Samfundsfagsnyt 171 - FALS

- De ting, du efterspørger, er jo sådan set en
vigtig del af lærerplanen i samfundsfag, men
man tilrettelægger jo lærerplanerne efter niveauet
for de elever, vi modtager fra folkeskolen.
Så er det, du efterspørger, da mere af denne slags
samfundsfag i folkeskolen, så vi kunne overtage
eleverne på et højere niveau?
»Man kunne sagtens have noget mere af det
her ind i undervisningen. Her tænker jeg fx på
en form for praktik. At man kommer ud på
virksomhederne og derigennem får en forståelse
for, hvordan det er at drive virksomhed. Praktik
kunne man i øvrigt også have i gymnasiet.«
- En anden del af lærerplanen i samfundsfag
handler om globaliseringen og dens konsekvenser,
udviklingen mod det senmoderne samfund
osv. – det er ca. 1/3 af undervisningen og det er
det eneste sted i gymnasiefagrækken, hvor man
rigtigt kommer i dybden med disse områder.
Disse spørgsmål har vel stor betydning for kulturforståelse,
både for vores egen og for andre
landes kultur. Mener du med andre ord, at man
i lærerplanen for samfundsfag kunne skrue ned
for denne her grundlæggende undervisning i
kulturforståelse i lyset af samfundsudviklingen?
»For mig at se kan globalisering også handle
om de andre ting, vi var inde på før, men jeg har
svært ved at se, hvad det mere konkret er, man
evt. skulle skære, men det er jo klart, at globalisering
er meget vigtigt – du kunne ligeså godt
have sagt globalisering, som du kunne have sagt
økonomi, fordi tingene hænger sammen. Men
der kan jo være endnu flere forskellige elementer
– og så er man jo nede i den enkelte lærers frie
ret til at udvælge de undervisningsmaterialer,
som han eller hun vil bruge i sin undervisning.
Der behøver altså ikke være en anden vægtning,
men materialet, eleverne præsenteres for, er muligvis
ikke godt nok. Vi kan bare se, at når eleverne
kommer ud i den anden ende, så ser det
ud som om, at de ikke ved nok om, hvad der
skaber dynamik. Hvordan posen præcis skal rystes,
kan jeg ikke svare på«
interview med di – for meget samfundsfag
- Den sidste del af lærerplanen i samfundsfag
handler om politik. Det drejer sig om forståelse
for politiske partier, interesser og konflikter, forståelse
for meningsdannelse osv. Det er det eneste
sted i gymnasiet, hvor man rigtigt kommer i
dybden med disse spørgsmål. Er politikdelen noget,
DI mener, man kunne skære væk?
»Altså, jeg kan ikke give dig et håndslag på,
om det lige er der, man skal skære. Så meget er
vi ikke nede i lærerplanen.«
- En stor del af globaliseringen handler jo
også om politik. Tag fx lobbyisme. Det er vel
også vigtigt for Danmarks fremtid, at man har
nogen, som interesserer sig for den slags?
»Men det er jo svært, for man skal jo vide
noget om det hele, så du er nok lidt for langt
nede i den enkelte lærers måde at tilrettelægge
undervisningen. Et andet bud kunne jo også
være, at man fik nogle flere undervisningstimer
ved at skære ned på noget af alt det her mødeaktivitet
og i stedet øgede kvaliteten gennem
den vej. Det er jo den helt store diskussion, om
man får nok for pengene; om hvor meget man
underviser i Danmark i forhold til andre lande.
Det er helt klart vores opfattelse, at man her
kunne hente noget.«
- Nu har jeg fx i Almen Studieforberedelse
stor glæde af at samarbejde med fx fysik eller
matematik, og det kræver jo en del mødeaktivitet.
Jeg tror, de fleste samfundsfagslærere i lyset
af reformen ser deres fag meget i relation til de
naturvidenskabelige og humanistiske fakulteter.
Hvis man gør, som du foreslår, ville der så ikke
være en risiko for, at eleverne mistede fornemmelsen
for sammenhængen mellem fagene, hvis
man undlod at samarbejde mellem fagene?
»Jeg synes sådan set også, man skal samarbejde
mellem fagene, men der er nok ikke nogen
tvivl om, at det ikke har fungeret optimalt.
Tanken i det er rigtig, men jeg tror også, man
har brugt rigtig mange ressourcer på at få det
her i gang. Det ændrer sig forhåbentligt i fremtiden,
så man virkeligt kunne hente mere tid –
samfundsfagsnyt september 2008
1