ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen ...

NORA (begynder at pakke ud af æsken men kaster snart det hele fra sig). Å, hvis jeg turde gå
ud. Hvis bare ingen kom. Hvis her bare ikke hændte noget herhjemme imens. Dum snak; der
kommer ingen. Bare ikke tænke. Børste af muffen. Dejlige handsker, dejlige handsker. Slå det
hen; slå det hen! En, to, tre, fire, fem, sex - (skriger:) Ah, der kommer de - (vil imod døren, men
står ubeslutsom.)
(Fru Linde kommer fra forstuen, hvor hun har skilt sig ved ydertøjet.)
2. scene (Nora, Fru Linde)
NORA Å, er det dig, Kristine. Der er vel ingen andre derude? - Hvor det var godt at du kom.
LINDE Jeg hører, du har været oppe og spurgt efter mig.
NORA Ja, jeg gik just forbi. Der er noget, du endelig må hjælpe mig med. Lad os sætte os her i
sofaen. Se her. Der skal være kostumebal imorgenaften ovenpå hos konsul Stenborgs, og nu vil
Torvald at jeg skal være neapolitansk fiskerpige og danse Tarantella, for den lærte jeg på Capri.
LINDE Se, se; du skal give en hel forestilling?
NORA Ja Torvald siger, jeg bør gøre det. Se, her har jeg dragten; den lod Torvald sy til mig
dernede; men nu er det altsammen så forrevet, og jeg ved sletikke -
LINDE Å det skal vi snart få istand; det er jo ikke andet end besætningen, som er gået lidt løs
hist og her. Nål og tråd? Nå, her har vi jo hvad vi behøver.
NORA Å hvor det er snilt af dig.
LINDE (syr). Så du skal altså være forklædt imorgen, Nora? Ved du hvad, - da kommer jeg hen
et øjeblik og ser dig pyntet. Men jeg har jo rent glemt at takke dig for den hyggelige aften igår.
NORA (rejser sig og går bortover gulvet). Å igår synes jeg ikke her var så hyggeligt, som det
plejer. - Du skulde kommet lidt før til byen, Kristine. - Ja, Torvald forstår rigtignok at gøre
hjemmet fint og dejligt.
LINDE Du ikke mindre, tænker jeg; du er vel ikke for ingenting din faders datter. Men sig mig,
er doktor Rank altid så nedstemt som igår?
NORA Nej, igår var det svært påfaldende. Men han bærer forresten på en meget farlig sygdom.
Han har tæring i rygmarven, stakker. Jeg skal sige dig, hans fader var et væmmeligt menneske,
som holdt elskerinder og sådant noget; og derfor blev sønnen sygelig fra barndommen af, forstår
du.
LINDE (lar sytøjet synke). Men kæreste, bedste Nora, hvor får du sligt at vide?
NORA (spadserer). Pyt, - når man har tre børn, så får en undertiden besøg af - af fruer, som er så
halvvejs lægekyndige; og de fortæller en jo et og andet.
LINDE (syr igen; kort taushed). Kommer doktor Rank hver dag her i huset?
NORA Hver evige dag. Han er jo Torvalds bedste ungdomsven, og min gode ven også. Doktor
Rank hører ligesom huset til.
LINDE Men sig mig du: er den mand fuldt oprigtig? Jeg mener, vil han ikke gerne sige folk
behageligheder?
NORA Nej tvertimod. Hvor falder du på det?
LINDE Da du igår forestilled mig for ham, forsikred han, at han ofte havde hørt mit navn her i
huset; men siden mærked jeg at din mand slet ikke havde noget begreb om, hvem jeg egentlig
var. Hvor kunde så doktor Rank -?
NORA Jo det er ganske rigtigt, Kristine. Torvald holder jo så ubeskrivelig meget af mig; og
derfor vil han eje mig ganske alene, som han siger. I den første tid blev han ligesom skinsyg bare
jeg nævnte nogen af de kære mennesker derhjemme. Så lod jeg det naturligvis være. Men med
doktor Rank taler jeg tidt om sligt noget; for han vil gerne høre på det, ser du.
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 22