ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen ...

NORA (bag hans stol, med armene på stolryggen). Har du meget travelt, Torvald?
HELMER Å -
NORA Hvad er det for papirer?
HELMER Banksager.
NORA Allerede?
HELMER Jeg har ladet den aftrædende bestyrelse give mig fuldmagt til at foretage de fornødne
forandringer i personalet og i forretningsplanen. Det må jeg bruge juleugen til. Jeg vil have alt i
orden til nytår.
NORA Det var altså derfor at denne stakkers Krogstad -
HELMER Hm.
NORA (fremdeles lænet til stolryggen, purrer langsomt i hans nakkehår.) Hvis du ikke havde
havt så travlt, vilde jeg have bedt dig om en umådelig stor tjeneste, Torvald.
HELMER Lad mig høre.Hvad skulde det være?
NORA Der er jo ingen, der har en sådan fin smag, som du. Nu vilde jeg så gerne se godt ud på
kostumeballet. Torvald, kunde ikke du tage dig af mig og bestemme, hvad jeg skal være, og
hvorledes min dragt skal være indrettet?
HELMER Aha, er den lille egensindige ude og søger en redningsmand?
NORA Ja Torvald, jeg kan ikke komme nogen vej uden din hjælp
HELMER Godt, godt; jeg skal tænke på sagen; vi skal nok finde på råd.
NORA Å hvor det er snilt af dig. (går atter til juletræet; ophold.) Hvor smukt de røde blomster
tar sig ud. - Men sig mig, er det virkelig så slemt, det, som denne Krogstad har gjort sig skyldig
i?
HELMER Skrevet falske navne. Har du nogen forestilling om, hvad det vil sige?
NORA Kan han ikke have gjort det af nød?
HELMER Jo, eller, som så mange, i ubesindighed. Jeg er ikke så hjerteløs, at jeg ubetinget
skulde fordømme en mand for en sådan enkeltstående handlings skyld.
NORA Nej, ikke sandt, Torvald!
HELMER Mangen en kan moralsk rejse sig igen, hvis han åbent bekender sin brøde og udstår
sin straf.
NORA Straf -?
HELMER Men den vej gik nu ikke Krogstad; han hjalp sig igennem ved kneb og kunstgreb; og
det er dette, som moralsk har nedbrudt ham.
NORA Tror du at det skulde -?
HELMER Tænk dig blot, hvorledes et sådant skyldbevidst menneske må lyve og hykle og
forstille sig til alle sider, må gå med maske på ligeover for sine allernærmeste, ja ligeover for sin
egen hustru og sine egne børn. Og dette med børnene, det er just det forfærdeligste, Nora.
NORA Hvorfor?
HELMER Fordi en sådan dunstkreds af løgn bringer smitte og sygdomsstof ind i et helt hjems
liv. Hvert åndedrag, som børnene tager i et sådant hus, er fyldt med spirer til noget stygt.
NORA (nærmere bag ham). Er du viss på det?
HELMER Å kære, det har jeg tidtnok erfaret som advokat. Næsten alle tidligt forvorpne
mennesker har havt løgnagtige mødre.
NORA Hvorfor just - mødre?
HELMER Det skriver sig hyppigst fra mødrene; men fædre virker naturligvis i samme retning;
det ved enhver sagfører meget godt. Og dog har denne Krogstad gået derhjemme i hele år og
forgiftet sine egne børn i løgn og forstillelse; det er derfor jeg kalder ham moralsk forkommen.
(strækker hænderne ud imod hende.) Derfor skal min søde lille Nora love mig ikke at tale hans
sag. Din hånd på det. Nå, nå, hvad er det? Ræk mig hånden. Se så. Afgjort altså. Jeg forsikrer
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 19