Samfundsfagsnyt 171 - FALS

More documents

Recommendations

Info

skriftlig eksamen 2008 USA’s magt, f.eks. er USA’s militærbudget større end Kinas, Ruslands, Indiens og Englands tilsammen. 4 Derfor er USA altså ene på toppen, og, ligesom Huntington, vil nogle påstå, at USA er en hegemon. Den påstand har sit belæg i USA’s enorme styrke på det økonomiske, militære, erhvervsmæssige, kulturelle og for så vidt også politiske område. USA har, bl.a. ifølge Hans Branner, magten til at påtvinge andre lande sine holdninger og værdier. 5 Noget tyder også på, at USA fortsat vil kunne fastholde denne position i lang tid endnu, blandt andet i kraft af økonomiens størrelse og de militære midler, landet har til rådighed, samt landets høje videns- og teknologiske niveau. USA opererer sikkerhedspolitisk i dag i en anden verden. Udover USA’s unipolare magtsituation i verden er det også sværere at bruge militære midler, fordi de fleste befolkninger er imod krig, og våbnene neutraliserer hinanden, og globaliseringen har også gjort verdens grænser mere hullede, f.eks. i form af nye kommunikationsmuligheder. Endvidere er verden også blevet mere ordnet i retlig forstand i kraft af, at flere og flere lande bakker op om FN. 6 Det er altså et andet verdensbillede, som USA står overfor, og også sikkerhedstruslerne har ændret sig. Hvor truslerne tidligere ”bare” handlede om aggressioner mellem stater, så har verden i dag bevæget sig i retning af et trusselsbillede med flere aktører på banen. Nu er det ikke blot stater, men også nationer, organisationer og individer, som indgår i trusselsbilledet, og truslerne er heller ikke længere kun rettet mod stater, hvilket bl.a. ses i form af trusler som miljøproblemer, terrorisme og fattigdom. 7 Dermed har begrebet sikkerhedspolitik også ændret sig. Man kan foretage tre vigtige sondringer i forhold til sikkerhedsbegrebet. Definitionen af sikkerhedspolitik er her, at det er bestræbelser på at mindske eller imødegå trusler mod sikkerheden. Den første sondring er mellem sikkerhedspolitikkens subjekter: Enten handler det om stater og deres overlevelse vedr. suveræniteten, eller 4 Zakaria, Fareed: ”The Fearful Superpower”, Time Magazine, Special Edition | Issues 2008, December 2007 – Februar 2008 5 Branner, Hans: Global Politik, 2007, s. 8 6 Global Politik, s. 26 7 Global Politik, s. 47, figur 2.1 8 samfundsfagsnyt september 2008 det handler om nationer og deres overlevelse vedr. identiteten. Den anden sondring er mellem sikkerhedspolitikkens midler: Enten handler det om hårde, dvs. kun militære, midler, eller det handler om bløde, dvs. både diplomatiske, økonomiske, kulturelle og delvist militære (fredsbevarende), midler. Den tredje sondring er mellem truslerne: Enten er de snævre og dermed kun militære, eller de er brede, hvilket vil sige alle slags militære, økonomiske, politiske, samfunds- og miljømæssige trusler. Derfor har USA også ændret sin sikkerhedspolitik, og den sikkerhedspolitik, som Irakkrigens begrundelse bygger på, finder vi i ”The National Strategy of The United States of America” (NSS) fra 2002. 8 Her ses det, at den amerikanske sikkerhedspolitik skal bygge på foregribende tiltag i krigen mod terror, fordi terrorister og de såkaldte slyngelstater, i modsætning til f.eks. Sovjetunionen, ikke frygter gengældelsesangreb. 9 Sikkerhedspolitikken i NSS bliver tydeligst, når man ser den i kontrast til EU’s trusselsvurdering fra 2003: ”Et sikkert Europa i en bedre verden” (ESS), hvor trusselsbegrebet gøres bredt i forhold til det snævre i NSS, og hvor den bløde sikkerhedspolitik, f.eks. i form af retligt arbejde, anvisning til stater, humanitær hjælp og politihjælp til svage stater, spiller en afgørende rolle. I NSS handler det primært om brug af militære midler mod slyngelstater, der huser terrorister. Jeg nævnte, at det i dag er sværere at gøre brug af militære midler på grund af forskellige faktorer, og derfor kan NSS kritiseres for at se for ensidigt på de militære midler som løsningsmulighed, mens ESS er blød og åben for andre løsningsmuligheder. Hvis vi antager, at i stedet for, at USA har én sikkerhedspolitik, EU har en anden, og resten af verdens lande har hver deres sikkerhedspolitik, lod FN være den, der skulle sikre freden for alle, så ville der ikke være de store problemer. Situationen er bare den, at det er svært at antage. Jeg vil her opridse, hvordan situationen ser ud med hensyn til FN. Afhængigt af synet på international politik er 8 Global Politik, s. 54-55 9 NSS: ”But deterrence based only upon the threat of retaliation is less likely to work against leaders of rogue states more willing to take risks, gambling with the lives of their people, and the wealth of their nations.”
der to forståelser af FNs rolle i dag.10 Den ene baserer sig på realismen, og anser FN for at fungere som arena, hvor det stadig er de enkelte stater, der er egenrådige aktører. Ifølge denne tolkning strækker FNs magt sig altså kun til det punkt, hvor verdens lande kan nå til enighed. 11 Den anden tolkning bygger på den idealistiske teori indenfor international politik. Her anses udviklingen af verdenssamfundet at gå imod bedre tider, og hvor især demokratier medvirker til større orden og retfærdighed i verden. Den idealistiske teori anser især FNs nye opgaver efter afslutningen af Den Kolde Krig, hvor FN f.eks. har påtaget sig en fredsskabende rolle i forhold til verdens konflikter, som tegn på, at FN er ved at blive en selvstændig aktør i verdenssamfundet.12 Men den sidste tolkning ligger vist et stykke ude i fremtiden, for eksempel formåede FN ikke at få en internationalt bindende aftale igennem på klimaområdet under topmødet i Bali i efteråret 2007. Alt taler altså for, at FN blot er en arena, hvor staternes holdninger brydes, men uden at skabe reelle løsninger. Er det så en god forklaring, at USA gik ind i Irak for at beskytte sig selv? Både ja og nej. Først grundene til et ja. Først og fremmest havde FN ikke magten til at løse den konflikt, der var med Irak omkring masseødelæggelsesvåben og våbeninspektørerne. For det andet var USA i sin position som hegemon et mål for angreb fra lande uden for Vesten, som var imod dets position. Til at underbygge dette argument kan Huntington fremhæves, da han, ligesom andre realister, påpeger, at hegemonen altid vil være udsat for modstand. For det tredje mente man fra USA’s side, at Irak var blandt slyngelstaterne, der hjalp terroristerne, og derfor var det rent sikkerhedspolitisk uforsvarligt ikke at gå ind i Irak. Grunden til et nej finder jeg i NSS, for som jeg påpeger, så er både holdningen til de sikkerhedspolitiske midler og truslerne ikke helt i tråd med tidens ændrede sikkerhedsbillede. Et bredt trusselsbillede og større brug af bløde midler ville måske have haft en større effekt i krigen mod terror, fordi, som Tutu og Khatami nævner, så kan 10 Branner, Hans: ”Global Politik” 2007, s. 99 11 Global Politik, 2007; s. 99 12 Global Politik, 2007; s. 99 skriftlig eksamen 2008 vi fjerne en del af baggrunden for terroristernes rekruttering ved at gøre noget ved fattigdom og sociale problemer. USA har dog også grebet sikkerhedspolitikken anderledes an før, f.eks. var USA med til at skrive NATOs nye strategiske koncept i 1999, som udbygger sikkerhedsbegrebet for alliancen og de midler, der skal bruges for at foregribe trusler mod staterne. Hvor NATO under Den Kolde Krig kun fokuserede på et snævert trusselsbegreb, anerkender alliancen i dag ”betydningen af de politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige faktorer udover den uomgængelige forsvarsdimension.” 13 Disse trusler kommer ikke som angreb, som man kan modangribe; de kræver forebyggelse, og derfor udvider det strategiske koncept alliancens midler til også at inkludere samarbejde og fredsbevarende opgaver. Jeg vil nu vende tilbage til Perles andet argument, nemlig at det er det mest moralsk ansvarlige, at man befrier andre fra undertrykkelse. Man kan kalde USA’s handling for en humanitær intervention, da Irak interveneres af humanitære grunde, nemlig befolkningens befrielse fra diktaturet. Der er dog store problemer med denne forståelse af humanitær intervention af to grunde. Først og fremmest påpeger FN-pagtens andet kapitel, at ethvert land har ret til uafhængighed fra andre landes indgriben, men samtidig siger kapitel syv, at Sikkerhedsrådet har ret til at gribe ind, hvis et land er en trussel mod sikkerheden, begår fredsbrud eller begår nogen angrebshandlinger .14 Dette giver selvsagt nogle dilemmaer, og selvom man i 2005 blev enige om, at FN har et ”beskyttelsesansvar” for verdens befolkninger 15, så er det stadig svært for organisationen at gøre noget af især én grund: Der skal være enighed i Sikkerhedsrådet, før der kan ske noget. Som nævnt så er FN ikke specielt handlekraftigt, især på grund af Sikkerhedsrådets sammensætning med en del uenige stater, og derfor har USA et par gange optrådt som verdens politimand siden Anden Verdenskrig, 13 Global Politik, s. 122 – boks om NATOs strategiske koncept 1999 (uddrag) 14 Global Politik, s. 102 15 The Economist, 17. maj 2008, s. 67-68, ”To protect sovereignty, or to protect lives?” samfundsfagsnyt september 2008
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt interview med di re
Page 3 and 4: ikke det største fag af gregers fr
Page 5 and 6: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
Page 7 and 8: de mundtlige prøver til samfundsfa
Page 9 and 10: udviklingskurser om klima og samfun
Page 11 and 12: interview med di - for meget samfun
Page 13 and 14: interview med di - for meget samfun
Page 15 and 16: Det er også muligt, at kravet om t
Page 17 and 18: etsstat og retssamfund udspurgt gen
Page 19 and 20: etsstat og retssamfund dommerne ogs
Page 21 and 22: etsstat og retssamfund ver presset
Page 23 and 24: Der er stor forskel i karaktergenne
Page 25 and 26: endvidere vanskeligheder med forst
Page 27 and 28: kommentar til besvarelser Fællesde
Page 29 and 30: der og fastsætte overnationale lov
Page 31 and 32: fordi på trods af at de fleste er
Page 33 and 34: kan ses som regulator for ovennævn
Page 35: værdier og også i vid udstræknin
Page 39 and 40: og der skal sandelig ikke pilles ve
Page 41 and 42: Der er brug for en lighedsskabende
Page 43 and 44: generalforsamling i fals 2008 fra B
Page 45 and 46: anmeldelser Jørgen grønnegaard Ch
Page 47 and 48: ken, Værdipapircentralen og endeli
Page 49 and 50: temperaturstigningernes størrelse
Page 51 and 52: valgsprocessen i de to partier. Kla
Page 53 and 54: Bøger til anmeldelse Helt nye bøg
Page 55 and 56: det i praksis? Hvornår og hvorfor
Page 57 and 58: Bestyrelsen Bestyrelsen i fals form
Page 59: Afsender: samfundsfagsnyt Jon Ursko

Samfundsfagsnyt 171 - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?