Samfundsfagsnyt 171 - FALS

More documents

Recommendations

Info

anmeldelser er det da sagt! Står det så til troende? Ret beset er f.eks. marxistisk teori kun til stede i form af lidt småpipperi og ej heller ”kritisk” teori er noget gennemgående træk. Der er højest tale om en form for teoripluralisme, dog paradoksalt nok med hældning til og af overvejende positivistisk observans. Anm.s konklusion må nu være den, at de første kapitler i bogen er anvendelige på de relativt højere niveauer Herefter bliver fremstillingen især med de økonomiske to sidste afsnit lovlig tynd i det og det internationale perspektiv behandles kun sporadisk. Man sidder uvilkårligt med den fornemmelse, at der her er tale om det, man kunne kalde en HF-bog, der gerne vil det hele og så bliver det som oftest også derefter, når man bliver målt med høje niveaukrav. Forfatteren peger selv på bogens anvendelighed ved selvstudium, og det retfærdiggør måske de spørgsmål, der er let henkastet efter hvert afsnit. Som den første introduktion til et emne/område vil bogen i kraft af sin lethed være anvendelig. Det er uklart, om litteraturfortegnelsen efter hvert afsnit er forfatterens referencer eller supplerende læsning, eller begge dele i skøn blanding Anm. tror ikke, at der vil være noget stort marked for denne bog i det almene gymnasium. Det skyldes, at niveauet er for lavt til A-niveau, og m.h.t. C-niveau er markedet efterhånden proppet med en række langt mere givende og spændende bøger. Men måske B-niveau?! samfundsfagsnyt september 2008 Kurt Fredsgaard, fredsgaard@adslhome.dk mads fuglede: USA – Den Universelle Nation Gyldendal 167 kr, Så er der kommet en ny bog om det amerikanske politiske system, efter at Sunesen udsendte sin bog i efteråret 2007. Den blev anmeldt i et tidligere nummer af tidsskriftet af undertegnede. Begge opfylder efter min bedste overbevisning klart kravene til undervisning i et fremmed politisk system i samfundsfag i gymnasiet. Mads Fuglede indleder sin bog med en klar og grundig gennemgang af Uafhængighedserklæringen og Forfatningen og en perspektivering i form af overvejelser over den amerikanske drøm og politiske begreber som klassisk liberalisme, individualisering, lighed og demokrati. Kapitel 2 er lidt uensartet med en glimrende fremstilling af ”den modvillige føderation”, altså spørgsmålet om centralmagt (føderation) overfor det decentrale, - et markant politisk spørgsmål i USA’s historie og stadig aktuelt. Og dernæst en fin fremstilling af ”checks and balance”, både i tekst og skema, altså hvordan de politiske institutioner, herunder Højesteret, afbalancerer hinandens politiske magt. Desuden en kortfattet fremstilling af hvor forskelligartet USA er m.h.t. indkomst og fattigdom, herunder en kort sammenligning til EU/DK, som står svagt på en række parametre. I kapitel 3 gennemgås de politiske partier – især i historisk belysning. Man får indtryk af meget omskiftelige forhold for partierne og deres politiske programmer og mål i USA’s lidt over 200-årige historie. Giver god indsigt og kapitlet har til sidst to glimrende skemaer over de to partier – deres synspunkter og magtbaser i sociale grupper. I kapitel 4 gennemgås den lovgivende forsamling, Kongressen med Repræsentanternes Hus og Senatet. De centrale aktører beskrives fyldigt. Lovgivningsprocessen beskrives grundigt med konkrete eksempler. Alle 28 stående udvalg beskrives. Fremstillingen lægger vægt på magtforholdene aktørerne imellem, især hvordan lovforslag kan syltes, og på den store forskel på Repræsentanternes Hus og Senatet. Fremstillingen er klar, solid og elevvenlig. I kapitel 5 er der en interessant gennemgang af præsidentens rolle. Kongressen var fra forfatningsfædrene tænkt som det centrale magtorgan. Præsidentembedet er meget lidt beskrevet i forfatningen. Generelt har præsidenten meget magt over udenrigspolitikken men relativt lidt over indenrigspolitikken. Præsidentens magt har ændret sig med tiden og med forskellige markante begivenheder. Krisen i 1930erne og New Dealpolitikken indebar at præsident Roosevelt markant fik øget præsidentembedets magt. Watergate og Nixon fik magten til at tippe over til Kongressen. Præsidentvalget gennemgås med primær-
valgsprocessen i de to partier. Klart og tilstrækkeligt - dog ikke omfangsrigt. Problemer med at styre den føderale administration antydes men kunne være konkretiseret med eksempler. Let læst og oplysende. Fint kapitel. I kapitel 6 redegøres for Højesteret og dens politiske betydning. Siden 1789 har USA’s Højesteret besluttet, at 169 føderale love og 1303 delstatslove har været i strid med forfatningen, og dermed er blevet ophævet. I Danmark er det sket en gang siden Grundlovens ikrafttræden 1849, at en lov er blevet kendt forfatningsstridig, nemlig Tvind-loven i 2001. Præsidenten udnævner højesteretsdommere, men disse skal igennem en høring og godkendes af Senatet, hvad der ikke er så ligetil. Mads Fuglede gennemgår de 3 tungeste og mest omdiskuterede områder, hvor Højesteret har haft en fremtrædende rolle i nyere amerikansk historie. Nemlig raceadskillelse, dødsstraf og abort-spørgsmålet. Kapitlet giver et godt indtryk af Højesterets rolle i det politiske system og den store forskel til Danmark. Dog savnes en vurdering af om Højesterets indflydelse er en demokratisk gevinst. I kapitel 7 er der en gennemgang af medier og interesseorganisationer. Det frie ord og pressens store betydning. Mediernes politiske holdning beskrives. Dog næsten intet om TVmediet. Beskrivelse af nogle af de store interesseorganisationer og deres lobbyvirksomhed. Ret kortfattet. I kapitel 8 er der et spændende afsnit om forholdet Europa-USA – den gensidige opfattelse af hinanden i historisk og aktuel belysning. Kapitlet giver et godt grundlag for og problematisering af den udbredte negative opfattelse af USA i Europa. Pædagogisk meget velegnet som udgangspunkt for sammenlignende undersøgelser Europa- USA (fattigdom, velfærdsstat, sikkerhedspolitik osv) I kapitel 9 gennemgås USA’s udenrigspolitik, helt tilbage fra uafhængigheden og op til i dag. Idealisme contra realisme i udenrigspolitikken. Lidt for kortfattet og begrebsfattig til samfundsfag A-niveau. Let at læse for eleverne. Sidst i bogen findes Uafhængighedserklæringen og Forfatningen (på engelsk) Bogen kan klart anbefales som grundbog til gennemgang af USA’s politiske system. Bogen har stort set ingen kildehenvisninger! Hvad bygger han sin fremstilling på? – ingen litteraturhenvisninger! Ejendommeligt. Niels Lund søren kjeldsen-kragh The Role of Agriculture in Economic Development – the Lessons of History. Copenhagen Business School Press, kr 319 excl. moms. Denne bog skrevet af professor i økonomi ved den tidligere Landbohøjskole, nu del af Københavns Universitet, Søren anmeldelser Kjeldsen-Kragh, indeholder den vigtige tese, at de nuværende ulande i for høj grad lukkede øjnene for betydningen af udvikling af landbruget, da de satsede på industriel udvikling i starten af deres selvstændighed. Landbrugets betydning i udviklingsprocessen dokumenteres bl.a. ved, at der bygges en økonomisk model op, der viser koblingerne mellem økonomiens forskellige sektorer, og hvordan disse er med til at levere inputs til hinanden. Kjeldsen-Kragh underbygger tesen ved bl.a. at se på Englands udvikling, før industrialiseringen tog fart i 1750. Omkring 80 pct af den engelske befolkning var da i landbruget, og denne sektor bød faktisk på betydelige fremskridt i produktivitet og udvikling op til industrialiseringens start. Herved skabtes der forudsætninger for, at en stigende bybefolkning kunne brødfødes, og der skabtes afsætningsmarkeder for en voksende industriproduktion. Hvis u-landene havde fulgt denne model i starten af 1960’erne, kunne meget have set anderledes ud i dag. Forfatteren er godt klar over, at det er svært uden videre at ”kopiere” de første industrializers’ erfaringer. England var det første land, der opnåede en høj industrialiseringsgrad. Derefter kom Nordfrankrig, Belgien, Tyskland, USA og Schweiz, samt efterhånden også de skandinaviske lande til. De blev beskyttet af dels høje transportomkostninger, dels i f.eks. USA’s tilfælde høj importtold. Da de tidligere kolonier skulle i gang med in- samfundsfagsnyt september 2008
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt interview med di re
Page 3 and 4: ikke det største fag af gregers fr
Page 5 and 6: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
Page 7 and 8: de mundtlige prøver til samfundsfa
Page 9 and 10: udviklingskurser om klima og samfun
Page 11 and 12: interview med di - for meget samfun
Page 13 and 14: interview med di - for meget samfun
Page 15 and 16: Det er også muligt, at kravet om t
Page 17 and 18: etsstat og retssamfund udspurgt gen
Page 19 and 20: etsstat og retssamfund dommerne ogs
Page 21 and 22: etsstat og retssamfund ver presset
Page 23 and 24: Der er stor forskel i karaktergenne
Page 25 and 26: endvidere vanskeligheder med forst
Page 27 and 28: kommentar til besvarelser Fællesde
Page 29 and 30: der og fastsætte overnationale lov
Page 31 and 32: fordi på trods af at de fleste er
Page 33 and 34: kan ses som regulator for ovennævn
Page 35 and 36: værdier og også i vid udstræknin
Page 37 and 38: der to forståelser af FNs rolle i
Page 39 and 40: og der skal sandelig ikke pilles ve
Page 41 and 42: Der er brug for en lighedsskabende
Page 43 and 44: generalforsamling i fals 2008 fra B
Page 45 and 46: anmeldelser Jørgen grønnegaard Ch
Page 47 and 48: ken, Værdipapircentralen og endeli
Page 49: temperaturstigningernes størrelse
Page 53 and 54: Bøger til anmeldelse Helt nye bøg
Page 55 and 56: det i praksis? Hvornår og hvorfor
Page 57 and 58: Bestyrelsen Bestyrelsen i fals form
Page 59: Afsender: samfundsfagsnyt Jon Ursko

Samfundsfagsnyt 171 - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?