ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen ...

RANK Hvad mener De? Har De da vidst -?
(Stuepigen kommer ind med lampen, sætter den på bordet og går ud igen.)
RANK Nora, - fru Helmer -, jeg spør Dem, har De vidst noget?
NORA Å hvad ved jeg, hvad jeg har vidst eller ikke vidst? Jeg kan virkelig ikke sige Dem -. At
De kunde være så klodset, doktor Rank! Nu var alting så godt.
RANK Nå, De har ialfald nu visshed for, at jeg står Dem til rådighed med liv og sjæl. Og vil De
så tale ud.
NORA (ser på ham). Efter dette?
RANK Jeg beer Dem, lad mig få vide hvad det er.
NORA Ingenting kan De få vide nu.
RANK Jo, jo. Således må De ikke straffe mig. Lad mig få lov til at gøre for Dem, hvad der står i
menneskelig magt.
NORA Nu kan De ingenting gøre for mig. – Forresten behøver jeg visst ikke nogen hjælp. De
skal se, det er bare indbildninger altsammen. Ja visst er det så. Naturligvis! (sætter sig i
gyngestolen, ser på ham, smiler.) Jo, De er rigtignok en net herre, doktor Rank. Synes De ikke,
De skammer Dem, nu lampen er kommen ind?
RANK Nej; egentlig ikke. Men jeg skal kanske gå - for stedse?
NORA Nej, det skal De da rigtignok ikke gøre. De skal naturligvis komme her som før. De ved
jo godt, Torvald kan ikke undvære Dem.
RANK Ja, men De?
NORA Å, jeg synes altid her blir så uhyre fornøjeligt når De kommer.
RANK Det er just det, som lokked mig ind på et vildspor. De er mig en gåde. Mangengang har
det forekommet mig, at De næsten ligeså gerne vilde være sammen med mig, som med Helmer.
NORA Ja, ser De, der er jo nogle mennesker, som man holder mest af, og andre mennesker, som
man næsten helst vil være sammen med.
RANK Å ja, der er noget i det.
NORA Da jeg var hjemme, holdt jeg naturligvis mest af pappa. Men jeg syntes altid det var så
umådelig morsomt, når jeg kunde stjæle mig ned i pigekammeret; for de vejleded mig ikke en
smule; og så talte de altid så meget fornøjeligt sig imellem.
RANK Aha; det er altså dem, jeg har afløst.
NORA (springer op og hen til ham). Å, kære, snille doktor Rank, det mente jeg jo sletikke. Men
De kan vel skønne, at det er med Torvald ligesom med pappa -
(Stuepigen kommer fra forstuen.)
STUEPIGEN Frue!
(hvisker og rækker hende et kort.)
NORA (kaster et øje på kortet). Ah!
(stikker det i lommen.)
RANK Noget galt på færde?
NORA Nej, nej, på ingen måde; det er bare noget -; det er min nye dragt -
RANK Hvorledes? Der ligger jo Deres dragt.
NORA Å, ja den; men det er en anden; jeg har bestilt den -; Torvald må ikke vide det -
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 29