Samfundsfagsnyt 171 - FALS

etsstat og retssamfund
dommerne også vedkender sig en række rets-
og samfundspolitiske værdier, som domstolene
skal beskytte, og lader dem indgå sammen med
en vurdering af lovenes og retsafgørelsens formål,
når de træffer en beslutning i retten.
Der har været livlig debat blandt ledende jurister
ved de danske universiteter de seneste år
om denne udvikling i domstolenes samfundsmæssige
rolle. Gorm Toftegaard Nielsen, professor
fra Århus Universitet, har været én af kritikerne
af den friere fortolkningspraksis. Argumenterne
imod er bl.a., at domstolene fungerer
uden demokratisk kontrol, ligesom der ikke vil
være nogen instans, der kan sikre, at retsskabelsen
hos domstolene kommer til at ligge i forlængelse
af, hvad borgerne ønsker sig. Det har
også været fremholdt, at dommerne og de øvrige
jurister i retssystemet ikke udgør en repræsentativ
del af befolkningen, tværtimod rekrutteres
de typisk fra de øvre samfundslag. Og hvis
det i højere grad bliver op til den enkelte dommer
at vurdere, hvad han eller hun synes er en
rimelig afgørelse i en sag, frem for at lægge sig
tættest muligt op ad traditionen, så bliver det
vanskeligere for borgerne at forudse, hvad der
er gældende ret - og det går ud over retssikkerheden.
Andre som Hjalte Rasmussen fra Københavns
Universitet har fremhævet, at en
mere selvstændig fortolkningspraksis hos domstolene
tværtimod kan give en bedre retsbeskyttelse
af borgerne, dels fordi den parlamentariske
flertalsmagt i et flerkulturelt samfund
måske vil være mindre tilbøjelig til at sikre de
grundlæggende rettigheder også for mindretallene,
og dels fordi domstolene i en friere fortolkningspraksis
i højere grad vil benytte sig af
grundlæggende retsprincipper hentet fra
Grundloven og fra internationale retsregler,
som menneskeretten.
internationale domstole
Domstolenes dynamiske fortolkningsstil bliver
måske især befordret af den stigende internatio-
20 samfundsfagsnyt september 2008
nale indflydelse på dansk ret. Der kommer som
bekendt til stadighed direktiver fra EU og domme
fra EF-domstolen, som er retsskabende for
Danmark, og det vil sige skal være vejledende i
danske domstoles afgørelser, hvor det er relevant,
fordi Danmark er forpligtet af beslutninger
og afgørelser i EU. Ligeså vel er danske domstole
forpligtet af de internationale menneskeretskonventioner,
som Danmark har tiltrådt, og bestemmelserne
herfra ligesom domme fra Den
Europæiske Menneskeretsdomstol skal indgå
som retskilder i sager, hvor der er et menneskeretligt
element.
Fortolkningspraksis ved de internationale
domstole er typisk mere dynamisk end ved de
nationale domstole. Det skyldes, at internationale
regler og traktater i reglen er formuleret
mere bredt end almindelig national lovgivning,
fordi de skal dække meget forskellige forhold i
medlemslandene. Det betyder også, at de domstole,
der skal kontrollere de internationale regelsæt,
i højere grad må lægge til grund, hvad
der er reglernes formål og funktion, frem for
hvad der er gældende ret - alene af den grund at
gældende ret vil være vidt forskellig i de lande,
der er tilsluttet. Og denne mere dynamiske metode
skubber også på retsudviklingen i de enkelte
lande, fordi de nationale og internationale
retssystemer bliver mere og mere flettet ind i
hinanden.
Så når politikerne for tiden diskuterer om
EF-domstolens afgørelser skal kunne omstøde
eller underminere den bredt vedtagne danske
familiesammenføringspolitik, så er det bare det
seneste, og højt profilerede, eksempel på en udvikling,
der foregår på mange niveauer, og som
måske samlet set er en proces, der gradvist forskyder
vægtningen i den klassiske konstitutionelle
magtdeling mellem domstole og parlament
med mere indflydelse til domstolene. Men
de kommende år vil uden tvivl kunne opvise
nogle betydelige magtkampe og territorieafmærkninger
mellem magtens forskellige in-