Samfundsfagsnyt 171 - FALS

More documents

Recommendations

Info

etsstat og retssamfund – den blinde plet i samfundsteorierne af anette faye Jacobsen, ph.d., chefkonsulent, institut for menneskerettigheder nye demokratier verden over slås i reg- len med alvorlige problemer i form af korruption og manglende retssikkerhed. fænomenet kan have utallige varianter: fra storforbrydere der køber sig til gunstige domstolsafgørelser og straffrihed, over mindre donationer, der forventes for enhver offentlig tjeneste, til systematisk brug af tortur hos politi og fængselsmyndigheder. Den argentinske politolog Guillermo O’Donnell har sagt i en analyse af de latinamerikanske demokratier, at det er den manglende udvikling af retsstatstraditioner, der får disse samfund til konstant at skulle kæmpe med galopperende kriminalitet og samfundsmæssig usikkerhed. O’Donnell hævder også, at retsstaten spiller en alt for lille rolle i de dominerende demokratiteorier, nærmest som noget, der tages for givet. Og det har ført til en mangel på forståelse for de alvorlige svagheder, der gennemtrænger de nye demokratier, hvor retsstatstraditioner er mere eller mindre fraværende. Andre har peget på, at det ikke er muligt at opbygge en tillidskultur i samfund uden retssikkerhed med deraf følgende alvorlige konsekvenser for både økonomi og almindelig menneskelig trivsel. korruptions- og lykkemålinger Retsstaten og retssikkerheden har meget lange rødder i vores del af verden. Den britiske politolog T.H. Marshall var en af de første til at påpege, at de borgerlige rettigheder, som netop handler om retssikkerhed, var den første generation af menneskerettigheder. De blev udviklet allerede i middelalderen bl.a. i de kongelige håndfæstninger, hvor der blev stillet krav til retsprocesser om bevisførelse og lagt bånd på myndighedernes frie råderum overfor borgerne. Det er selvfølgelig en tilsnigelse at formulere det så bredt, for retssikkerhed var forbeholdt de ledende mænd i relation til kongen. Det tog adskillige århundreder at opbygge en retssikkerhed og en retsstat, der gjaldt for alle i samfundet. Og man kan mene, at det er et projekt, der aldrig finder sin afslutning end ikke i veletablerede retsstater. Men det er formentlig rigtigt, når O’Donnell understreger i sammenhæng med sin analyse af Latinamerika, at en af de vigtigste grunde til, at de gamle vestlige demokratier ikke alene er velfungerende styreformer, men også velhavende økonomier og i det hele taget ganske trygge samfund, er netop de veletablerede retsstatslige traditioner. Danmark er endda i en særligt privilegeret situation, for vi er altid blandt de højest placerede i Transparency Internationals verdensindex over korruptionsfrie stater, I 2007 indtog vi den allerøverste plads, dog skarpt forfulgt af Finland. Og ganske hyppigt popper vi også op som verdens lykkeligste folk i diverse velfærds- og lykkemålinger. I det seneste globale ’happiness-survey’ fra University of Michigan’s Institute for Social Research (rapporteret i Jyllandsposten 2. juli 2008) kommer danskerne ud som det lykkeligste af 97 folkeslag, der er blevet samfundsfagsnyt september 2008 1
etsstat og retssamfund udspurgt gennem de sidste 17 år. Baggrunden er ikke en god økonomi, understreger forskerne, selvom det naturligvis spiller en rolle. Nej, sundhed, tryghed og følelsen af, at man kan have tillid til myndighederne, figurerer som afgørende faktorer. nye aspekter i ungdomsuddannelsernes demokratiforståelse Det er min påstand, at retssikkerhed og retssamfundets grundprincipper og institutioner har været forsømte områder i den gennemsnitlige danske demokratiforståelse, selvom man diskutere, om man kan operere med sådan en størrelse. Men det også ud til, at der er sket positive ændringer i retning af at indhente det forsømte; og den empiriske dokumentation for påstanden er i denne sammenhæng udviklingen i ungdomsuddannelsernes læseplaner (jeg må nok med det samme indrømme, at jeg ikke har foretaget egentlige videnskabelige undersøgelser til støtte for min antagelse). I de nye vejledninger kan man konstatere, at menneskerettighederne og herunder ikke mindst betydningen af retssystemet er kommet til - for første gang - som obligatorisk stof i tilknytning til demokratitemaet i samfundsfag. Heri må man formode, der ligger en erkendelse af, at retsstat og retssikkerhed er helt afgørende elementer i et moderne demokrati, fuldt på linje med de parlamentariske institutioner og styreformer. Hvordan skal menneskerettigheder og retssystemets rolle formidles i ungdomsuddannelserne? Temaet er stort og vidtforgrenet. Hvis man ønsker at skabe en skrækblandet respekt om emnet, kan man jo indlede med at påpege, at den danske retsplejelov har mere end 1.000 paragraffer. Nu skal vi heldigvis ikke uddanne de unge til jurister med speciale i procesret. Men en række af de retlige grundprincipper skal eleverne nødvendigvis præsenteres for. Og det viser sig hurtigt, at der rummes en hel række centrale byggesten til vores demokratiske 18 samfundsfagsnyt september 2008 samfundssystem i netop de grundlæggende retsprincipper. grundlæggende retsprincipper I selve definitionen af en retsstat er legalitetsprincippet centralt. Det tilsiger, at staten styres ved generel lovgivning. Den generelle lovgivning giver borgerne mulighed for at kende og indrette sig efter de regler, der gælder i samfundet. Det betyder også, at der ikke må lovgives med tilbagevirkende kraft. Staten giver love, som borgerne skal følge, derfor må de kende dem på forhånd. Og hvis der er tvivl om, hvor vidt en borger har fulgt eller brudt en lov, skal der en fastlagt procedure til at vurdere, om der har været tale om en lovovertrædelse. Og en borger må ikke straffes for lovbrud, uden at hans eller hendes sag har været prøvet. Det er primært domstolene, der har til opgave at vurdere, om en person har overtrådt lovgivningen; og det er domstolene, der skal fastsætte straffen for lovbrud. Det er desuden fastlagt ved lov, hvordan domstolene skal virke og hvilke straffe, der kan komme i betragtning. Legalitetsprincippet rummer altså en hel række formelle styrings- og organisationsprincipper for staten. Der er imidlertid også nogle mere ideologiske eller værdibaserede krav indbygget i begrebet om den moderne retsstat. Der er tale om en statsopfattelse, hvor myndighederne principielt er samfundets og borgernes tjenere, ikke omvendt. Staten skal med sine love sikre betingelserne for borgernes frie og trygge tilværelse. Det betyder, at borgerne har frihed til at handle, som de vil, når de blot følger lovene til alles fælles bedste. Legalitetsprincippet indebærer også, at de generelle love skal stille borgerne lige. Lighed for loven er et centralt værdibaseret princip for en retsstat. Det værdibaserede udtrykkes i den holdning, at ethvert menneske har og bør have de samme rettigheder og muligheder i samfundet. I den moderne forståelse af retsstaten ligger ydermere, at en
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt interview med di re
Page 3 and 4: ikke det største fag af gregers fr
Page 5 and 6: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
Page 7 and 8: de mundtlige prøver til samfundsfa
Page 9 and 10: udviklingskurser om klima og samfun
Page 11 and 12: interview med di - for meget samfun
Page 13 and 14: interview med di - for meget samfun
Page 15: Det er også muligt, at kravet om t
Page 19 and 20: etsstat og retssamfund dommerne ogs
Page 21 and 22: etsstat og retssamfund ver presset
Page 23 and 24: Der er stor forskel i karaktergenne
Page 25 and 26: endvidere vanskeligheder med forst
Page 27 and 28: kommentar til besvarelser Fællesde
Page 29 and 30: der og fastsætte overnationale lov
Page 31 and 32: fordi på trods af at de fleste er
Page 33 and 34: kan ses som regulator for ovennævn
Page 35 and 36: værdier og også i vid udstræknin
Page 37 and 38: der to forståelser af FNs rolle i
Page 39 and 40: og der skal sandelig ikke pilles ve
Page 41 and 42: Der er brug for en lighedsskabende
Page 43 and 44: generalforsamling i fals 2008 fra B
Page 45 and 46: anmeldelser Jørgen grønnegaard Ch
Page 47 and 48: ken, Værdipapircentralen og endeli
Page 49 and 50: temperaturstigningernes størrelse
Page 51 and 52: valgsprocessen i de to partier. Kla
Page 53 and 54: Bøger til anmeldelse Helt nye bøg
Page 55 and 56: det i praksis? Hvornår og hvorfor
Page 57 and 58: Bestyrelsen Bestyrelsen i fals form
Page 59: Afsender: samfundsfagsnyt Jon Ursko

Samfundsfagsnyt 171 - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?