Samfundsfagsnyt 171 - FALS

More documents

Recommendations

Info

skriftlig eksamen 2008 3. Det nationale tilhørsforhold kontra identitetsdannelse i senmoderniteten Den vestlige verden lever i dag i senmoderne samfund, hvor der stilles nye og andre krav til individet end tidligere. Vi er ikke længere truet af overlevelsesproblemer eller vareknaphed, men befinder os således nu i en tid, der fordrer effektivitet og omstillingsparathed fra det enkelte individ, så det kan tilpasse sig samfundets eksplosive forandringshastighed og progressivitet. Både forandringshastighed og globalisering medfører, at den sociale interaktion imellem individer både begrænses men også nødvendiggøres, fordi individet igennem det sociale netværk gøres i stand til agere individuelt og refleksivt i den senmoderne hverdag. Det er på dette udgangspunkt, at uddraget i bilag 2: ”Det er dansk” af Peter Gundelach (herefter Gundelach) beskæftiger sig med individets identitetdannelse samt dannelsen af et nationalt tilhørsforhold, som netop skal ses som resultat af det senmoderne individs socialisering. Som Gundelach skriver er nationen et ”forestillet fællesskab” 1 , betydende at nationen er fællesskab som er skabt på baggrund af de individuelle deltageres ligheder. Gundelach anfører hertil, at denne konstellation, hvor individier genkender hinanden, medvirker til skabelsen af en gruppeidentitet, som i sidste ende skaber en national referenceramme: ”der sker hermed en identifikationsproces, hvor individerne danner sig billeder af at tilhøre den samme kategori, det vil her sige en bestemt nation” 2 . Tendensen som Gundelach beskriver er særlig tydelig i de senmoderne samfund, hvor individers identitetsdannelse netop i høj grad sker på baggrund af refleksion overfor omverdenen. Det nationale tilhørsforhold dækker ifølge Gundelach altså over individets søgen mod fællesskab og accept, en søgen der netop sker i en tid, som er karakteriseret ved anomi 3 1 Uddrag: Peter Gundelach: Det er dansk. Hans Reitzels forlag. 2002. 2 Uddrag: Peter Gundelach: Det er dansk. Hans Reitzels forlag. 2002. 3 Anomi betyder normløshed og hentyder til at der i senmoderniten kun i ringe grad eksisterer normgivende faktorer. Dette kan dog i høj grad diskusteres, hvilket jeg i begrænset omfang også kommer ind på i min ovenstående diskussion. samfundsfagsnyt september 2008 og en opslitning af de gængse fællesskaber. For at understrege fællesskabets betydning for individets identitetsdannelse fremhæver den tyske sociolog Niklas Luhmann (1927-1998), at det senmodene samfund ikke alene kan forstås og fortolkes ud fra de fænomener, individet møder – det er i stedet igennem senmodernitetens forskellige sociale systemer, at individerne færdes og omgiver sig med andre sociale individer, som via deres indbyrdes kompleksitet gør individet i stand til at træffe valg 4 . Herved bliver det muligt for det enkelte individ at reducere kompleksiteten i senmoderniteten, hvorved der opbygges en intern kompleksitet, som matcher den ydre. Det er i dette forhold at selvreferentialiteten, som Luhmann udtrykker det, opstår og det er omvendt via denne selvreference at relationerne mellem de elementer, der eksisterer i de sociale systemer, opretholdes. Forholdet mellem det nationale tilhørsforhold og individets identitetsdannelse kan således afdækkes ved at se på de normative forhold i senmoderniteten – forhold, der mere indgående er defineret af bl.a. sociologen Anthony Giddens. Ifølge Giddens er senmoderniteten præget af individualisering og forandringshastighed, hvorfor der netop er sket en ændring i fællesskabsfølelsen fordi der ikke længere hersker den samme grad af samhørighed. På grund af dette fritstilles individet kulturelt og skal selv skabe identitet og mening i en ellers absurd verden. Gundelachs fremstillede forhold vedr. nationen som et forestillet fællesskab kan således ses i forlængelse at individets stilling i det senmoderne samfund. Heraf foregår identitetsdannelsen i større grad via en dobbeltsocialisering, hvor nutidens børn både opdrages inden for hjemmets fire vægge og gennem andre adfærdsrelationer (dagliginstutioner, skoler etc.) hvorfra også størstedelen af deres kulturelle kode skabes. Det senmoderne individ bliver således fra barnsben af påduttet et socialt fællesskab sideløbende med fordringen om at skulle være ”sin egen”, hvorved der skabes en udviklingsmæssig kontinuitet, hvor individet meget tidligt i livet skal kunne agere socialt fleksibelt. Individet bliver samtidig meget tidligt tillært bestemte adfærdsformer gennem medierne, der ligeledes 4 Dansk Luhmann Forum: Selvreference s. 10.
kan ses som regulator for ovennævnte dobbeltsocialisering. Igennem medierne fremstilles en bestemt virkelighed, som (på trods af den udbredte anomi) opdrager det senmoderne individ i en bestemt retning, hvilket gør sig særligt gældende når medierne viser billeder af f.eks. krigs- eller terroraktioner i Afghanistan. Fordi tid og rum, ifølge Giddens, bliver så adskilt skabes der et større skel mellem ”os” og ”dem” og det er dette forhold, der bl.a. kan ses som modulator for udvikling af en gruppeidentitet. Fordi det sociale fællesskab samtidig er mindsket bliver den nationale identitet et indirekte fællesskab, hvor individet i senmoderniteten kan tillægge sig en fælles holdning, værdi, norm etc. samtidig med at det kan agere socialt fleksibelt og individuelt. Samfundsudviklingen i de senmoderne samfund er endvidere også stærkt præget af at landene indgår i forskellige internationale organistationer, som både skal varetage nationalstaterne og det internationale samfunds interesser. EU er eksempelvis et glimrende eksempel på hvorledes danskerne tilknyttes en organisation, som står udenfor landets geografiske rammer, men som samtidig varetager et sæt af fælles værdier. Her kan den store debat imod et EU-statsborgerskab ses som symbol på hvorledes individet også har brug for et nationalt tilhørsforhold, hvorigennem det kan skabe mening i samfundet. Som jeg også behandlede i spørgsmål 2 kommer nationaliteten altså til at befinde sig et grænseland, hvor det på den ene side varetager individets behov for social interaktion og på den anden side nationalstatens forsvar mod udefrakommende trusler fordi individerne, som Gundelach beskriver i bilaget, etablerer ”lighed og beslægtethed” 5 . Igennem opvæksten bliver individet således opdraget til at kunne iklæde sig et nationalt tilhørsforhold, som senere hen kan virke beskyttende. Det nationale tilhørsforhold er særlig tydeligt i Danmark grundet den homogene befolkning og hvor ét sprog er herskende. I dette forhold spiller det nationale tilhørsforhold en betydelig rolle for identitetsdannelsen i senmoderniteten, netop fordi vi igennem de ens forhold (udseende, sprog etc.) 5 Uddrag: Peter Gundelach: Det er dansk. Hans Reitzels forlag. 2002. skriftlig eksamen 2008 ligner hinanden og kan skabe en fælles socialisation herudfra. Den tyske sociolog Jürgen Habermas ser desuden i senmoderniteten en større tendens til at systemverdenen koloniserer livsverdenen 6 , hvortil der menes at systemverdenen, som indeholder de statslige og offentlige funktioner, på afgørende vis bryder ind i den sociale livsverden. Dette gælder bl.a. den omtalte dobbeltsocialisering, men det medfører samtidig også, at individet i stigene grad klientgøres. Dette skyldes til dels også velfærdssamfundet med dets mange velfærdsydelser, men begge elementer medvirker til at identitetsdannelsen i senmoderniteten også præges af en større victimisering og umyndiggørelse, fordi mange ikke formår at leve op til de senmoderne livskrav. Herved opstår det nationale tilhørsforhold, som resultat af individets mangel på et socialt fællesskab. Det nationale tilhørsforhold overskrider på samme tid grænserne mellem system- og livsverden, fordi begge faktorer er nødvendige for at det nationale tilhørsforhold kan overleve. Herved kan det nationale tilhørsforhold blive en realitet fordi det, som Gundelach påpeger, medfører at ”til trods for alle mulige andre opdelinger i en befolkning opleves nationen som noget der går på tværs af og overskrider andre forskelle” 7 . Det kan herigennem altså argumenteres for at den senmoderne identitetsdannelse præges og udvikles på baggrund af tilknytning til et nationalt tilhørsforhold, hvor tilhørsforholdet spiller en betydelig, om end mere indirekte, rolle for identitetsdannelse i det senmoderne samfund. sammenfatning I ovenstående er det blevet behandlet, hvorledes det nationale tilhørsforhold i indirekte grad spiller en stor rolle for individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Konklusionen er således tvetydig fordi individet både opdrages til at kunne agere 6 Med begrebet ”systemverdenens kolonisering af livsverdenen” menes at systemverdenen (staten, det offentlige system etc.) griber afgørende ind i den private livsfære. 7 Uddrag: Peter Gundelach: Det er dansk. Hans Reitzels forlag. 2002. samfundsfagsnyt september 2008
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt interview med di re
Page 3 and 4: ikke det største fag af gregers fr
Page 5 and 6: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
Page 7 and 8: de mundtlige prøver til samfundsfa
Page 9 and 10: udviklingskurser om klima og samfun
Page 11 and 12: interview med di - for meget samfun
Page 13 and 14: interview med di - for meget samfun
Page 15 and 16: Det er også muligt, at kravet om t
Page 17 and 18: etsstat og retssamfund udspurgt gen
Page 19 and 20: etsstat og retssamfund dommerne ogs
Page 21 and 22: etsstat og retssamfund ver presset
Page 23 and 24: Der er stor forskel i karaktergenne
Page 25 and 26: endvidere vanskeligheder med forst
Page 27 and 28: kommentar til besvarelser Fællesde
Page 29 and 30: der og fastsætte overnationale lov
Page 31: fordi på trods af at de fleste er
Page 35 and 36: værdier og også i vid udstræknin
Page 37 and 38: der to forståelser af FNs rolle i
Page 39 and 40: og der skal sandelig ikke pilles ve
Page 41 and 42: Der er brug for en lighedsskabende
Page 43 and 44: generalforsamling i fals 2008 fra B
Page 45 and 46: anmeldelser Jørgen grønnegaard Ch
Page 47 and 48: ken, Værdipapircentralen og endeli
Page 49 and 50: temperaturstigningernes størrelse
Page 51 and 52: valgsprocessen i de to partier. Kla
Page 53 and 54: Bøger til anmeldelse Helt nye bøg
Page 55 and 56: det i praksis? Hvornår og hvorfor
Page 57 and 58: Bestyrelsen Bestyrelsen i fals form
Page 59: Afsender: samfundsfagsnyt Jon Ursko

Samfundsfagsnyt 171 - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?