ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen ...

NORA Nej, det var Kristine; hun hjælper mig at gøre min dragt istand. Du kan tro, jeg skal
komme til at tage mig ud.
HELMER Ja var det ikke et ganske heldigt indfald af mig?
NORA Prægtigt! Men er jeg ikke også snil, at jeg føjer dig?
HELMER (tager hende under hagen). Snil - fordi du føjer din mand? Nå, nå, du lille galning,
jeg ved nok, du mente det ikke så. Men jeg vil ikke forstyrre dig; du skal vel prøve, kan jeg tro.
NORA Og du skal vel arbejde?
HELMER Ja; (viser en pakke papirer.) Se her. Jeg har været nede i banken -
(vil gå ind i sit værelse.)
NORA Torvald.
HELMER (standser). Ja.
NORA Hvis nu din lille ekorn bad dig rigtig inderlig vakkert om en ting -?
HELMER Hvad så?
NORA Vilde du så gøre det?
HELMER Først må jeg naturligvis vide, hvad det er.
NORA Ekornen skulde løbe omkring og gøre spilopper, hvis du vilde være snil og føjelig.
HELMER Frem med det da.
NORA Lærkefuglen skulde kvidre i alle stuerne, både højt og lavt -
HELMER Å hvad, det gør jo lærkefuglen alligevel.
NORA Jeg skulde lege alfepige og danse for dig i måneskinnet, Torvald.
HELMER Nora, - det er dog vel aldrig det, du slog på imorges?
NORA (nærmere). Jo, Torvald, jeg beer dig så bønligt!
HELMER Og du har virkelig mod til at rippe den sag op igen?
NORA Ja, ja, du må føje mig; du må lade Krogstad få beholde sin post i banken.
HELMER Min kære Nora, hans post har jeg bestemt for fru Linde.
NORA Ja, det er umådelig snilt af dig; men du kan jo bare afskedige en anden kontorist
istedetfor Krogstad.
HELMER Dette er dog en utrolig egensindighed! Fordi du går hen og gir et ubetænksomt løfte
om at tale for ham, så skulde jeg -!
NORA Det er ikke derfor, Torvald. Det er for din egen skyld. Dette menneske skriver jo i de
styggeste aviser; det har du selv sagt. Han kan gøre dig så usigelig meget ondt. Jeg har en sådan
dødelig angst for ham -
HELMER Aha, jeg forstår; det er gamle erindringer, som skræmmer dig op.
NORA Hvad mener du med det?
HELMER Du tænker naturligvis på din fader.
NORA Ja; ja vel. Husk bare på, hvorledes ondskabsfulde mennesker skrev i aviserne om pappa
og bagtalte ham så grueligt. Jeg tror, de havde fået ham afsat, hvis ikke departementet havde
sendt dig derhen for at se efter, og hvis ikke du havde været så velvillig og så hjælpsom imod
ham.
HELMER Min lille Nora, der er en betydelig forskel mellem din fader og mig. Din fader var
ingen uangribelig embedsmand. Men det er jeg; og det håber jeg, at jeg skal blive ved at være så
længe jeg står i min stilling.
NORA Å, der er ingen som ved, hvad onde mennesker kan finde på. Nu kunde vi få det så godt,
så roligt og lykkeligt her i vort fredelige og sorgløse hjem, - du og jeg og børnene, Torvald!
Derfor er det at jeg beer dig så inderligt -
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 24