficerer<br />
sidder med ”gode” sager, som de kunne få masser af positiv omtale på, hvis de<br />
selv turde tage et initiativ og opsøge en journalist. Alle presseofficerer bør have mindst én<br />
god erfaring med en journalist, og så ville vedkommende være oplagt at starte hos. Jeg<br />
tror det er frygten for kollegers og foresattes reaktion, der er den begrænsende faktor. Et<br />
af forsvarets allerstørste problemer er jo, at når en medarbejder er god til at håndtere<br />
pressen og selv optræder, så står der mindst én kollega på tjenestestedet og kalder ham<br />
”medieluder” bag hans ryg.<br />
Vi taler om et meget individuelt definerbart begreb. Min opfattelse af begrebet er i nogle<br />
generelle hovedoverskrifter.<br />
1. Let adgang til relevante personer. Det skal være relativt enkelt at få besvaret, hvem der<br />
har kendskab til/ er ansvarlig for et givet område eller en beslutning.<br />
2. Relevante personer udviser interesse for at give mere indgående baggrundsbriefinger.<br />
Der er selvfølgelig tale om et tillidsforhold, som må etableres hen ad vejen.<br />
3. Man tør også tale om mere ømtålelige emner. Og man tør indrømme fejl og mangler.<br />
At man besvarer de spørgsmål, som offentligheden gennem medierne ønsker at få svar på<br />
uden at det kompromittere den nationale sikkerhed eller forholdet til fremmede magter.<br />
Spørgsmål 2<br />
Mener du generelt at forsvaret har åbenhed?<br />
2.1) Ja, og i så fald hvorfor?<br />
FKO (Ja 70 %)<br />
Forsvaret har vist en øget vilje til at orientere offentligheden om forhold i Forsvaret. Det<br />
gælder ikke mindst ved direkte interview til TV. Jeg mener også det er yderst relevant,<br />
især i forbindelse med situationer ved vores udsendte styrker.<br />
Med de muligheder, Forsvaret nu har gennem inter- og intranet, er vi blevet gode til at informere.<br />
Ja, men med måde. Åbenheden er en proces, der skal indarbejdes på alle niveauer. Men<br />
jeg mener, at når ledelsen prædiker åbenhed er kursen sat. Konkret sker det ved, at medierne<br />
i større og større omfang kan få direkte kontakt med FSV døgnet rundt samt at information<br />
og kommentarer gives direkte frem for via aktindsigt.<br />
Det bliver et ”både-og” svar, men med overvægt i svarkategorien JA.<br />
UKLASSIFICERET<br />
3
UKLASSIFICERET<br />
Hvis graden af Forsvarets åbenhed holdes op imod FSV opgaver (hensyn til nationens<br />
sikkerhed, soldaternes sikkerhed, fremmede magter osv) og FSV som del af en politisk<br />
organisation (underlagt hensyn til minister, folketing m.fl.) så mener jeg, at åbenheden er<br />
høj. Der er med andre ord en lang række forhold, der begrænser mulighederne for åbenhed,<br />
og set i den sammenhæng mener jeg, at FSV har åbenhed.<br />
Hvis graden af FSV åbenhed derimod holdes op imod myndigheder eller virksomheder,<br />
der ikke er underlagt samme forhold, mener jeg åbenheden er mindre vidtrækkende.<br />
JA - vi er åbne - i udstrakt grad. Ihvertefald i PI. Men dele af FSV halter bagefter - men vi<br />
er på vej. Dem der ikke forstår - må føle.<br />
Vores pressepolitik angiver retningslinierne og disse bliver efterlevet i størst mulig udstrækning.<br />
Samtidig er det nu den enkelte i FSV der må udtale sig, hvor det før udelukkende<br />
var presseofficeren.<br />
Formelt set grundet lovgivning, der sikrer at Forsvarets virke offentliggøres i det omfang<br />
det er muligt med hensyntagen til igangværende operationer.<br />
MYNDIGHEDER (Ja 77,77 %)<br />
Ja, idet vi dels er udfarende med oplysninger om episoder, historier, der kan forventes at<br />
få pressens interesse, dels stiller os til rådighed med uddybende historier. Men vi er ikke<br />
gode nok - vi skal dog ikke falde i den grøft, at vi lader os diktere af ”tilfældige” pressefolk.<br />
FSV er i gang med en udviklingsproces – også på dette punkt. Jeg oplever at FSV har en<br />
selekteret åbenhed. Åbenheden omkring DOCU-TV-SERIEN ”Bataljonen” var et godt eksempel.<br />
Denne udsendelse var dog proaktiv. Jeg oplever, at FSV har svært ved at håndtere<br />
åbenhed i de sager, som medierne finder har aktualitet (f. eks. ”togasagen i SVN”,<br />
”Nedskydningen af fiskerne i Irak”).<br />
Jeg svarer således ikke et konsekvent JA, da hver sag er unik og tilsiger en tilpasset håndtering.<br />
Forsvaret har generelt åbenhed, fordi at den bestræber sig på at have åbenhed. Svaret<br />
kan dog ikke være entydigt. Der findes i dag stadig mange i forsvaret som ikke klart opfatter<br />
åbenhed på samme måde. Åbenhed har for mange grader i forsvaret.<br />
Ja til en vis grænse. FSV gør meget for at være åbne, men hænger tit for længe i de fire<br />
ovennævnte ting omkring sikkerhed dvs. man begrunder en evt. manglende åbenhed med<br />
eks. operationssikkerheden, men der burde ikke være noget i vejen for at fortælle om tingene<br />
når operationen er afsluttet.<br />
Det er min opfattelse, at der lægges mange ressourcer i begrebet åbenhed.<br />
I visse tilfælde er det også min opfattelse, at man fokuserer mere på kvantiteten frem for<br />
kvaliteten.<br />
Eksempelvis kunne jeg godt have ønsket mig væsentlig mere kvalitativ information i forsvarsforligsudarbejdelsen.<br />
Eksempelvis mener jeg heller ikke, at der er reel handling bag personelpolitikken på væsentlige<br />
områder. Medarbejderen i ”centrum” er en tom floskel.<br />
Ja, generelt mener jeg at Forsvaret har den fornødne åbenhed. Det er en simpel nødvendig<br />
i dagens Danmark at man som offentlig institution fremstår som ærlig og oprigtig.<br />
Ja, det mener jeg med de naturlige begrænsninger der ligger i det militære system og<br />
hensynet til Danmarks sikkerhed. FSV er de senere år blevet meget bedre til at kommunikere<br />
internt og eksternt og fremstår i dag som en moderne og delvis proaktiv organisation.<br />
Her tænker jeg især på tilblivelsen af det netop igangsatte Forsvarsforlig, hvor FSV meget<br />
UKLASSIFICERET<br />
4
UKLASSIFICERET<br />
tidligt var på banen for at fortælle, hvordan FSV skulle skrues sammen ud fra en professionel<br />
synsvinkel - ”bar mark princippet”.<br />
MEDIER (Ja 22,22 %)<br />
Ja, i nogen grad. Fordi forsvaret siden forsvarsminister Hans Hækkerups ministertid er<br />
blevet stadig bedre til at føre de fagmilitære argumenter ind det offentlige rum (ikke mindst<br />
fordi officerer fra FAK deltager i den offentlige debat med deres ekspertise og tankeverden),<br />
Fordi forsvaret i modsætning til situationen under den kolde krig og i første halvdel af<br />
halvfemserne i løbet af missionerne i Bosnien, Kosovo, Afghanistan og Irak er blevet langt<br />
mere tilgængelige som informationskilde for pressen og fordi både værnsskolerne for officerer<br />
og FAK er blevet bedre til at hente det omliggende samfunds diskurs ind i akademiets<br />
egen undervisning og også udsætte kommende ledere for ubekvemme vurderinger,<br />
synspunkter, måder at se tingene på.<br />
Indledningsvis skal siges, at jeg ikke er forsvarsmedarbejder på fuld tid. Jeg er politisk<br />
journalist og har som sådan dækket forsvarsforliget og den deraf følgende omstilling.<br />
Jeg oplever generelt forsvaret som velvilligt indstillet og hjælpsomt. I forhold til embedsapparatet<br />
generelt er der en positiv indstilling til pressen. Ind imellem oplever jeg, at man<br />
måske driver det militære hemmelighedskræmmeri lidt vidt. I sagens natur er militære forhold<br />
langt hen ad vejen omfattet af fortrolighed. Men den klan ved visse lejligheder få karakter<br />
af ”dårlig undskyldning.”<br />
2.2) Nej, og i så fald hvorfor ikke?<br />
FKO (Nej 30 %)<br />
NEJ - Idet jeg ikke mener at FSV har en tilfredsstillende grad af åbenhed. FSV mangler i<br />
alt overvejende grad at være langt mere proaktive.<br />
Desuden er der stadig åbenbart et stort behov for at skjule at virksomheden Forsvaret kan<br />
fejle.<br />
Internt i FSV - Der mangler i høj grad information og inddragelse af personel i mange<br />
sammenhænge.<br />
Selvom vi direkte opfordrer vore medarbejdere til at udtale sig om det, de har kendskab til,<br />
savner jeg at de faktisk gør det. Formålet skal være at gøre befolkningen så bekendt med<br />
os, at de er sande ”medskyldige” i vores gerning. Jeg føler, at vi underspiller alvoren og<br />
karakteren af vores virksomhed. Forsvaret vil gerne være en integreret del af det omgivende<br />
samfund, men i misforstået iver gør vi så meget for at komme til at ligne det, at vi<br />
selv bliver bange for at tale åbent. Således var det med nervøsitet at man lod et kamerahold<br />
følge styrken i Irak, for ”hvad mon de ser”? Mon ikke det bør være kendt, at vi faktisk<br />
uddanner soldater til at handle aggressivt? Eller at der af gruppepsykologiske årsager anvendes<br />
andre metoder til ledelse af styrker i kamp, end der gør i en civil virksomhed? Jeg<br />
mangler den åbenhed der gør, at vi selv nævner disse forhold på forhånd i stedet for at<br />
måtte undskylde for dem bagefter.<br />
Nej. Ikke i fuldt omfang.<br />
MYNDIGHEDER (Nej 22,22 %)<br />
a) Jeg oplever, at der er et artefakt godt gemt i store dele af forsvarets organisation. Den<br />
kunne med rette karakteriseres som hemmelighedskræmmeri med egen vinding som mål.<br />
Om der er tale om en belejlig tilpasning af omgang med militære ”hemmeligheder” til andre<br />
områder vides ikke. Det er imidlertid symptomatisk, når topledelsen har truffet beslutning<br />
om at frigive information der vedr. personellet fra centralt hold, så frigives denne altid i fle-<br />
UKLASSIFICERET<br />
5
UKLASSIFICERET<br />
re tempi. Til øvrige ledelse og tillidsrepr. først, dernæst til øvrige personel evt. også i flere<br />
tempi.<br />
Et andet symptom, er kollegaen der ikke bidrager til vidensdeling i hverdagen eller i fm.<br />
projektrelateret opgaver.<br />
b) I forholdet til pressen har FSV topledelse i lighed med andre firmaer interesse i at styre<br />
informationsstrømmen og de signaler der skal gives udadtil (såvel som indadtil). Da FSV<br />
arbejdsgiver (folketinget) ikke taler med samme tunge i alle sammenhænge er det forståeligt<br />
at flere informationer ikke frigives for at ”beskytte” egne, personellet eller FSV interesser.<br />
Der er en række områder hvor forsvaret kunne have åben kommunikation fx i personelforvaltningsprocesser<br />
og i implementeringen af strukturtilpasninger.<br />
Der er andre områder – klassificerede forhold, politiske forholde, oplæg til politiske beslutninger<br />
– hvor der i sagens natur ikke kan være åbenhed.<br />
Generelt mener jeg at forsvaret har en tendens til at afskrive sig åbenhed, hver gang tingene<br />
bliver lidt svære at forklare; det er næsten en naturlov selv om det ikke er en nødvendighed.<br />
MEDIER (Nej 77,77 %)<br />
Generelt mener jeg, at kommunikationen med medierne er alt for centraliseret. Det er meget<br />
frustrerende for os mediefolk at alle spørgsmål bliver henvist til H. C Mathiesen, når<br />
der givet sidder eksperter rundt omkring, som kan svare på spørgsmålene fordi de sidder<br />
med dem til daglig eller har arbejdet med emnet konkret.<br />
Jeg mener, at forsvaret har en delvis åbenhed - en åbenhed om mange forhold, som er<br />
positiv - men også kun delvis, idet det fortsat er sådan, at "sager", som kan medføre noget<br />
ubehageligt, forsøges lukket inde. Som ex kan jeg nævne indsatsen under Operation Enduring<br />
Freedom, hvor det af flere grunde (operationssikerhed, hensyn til samarbejdspartnere)<br />
fortsat ikke er muligt f.eks. at få oplyst, hvor mange fjender, danske soldater har<br />
dræbt under kampene. Kort sagt mener jeg, at åbenhed om uvæsentlige forhold er okay -<br />
men langt, langt fra tilstrækkelig., Åbenhed om svære, vanskelige osv. sager - det er det,<br />
der er det svære, hvor forsvaret efter min mening stort set fastholder en gammeldags lukkethed<br />
(som man så ikke engang gennemfører 100 pct., men det er en anden sag, som<br />
nok mere skyldes koks og upræcision)<br />
Ja og nej. Jeg oplever, at forsvarets top har lagt en mere åben stil. Masser af gammelt<br />
hemmelighedskræmmeri, som reelt ikke bestod af hemmeligheder, er på vej ud. Men det<br />
er svært at slippe helt af med rutiner/vaner og traditioner. Derfor oplever jeg ofte, at ting,<br />
der umuligt kan være hemmelige eller omfattet af national sikkerhed, holdes tilbage.<br />
Mange steder er der stadig en stor mistro, når andre – herunder pressen – prøver at kigge<br />
på, hvad forsvaret laver.<br />
Omvendt må jeg sige, at jeg oplever et skred i retning af mere åbenhed. Mange steder er<br />
man særdeles ”serviceorienteret” og hjælpsomme.<br />
En oberst på flyvestation Skrydstrup sagde en gang, da vi flyttede redaktionen derud en<br />
hel uge: ”Bortset fra ganske få steder, så må I være over det hele. Vi har ingen hemmeligheder,<br />
og dem vi har, dem finder I alligevel aldrig”. I sær den sidste sætning mener jeg,<br />
forsvaret som helhed kunne lære noget af.<br />
Der er vel reelt få hemmeligheder. Jeg som journalist kan sagtens forstå og acceptere, at<br />
jeg kan løbe ind i en person, der forklarer, at det kan han/hun desværre ikke udtale sig om,<br />
da det er hemmeligt. Jeg kan derimod ikke forstå, når noget holdes tilbage, blot fordi, sådan<br />
har man altid gjort osv.<br />
UKLASSIFICERET<br />
6
UKLASSIFICERET<br />
Jeg tror, forsvaret gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man holder sig til gamle ritualer og<br />
ikke følger med samfundets udvikling, der byder på mere og mere åbenhed.<br />
For som jeg ser det, så har forsvaret meget lidt at skjule – alligevel er der nogle ting, som<br />
Eller i givet fald kun til dels. Forsvaret er blevet klart bedre til at orientere om de succes’er,<br />
man mener at have, men gør i mine øjne til gengæld, hvad man kan for at undgå at svare<br />
fyldestgørende på kritiske spørgsmål, specielt på kommando- og FKO-niveau. Mit samlede<br />
indtryk er ikke at man er blevet mere åben, men mere glat.<br />
Det er svært at svare kategorisk ja eller nej til. Men det store problem for Forsvaret er, at<br />
der bliver lagt låg på, hvad lavere rangerende officerer og soldater kan udtale sig om, selv<br />
om de er de bedst kvalificerede, fordi de arbejder med det pågældende emne til daglig. I<br />
<strong>Forsvarskommandoen</strong> er der alt for stor frygt for, hvad de ansatte kan finde på at sige.<br />
Og så er der ikke stor vilje til at lade journalister få aktindsigt. Der er andre offentlige myndigheder<br />
langt længere fremme, fordi de ved, at de skal leve op til åbenhed i forvaltningen.<br />
Mange ER åbne, men ikke alle, derfor må det blive et nej i forbindelse med ordet ”generelt”<br />
i spørgsmålet. Operationssikkerheden er heller ikke til at komme uden om.<br />
Men der er for mange, der er utrygge ved pressen. Det holder dem tilbage, eller holder<br />
pressen ude. Nogle har været på internt mediekursus og lært, at de skal sørge for at ”vinde<br />
tid”, når pressen ringer. Det betyder i 90 procent af tilfældene, at de går rundt om telefonen<br />
i tre timer, inden de ringer tilbage til journalisten. Ikke fordi de bruger de tre timer til<br />
noget konstruktivt, men så har de da fulgt parolen om at vinde tid.<br />
Jeg mener, at der i forskellige sager – eksempelvis omkring danske soldaters operationer i<br />
både Irak og Afghanistan – har været for lukket.<br />
2.2.1) Hvis nej – mener du så at det er realistisk at Forsvaret kan få åbenhed (begrundelse)?<br />
FKO (Ja 66,6 %)<br />
Ja, det er muligt og nok også realistisk. Det kræver dog en kulturændring af virksomheden<br />
og medarbejderne i den, primært den ældre del. Kulturændringer tager tid og tilfredsstillende<br />
åbenhed er derfor nok ikke lige om hjørnet.<br />
Ja, det mener jeg, for der gøres tiltag, man for bare fem år siden aldrig havde drømt om.<br />
Et ucensoreret kamerahold hos en enhed i kamp, frivillig offentliggørelse af interne møder<br />
med Forsvarschefen mv. Men vi mangler endnu at slippe af med angsten for at vise, hvad<br />
vi i virkeligheden er. Altså, så vi ikke siger ”hvad mon de kan risikere at finde ud af”.<br />
MYNDIGHEDER (Hverken / eller 100 %)<br />
Åbenhed er ikke for mig en ja/nej situation. Der er tale om at ændre graden af åbenhed.<br />
Graden af åbenhed kan klart øges hvis alle interessenter har samme mål og missioner i<br />
dagligdagen. Dette gælder mellem kollegaen, mellem ledelsen og øvrige ansatte, mellem<br />
pressen (indirekte de folkevalgte) og FSV ledelse, mellem pressen (indirekte de folkevalgte)<br />
og ansatte i FSV.<br />
Det er et holdningsspørgsmål og holdninger kan som bekendt kun ændres over en generation.<br />
MEDIER (Ja 88,88 %)<br />
UKLASSIFICERET<br />
7
UKLASSIFICERET<br />
Ja, det er et spørgsmål at vise sine medarbejdere tillid. Det er klart at chefen for DANCON<br />
er bedre til at svare på spørgsmål om Camp Dannevangs sikkerhedssituation end en generel<br />
pressetalsmand i FKO.<br />
Det optimale vil være, hvis pressesektionen så det som sin opgave at finde den rette mand<br />
til at svare på spørgsmålene, videreleverede telefonnumre og e-mail adresser og så i øvrigt<br />
overlod resten til vedkommende selv og pressen.<br />
Ja, selvfølgelig er det muligt - det kræver KUN den politiske vilje.<br />
Ja, der er vel reelt få hemmeligheder i forsvaret. Jeg som journalist kan sagtens forstå og<br />
acceptere, at jeg kan løbe ind i en person, der forklarer, at det kan han/hun desværre ikke<br />
udtale sig om, da det er hemmeligt. Jeg kan derimod ikke forstå, når noget holdes tilbage,<br />
blot fordi, sådan har man altid gjort osv.<br />
Ja på lang sigt, har man vel lov at håbe, at officersstillingerne i den højere ende befolkes<br />
af moderne tænkende mennesker, der som ansat af skatteyderne, føler det som en pligt at<br />
skabe den form for ærlighed, jeg skriver om.<br />
Ja, selvfølgelig. Det kan blive langt bedre. Også uden at det går ud over de naturlige begrænsninger<br />
for åbenheden, som der selvfølgelig er i ethvert offentligt job. Men vi er slet<br />
ikke i nærheden af nogen grænse. Tværtimod.<br />
Åbenheden kan blive større.<br />
Ja. Jeg mærker et vist pres på kilder som jeg har anvendt til at skrive historier. Det virker<br />
som om, at der er en idé om at jo mindre man fortæller des bedre er det. Også i sager, der<br />
ikke kan kompromittere soldaternes eller den nationale sikkerhed. I det lange løb er det en<br />
forkert holdning at have idet åbenhed altid skaber et bedre image ud adtil i det samfund,<br />
som betaler for Forsvaret.<br />
FKO (Nej 33,3 %)<br />
Der er stadigvæk en stor del af Forsvarets aktiviteter mv. der ikke kan eller bør være<br />
”åbent” for alle og enhver (Missionerne i Afghanistan mm.)<br />
MEDIER (Nej 11,11 %))<br />
Som nævnt tidligere er forsvaret undergivet særlige forhold, der på nogle områder vil gøre<br />
en fuld åbenhed både urealistisk og uforsvarlig. Men jeg tror, at en fordomsfri overvejelse<br />
af, hvornår der er tale om militære hemmeligheder vil gavne forholdet til omverdenen.<br />
Spørgsmål 3<br />
Kan Forsvaret øge graden af åbenhed?<br />
3.1) Ja, i så fald hvordan?<br />
FKO (Ja 80 %)<br />
Ja i et vist omfang. Forsvaret har en passende grad af åbenhed, når dagsordenen sættes<br />
af medierne. Forsvaret kunne oftere selv sætte dagsordenen i åbenheden, ved at gå ud<br />
med information om større emner, der forventes at have offentlighedens interesse.<br />
Kræver blot lidt mere arbejdskraft, da det er tiden der afgør, hvor meget der er tid til at<br />
lægge ud.<br />
UKLASSIFICERET<br />
8
UKLASSIFICERET<br />
Dette er en proces, der tager tid. Uanset om man befinder sig på NIV 1, 2 eller tre er der<br />
stadig ’lommer’, der endnu ikke har forstået at åbenhed er den eneste vej frem for en moderne<br />
og stor koncern som FSV.<br />
Der er klart mulighed for øget grad af åbenhed.<br />
Det primære ses at være en fokuseret proaktiv bearbejdning af holdninger på dette område<br />
og hermed kulturen.<br />
Baggrunden for dette bør være en større forståelse af, at Forsvaret arbejder for regeringen,<br />
folketinget og BEFOLKNINGEN - og de gør det med BEFOLKNINGENS penge. Offentligheden/befolkningen<br />
har derfor krav på åbenhed og ærlighed. [Naturligvis uden at<br />
dette kompromitterer operative missioner mv.]<br />
Internt i FSV - Bedre efteruddannelse og bedømmelse af CHEFER og LEDERE (180 eller<br />
360), således at der skabes en større fokus på et positivt menneskesyn.<br />
I højere grad at fortælle også de mindre positive historier.<br />
Hvis ledelsen vænner sig til at lade flest mulig medarbejdere udtale sig om hver enkelt<br />
”sag” i stedet for selv at ”tage monopol”, hvis ledelsen taler rent ud af posen, hvis vi vænner<br />
os til at man sagtens kan sige sin ærlige mening til pressen og andre, så vil det hjælpe.<br />
Jeg synes, jeg kan se alle disse tiltag praktiseret, selvom der stadig lader til at være alt<br />
for stor modvilje til at gå i pressen hvis man er NIV II- eller NIV III-chef. Jeg er træt af se<br />
FC forklare sig på alles vegne.<br />
Ved målrettet at informere om Forsvaret og Forsvarets aktiviteter. Ikke kun når medierne<br />
har interesse - men ved aktivt at opsøge og informere.<br />
Ved en forsat kommunikation om værdien af åbenhed. Vi skal have alle medarbejdere til at<br />
forstå, at borgerne har ret og krav på at vide hvad vi laver for de mange milliarder - og forstå<br />
at vi er et anderledes firma.<br />
MYNDIGHEDER (Ja 88,88 %)<br />
Ja, vi kan fortsat blive bedre til at informere uopfordret om episoder. Vi skal til stadighed<br />
have for øje om en sag kan have interesse for offentligheden og i givet fald ”gå ud med<br />
historien”. Derved kan vi også undgå mange rygter og vi kan sikre, at vi er på forkant med<br />
vores opfattelse af tingene.<br />
Ja, imødekommenhed i f.t. den daglige produktion. FSV er en kæmpe virksomhed som<br />
dagligt drifter og producerer. Hvorvidt dette har interesse og salgbarhed er vanskeligt at<br />
opstille i f.t. indtægterne i mediernes nyhedsformidling. FSV bør overveje hvorvidt der skal<br />
nye tiltag på bordet. SIKU, presseuddannelse og ”FTV udsendelsen GLOBAL …” (eller<br />
hvad den nu hedder – det som sendes så sent og på en mindre kanal) – disse tiltag er<br />
gamle i gårde og bør overvejes i f.t. FSV udvikling fra invasionsforsvar til ”globalt-forsvar”.<br />
”Bataljonen” var et nyt tiltag. Den nye officers rekrutteringskampagne har også et nyt snit.<br />
Ligeledes den tværministerielle kampagne hvor unge reddes fra en kedelig fremtid.<br />
FSV bør levere baggrundsjournalistik i spydspidserne. Aktuelt er katastrofeområdet i Asien,<br />
hvor FSV indsats kan fremhæves ved et program eller data, som journalister kan trække<br />
på. ABSALON er p.t. på prøvesejlads. For at imødekomme tvivl om hvorfor den ikke er<br />
klar til katastrofeområdet, kunne FSV levere billeder fra den prep til prøvesejlads samt fra<br />
(den p.t. meget problemfyldte) prøvesejlads.<br />
Ideen er således at vende Q & A til A & Q (Svar på spørgsmål i s.f. spørgsmål på svar).<br />
Åbenheden på de altid fremkommende mindre heldige incidents i FSV dagligdag bør også<br />
håndteres mere åbent. FSV klarede sig nogenlunde ud af lanceringen af KKA undersøgelsen,<br />
ved at forklare at FSV var de første med en sådan undersøgelse. Antallet af fuldbyr-<br />
UKLASSIFICERET<br />
9
UKLASSIFICERET<br />
dede og delvise voldtægter var pinlige fakta, som tilsagde en fremhævning af det manglende<br />
sammenligningsgrundlag for at kunne finde normalbegrebet.<br />
Hvor åbne var FSV i f.t. Katastrofeområdet i Kolding – her kunne skatteborgerne se at<br />
FSV leverede varen.<br />
Det er vigtigt at befolkningen ændrer opfattelse af FSV i takt med at FSV ændres. Tidligere<br />
kunne FSV løse enhver opstående opgave. FSV tilretning til internationale missioner tilsiger<br />
andet grej, hvoraf størstedelen er udsendt og ikke umiddelbart disponibelt i f.t. nye katastrofer<br />
(F.eks. Storm og skader i Løgstør).<br />
Min hustru og mine civile venner forstod ikke udsendelsen ”K-notatet”. Jeg oplever at udsendelsen<br />
mere var til FSV personel end til offentligheden. Der er elementer i udsendelsen<br />
vedr. embedsmænds politisering samt intern arbejdsmetodik, som udenforstående ikke<br />
oplevede som positivt. Her er det måske for meget åbenhed?<br />
FSV og medier bør arbejde tættere sammen i missionsområder. Tilstedeværelsen af journalister<br />
til produktionen af Bataljonen, skabte vist hurtigt en rettelig pressedækning af vejbomberne<br />
– da FSV og medierne var der sammen og arbejdede sammen. Det er måske<br />
en farlig cocktail at have denne store grad af åbenhed – men nutiden nærmest kræver det.<br />
Der kan godt opnås en større grad af åbenhed i forsvaret. Forsvaret skal informerer entydigt<br />
om hvordan åbenhed defineres, og så skal man efterleve denne åbenhed.<br />
Af åbenhed mellem kollegaen, mellem ledelsen og øvrige ansatte, mellem pressen (indirekte<br />
de folkevalgte) og FSV ledelse, mellem pressen (indirekte de folkevalgte) og ansatte<br />
i FSV, kan FSV umiddelbart gøre noget ved de 2 af dem, nemlig at øge graden af overensstemmelse<br />
i de mål og missioner mellem ledelsen og øvrige ansatte og kolleger indbyrdes.<br />
Det mener jeg helt klart at vi kan, vi skal bare vende os til at spørge os selv om ”hvorfor<br />
skal vi ikke fortælle om det” i stedet for at spørge ”hvorfor skal vi fortælle det”, så mener<br />
jeg at vi vil få en større grad af åbenhed.<br />
Ja. Dette ville kræve en holdningsændring blandt topcheferne, så der bliver flere reelle<br />
handlinger bag politikkerne.<br />
Gennem holdningsbearbejdning og ved fx P&I bevidste åbenhedsstrategi – om end P&I<br />
også dyrker skolen omkring styret information.<br />
Jeg tror at det at arbejde med åbenhed er en never-ending proces, hvor der skal konstant<br />
fokus på begrebet – ellers kan FSV meget sandsynligt vende tilbage til em tilstand af lukkethed,<br />
hemmeligholdelse og interne magtkampe på topleder-niveau.<br />
MEDIER (Ja 100 %)<br />
Ja, i nogen grad, fordi forsvaret siden forsvarsminister Hans Hækkerups ministertid er blevet<br />
stadig bedre til at føre de fagmilitære argumenter ind det offentlige rum (ikke mindst<br />
fordi officerer fra FAK deltager i den offentlige debat med deres ekspertise og tankeverden),<br />
fordi forsvaret i modsætning til situationen under den kolde krig og i første halvdel af<br />
halvfemserne i løbet af missionerne i Bosnien, Kosovo, Afghanistan og Irak er blevet langt<br />
mere tilgængelige som informationskilde for pressen og fordi både værnsskolerne for officerer<br />
og FAK er blevet bedre til at hente det omliggende samfunds diskurs ind i akademiets<br />
egen undervisning og også udsætte kommende ledere for ubekvemme vurderinger,<br />
synspunkter, måder at se tingene på.<br />
UKLASSIFICERET<br />
10
UKLASSIFICERET<br />
Der er selvfølgelig grænser for hvor åbne forsvaret kan være om konkrete operationer,<br />
især hvis de er forestående, men det er jo logisk og vil kunne forståes og respekteres af<br />
alle.<br />
Det vil formentlig være en god idé med et grundkursus til cheferne i håndtering af pressen;<br />
hvor de får at vide, at man kan bede om at få citaterne sendt på en mail, at der er noget<br />
der hedder at tale til baggrund og til blokken osv.<br />
Derudover må man sige at sagen med HPO Pedersen, der bliver suspenderet for at udtale<br />
sig om den ringe kvalitet af de tolke, der sendes til Irak, forflyttelsen af Poul Dahl, og den<br />
mundkurv, som Helsøe uddelte i forbindelse med forhandlingen om forsvarsforliget er sager,<br />
der klæder forsvaret meget dårligt. De sender unægtelig et signal om mistillid til forsvarets<br />
egen ledere og et signal om, at det kan skade ens karriere ganske voldsomt, dersom<br />
at man vover at deltage i den offentlige debat.<br />
Formuleringen med, at folk gerne må udtale som privatpersoner men ikke som militærpersoner<br />
er ikke til at administrere for hverken de ansatte eller medierne, eftersom forsvarets<br />
ansatte typisk kun er interessante for medierne i kraft af deres arbejde.<br />
Ved at offentliggøre dokumenter o.l. som der begæres aktindsigt i - i større omfang end<br />
tilfældet er i dag (Igen: Åbenhed om ukomplicerede forhold er langt fra nok til at kunne karakteriseres<br />
som en virksomhed der arbejder med åbenhed)<br />
Åbenhed skal gennemsyre hele organisationen. I dag kan embedsmænd i offentlige myndigheder<br />
og på sygehuse mv. udtale sig om det, de har kompetence til. Der skel ikke altid<br />
en chef ind over. Det kan forsvaret godt lære lidt af.<br />
Jeps, man kan, som jeg har beskrevet, begynde at forsøge at sætte sig positivt ind i spørgerens<br />
spørgsmål og forsøge efter bedste evne at besvare dem. Det ville formodentlig<br />
også hjælpe, hvis forsvaret erkendte, at den kolde krig er overstået og deklassificere eksempelvis<br />
hovedparten at, hvad der i dag er påstemplet ”til tjenestebrug”.<br />
Ja, ved at Forsvarets chefer og ansatte inden for jobbets naturlige rammer svarer ærligt –<br />
og hurtigt – på spørgsmål fra journalister.<br />
Det er svært at svare kategorisk ja eller nej til. Men det store problem for Forsvaret er, at<br />
der bliver lagt låg på, hvad lavere rangerende officerer og soldater kan udtale sig om, selv<br />
om de er de bedst kvalificerede, fordi de arbejder med det pågældende emne til daglig. I<br />
<strong>Forsvarskommandoen</strong> er der alt for stor frygt for, hvad de ansatte kan finde på at sige.<br />
Og så er der ikke stor vilje til at lade journalister få aktindsigt. Der er andre offentlige myndigheder<br />
langt længere fremme, fordi de ved, at de skal leve op til åbenhed i forvaltningen.<br />
Ja, men der er et stort HVIS: HVIS forsvarsministeriet kunne blande sig uden om. Når sagerne<br />
bliver politisk ømme, ser vi gang på gang, at et tjenestested sender sagen videre til<br />
en kommando, der efter tre timer siger: ”Det er blevet en FKO-sag”. Og efter yderligere<br />
intern kommunikation siger FKO: ”Det er ministeriet” - og her løber journalisten endelig<br />
panden mod en mur. Jeg har ikke tal på, hvor mange mundkurve Helsø har nået at få under<br />
de to seneste forsvarsministre.<br />
Et frisk eksempel: I forrige uge oplyste FKO på mit spørgsmål (jeg havde hørt om det i forvejen<br />
fra en kilde), at HOK ganske rigtigt lagde planer for en eventuel midlertidig forstærkning<br />
til DANCON/Irak, hvis udviklingen op til det irakiske valg viste et forværret trusselbillede.<br />
FC havde bedt HOK lægge planer, hed det. Det er jo bare rettidig omhu, må man<br />
mene, og HOK erklærede sig da også parat til at fortælle om de muligheder, man arbejdede<br />
med. Men inden da, havde jeg bragt den første nyhed, at planerne blev lagt, og så blev<br />
ministeriet stiktosset, fordi de ikke var informerede. HOK måtte melde tilbage, at jeg kun<br />
kunne tale med FKO, og her var svaret, at ministeren var blevet sur og havde stukket en<br />
mundkurv ud. (Han er jo styret af statsministeren, som er skæppeangst for en ny debat om<br />
UKLASSIFICERET<br />
11
UKLASSIFICERET<br />
Irak-styrken midt i sin egen valgkamp.) Det gav mig rig anledning til at lade Per Kaalund<br />
kommentere planerne, blandt andet med den oplysning, at dem har hæren jo lov at lægge,<br />
og var der tale om begrænset forstærkning i kort tid, skulle politikerne end ikke spørges.<br />
Så fik jeg skæld ud af ministerens spindoktor, hvilket jo var en latterlig optræden, og stærkt<br />
hæmmende for den åbenhedspolitik, HAN gerne skulle stå for.<br />
Et helt andet eksempel: HVIS forsvaret ville frigøre sig af hensynet til samarbejdspartnere,<br />
som af og til dikterer lidt for meget. Hvorfor kan vi ikke få at vide, hvad Jægerkorpset lavede<br />
i Bosnien i 90érne? Det er jo en del af Danmarkshistorien, som vi som borgere i et demokratisk<br />
og skatteplaget land vel har krav på at få belyst. Men det kan vi ikke, fordi briterne<br />
har sagt, at hvis denne del af forhistorien bliver fortalt, så vil de ikke have danske<br />
specialstyrker med på fremtidige operationer.<br />
Forsvaret er undergivet særlige forhold, der på nogle områder vil gøre en fuld åbenhed<br />
både urealistisk og uforsvarlig. Men jeg tror, at en fordomsfri overvejelse af, hvornår der er<br />
tale om militære hemmeligheder vil gavne forholdet til omverdenen.<br />
Ved meget nøje at vurdere fra sag til sag, om man holder sin kæft på grund af den nationale<br />
sikkerhed eller fordi, man er bange for at historier, som journalister graver i, vil skade<br />
Forsvaret. Hvis det sidste er tilfældet kan man sagtens åbne op mod samfundet. Ja, man<br />
bør gøre det.<br />
3.2) Nej, i så fald hvorfor ikke?<br />
FKO (Nej 20 %)<br />
Nej.<br />
Forsvaret kan nok godt øge graden af åbenhed, men set i lyset af mediernes nogle gange<br />
beviste fejlfortolkning af informationer, bør Forsvaret fastholde en vis central koordination.<br />
Omvendt kunne Forsvaret undgå megen uheldig omtale i medierne ved at sikre at den<br />
interne informationsformidling har et højere niveau således at medarbejderne ikke bare<br />
informeres først, men modtager kvalitativ information. F.eks. ifm. forsvarsaftalens offentliggørelse<br />
er det min opfattelse at den leverede information måske nok kommer først til<br />
medarbejderen, men bestemt også har øget usikkerheden for den enkeltes egen fremtid<br />
pga, den begrænsede faktuelle indhold. Svaret må derfor være et både og.<br />
MYNDIGHEDER (Nej 11,11 %)<br />
Jeg mener ikke at man kan gradbøje åbenhed. Enten er man ærlig og oprigtig, eller også<br />
er man det ikke. Dog kunne man i visse situationer være lidt hurtigere i formidling af nyheder,<br />
herved vil Forsvaret fremstå med en større åbenhed.<br />
MEDIER (Nej 0 %)<br />
Spørgsmål 4<br />
Er det realistisk, at Forsvaret og medierne kan få samme forståelse af begrebet<br />
åbenhed?<br />
4.1) Ja, og i så fald hvorfor?<br />
FKO (Ja 20 %)<br />
Ja, forudsat Forsvaret kan fjerne sig fra den efterhånden oldnordiske kultur, mod en mere<br />
moderne kultur.<br />
UKLASSIFICERET<br />
12
UKLASSIFICERET<br />
Til dels - ja. Medierne kan godt uformelt forstå, hvorfor vi ikke kan kommunikere om alt.<br />
Men i deres optik skal alle nyheder ud. VI kan ved at forklare vores forbehold, få accept af<br />
vores tolkning af ÅBENHED, men ikke helt samme forståelse.<br />
MYNDIGHEDER (Ja 22,22 %)<br />
JA. Medierne og journalister er realistiske omkring hvad der kan blotlægges hvornår. FSV<br />
har langt at gå endnu i en intern modningsproces. FSV efterlever ikke til fulde ”God forvaltningsskik”<br />
og er måske derfor varsomme overfor tålbarheden af sagsbehandlingen i s.<br />
f. at have tyngden af fokus på tålbarheden af ærlighed i f.t. operationers elementer. Det er<br />
her jeg differentierer mellem drift og produktion. Det er hovedsageligt i produktionen (missionerne),<br />
at FSV kan have en interesse i at begrænse dele af åbenheden.<br />
Det er formentlig et spørgsmål om tillid. Forsvaret, som offentlig institution, har naturligvis<br />
mediernes bevågenhed, og hvis Forsvaret ønsker at fremstå som ærlig og oprigtig, skal<br />
oplysninger af interesse for befolkningen naturligvis formidles videre hurtigt og præcist.<br />
MEDIER (Ja 44,44 %)<br />
Nu tror jeg ikke nødvendigvis, at alle medier har samme definition og opfattelse af åbenhed<br />
- men lad os antage, at der trods alt er større lighed mellem mediernes åbenhedsopfattelse<br />
end mellem forsvaret og medierne - så ja, selvfølgelig kan man arbejde sig frem<br />
mod en fælles forståelse/definition af åbenhed<br />
Hvorfor? Det må afhænge af en politisk vurdering, hvor langt åbenheden skal strække sig.<br />
men generelt må åbenhed vel siges at være en af dyderne i den fri verden, en mulighed<br />
for at tjekke beslutningstagernes beslutninger osv.<br />
Jeg ved godt, jeg ikke kan få alt at vide. Det accepterer jeg. Hvis forsvaret og pressen er<br />
enige om, at kun det, der er hemmeligt, holdes hemmeligt, har vi fælles mål.<br />
Ja, hvorfor ikke!<br />
Ja, det kræver bare, at vi forstår mest muligt af hinandens arbejdsvilkår, og at Forsvaret<br />
forstår, at pressen er demokratiets vogter. Det kan lyde opstyltet, men det er faktisk det,<br />
der driver os.<br />
4.2) Nej, og i så fald hvorfor ikke?<br />
FKO (Nej 80 %)<br />
Næppe. Jeg tror der er en fundamental forskel i det ærinde Forsvaret har og det ærinde<br />
medierne har f.s.v.a. information. Medierne synes at søge information, der er negativt ladede,<br />
idet en positiv sag næppe ”sælger” så godt. Forsvaret derimod kan have en interesse<br />
i at informere om de gode forhold, så man på den måde bevidstgør og cementerer sin<br />
eksistensberettigelse blandt aktionærerne (befolkningen og beslutningstagerne). Imidlertid<br />
kan enhver positiv situation vendes til noget negativt, hvis en avis eller lign. ønsker det.<br />
Medierne vil altid have en anden forståelse af, hvad der er vigtigt for offentligheden, og<br />
hvor hurtigt informationerne skal komme.<br />
Næppe. Jeg tror, at der vil være tale om et kompromis. Årsagen er, at for medierne er en<br />
god historie én som få kender til, men som mange gerne vil vide. Om vendt vil man i FSV<br />
se en sag som få kender til, som en særdeles stor hemmelighed, eksempelvis på grund af<br />
hensynet til fremmede magter, personfølsomhed eller andet.<br />
UKLASSIFICERET<br />
13
UKLASSIFICERET<br />
Helt grundlæggende tror jeg, at Forsvaret som organisation og journalisterne som faggruppe<br />
har så forskellige interesser og syn på verden, at forståelsen af åbenhed aldrig vil<br />
blive den samme.<br />
Journalisterne vil som udgangspunkt have adgang til alt. Disse holdninger er så grundlæggende<br />
forskellige, at de aldrig vil kunne blive ens.<br />
Medierne vil nok altid efterspørge større åbenhed and de finder. Men noget i statistikkerne<br />
tyder nu alligevel på, at der findes en vis overensstemmelse - en langt støre del af avisomtalen<br />
er neutral end negativ og ”manglende åbenhed” har da ikke ført til, at vi kan identificere<br />
en eneste udelukkende fjendtlig journalist.<br />
Medierne vil altid kræve mere end Forsvaret kan give.<br />
Medierne skal jo sælge og vil vel altid gerne have ultimativ viden.<br />
Nej, hvis medierne altid viderebringer den information de modtager på faglig objektiv måde,<br />
vil Forsvaret kunne være mere åben. Det er min opfattelse af Forsvaret i rollen informations<br />
skaber aldrig vil kunne få samme forståelse vedr. åbenhed som medierne, hvis<br />
primære rolle er at være informationsformidler.<br />
MYNDIGHEDER (Nej 77,77 %)<br />
Nej, dertil er vores interesser for forskellige. Begge parter kan have samme interesse i at<br />
informere, men Forsvarets vil i alt for mange tilfælde ikke være interesseret i at informere i<br />
den dybde, som enkelte dagblade m.fl. kunne ønske. Vi skal tænke på de sikkerhedsmæssige<br />
aspekter, på problemet omkring beskyttelse af medarbejderne, m.m., mens<br />
pressen kan/har andre interesser/mål.<br />
Jeg har svært ved at forestille mig at vores arbejdsgiver (Folketinget) kommer til at tale<br />
med samme tunge. Og samtidig signalerer enighed i ord og handlinger med FSV. Så der<br />
vil altid være plads for pressen til at fremkomme med ”gode historier” i en hurtigt reagerende<br />
medieverden<br />
Nej det tror jeg ikke, men jeg tror ikke det er begrebet åbenhed, der er problemet. Det er<br />
mere forståelsen for hinanden og det arbejde der udføres. Jeg synes også det er svært at<br />
svare på, da der er stor forskel på journalister og medier i det hele taget. På nogle dagblade<br />
findes der forsvarsskribenter (POL, JP og Berlingske T.), de er som regel meget inde i<br />
Forsvarets arbejdsområde og metoder hvorimod en journalist fra eks. Ekstra Bladet der<br />
bare skal have en hurtig historie, der vækker opsigt ikke vil bruge tid på at sætte sig ind i<br />
tingene.<br />
Det mener jeg ikke er muligt fordi at pressen tit har kun lidt eller ingen forståelse for at der<br />
er en grænse for åbenhed i alle sager.<br />
Nej. Forsvaret vil altid have interesse i at holde på ”forretningshemmeligheder” som en<br />
normal stor dansk virksomhed.<br />
Det er min opfattelse, at pressen først vil være tilfreds, når de kan sætte dagsordnen.<br />
Det er min opfattelse, at pressen tror, at vi er til for dem.<br />
Forsvaret ser åbenhed som noget der er fagligt korrekt og med de nødvendige forbehold<br />
for at kunne dække sig ind.<br />
Medierne ser på om en historie kan trække læsere og sælge. Der er ingen salgsværdi i<br />
fagligt korrekte historier og idelige forklaringer og forbehold.<br />
Aldrig den samme forståelse, idet det ligger i sagens natur, at journalister er umættelige,<br />
og altid vil bore efter den ”gode” historie, og den er FSV ikke altid parat eller gearet til at<br />
UKLASSIFICERET<br />
14
UKLASSIFICERET<br />
levere. Ikke desto mindre tror jeg at medierne og FSV har opbygget et sæt fælles etiske<br />
spilleregler i lyset af at FSV og journalisterne har brug for hinanden.<br />
MEDIER (Nej 55,55 %)<br />
Nej. Fordi forsvaret som offentlig institution er underlagt de hensyn der nu en gang gælder<br />
for offentlige institutioner via lovgivningen og internationale aftaler (NATO-regler for hemmeligholdelse<br />
fx), mens pressen lige så naturligt er interesseret i at vide alt, for på den<br />
måde at kunne informere borgerne bedst muligt.<br />
Forsvaret er nødt til at prioritere andre hensyn (landets sikkerhed, hensynet til andre<br />
magter, hensynet til indgående internationale aftaler) højere end informationsåbenhed, og<br />
er samtidig i visse situationer også nødte til at forsøge at bruge sin informations-mulighed<br />
til at vildlede en eventuel modstander – hvilket naturligvis kun kan ske ved samtidig at<br />
vildlede den hjemlige offentlighed, og begge dele står i en direkte interessekonflikt med<br />
pressens pligter og opgaver i demokratiet.<br />
Pressen kan ikke længere være national i betydningen ”right og wrong, My Country”, for<br />
det internationale informationsnetværk gør, at pressens publikum vil opdage det, hvis<br />
pressen af hensyn til forsvarets eller sågar landets tarv undertrykker eller undlader at forfølge<br />
et væsentligt informationsspor. Den internationale konkurrencesituation gør at den<br />
nationale presse ikke kan give ved dørene, hvis den skal bevare sin egen troværdighed i<br />
offentlighedens – kundernes! – øjne.<br />
Der vil altid være en indbygget interessemodsætning mellem parterne, men der er næppe<br />
tvivl om, at den folkelige forståelse for nødvendigheden af et forsvar vokser, jo bedre forsvaret<br />
er til at forklare og synliggøre sit arbejde. Her er Jægerkorpsets mediepolitik et godt<br />
eksempel på, at man har kunnet ændre korpsets image ved at være imødekommende<br />
over for medierne.<br />
Det tror jeg bliver svært. Der kan sagtens være enighed om grundlæggende ting såsom<br />
udtalelser fra Forsvaret og aktindsigt i almindelige sager. Men så snart en sag bliver kontroversiel<br />
for Forsvaret, vil journalister altid kræve en meget stor åbenhed, som militæret<br />
vil få svært ved at honorere. Som regel vil militæret og medierne i den sammenhæng have<br />
modsatrettede interesser. Og her spiller medierne rollen som den fjerde statsmagt. Men<br />
der eksisterer jo altid den mulighed, at Forsvaret kan overraske positivt.<br />
Næppe. Den situation vil heller ikke indtræffe for nogen anden offentlig institution. Mediernes<br />
krav vil i sagens natur altid være ubegrænset åbenheden. Kunsten er at finde en fællesnævner,<br />
der er acceptabel for begge parter.<br />
En journalist vil altid forsøge at få så meget frem som overhovedet – også selv om det eksempelvis<br />
det går ud over Forsvarets samarbejdspartnere – eks i USA. Det er et faktum<br />
både journalister og Forsvaret må leve med.<br />
Spørgsmål 5<br />
Kender du Forsvarets grundregler og principper for god kommunikation?<br />
Grundregler:<br />
- Ingen beslutning uden kommunikationsovervejelser.<br />
- Medarbejderne først.<br />
Principper:<br />
- Målrettet.<br />
- Åben.<br />
- Koordineret.<br />
- Genkendelig.<br />
UKLASSIFICERET<br />
15
UKLASSIFICERET<br />
- Aktiv.<br />
- Troværdig.<br />
5.1) Ja – hvorfra kender du grundregler og principper?<br />
FKO (Ja 80 %)<br />
Gennem min tætte kontakt jeg har i mit arbejde med P&I, FKO.<br />
Arbejdet i P&I<br />
Ja, fra VUT II. Som nævnt tidligere lykkes det ikke specielt godt.<br />
FKO P&I. Diverse artikler.<br />
Jeg arbejder med dem til daglig.<br />
Fra Forsvarets Intranet.<br />
Gennem FKO PI<br />
Via dialogen i enheden samt folderen der er udgivet af FKO om pressepolitik.<br />
MYNDIGHEDER (Ja 66,66 %)<br />
Jeg tror at jeg har hørt om dem i f.m. den interne undersøgelse, som FSV (FKO) gennemførte<br />
vedr. sin interne kommunikation. Desuden blander jeg dem vist sammen med FSV<br />
grundværdier, da de vist ligger tæt på disse (det burde de jo også gøre..). Hvis grundreglerne<br />
og principperne ikke har været i den interne undersøgelse, har jeg måske set dem i<br />
”ledelses-formidlings-bladet” FORSVARET. Hvis ovenstående ikke passer – har jeg ikke<br />
set dem før.<br />
Jeg kender dem fra mit tidlige job som presseofficer i FTK og jeg kender dem fra FKO. De<br />
kom især i fokus efter VIT’s afgang som Forsvarschef.<br />
Jeg har i forbindelse med opgaver på journalisthøjskolen brugt ”udkast til forslag til kommunikationspolitik<br />
for forsvaret”, som ligger på intranettet. Der er bare ikke mange som<br />
kan finde dem.<br />
Fra arbejdet i PIO gruppen.<br />
FKO hjemmeside – ”Råd og vink i omgang med pressen”.<br />
Jeg kender dem fra FKO presseofficerskursus i september, fra intranettet og fra avisen.<br />
MEDIER (Ja 44,44 %)<br />
Ja, i det store hele - Fra samtaler med kontakter i forsvaret<br />
Jeg har læst den rapport om åbenhed, som FKO udgav for et år eller mere siden.<br />
Ikke i detaljer – jeg har hørt dem omtalt flere gange.<br />
Ja, fra et rigtig godt seminar på Antvorskov med alle generalerne ultimo november 04.<br />
5.2) Nej<br />
FKO (Nej 20 %)<br />
Nej<br />
Nej.<br />
UKLASSIFICERET<br />
16
UKLASSIFICERET<br />
MYNDIGHEDER (Nej 33,33 %)<br />
Ikke umiddelbart - jeg har måske nok læst om disse i diverse blade m.m., men reglerne og<br />
principperne har ikke bundfæstet sig. Indlysende, men som anført ovenfor har de ikke<br />
bundfæstet sig.<br />
NEJ, men det glæder mig at høre FSV også har sådanne.<br />
Nej.<br />
MEDIER (Nej 55,55 %)<br />
Nej<br />
Nej - og jeg genkender dem ofte heller ikke.<br />
Nej.<br />
Nej, det gør jeg ikke.<br />
Nej.<br />
Spørgsmål 6<br />
Kender du de fire hovedhensyn, der er til princippet om åbenhed i Forsvaret?<br />
Hovedhensyn:<br />
- Information af pårørende og medarbejderne først.<br />
- Operationssikkerhed.<br />
- Andre lande.<br />
- Den politiske beslutningsproces.<br />
6.1) Ja – hvorfra kender du principperne?<br />
FKO (Ja 80 %)<br />
Gennem min tætte kontakt jeg har i mit arbejde med P&I, FKO.<br />
Fra arbejdet i P&I.<br />
Ja, fra VUT II.<br />
FKO. Diskussionerne om de begrænsninger vi er underlagt ifm. diverse mediesager.<br />
Jeg arbejder med dem til daglig.<br />
Ja - Fra pjece.<br />
Gennem FKO PI<br />
Arbejder med FSV politikker til daglig i FKO.<br />
MYNDIGHEDER (Ja 55,55 %)<br />
Jeg har i forbindelse med opgaver på journalisthøjskolen brugt ”udkast til forslag til kommunikationspolitik<br />
for forsvaret”, som ligger på intranettet. Der er bare ikke mange som<br />
kan finde dem.<br />
Jeg kender dem fra mit tidlige job som presseofficer i FTK og jeg kender dem fra FKO. De<br />
kom især i fokus efter VIT’s afgang som Forsvarschef, men jeg synes bestemt ikke de virker.<br />
Det er dog primært når det er det politiske niveau der har teten. Hvis der tages en politisk<br />
beslutning som har indflydelse på medarbejderne, er det svært at få det formidlet ud<br />
inden medierne ved det.<br />
UKLASSIFICERET<br />
17
UKLASSIFICERET<br />
Fra PIO gruppen. Det er dog ikke min opfattelse at principperne bliver fulgt. Der er altid en<br />
række undskyldninger for at informationerne og kommentarerne kommer ud i en anden<br />
rækkefølge end principperne og grundreglerne tilskriver.<br />
FKO hjemmeside – ”Råd og vink i omgang med pressen”.<br />
Ja. Jeg kender dem fra FKO presseofficerskursus i september, fra intranettet og fra<br />
avisen.<br />
MEDIER (Ja 44,44 %)<br />
Ja, i det store hele - Fra samtaler med kontakter i forsvaret<br />
Hørt omtalt – det giver jo også sig selv. Reglerne virker naturlige – ingen kan vel være<br />
uenige i den prioritering. Spørgsmålet er bare fortolkningen af reglerne. Nogle gange (det<br />
er dog i stærk forandring) oplever jeg forsvaret ”udvider” fortolkningen, fordi det er belejligt.<br />
Fordi de ofte bliver brugt som forklaring på, hvorfor man i konkrete situationer ikke kan<br />
svare så hurtigt, som pressen kunne ønske. I øvrigt finder jeg ofte disse argumenter rimelige.<br />
Kabul-ulykken. Hvis jeg ellers husker ret, var de formuleret sådan på det tidspunkt. Det var<br />
også her vi fik belyst, at strategien ikke holder.<br />
Tyskerne var jo også involveret, og mens danskerne krampagtigt holdt fast i hensynet til<br />
de pårørende til kvajpanderne og i hensynet til den politiske proces, plaprede statsadvokaten<br />
i Tyskland løs fra dag 1. Så informationerne kom i en ukontrollabel strøm derfra, det<br />
kunne vi referere uden mulighed for at holde dem op mod danskernes oplysninger. Danskerne<br />
(forsvaret) var til grin, men det skal også siges, at præsentationen af den færdige<br />
rapport mange måneder senere blev gjort meget professionelt.<br />
6.2) Nej<br />
FKO (Nej 20 %)<br />
Nej.<br />
Nej.<br />
MYNDIGHEDER (Nej 44,44 %)<br />
Ikke umiddelbart - jeg har måske nok læst om disse i diverse blade m.m., men reglerne og<br />
principperne har ikke bundfæstet sig. Indlysende, men som anført ovenfor har de ikke<br />
bundfæstet sig.<br />
Nej.<br />
NEJ, men det glæder mig at høre FSV har prioriteret.<br />
Nej.<br />
MEDIER (Nej 55,55 %)<br />
Nej<br />
Nej.<br />
Nej, det gør jeg ikke.<br />
Nej.<br />
Nej.<br />
UKLASSIFICERET<br />
18
UKLASSIFICERET<br />
Spørgsmål 7<br />
Bør Forsvaret anvende et andet begreb end åbenhed i Forsvarets kommunikationspolitik<br />
– et begreb der vel at mærke har samme betydning, men som er enklere at<br />
definere og få en fælles forståelse af?<br />
7.1) Ja, i så fald hvorfor?<br />
FKO (Ja 20 %)<br />
Åbenhed er et bredt begreb, der kan fortolkes. Forsvaret og journalister vil som sagt næppe<br />
have samme forståelse af åbenhed. Hvis det er muligt at finde et tilsvarende og mere<br />
præcist ord kan det være hensigtsmæssigt.<br />
Det er dog vigtigt, at det samtidig er et alment kendt ord, der anvendes, så den enkelte<br />
kan relatere sig til det. FSV må ikke opfinde sit eget begreb - FSV bør ikke gentage begrebsdannelsen<br />
i den tidlige fase af KKA-sagen, hvor det som hele landet kender som<br />
”sex-chikane” pludselig skal hedde noget halv-akademiskagtigt som ”Kønsbestemt Krænkende<br />
Adfærd” - det virker kikset og gør tingene sværere end de behøver være.<br />
Så i mangel af forslag må min konklusion vel være, at åbenhed måske er det bedste begreb.<br />
For at give Forsvaret og medierne et fælles grundlag at arbejde ud fra samt for at undgå at<br />
Forsvaret bliver kritiseret for ikke at være ”åbne” - at være en stat i staten.<br />
MYNDIGHEDER (Ja 22,22 %)<br />
Forsvaret bør anvende begrebet ”troværdighed”.<br />
Åbenhed kræver for mig at man aktivt fortæller så meget som muligt så hurtigt som muligt.<br />
Troværdigt betyder for mig at de informationer der bliver givet er holdbare, er korrekte, er<br />
fagligt funderede og hænger sammen. Troværdighed giver bedre plads til at tænke sig om<br />
inden der bliver meldt noget ud.<br />
Begrebet synes jeg er ganske godt dækkende – og hovedbetydningen kan forstås også af<br />
den almindelige borger.<br />
MEDIER (Ja 33,33 %)<br />
Ja. Fordi åbenhed kun delvis dækker det behov der er for en informationsstrøm, der kan<br />
skabe sammenhæng mellem forsvarets aktiviteter og det, der sker i det omliggende samfund<br />
– og sikre, at udviklingen i samfundet ikke løber fra forsvaret, men heller ikke omvendt:<br />
at forsvaret løber fra det omliggende samfund. Der skal gensidig forståelse til hvis<br />
det, man kan kalde samfundets forsvarsmoral – opbakningen til forsvaret og dets handlinger<br />
– skal bevares. Derfor vil begrebet åbenhed skulle suppleres med begrebet gennemskuelighed.<br />
Det er ikke længere nok at stole på at befolkningen synes at forsvaret er en så<br />
tilforladelig institution at ”hvad generalen gør, er altid det rigtige”. Sådan er virkeligheden<br />
ikke længere og vælgernes og skatteydernes krav om transparens i forhold til de 19-20<br />
milliarder skattekroner der bruges på forvaret hvert år kan ikke længere afvises med henvisning<br />
til en sikkerhedspolitisk spændt ”frontstats”-situation, som under den kolde krig. De<br />
nye sikkerhedspolitiske trusselsbilleder inklusive kampen mod international terror kan ikke<br />
bruges som erstatning for koldkrigs-faktoren.<br />
Forsvarets åbenhed må dertil afgrænses negativt. Det vil i længden give bagslag hvis forsvaret<br />
begiver sig ud i aktivt ”informations-spin” for selv at sætte den politiske dagsorden,<br />
eller for at ”begrave” negative informationer i positive. Der har været tilløb, og det vil kun<br />
skabe mistro og tillidsbrist mellem presse og befolkning på den ene og forsvaret på den<br />
anden side hvis forsvarets pressehåndtering går den vej.<br />
UKLASSIFICERET<br />
19
UKLASSIFICERET<br />
Det er især vigtigt at denne negative afgrænsning i informationspolitikken gennemføres i<br />
de lag af forsvarsorganisationen som ikke er direkte politisk styret: det er med andre ord<br />
vigtigere at <strong>Forsvarskommandoen</strong> og værnskommandoerne holder sig fra den slags spindoctoring,<br />
end det forsvarsministerium fra hvis pressefolk i ministerens nærhed den slags<br />
måske snarere ventes og delvis accepteres som en del af de partipolitiske og parlamentariske<br />
spil. Pressen ved at ministerens informationsfolk er politisk udvalgt og tager det med i<br />
betragt. Men af embedsmænd venter pressen og pressen kunder sagligt korrekt information.<br />
Det er måske ikke alt der kan siges, men det, der bliver sagt, skal gengive virkeligheden<br />
korrekt.<br />
Ja, men ord i handleplaner er langt mindre vigtige en handlemåden i hverdagen.<br />
Den totale åbenhed kan aldrig opnås, af den simple grund, at ”fjenden lytter”. Jeg tror for<br />
eksempel, at man har sendt nogle ekstra jægere og frøer til Irak i disse dage for at øge<br />
”force protection” op til og under valget, men det får vi aldrig at vide, for det kan vi alligevel<br />
ikke kontrollere, og ministeren skal ikke ud og spørge Udenrigspolitisk nævn om noget.<br />
7.2) Nej, i så fald hvorfor?<br />
FKO (Nej 80 %)<br />
Nej. Jeg synes begrebet åbenhed er godt nok, men det er samtidig vigtigt, at grundreglerne,<br />
der ligger bag begrebet, er enkle at anvende i en så stor organisation, hvor mange har<br />
mulighed for at udtale sig. Dette mener jeg er opfyldt for Forsvaret.<br />
Jeg synes, at begrebet ”åbenhed” er en udmærket beskrivelse af, hvad man hentyder til.<br />
Åbenhed smager af tilgængelighed og invitation. Som i en forretning: Kom indenfor og<br />
hent, hvad du har brug for.<br />
Jeg synes, begrebet er alment kendt og det virker endnu ikke forslidt. Det, jeg savner, er<br />
en doktrin for den offensive anvendelse af den.<br />
Nej.<br />
Vi skal ikke gøre tingen vanskeligere ved at opfinde nye termer - lad os bruge noget som<br />
det civile samfund også forstår. Vi kan måske strække os til ”maksimal åbenhed” dvs den<br />
åbenhed vi kan iht. hovedhensynene.<br />
Det har jeg svært ved at se.<br />
Jeg tror ikke, at et andet begreb vil ændre det store. Det er nok mere væsentlig, at Forsvaret<br />
søger at udbrede kendskabet til allerede definerede termer vedrørende god kommunikation<br />
og principper om åbenhed.<br />
MYNDIGHEDER (Nej 77,77 %)<br />
Jeg tror ikke det handler om begrebet ”åbenhed”. Forsvaret og medierne har forskellige<br />
interesser/mål og dermed forskellige opfattelser af hvornår en ”nyhed” dels er en ”nyhed”,<br />
dels hvornår den bør offentliggøres. Dertil kommer, at medierne oftest - i deres rolle som<br />
demokratiets vogtere - er interesseret i at oplysninger om sager kommer hurtigere ud til<br />
offentligheden og i en anden dybde, end Forsvaret altid er interesseret i.<br />
Det er jo alle tiders at have en kommunikationspolitik, så vi har et fælles standpunkt. Det<br />
er ligeledes godt at have en Rusmiddelpolitik – så er der jo ikke nogen der er berusede i<br />
tjenesten - eller er der? En politik er typisk et norm fastsættende værktøj, som ikke præger<br />
– men kan bruges til at sanktionere efterfølgende. Behovet for en politik kan kritiseres for<br />
UKLASSIFICERET<br />
20
UKLASSIFICERET<br />
at være en bombastisk måde at søge generelle værdier implementeret. Jeg tror ikke på<br />
kulturforandring og ændring af holdninger (værdier) p.b.a. en politik.<br />
Det er jo befriende for SOK at kunne påpege, at rusmidlerne tog overhånd under togafesten<br />
og at Rusmiddelpolitikken ikke ses efterlevet. Så kan chefen korsfæstes – men det<br />
afhjælper ikke kilden til problemers opståen – dette opnås gennem bevidstgørelse og<br />
prægning i dagligdagen og aktiviteter (arrangementer).<br />
Jeg argumenterer altså for at åbenhed som begreb bevares, men betvivler politikkens anvendelighed.<br />
Jeg mener at det er misvisende, at et enkelt ord skal danne grundlag for en enklere definition<br />
for den enkelte, som kommer i berøring med begrebet. Fællesforståelsen udspringer<br />
af at enhver er bevidst med FSV tolkning og værdiopfattelse af begrebet. (Det svarer jo til<br />
at man siger at man i FSV har værdibaseret ledelse og selv lader lederne tolke hvad værdibaseret<br />
ledelse er – det er skal en disciplin som kan læres og mestres p.b.a. forudsætninger!)<br />
Jeg synes at åbenhed er fint. Vi skal bare have bibragt os alle den samme opfattelse af<br />
åbenhed. OG jeg er klar over at det er en stor opgave<br />
Det synes ikke nødvendigt, men det skulle overvejes at bibringe medarbejdere disse principper<br />
med jævne mellemrum, mhp. skabe et øget forståelse for de overvejelser der bør<br />
være/er gennemgået inden kommunikationen iværksættes, og herved øger tilliden til budskabet<br />
og timingen (signalværdier m.m).<br />
Nej, jeg synes at ”åbenhed” er fint dækkende for hvad man ønsker og jeg tror heller ikke at<br />
et andet ord ville ændre noget da man som regel kan definere det som man har lyst eller<br />
lave betingelser som eks. de fire hensyn.<br />
Hvis der tages udgangspunkt i ordet ”åbenhed”, er der vel ingen grund til at ændre begrebet.<br />
Forsvaret skal i bund og grund fremstå som en af Danmarks største arbejdspladser<br />
der drives af offentlige midler, hvorfor ærlighed og oprigtighed må og skal være grundpillerne<br />
i Forsvarets Kommunikationspolitik.<br />
Jeg synes begrebet ”åbenhed” er et godt begreb. Problemet ligger i definitionen af begrebet.<br />
I forhold til medarbejderne mener jeg, at Forsvaret prædiker ét - men gør noget andet.<br />
MEDIER (Nej 66,66 %)<br />
Åbenhed er et udmærket udtryk, og enkelt og lige til at forstå, fordi det må formodes at de<br />
fleste, der ind i mellem sættes til at svare på spørgsmål på forsvarets vegne en gang i mellem<br />
må spekulere over, om vedkommende med sine svar også selv synes, at man har levet<br />
op til begrebet. Men man skal altså begynde at leve ærligt op til begrebet, sådan som<br />
jeg tidligere har beskrevet det. I modsat fald ville jeg nok foretrække, at man benyttede<br />
begrebet ”glathed” i stedet.<br />
Nej, hvad skulle det være?<br />
Det er mig egentlig ligegyldigt,<br />
Det føler jeg mig ikke godt nok rustet til at besvare<br />
Lad os huske, at begrebet åbenhed blev skabt da min kollega på Berlingske en søndag<br />
sad og blev sur over, at han ikke kunne få et eller andet belyst. I desperationen trykkede<br />
han Villy Søvndal på maven, og han er jo altid god for en stribe spørgsmål til ministeren,<br />
og så nedsatte Jensby sit åbenhedsudvalg.<br />
UKLASSIFICERET<br />
21
UKLASSIFICERET<br />
Så lad mig forslå ”informationspolitik” eller ”informationsprincipper” frem for ”åbenhed”.<br />
Længere ord, men de er også ærlige og nemmere at leve op til.<br />
Umiddelbart ser principperne fornuftige ud. Men det vil altid være fortolkningen og udførelsen<br />
af den slags, der afgør om man opleves som åben og lukket.<br />
Åbenhed så meget det overhovedet kan lade sig gøre. Det er bedst for Forsvaret selv.<br />
Kom gerne med alternative forslag!<br />
FKO<br />
Den enkelte chef i enheden bør tage dialogen op med medarbejderne omkring pressepolitik.<br />
Som det også gøres med personalepolitikken osv.<br />
MYNDIGHEDERNE<br />
• Oprigtig<br />
• ”Open-doors” (Ingen lukkede døre – I er altid velkomne)<br />
• Transparent (Gennemsigtighed)<br />
• Holistisk<br />
• Omni-present. (Allesteds nærværende)<br />
• Organisk (idet enhver incident, sag, historie og mission er unik)<br />
• Iterativ (idet enhver incident, sag, historie og mission er unik)<br />
Jeg synes begrebet ”åbenhed” er et godt begreb. Problemet ligger i definitionen af begrebet.<br />
I forhold til medarbejderne mener jeg, at Forsvaret prædiker ét - men gør noget andet.<br />
Dybest set mener jeg at begrebet hænger sammen med oplevelse af FSV som troværdigt<br />
og tillidsvækkende i måden at kommunikere på – internt i FSV som overfor medierne.<br />
MEDIER<br />
Lad os huske, at begrebet åbenhed blev skabt da min kollega på Berlingske en søndag<br />
sad og blev sur over, at han ikke kunne få et eller andet belyst. I desperationen trykkede<br />
han Villy Søvndal på maven, og han er jo altid god for en stribe spørgsmål til ministeren,<br />
og så nedsatte Jensby sit åbenhedsudvalg.<br />
Så lad mig forslå ”informationspolitik” eller ”informationsprincipper” frem for ”åbenhed”.<br />
Længere ord, men de er også ærlige og nemmere at leve op til.<br />
UKLASSIFICERET<br />
22
UKLASSIFICERET<br />
Bilag 4 – Grafisk fremstilling af spørgeskemaets besvarelser. 24. marts 2005<br />
Sammenfatning af Ja – Nej besvarelser fra det udsendte spørgeskema.<br />
Følgende Ja – Nej spørgsmål er uddraget af de indhentede spørgeskemaer og tager udgangspunkt<br />
i bilag 4 – ”Samlede besvarelser på spørgeskema”. Der er i spørgeskemaerne<br />
ikke taget højde for, hvilken begrundelse der ligger til grund for svaret, men udelukkende<br />
om der er svaret Ja eller Nej på spørgsmålet.<br />
Besvarelserne er opstillet i diagramform mhp. at skabe bedre overblik.<br />
Spørgsmål 2<br />
Mener du generelt at forsvaret har åbenhed?<br />
2.1) Ja, og i så fald hvorfor?<br />
2.2) Nej, og i så fald hvorfor ikke?<br />
FKO (Ja 70 % - Nej 30 %))<br />
MYNDIGHEDER (Ja 77,77 % - Nej 22,22 %)<br />
MEDIER (Ja 22,22 % - Nej 77,77 %)<br />
100 %<br />
90 %<br />
80 %<br />
70 %<br />
60 %<br />
50 %<br />
40 %<br />
30 %<br />
20 %<br />
10 %<br />
Ja / Nej Ja / Nej Ja / Nej<br />
FKO MYN MED<br />
2.2.1) Hvis nej – mener du så at det er realistisk at Forsvaret kan få åbenhed (begrundelse)?<br />
FKO (Ja 66,6 % - Nej 33,3 %)<br />
MYNDIGHEDER (Hverken / eller 50 % - 50 %)<br />
MEDIER (Ja 88,88 % - Nej 11,11 %))<br />
100 %<br />
90 %<br />
80 %<br />
70 %<br />
60 %<br />
50 %<br />
40 %<br />
30 %<br />
20 %<br />
10 %<br />
Ja / Nej<br />
Ja / Nej Ja / Nej<br />
FKO MYN MED<br />
UKLASSIFICERET<br />
1
Spørgsmål 3<br />
Kan Forsvaret øge graden af åbenhed?<br />
3.1) Ja, i så fald hvordan?<br />
3.2) Nej, i så fald hvorfor ikke?<br />
UKLASSIFICERET<br />
FKO (Ja 80 % - Nej 20 %)<br />
MYNDIGHEDER (Ja 88,88 % - Nej 11,11 %)<br />
MEDIER (Ja 100 % - Nej 0 %)<br />
100 %<br />
90 %<br />
80 %<br />
70 %<br />
60 %<br />
50 %<br />
40 %<br />
30 %<br />
20 %<br />
10 %<br />
Ja / Nej Ja / Nej Ja / Nej<br />
FKO MYN MED<br />
Spørgsmål 4<br />
Er det realistisk, at Forsvaret og medierne kan få samme forståelse af begrebet<br />
åbenhed?<br />
Besvarelse: Næppe.<br />
4.1) Ja, og i så fald hvorfor?<br />
4.2) Nej, og i så fald hvorfor ikke?<br />
FKO (Ja 20 % - Nej 80 %)<br />
MYNDIGHEDER (Ja 22,22 % - Nej 77,77 %)<br />
MEDIER (Ja 44,44 % - Nej 55,55 %)<br />
100 %<br />
90 %<br />
80 %<br />
70 %<br />
60 %<br />
50 %<br />
40 %<br />
30 %<br />
20 %<br />
10 %<br />
Ja / Nej Ja / Nej Ja / Nej<br />
FKO MYN MED<br />
UKLASSIFICERET<br />
2
UKLASSIFICERET<br />
Spørgsmål 5<br />
Kender du Forsvarets grundregler og principper for god kommunikation?<br />
Grundregler:<br />
- Ingen beslutning uden kommunikationsovervejelser.<br />
- Medarbejderne først.<br />
Principper:<br />
- Målrettet.<br />
- Åben.<br />
- Koordineret.<br />
- Genkendelig.<br />
- Aktiv.<br />
- Troværdig.<br />
5.1) Ja – hvorfra kender du grundregler og principper?<br />
5.2) Nej<br />
FKO (Ja 80 % - Nej 20 %)<br />
MYNDIGHEDER (Ja 66,66 % - Nej 33,33 %)<br />
MEDIER (Ja 44,44 % - Nej 55,55 %)<br />
100 %<br />
90 %<br />
80 %<br />
70 %<br />
60 %<br />
50 %<br />
40 %<br />
30 %<br />
20 %<br />
10 %<br />
Ja / Nej Ja / Nej Ja / Nej<br />
FKO MYN MED<br />
UKLASSIFICERET<br />
3
UKLASSIFICERET<br />
Spørgsmål 6<br />
Kender du de fire hovedhensyn, der er til princippet om åbenhed i Forsvaret?<br />
Hovedhensyn:<br />
- Information af pårørende og medarbejderne først.<br />
- Operationssikkerhed.<br />
- Andre lande.<br />
- Den politiske beslutningsproces.<br />
6.1) Ja – hvorfra kender du principperne?<br />
6.2) Nej<br />
FKO (Ja 80 % - Nej 20 %)<br />
MYNDIGHEDER (Ja 55,55 % - Nej 44,44 %)<br />
MEDIER (Ja 44,44 % - Nej 55,55 %)<br />
100 %<br />
90 %<br />
80 %<br />
70 %<br />
60 %<br />
50 %<br />
40 %<br />
30 %<br />
20 %<br />
10 %<br />
Ja / Nej Ja / Nej Ja / Nej<br />
FKO MYN MED<br />
Spørgsmål 7<br />
Bør Forsvaret anvende et andet begreb end åbenhed i Forsvarets kommunikationspolitik<br />
– et begreb der vel at mærke har samme betydning, men som er enklere at<br />
definere og få en fælles forståelse af?<br />
7.1) Ja, i så fald hvorfor?<br />
7.2) Nej, i så fald hvorfor?<br />
FKO (Ja 20 % - Nej 80 %)<br />
MYNDIGHEDER (Ja 22,22 % - Nej 77,77 %)<br />
MEDIER (Ja 33,33 % - Nej 66,66 %)<br />
100 %<br />
90 %<br />
80 %<br />
70 %<br />
60 %<br />
50 %<br />
40 %<br />
30 %<br />
20 %<br />
10 %<br />
Ja / Nej Ja / Nej Ja / Nej<br />
FKO MYN MED<br />
UKLASSIFICERET<br />
4
UKLASSIFICERET<br />
Bilag 5 - Spørgeskemaundersøgelsen. 24. marts 2005<br />
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE.<br />
Det empiriske grundlag for specialet er en spørgeskemaundersøgelse, omfattende en<br />
række spørgsmål til tolkningen af begrebet åbenhed.<br />
Der blev på denne baggrund udarbejdet syv målrettede spørgsmål, mhp. at undersøge,<br />
hvorvidt der var overensstemmelse i tolkningen af åbenhed, internt i Forsvaret (FSV) og<br />
eksternt i forhold til medierne.<br />
Spørgsmålenes karakter - udvælgelse.<br />
Spørgsmålene omfattede ét spørgsmål hvor besvarelsen skulle være i ren prosa, og seks<br />
ja / nej spørgsmål med mulighed for også at besvare i prosa. Denne sammensætning af<br />
spørgsmålene havde to formål. Det første formål var, at ja / nej spørgsmålene kunne opstilles<br />
i grafer 1 , der viste hvor der var uoverensstemmelse i tolkningen af åbenhed. Denne<br />
opstilling dannede efterfølgende grundlag for, at udvælge de spørgsmål, hvor der var større<br />
uoverensstemmelser, og som skulle indgå i en videre analyse af tolkningen af åbenhed.<br />
Det andet formål var, at give interessenterne mulighed for at svare mere uddybende på<br />
spørgsmålene, således at der kunne analyseres direkte på besvarelserne.<br />
Afgrænsninger.<br />
Undersøgelsen var af hensyn til specialets omfang, begrænset til at omfatte <strong>Forsvarskommandoen</strong><br />
(FKO), FKO underlagte myndigheder og medierne i det følgende kaldet interessentgrupper.<br />
Der kunne argumenteres for at også det politiske niveau kunne være inddraget<br />
i undersøgelsen, hvilket kunne have været ganske interessant. Men en afgrænsning<br />
har som nævnt været nødvendig.<br />
Spørgeskemaet blev udsendt til 20 interessenter fra hver af de tre interessentgrupper.<br />
Succeskriteriet for anvendelse af spørgeskemaet som empirisk grundlag for specialet var,<br />
at der blev returneret minimum 40 % besvarelser, med en fordeling på minimum 8 besvarelser<br />
fra hver interessentgruppe.<br />
Der er efterfølgende modtaget 28 besvarelser retur, heraf 10 besvarelser fra FKO, 9 besvarelser<br />
fra FKO underlagte myndigheder og 9 besvarelser fra medierne. På denne baggrund<br />
blev succeskriteriet opfyldt, og spørgeskemaet anvendt som empirisk grundlag for<br />
specialet.<br />
På den anden side kunne der argumenteres for, at antallet af besvarelser ikke er tilstrækkelig<br />
repræsentativt. Men som nævnt har jeg anvendt ja / nej spørgsmål samt mulighed for<br />
uddybende besvarelser i prosaform. Endvidere har jeg, som det kan ses i specialet, valgt<br />
at behandle besvarelserne meget indgående, hvorfor yderligere besvarelser antages, at<br />
ville have givet en mindre dybgående analyse.<br />
Spørgeskemaet blev fordelt bredt både internt i FSV og eksternt i medierne. De modtagne<br />
besvarelser dækker fra øverste ansvarlige enhed til laveste ansvarlige enhed inden for<br />
FKO ansvarsområde (FKO med underlagte myndigheder). Besvarelserne fra medierne<br />
dækker fjernsynsmediet, radiomediet og de skrevne medier, hvilket blev vurderet til at give<br />
et tilstrækkeligt repræsentativt grundlag for specialet.<br />
1 Se specialets bilag 5 – Grafisk fremstilling af spørgeskemaets besvarelser.<br />
UKLASSIFICERET<br />
1
UKLASSIFICERET<br />
Alle besvarelser på spørgeskemaet er samlet i anonymiseret form som lovet interessenterne<br />
i spørgeskemaet 2 .<br />
Alternativer.<br />
Som alternativ til spørgeskemaet kunne jeg have valgt at basere min analyse på et antal<br />
cases hvor FSV har været vælten i medierne. Denne metode blev imidlertid fravalgt af to<br />
årsager. 1) Dels ville jeg have været nødsaget til at begrænse antallet af cases, af hensyn<br />
til specialets omfang. Dette ville betyde et mindre analysegrundlag i forhold til spørgeskemaet.<br />
For at give et tilstrækkeligt stort analytisk grundlag, antages jeg endvidere at ville<br />
have været nødt til, at tage cases af såvel positiv som negativ karakter, af såvel aktiv som<br />
reaktiv karakter etc., hvilket antages at ville blive for omfattende i forhold til de formalia der<br />
er til specialets omfang. 2) Den anden årsag til at denne mulighed blev fravalgt var, at det<br />
ville have været en mere indirekte tilgang til tolkningen af åbenhed, idet analysen ville blive<br />
baseret på undertegnedes tolkning åbenhed i de enkelte cases, med udgangspunkt i det<br />
jeg kunne udlede af den enkelte case. Ved anvendelse af et spørgeskema kunne jeg i stedet<br />
spørge interessenterne direkte om deres forståelse af åbenhed.<br />
Valg / fravalg af besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen<br />
Besvarelserne af spørgeskemaerne er som omtalt under punktet ”Spørgsmålenes karakter<br />
– udvælgelse” blevet gennemgået, mhp. at udvælge de besvarelser, hvor der ikke var<br />
overensstemmelse i relation til tolkningen af åbenhed.<br />
Spørgsmål 1: Hvordan vil du definere begrebet åbenhed?<br />
Spørgsmålet er rent kvalitativt, det relaterer direkte til problemformuleringen og vil indgå i<br />
den efterfølgende analyse, mhp. at analysere hvorvidt der er overensstemmelse i tolkningen<br />
af åbenhed indenfor de tre interessentgrupper.<br />
Spørgsmål 2: Mener du generelt at FSV har åbenhed?<br />
Besvarelserne på dette spørgsmål viser en ganske stor enighed mellem FKO og de underlagte<br />
myndigheder, men viser samtidig en betydelig diskrepans i forhold til medierne. På<br />
denne baggrund findes spørgsmål to relevant i forhold til en nærmere analyse.<br />
Spørgsmål 3: Kan FSV øge graden af åbenhed?<br />
Mellem 80 % og 100 % af besvarelserne indikerer, at der er stor enighed om at FSV godt<br />
kan øge graden af åbenhed, hvorfor det ikke findes relevant, at gennemføre en yderligere<br />
analyse af besvarelserne på spørgsmål 3.<br />
Spørgsmål 4: Er det realistisk at FSV og medierne kan få samme forståelse af begrebet<br />
åbenhed?<br />
Der er forholdsvis stor variation i besvarelserne mellem alle tre interessentgrupper, hvorfor<br />
det findes relevant at gennemføre en nærmere analyse af besvarelserne på spørgsmål 4.<br />
Spørgsmål 5: Kender du FSV grundregler og principper for god kommunikation?<br />
Besvarelserne indikerer at kendskabet er størst i FKO mindre hos de underliggende myndigheder<br />
og mindst hos medierne, hvilket antages som naturligt, i kraft af at det er FKO,<br />
2 Se specialets bilag 4 – Samlede besvarelser på spørgeskema.<br />
UKLASSIFICERET<br />
2
UKLASSIFICERET<br />
der udgiver grundregler og principper for god kommunikation. På denne baggrund vil<br />
spørgsmål 5 ikke blive analyseret yderligere.<br />
Spørgsmål 6: Kender du de fire hovedhensyn, der er til princippet om åbenhed i FSV?<br />
Besvarelserne indikerer også her at kendskabet er størst i FKO mindre hos de underliggende<br />
myndigheder og mindst hos medierne, hvilket igen antages som naturligt, i kraft af<br />
at det er FKO, der udgiver grundregler og principper for god kommunikation. På denne<br />
baggrund vil spørgsmål 6 ikke blive analyseret yderligere.<br />
Spørgsmål 7: Bør FSV anvende et andet begreb end åbenhed i FSV kommunikationspolitik<br />
– et begreb der vel at mærke har samme betydning, men som er enklere at definere og<br />
få en fælles forståelse af?<br />
Besvarelserne indikerer en generel tilfredshed med begrebet åbenhed mellem alle tre interessentgrupper<br />
varierende fra mellem 66,66 % til 80 % der ikke mener at der skal anvendes<br />
et andet begreb end åbenhed i FSV kommunikationspolitik. På denne baggrund vil<br />
spørgsmål 7 ikke blive analyseret nærmere.<br />
På baggrund af ovenstående har jeg udvalgt besvarelserne på spørgsmål 1, spørgsmål 2<br />
og spørgsmål 4 til en nærmere analyse mhp. efterfølgende besvarelse af problemformuleringen.<br />
Besvarelserne er efterfølgende søgt sammenfattet i videst mulige omfang, dels for<br />
at undgå gentagelser og dels fordi det ville være for omfattende, at analysere samtlige enkeltstående<br />
besvarelser fra de udvalgte tre spørgsmål.<br />
De besvarelser på spørgeskemaet, hvor der var overensstemmelser, er på denne baggrund<br />
fravalgt i den videre analyse, men vil dog blive refereret i specialet, hvor det måtte<br />
findes nødvendigt.<br />
UKLASSIFICERET<br />
3