ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen ...

NORA Har du siddet her og ventet på mig?
LINDE Ja; jeg kom desværre ikke betids nok; du var alt ovenpå; og så syntes jeg ikke, jeg kunde
gå igjen før jeg havde set dig.
HELMER (tager Noras schavl af). Ja, se rigtig på hende. Jeg skulde nok tro, hun er værd at se
på. Er hun ikke dejlig, fru Linde?
LINDE Jo, det må jeg sige -
HELMER Er hun ikke mærkværdig dejlig? Det var også den almindelige mening i selskabet.
Men forskrækkelig egensindig er hun, - den søde lille tingest. Hvad skal vi gøre ved det? Vil De
tænke Dem, jeg måtte næsten bruge magt for at få hende afsted.
NORA Å Torvald, du vil komme til at angre på, at du ikke undte mig om det så bare var en halv
time til.
HELMER Der hører De, frue. Hun danser sin Tarantella, - gør stormende lykke, - som var vel
fortjent, - skønt der i foredraget kanske var vel megen naturlighed; jeg mener, - lidt mere, end
der, strængt taget, turde kunne forenes med kunstens fordringer. Men lad gå! Hovedsagen er, -
hun gør lykke, hun gør stormende lykke. Skulde jeg så lade hende blive efter dette? Afsvække
virkningen? Nej tak; jeg tog min lille dejlige Capripige - capriciøse lille Capripige, kunde jeg
sige - under armen; en hurtig runde gennem salen; en bøjning til alle sider, og - som det heder i
romansproget - det skønne syn er forsvundet. En afslutning bør altid være virkningsfuld, fru
Linde; men det er det mig ikke muligt at få gjort Nora begribeligt. Puh, her er varmt herinde.
(kaster dominoen på en stol og åbner døren til sit værelse.) Hvad? Der er jo mørkt. Å ja;
naturligvis. Undskyld - (han går derind og tænder et par lys.)
NORA (hvisker hurtigt og åndeløst). Nu?!
LINDE (sagte). Jeg har talt med ham.
NORA Og så -?
LINDE Nora, - du må sige din mand altsammen.
NORA (toneløst). Jeg vidste det.
LINDE Du har ingenting at frygte for fra Krogstads side; men tale må du.
NORA Jeg taler ikke.
LINDE Så taler brevet.
NORA Tak, Kristine; jeg ved nu, hvad der er at gøre. Hys -!
HELMER (kommer ind igen). Nå, frue, har De så beundret hende?
LINDE Ja; og nu vil jeg sige godnat.
HELMER Å hvad, allerede? Er det Deres, det strikketøj?
LINDE (tager det). Ja; tak; det havde jeg så nær glemt.
HELMER Strikker De altså?
LINDE Å ja.
HELMER Ved De hvad, De skulde heller brodere.
LINDE Så? Hvorfor det?
HELMER Jo, for det er langt smukkere. Vil De se; man holder broderiet således med den
venstre hånd, og så fører man med den højre nålen - således - ud i en let, langstrakt bue; ikke
sandt -?
LINDE Jo, det kan vel være -
HELMER Mens derimod at strikke - det kan aldrig bli'e andet end uskønt; se her; de
sammenklemte arme, - strikkepinderne, som går op og ned; - det har noget kinesisk ved sig. -
Ah, det var virkelig en glimrende champagne, der blev serveret med.
LINDE Ja, godnat Nora, og vær nu ikke egensindig mere.
HELMER Vel talt, fru Linde!
LINDE Godnat, herr direktør.
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 40