ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen ...

dig, det vilde været mig umuligt at arbejde sammen med ham; jeg føler bogstavelig et legemligt
ildebefindende i slige menneskers nærhed.
NORA (drager hånden til sig og går over på den anden side af juletræet). Hvor varmt her er. Og
jeg har så meget at bestille.
HELMER (rejser sig og samler sine papirer sammen). Ja, jeg får også tænke på at få læst lidt af
dette igennem før bordet. Din dragt skal jeg også tænke på. Og noget til at hænge i guldpapir på
juletræet har jeg kanske også i beredskab. (lægger hånden på hendes hoved.) Å du min
velsignede lille sangfugl.
(han går ind i sit værelse og lukker døren efter sig.)
15. scene (Nora, barnepigen)
NORA (sagte, efter en stilhed.) Å hvad! Det er ikke så. Det er umuligt. Det må være umuligt.
BARNEPIGEN (i døren tilvenstre). De små beer så vakkert om de må komme ind til mamma.
NORA Nej, nej, nej; slip dem ikke ind til mig! Vær hos dem du, Anne-Marie.
BARNEPIGEN Ja, ja, frue.
(lukker døren.)
NORA (bleg af rædsel). Fordærve mine små børn -! Forgifte hjemmet? (kort ophold; hun hæver
nakken.) Dette er ikke sandt. Dette er aldrig i evighed sandt.
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 20