ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen ...

12. scene (Nora, stuepigen)
NORA (sætter sig på sofaen, tager et broderi og gør nogle sting, men går snart istå) Nej!
(kaster broderiet, rejser sig, går til forstuedøren og råber ud:) Helene! Lad mig få træet ind.
(går til bordet tilvenstre og åbner bordskuffen; standser atter.) Nej, men det er jo aldeles
umuligt!
STUEPIGEN (med grantræet). Hvor skal jeg sætte det, frue?
NORA Der; midt på gulvet.
STUEPIGEN Skal jeg ellers hente noget.
NORA Nej, tak; jeg har, hvad jeg behøver.
(Pigen, der har sat træet fra sig, går ud igen.)
13. scene (Nora)
NORA (ifærd med at pynte juletræet). Her skal lys - og her skal blomster. - Det afskyelige
menneske! Snak, snak, snak! Der er ingen ting ivejen. Juletræet skal blive dejligt. Jeg vil gøre
alt, hvad du har lyst til, Torvald; - jeg skal synge for dig, danse for dig –
(Helmer, med en pakke papirer under armen, kommer udefra.)
14. scene (Nora, Helmer)
NORA Ah, - kommer du alt igen?
HELMER Ja. Har her været nogen?
NORA Her? Nej.
HELMER Det var besynderligt. Jeg så Krogstad gå ud af porten.
NORA Så? Å ja, det er sandt, Krogstad var her et
øjeblik.
HELMER Nora, jeg kan se det på dig, han har været her og bedt dig lægge et godt ord ind for
ham.
NORA Ja.
HELMER Og det skulde du gøre ligesom af egen drift? Du skulde fortie for mig, at han havde
været her. Bad han ikke om det også?
NORA Jo, Torvald; men -
HELMER Nora, Nora, og det kunde du indlade dig på? Føre samtale med et sligt menneske, og
give ham løfte på noget! Og så ovenikøbet sige mig en usandhed!
NORA En usandhed -?
HELMER Sagde du ikke, at her ingen havde været? (truer med fingeren.) Det må aldrig min
lille sangfugl gøre mere. En sangfugl må have rent næb at kviddre med; aldrig falske toner.
(tager hende om livet.) Er det ikke så det skal være? Jo, det vidste jeg nok. (slipper hende.) Og så
ikke mere om det. (sætter sig foran ovnen.) Ah, hvor her er lunt og hyggeligt. (blader lidt i sine
papirer.)
NORA (beskæftiget med juletræet, efter et kort ophold). Torvald!
HELMER Ja.
NORA Jeg glæder mig så umådeligt til kostumeballet hos Stenborgs iovermorgen.
HELMER Og jeg er umådelig nysgærrig efter at se, hvad du vil overraske mig med.
NORA Ak, det dumme indfald.
HELMER Nå?
NORA Jeg kan ikke finde på noget, som duer; altsammen blir så tåbeligt, så intetsigende.
HELMER Er lille Nora kommen til den erkendelse?
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 18