Læs opgaven - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
fortolket i Glenn Jacobsens teorier om Corporate Identity/Image, der er anvendt til identifikation
af Forsvarets faktiske identitet, samt ved analyse af årsagerne til uoverensstemmelser
i tolkningen af åbenhed.
Specialets undersøgelser har vist, at der er en række uoverensstemmelser mellem Forsvarets
tre identiteter.
Hvor Forsvaret ønsker og giver udtryk for at der er åbenhed, så oplever medierne at der
stadig er lukkethed i Forsvaret. En lukkethed der kommer til udtryk ved, at Forsvaret bebrejdes
for at skjule information for medierne på baggrund af en række definerede hensyn.
Og selv om Forsvaret officielt har decentraliseret kommunikationen med medierne, og har
meldt ud at medarbejderne er Forsvarets bedste ambassadører, så mener såvel medarbejdere
som medier at informationen stadig er centraliseret, specielt i de tilfælde hvor der
er tale om sager af mere negativ karaktér.
Forsvaret ønsker aktivt og ærligt at holde medierne informeret, men i forhold til den faktiske
virkelighed ses der her et problem. Et problem fordi at en meget stor del af den information
der er tilgængelig i Forsvaret er klassificeret information, der ikke uden videre kan
videreformidles. Et problem der vil kunne få negativ indvirkning på det at skulle være aktiv
og ærlig ambassadør for Forsvaret. Dels fordi at der ikke vil kunne formidles den information
som medierne efterspørger, og dels fordi medarbejderne risikerer at blive straffet såfremt
de bryder reglerne for den militære sikkerhed. Men samtidig ses et muligt loyalitetsproblem,
idet det må forventes at medarbejderne skal være loyale over for deres arbejdsgiver,
men samtidig være ærlige overfor medierne, hvilket er indiskutabelt, men stiller
medarbejderne i et dilemma.
Forsvaret ser medarbejderne som de bedste ambassadører, men skelner ikke mellem det
at være ambassadør for Forsvaret, fordi medarbejderen er en dygtig ekspert på sit felt, og
det at være ambassadør i kommunikationen med medierne. Det ses som et problem, fordi
at ikke alle medarbejdere antages at være lige kvalificerede til at udtale sig til medierne.
Sammenhængen mellem Forsvarets ønske om åbenhed og det at være en militær organisation,
ses i forhold til Forsvarets behov for militær sikkerhed som et problem. Et problem
fordi Forsvaret på den ene side siger at de vil åbenhed, men visuelt signalerer mere lukkethed
end åbenhed i form af indhegnede etablissementer, adgang forbudt skilte, bevæbnede
vagter mv..
Årsagerne til de fundne uoverensstemmelser mellem Forsvarets identiteter er ikke ualmindelige
i forhold til virksomhedens kommunikationsstrategi. Og de fundne årsager har alle
kunnet indplaceres under fire forhold, der - jf. den udvalgte teori - ofte er forekommende
problemfelter i en virksomheds kommunikationsstrategi.
Samlet set kan det konkluderes, at Forsvarskommandoens ønske om åbenhed i forhold til
medierne ikke har haft den tilsigtede effekt, i relation til Rapportens anbefaling vedr. åbenhed.
Og der har således vist sig stadig at være en række områder, hvor der er uoverensstemmelser
i Forsvarets kommunikation med medierne. Årsagerne til uoverensstemmelserne
er ikke unikke for Forsvaret, men falder, jf. den anvendte teori, ganske godt i tråd
med de oplevelser, som også andre virksomheder har i den interne og eksterne kommunikation.
UKLASSIFICERET
4