Samfundsfagsnyt 171 - FALS

interview med di – for meget samfundsfag
denskaberne. Vi har lavet undersøgelser sammen
med Danmarks Evalueringsinstitut og undervisningsministeriet,
der viser, at der kommer
til at mangle 14.000 ingeniører i 2020 1 . Det
vigtige er at sikre et match mellem, hvad der er
kompetencegivende på de videregående uddannelser,
og hvad gymnasiet tilbyder. «
- Så hvis relevante videregående uddannelser
stiller krav om samfundsfag på et højere niveau,
så vil DI altså ændre holdning?
»Ja, hvis det er samfundsfagligt uddannede,
vi mangler i den anden ende. Hvis det med andre
ord er den type kompetencer, vi mangler på
sigt ude i erhvervslivet, så er det klart, at vi vil
se på det igen.«
- Du taler om, at der mangler ingeniører,
men du siger også, at der mangler folk med mere
samfundsvidenskabelig baggrund?
»Ja altså, økonomer og statskundskaber osv.
er der da også mangel på. Vi har jo ledighedstal
på området, som jeg kan sende dig 2 . Her kan vi
se, hvordan ledigheden ser ud pt.«
- Kan du konkretisere fx med hensyn til
manglen på økonomer?
»Økonomer er bestemt et ”go-område”, hvor
der mangler kvalificerede folk.«
- Nu udgør økonomi jo ifølge bekendtgørelsen
ca. 1/3 af samfundsfagsundervisningen i gymnasiet.
Når der er så stor mangel på økonomer,
så er det altså ikke det, der skulle udelades fra
bekendtgørelsen, hvis faget skulle gøres mere
kompetencegivende?
»Det kan jeg ikke vurdere, for så dybt nede i
lærerplanerne er vi ikke. Vi forholder os til det
mere overordnede: Hvad er det, eleverne vælger,
og hvad er det, man efterspørger?«
- Men du må vel kunne vurdere helt overordnet,
når du nu nævner sektorspecifikke ledighedstal.
Økonomi er vel ikke det, der er allermindst
brug for i gymnasiet; kendskab til økonomiske
sammenhænge osv.?
1 Se tallene på www.fals.info
2 Se tallene på www.fals.info
12 samfundsfagsnyt september 2008
»Nej, nej bestemt ikke. Vi mener sådan set, at
samfundsfag i dag bør udvides i forhold til økonomi
fx i forhold til spørgsmålet om, hvad der
skaber væksten i samfundet. Vores indtryk er, at
det ved de unge ikke. Hvad skaber vækst i samfundet,
og hvad skaber vækst for virksomhederne?
En forståelse for, hvordan arbejdsmarkedet
fungerer. Hvis vi fx mangler arbejdskraft, så er
vi nødt til at få den udefra, og hvis vi på sigt
fortsætter denne udvikling, så risikerer vi at
skulle flytte produktionen til udlandet – og det
skaber jo ikke vækst i Danmark. Men hvis vi
kan holde det inden for landets grænser, og vi
kan sige ja til alle de ordrer, vi kan få ind, så skaber
det jo vækst, styrket beskæftigelse og lavere
ledighed. Men det skaber også vækst for Maren
nede i kæret, for nu kan hun pludseligt komme
på hospitalet osv. Det er den type samfundsforståelse
- de her markedsmekanismer om, hvordan
det hele hænger sammen – det er noget, vi
synes, at de unge kunne have mere gavn af.«
»Og hvis man går et niveau ned og fokuserer
på, hvad der skaber væksten for virksomhederne,
så er det mere forretningsforståelse, der er
tale om. Forståelse for, hvordan man kan have
virksomhed i Danmark. Sådan en type kompetence
synes vi, der mangler.
»Vores indtryk med de unge, vi møder, er, at
de faktisk ikke rigtigt ved disse ting. Det kunne
også være om den danske model. Disse mangler
møder vi hos de elever, der besøger os gennem
vores skolekontakt.«
- Har du noget indtryk af, hvilket niveau i
samfundsfag, de elever, du omtaler, har?
»Mit indtryk er generelt; eleverne ved ikke
nok. Når der så er et fag, der fylder så utroligt
meget, så kunne man måske forvente mere.
Men også selvom vi er nede på C-niveau, så er
kendskabet til markedsmekanismerne jo en
grundlæggende forudsætning for at kunne vide
noget og diskutere. Jeg kan godt huske de bøger,
jeg selv læste, de har godt nok været på et
overordnet niveau.«