Samfundsfagsnyt 171 - FALS

More documents

Recommendations

Info

skriftlig eksamen 2008 socialt fleksibelt og individuelt uafhængigt, men samtidig har det brug for et ydre socialt fællesskab til at kunne mestre senmodernitetens øgede krav. Tilhørsforholdet yder således sin indvirkning i den henseende, at individet, som Gundelach i bilag A2 også formulerer det, skaber sin identitet på baggrund af et nationalt tilhørsforhold, der som forudgående autoritet opstiller normer og værdier, som individet udvikler sin identitet efter. Det er således på denne måde at det nationale tilhørsforhold spiller en indirekte rolle, fordi vi i forhold til omverde- Delopgave B delopgave B – kultur og internationale konflikter 2) forskellige synspunkter på forholdet mellem kultur og konflikt I de tre uddrag er der tre forskellige synspunkter på forholdet mellem kultur og konflikt og den internationale virkelighed. Vi kan groft inddele de tre synspunkter inden for hver deres teoretiske udgangspunkt i den internationale politiske teori. Huntingtons idé om civilisationernes sammenstød er af den realistiske skole, Khatami og Tutu placerer sig som idealister, mens Kagan er noget sværere at placere, men trækker både på idealismen og realismen. Denne forskellighed betyder også, at deres syn på mulighederne for fred i verden er forskellige. Jeg vil starte med at påpege forskellighederne mellem Huntington og Kagan, for derefter at sammenligne disse to med Khatami og Tutu, da Huntington og Kagan for så vidt er enige om, at verden bevæger sig mod mindre fred, mens Khatami og Tutu ser muligheder for, at vi kan opnå mere fred i verden. Huntington og Kagan er enige om, at vi ikke bevæger os mod en mere fredelig verden. Man kan påstå, at Huntington er realist af den grund, at han mener, at tidligere konflikter mellem lande, nu er afløst af konflikter mellem civilisationer. Med afslutningen af Den Kolde Krig opstod der en situation, hvor vi havde USA som den eneste supermagt. samfundsfagsnyt september 2008 nen og udlandet er nødt til at være en del af et fællesskab for at kunne agere. Det nationale tilhørsforhold er altså et forestillet fællesskab i den henseende, at det bringer individer sammen, som ikke kender hinanden direkte, men som er gensidigt dependente. Herved kan det nationale tilhørsforhold også fungere som et holdepunkt for individet, som lever i en individualiseret og globaliseret verden, hvor det konstant skal tilpasse sig de skiftende samfundskrav. Dette unipolære magtsystem i verden vil ifølge realisterne medføre en modstand mod supermagten, og verden vil igennem en delegitimering af supermagtens magt bevæge sig mod en dekoncentration af magten, og herefter vil der igen opstå en global krig. 1 Det er denne dekoncentration, som Huntington ser i den civilisatoriske opdeling af verden på baggrund af forskellige kulturer. Han mener derfor også, at afslutningen på situationen vil blive en global krig mellem civilisationer, forinden vil der konstant være krige og konflikter på civilisationernes brudflader. Huntington opridser en række argumenter for, hvorfor det netop er kulturen, som kommer til at definere disse civilisationer og dermed være baggrunden for konflikterne, og han påpeger, at, ligesom nationalstaterne gjorde, så vil civilisationerne forsøge at fremme deres egeninteresser frem for andre civilisationer, om nødvendigt gennem militære midler. Huntington gør det klart, at det er selve verdenssystemets struktur, der er afgørende for staternes adfærd. Hans fjerde argument for, hvorfor civilisationerne opstår og adskiller sig fra hinanden, er nemlig, at Vestens (og dermed USA’s) position som supermagt betyder, at resten af verden ønsker at forme deres verden på en anden måde. Man kan her sige, at Huntington påstår, at Vesten er en hegemon, som er i stand til at påtvinge verdenssamfundet sine egne normer og 1 Branner, Hans: Global Politik, 2007, s. 89
værdier og også i vid udstrækning få dem accepteret. 2 Realisterne mener, at denne struktur med en hegemon vil betyde, at resten af enhederne i strukturen vil forsøge at kæmpe imod denne hegemons magt for at fremme deres egen kultur og egne værdier. Disse kulturelle faktorer anser Kagan derimod ikke som værende afgørende for verdenssituationen, da han er af den holdning, at det er selve konflikten mellem demokrati og autokrati, der fortsat vil skabe konflikterne, ligesom den ofte gjorde i det 20. århundrede. Dog mener han, at det er Vestens ønske om at fremme deres egne værdier, i form af det liberale demokrati, som forstærker autokratiernes modstand imod dem. Kagans idealistiske træk ses i, at han anser det for ønskværdigt, at det liberale demokrati bliver spredt, men samtidig er han også realist i den forstand, at han mener, at det nærmest er umuligt at udbrede demokratiet til autokratiske regimer. Kagan tager udgangspunkt i Kina og Rusland, som ifølge ham beviser hans pointe. Konflikten i verden står nemlig i dag hovedsageligt mellem disse to autokratiske lande og Vesten, som vil udbrede demokratiet. Konflikterne vil opstå, fordi disse lande vil modsætte sig ethvert forsøg på at ændre deres samfunds strukturer. Derfor ser vi deres voksende interesse i lande som Iran og Sudan, og deres modstand mod internationale tiltag for at gøre noget ved forholdene i f.eks. Myanmar (Burma). Den trussel som før 1989 kom fra det autokratiske Sovjetunionen, ser vi nu fra Rusland og Kina. Khattami og Tutu er grundlæggende uenige med både Kagan og Huntington. Jeg vil placere dem som idealister på grund af deres syn på mulighederne for at skabe en mere fredelig og sikker verden. De mener heller ikke, i modsætning til Huntington, at kulturforskelle vil være afgørende for fremtidens konflikter. Derimod påpeger de, at verdenssamfundet skal tage hånd om fire grundlæggende problemer, og hvis de problemer bliver løst, så er vi nået meget langt på vejen mod global fred og sikkerhed. De fire problemer er Israel-Palæstina-konflikten, krigene i Irak og Afghanistan, fattigdom og endelig Vestens inkonsekvente forsvar 2 Branner, Hans: Global politik, 2007, s. 8 skriftlig eksamen 2008 for dets egne værdier for frihed fra undertrykkelse. Hvis vi kan få løst de tre første problemer, og Vesten bliver mere klar i mælet omkring sin holdning til undertrykkelse, f.eks. ved ikke at støtte undertrykkende regimer 3 , så er vi tæt på mål. Man kan derfor placere Khattami og Tutu som idealister, da de mener, at verdens lande har en klar fordel af at samarbejde og fredeligt bilægge konflikter, og de mener ikke, at det er systemets struktur, der er afgørende for staternes adfærd. Derimod er det helt essentielt, at landenes politikere tager fat om problemerne og er med til at løse dem. Til forskel fra Huntington er det altså enhederne, dvs. landene i systemet, og ikke systemets struktur, der er afgørende for verdenssituationen. ) usa og irakkrigen Der har siden Irakkrigens begyndelse i 2003 været mange forklaringer på, hvorfor USA valgte at gå ind i Irak. I Flemming Roses interview med Richard Perle, som er tidligere sikkerhedsrådgiver for præsident George W. Bush, bliver den amerikanske stats baggrund for at gå ind i krigen fremhævet. Der var to grunde: Beskytte det amerikanske samfund samt fjerne en undertrykkende diktator i Irak. Jeg vil se nærmere på disse to argumenters holdbarhed ud fra nogle grundlæggende betragtninger om fire forhold. Angående det første argument vil jeg først se nærmere på USA’s position i verden, dernæst det sikkerhedspolitiske billedes forandring i verden siden Den Kolde Krig og endelig vil jeg se nærmere på FNs rolle. Disse tre forhold vil jeg opveje imod det første argument. Angående det andet argument vil jeg se nærmere på begrebet humanitær intervention i forhold hertil. Herudfra vil jeg give mit bud på, om der måske findes andre forklaringer end de to, som Perle giver. Grundlæggende set er verden i dag præget af én supermagt, nemlig USA. Den Kolde Krigs afslutning betød, at Sovjetunionen faldt sammen og mistede hele sin styrke, og selvom mange påpeger Kinas styrke, så er der stadig lang vej, før de når 3 Af eksempler kan nævnes støtte til Saudi Arabien og den enorme samhandel med Kina, selvom landet ifølge menneskerettighedsorganisationer krænker menneskerettighederne. samfundsfagsnyt september 2008
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt interview med di re
Page 3 and 4: ikke det største fag af gregers fr
Page 5 and 6: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
Page 7 and 8: de mundtlige prøver til samfundsfa
Page 9 and 10: udviklingskurser om klima og samfun
Page 11 and 12: interview med di - for meget samfun
Page 13 and 14: interview med di - for meget samfun
Page 15 and 16: Det er også muligt, at kravet om t
Page 17 and 18: etsstat og retssamfund udspurgt gen
Page 19 and 20: etsstat og retssamfund dommerne ogs
Page 21 and 22: etsstat og retssamfund ver presset
Page 23 and 24: Der er stor forskel i karaktergenne
Page 25 and 26: endvidere vanskeligheder med forst
Page 27 and 28: kommentar til besvarelser Fællesde
Page 29 and 30: der og fastsætte overnationale lov
Page 31 and 32: fordi på trods af at de fleste er
Page 33: kan ses som regulator for ovennævn
Page 37 and 38: der to forståelser af FNs rolle i
Page 39 and 40: og der skal sandelig ikke pilles ve
Page 41 and 42: Der er brug for en lighedsskabende
Page 43 and 44: generalforsamling i fals 2008 fra B
Page 45 and 46: anmeldelser Jørgen grønnegaard Ch
Page 47 and 48: ken, Værdipapircentralen og endeli
Page 49 and 50: temperaturstigningernes størrelse
Page 51 and 52: valgsprocessen i de to partier. Kla
Page 53 and 54: Bøger til anmeldelse Helt nye bøg
Page 55 and 56: det i praksis? Hvornår og hvorfor
Page 57 and 58: Bestyrelsen Bestyrelsen i fals form
Page 59: Afsender: samfundsfagsnyt Jon Ursko

Samfundsfagsnyt 171 - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?