Læs opgaven - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
FSV har opfundet en imaginær identitet, og søger i højere grad end det er muligt for en
organisation som FSV at ligne det omgivende samfund.
Uoverensstemmelserne kan skyldes usikkerhed i forhold til medierne, eller som medierne
giver udtryk for, at FSV anvender de fire hovedhensyn som undskyldning for ikke at informere,
og søger at skjule information som FSV ikke ønsker kommer i offentlighedens søgelys.
Årsagen hertil kan være, at FSV ikke har tilstrækkelig indsigt i sine interessenter. Endvidere
har FSV ikke i tilstrækkelig grad formået, at formidle formålet med de begrænsninger
der er i de fire hovedhensyn til FSV interessenter, hvilket kan skabe uoverensstemmelser
imellem FSV MYN og medierne, og få den følge at medierne ikke betragter FSV
som åbne.
5.4.2. Årsager til uoverensstemmelser – FSV ønskede identitet vs. faktiske identitet.
Der ses en uoverensstemmelse mellem Rapportens anbefaling om vilje og evne til at informere
ærligt og reelt, i det der godt kan være vilje, men at informationen begrænses,
fordi hovedparten af den information der er tilgængelig i FSV, er klassificeret information.
Hvis mellem 95-97 % af alle dokumenter i FSV er klassificeret, og dermed ikke umiddelbart
tilgængelige for offentligheden, hvordan er det så muligt at formidle information til offentligheden
og dermed medierne? Der kunne argumenteres for, at medierne primært er
interesseret i nyhedsstof, som kunne være mere tilgængeligt end skriftlig dokumentation,
idet nyheder ofte vil være af mundtlig karakter. Primært fordi at der går tid, inden at en nyhed
kommer i et dokument og evt. bliver klassificeret, hvorefter det ikke længere er en nyhed,
og måske dermed også mindre interessant. Desuden kunne det antages for at nyheder
ofte gives under stressede forhold, hvorved det personel der videregiver informationen,
ikke når at gøre sig så mange overvejelser om, hvorvidt informationen bør være klassificeret
eller ej. Som alternativ kan medierne anmode om aktindsigt, og hermed også få
adgang til klassificeret materiale, dog i begrænset omfang. Men spørgsmålet er om det
tilfredsstiller medierne, der vel med rimelighed ville kunne anklage FSV for ikke at være
åbne, hvorfor det kunne tænkes, at FSV har opfundet en imaginær identitet, idet de ikke
kan leve op til den åbenhed som FSV påstår at de har.
Et andet interessant spørgsmål er, hvorfor informationen er klassificeret? Er årsagen at
sådan har det altid været, eller skyldes det frygten for at komme til at videreformidle information,
der på et senere tidspunkt kan vise sig, at blive anvendt mod vedkommende medarbejder,
der har udarbejdet dokumentet, eller mod FSV som helhed? Det kunne vel være
en latent frygt for at blive hængt op på en sag, der gør at FSV medarbejdere som oftest
klassificerer dokumenter, der i bund og grund måske slet ikke burde klassificeres. En anden
mulighed er, at bestemmelserne i FSV sikkerhedsreglementer er utidssvarende.
Ovenstående kunne indikere, at FSV ikke i tilstrækkelig grad har fået kommunikeret, den
ønskede identitet, eller ikke har ønsket det?
Trods ønsket om at FSV skal fremstå som en moderne og åben virksomhed, så kan FSV
ved deres visuelle identitet signalere mere lukkethed end åbenhed.
Så længe at fx FSV etablissementer er hegnet ind med pigtråd og bevæbnede vagter, og
FSV skilter med ”Adgang forbudt for uvedkommende – Militært område” mhp. at sikre FSV
etablissementer, så længe at FSV køre i kampvogne, og går i uniformer, der viser den
UKLASSIFICERET
56