ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen ...

KROGSTAD Er De viss på det?
LINDE Ganske viss; men -
KROGSTAD (ser forskende på hende). Skulde det være så at forstå? De vil frelse Deres
veninde for enhver pris. Sig det ligesågodt rent ud. Er det så?
LINDE Krogstad; den, som en gang har solgt sig selv for andres skyld, gør det ikke om igen.
KROGSTAD Jeg vil forlange mit brev tilbage.
LINDE Nej, nej.
KROGSTAD Jo naturligvis; jeg bier her til Helmer kommer ned; jeg siger ham, at han skal gi'e
mig mit brev igen, - at det bare drejer sig om min opsigelse, - at han ikke skal læse det -
LINDE Nej, Krogstad, De skal ikke kalde brevet tilbage.
KROGSTAD Men sig mig, var det ikke egentlig derfor, at De satte mig stævne her?
LINDE Jo, i den første forskrækkelse; men nu ligger der et døgn imellem, og det er utrolige ting,
jeg i den tid har været vidne til her i huset. Helmer må få vide altsammen; denne ulyksalige
hemmelighed må for dagen; det må komme til fuld forklaring imellem de to; det kan umuligt
bli'e ved med alle disse fordølgelser og udflugter.
KROGSTAD Nu vel; hvis De altså vover det -. Men et kan jeg ialfald gøre, og det skal gøres
straks -
LINDE (lytter). Skynd Dem! Gå, gå! Dansen er ude; vi er ikke trygge et øjeblik længer.
KROGSTAD Jeg venter på Dem dernede.
LINDE Ja, gør det; De må følge mig til porten.
KROGSTAD Så utrolig lykkelig har jeg aldrig været før.
(han går ud gennem yderdøren; døren mellem værelset og forstuen blir fremdeles stående åben.)
2. scene (Fru Linde, Nora, Helmer)
LINDE (rydder lidt op og lægger sit ydertøj tilrette). Hvilken vending! Ja, hvilken vending!
Mennesker at arbejde for, - at leve for; et hjem at bringe hygge ind i. Nå, der skal rigtignok tages
fat -. Gid de snart vilde komme - (lytter.) Aha, der er de nok. Tøjet på.
(tager hat og kåbe.)
(Helmers og Noras stemmer høres udenfor; en nøgle drejes om og Helmer fører Nora næsten
med magt ind i forstuen. Hun er klædt i det italienske kostume med et stort sort schavl over sig;
han er i selskabsdragt med en åben sort domino udenpå.)
NORA (endnu i døren, modstræbende). Nej nej nej; ikke herind! Jeg vil op igen. Jeg vil ikke gå
så tidligt.
HELMER Men kæreste Nora -
NORA Å jeg be'er dig så bønligt, Torvald; jeg be'er dig så inderlig vakkert, - bare en time
endnu!
HELMER Ikke et eneste minut, min søde Nora. Du ved, det var en aftale. Se så; ind i stuen; du
står her og forkøler dig.
(han fører hende, trods hendes modstand, læmpeligt ind i stuen.)
LINDE Godaften.
NORA Kristine!
HELMER Hvad, fru Linde, er De her så sent?
LINDE Ja, undskyld; jeg vilde så gerne se Nora pyntet.
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 39