Samfundsfagsnyt 171 - FALS

og der skal sandelig ikke pilles ved den danske model!
Universelle velfærdstilbud om fx fri erhvervsuddannelse
er ligeledes en forudsætning for den danske
(fortsatte) succes. Pointen er, at Danmark er et
attraktivt land for en virksomhed at slå sig ned i,
da der som udgangspunkt er en kvalificeret arbejdsstyrke
at benytte sig af. Hertil kunne tilføjes
en omfattende infrastruktur og gode muligheder
for pasning af de ansattes familier i modsætning til
selektive og residuale velfærdsstater.
Men med mangel på arbejdskraft i fremtiden
bliver denne uddannede arbejdsstyrke mindre tilgængelig,
organisationsgraden blandt arbejdere er
faldende 1 og individuelle lønforhandlinger, regeringsindgreb
i overenskomstforhandlinger og EUdomme
over for strejkeretten truer det kollektive
aftalesystem. Svækkes institutionerne får de økonomiske
aktører altså i højere grad frit spil og der
opstår et anarki, der står i modsætning til vore dages
fælles struktur og koordinering.
Danmark har bevist, at den liberale tankegang
har nogle markante mangler. Den har undervurderet
betydningen af en socialstat, og neoliberalismen
gør det til stadighed. Det løsningsforslag, der præsenteres
af folkene bag den liberale tænketank, omhandler
en direkte modsatrettet strategi. Frem for
at staten skal så ind og skabe lige muligheder for
alle og dermed mere lighed, lægges der op til mere
ulighed i form af lavere skat til de rigeste og mindre
i sociale ydelser til folk uden for arbejdsmarkedet,
som midler til at få flere i arbejde.
Indsatsen over for udenlandsk arbejdskraft går
sågar ud på at og lukke folk med mindre gode kvalifikationer
ind på det danske arbejdsmarked, frem
for at fokusere på at opkvalificere dem. Faktum er
jo i dag, at der, som det fremgår af bilag C3 er så
katastrofal mangel på arbejdskraft, at det må konkluderes,
at det ikke er motivationen til at komme i
arbejde, der er problemet, men derimod flaskehalsene
hvad angår kvalifikationer.
Bilag C2 slår på, at forudsætningen for den danske
succes skal findes i de liberale værdier, som ligger
til grund for det danske samfund i form af individuelle
frihedsrettigheder, demokrati osv. Bilag
C1 fremhæver de mange institutioner og fællesska-
1 Tabel 11-10 den digitale Håndbog for samfundsfag
2007
skriftlig eksamen 2008
bets kvaliteter som årsag, men sandheden er vel en
kombination – for det er to sider af samme sag.
Når det kommer til at se fremad er de to bilag da
også meget mere modstridende og det er spørgsmålet
om nogen af dem alene kan forhindre de i bilag
C3 opstillede scenarier for Danmarks konkurrenceevne,
der forudsiges at falde med dramatiske konsekvenser
for dansk økonomi. Her er det især frygten
for en løneksplosion, der er central – men er det
ikke det samme resultat, der opnås ved at sænke
skatterne? Rettidig omhu, som der manes til i bilag
C2 er en god ting, for vi skal gribe ind, før det er for
sent. Bilag C1 mener dog at det går så godt, at der
slet ikke er grund til store indgreb og reformer – så
længe virksomhederne er institutionelt konkurrencedygtige
er Danmark konkurrencedygtigt.
3. Notat til Villy Søvndal:
Danmarks konkurrenceevne handler grundlæggende
om, i hvor høj grad danske virksomheder er i stand
til at sælge deres varer i udlandet. Her er der særligt
to faktorer, der spiller ind.
ü De danske lønninger og dermed produktionsomkostninger
er høje, og dermed må vi være innovative
og tilbyde produkter af tilsvarende højere standard.
ü
Der er en stigende mangel på arbejdskraft, hvilket
truer konkurrenceevnen, da virksomheder kan blive
tvunget til at afstå fra ordrer – deres udbud kan ikke
følge med efterspørgslen.
Debatten i forhold til Danmarks konkurrenceevne
koncentrerer sig i høj grad om behovet for at
udvide og fastholde arbejdsstyrken. De ældre skal
blive længere på arbejdsmarkedet, arbejdsløse - i
særdeleshed indvandrere skal i arbejde, og de unge
skal uddannes. I denne forbindelse har SF nogle relevante
mærkesager fx at 100 % af en ungdomsårgang
skal have en ungdomsuddannelse. Men der er
nogle mere komplekse mekanismer at tage hånd
om. Det gælder især spørgsmålet om, hvordan man
motiverer folk til at arbejde og arbejde mere på
trods af et progressivt skattesystem og muligheden
for at få sociale ydelser. Denne dagsorden er i dag
domineret af de borgerliges tankegang, der forstærkes
af velfærdskommissionens udspil om udfasning
af efterløn, stramning af dagpengeordningen
og ligeledes stramninger på integrationsområdet.
samfundsfagsnyt september 2008
1