Læs opgaven - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
ser de gav til medierne. Dette kunne opfattes som sådan i bl.a. Anne Mette Hommel sagen
65 og sagen vedr. Oberstløjtnant Poul Dahls udtalelser om tortur 66 .
Andre giver udtryk for, at FSV top har fået en mere åben stil, men at de også er blevet mere
”glatte”, at de er blevet bedre til at orientere om succeser, og at man mange steder møder
ansatte der er særdeles servicemindede. Men alligevel ses der i FKO og på niveau II
ikke at være vilje til at besvare mere kritiske spørgsmål, og det synes vanskeligt at slippe
de gamle rutiner og vaner og mistroen til medierne, når medierne vil have indsigt i hvad
FSV laver.
Antagelsen om at FSV er blevet mere ”glatte” og bedre til at fortælle om succeser, kan vel
netop ses som et udtryk for, at FSV følger samfundsudviklingen. Med øget fokus på kommunikationen
med medierne, og en mere professionel mediehåndtering følger FSV med
udviklingen, og der kan her drages paralleller til eksempelvis dansk politik, der efterhånden
i udstrakt grad, benytter sig af professionel instruktion i medieoptræden 67 , med det formål
at sikre sig så meget positiv omtale som muligt. Der er her tale om en udvikling som medierne
næppe kan bebrejde FSV, i det de jo netop er åbne, men samtidig har sikret sig øget
indsigt i mediernes verden, hvorved FSV står sig bedre. Og det kan tænkes, at netop denne
udvikling er skabt af medierne selv, som en form for forsvarsmekanisme for at imødegå
mediernes jagt på den ”gode” historie.
At FSV kan øge indsatsen på området synes oplagt, i det FKO og niveau II MYN jf. medierne
stadig ikke ses at have tilstrækkelig vilje til at besvare kritiske spørgsmål fra medierne.
Denne uvilje kan skyldes manglende vilje til omstilling, gamle vaner, eller at FSV slet
og ret ikke ønsker at andre gransker FSV interne forhold. På den anden side kan det også
tænkes, at medierne forventer, at få svar på mere end FSV kan give dem qua de fire hovedhensyn.
FSV er undergivet særlige forhold, der medfører, at fuld åbenhed ikke er en option. Men
FSV kan få mere åbenhed end der er i dag, såfremt der er politisk vilje hertil, og FSV i
større udstrækning viser medarbejderne tillid. Endvidere forudsætter det, at specielt officererne
føler det som en pligt at informere, i stedet for at holde information tilbage, og det
burde kunne lade sig gøre, uden at det bliver på bekostning af de fire hovedhensyn.
Øget åbenhed afvises ikke, men forudsætter politisk opbakning og vilje til at ville åbenhed.
Officielt har FSV viljen jf. princippet om åbenhed, og eftersom Rapporten er udfærdiget på
ønske fra den tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby, ses der også at være politisk
velvilje, ja faktisk kan det antages, at det er politikerne der ønsker åbenhed i FSV, og organisationen
FSV der fører det ud i livet.
Atter nævnes de fire hovedhensyn som en kilde til at informationer holdes tilbage, uden
reelt grundlag herfor. Netop dette punkt går igen flere gange, og det forekommer, at være
meget problematisk for medierne at acceptere, at FSV har mulighed for at begrænse informationer
på baggrund af de fire hovedhensyn. Ses der på mediernes ønske om adgang
65
Sagen om Kaptajn Annemette Hommel: http://www.dr.dk/nyheder/baggrund/article.jhtml?articleID=188831
af 20. marts 2005.
66
Sagen om Oberstløjtnant Poul Dahl: http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=170034 af 20.
december 2004.
67
Klaus Kjøller: (2001) ”Spindoktor”, Aschehoug (bagsiden).
UKLASSIFICERET
43