Samfundsfagsnyt 171 - FALS

der og fastsætte overnationale lovgivninger, der
kommer til at fungere som symbolet på, at de nationale
interesser, herunder den nationale suverænitet
og selvstændighed, udviskes, kan medvirke til at
skabe en fredelig og harmonisk verden, der, som
antydet ovenfor, ikke er baseret på konflikt, men
derimod på føderale samarbejder.
1.c. På grundlag af Danmarks placering i figur 1 og
figur 2: Opstil tre hypoteser om konsekvenserne for
Danmarks konkurrenceevne.
Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig
begrundelse.
Tabel ét, som viser den procentuelle andel af befolkningen,
der har en videregående uddannelse, afslører,
at ud fra et relativistisk synspunkt (et synspunkt,
hvor de faktorer, der afvejes, sammenholdes)
er de 45-54-årige danskere væsentligt bedre placeret
end de 25-34-årige danskere (om end det skal bemærkes,
at den sidstnævnte aldersgruppe er større
procentuelt). Danmark er videre, som det ses af figur
to, det land, hvor lønforskellen mellem langt-
og kortuddannede er næstmindst. Således er der
umiddelbart statistisk belæg for at antage, at de danske
lønforhold mindsker det økonomiske incitament
til at tage en længerevarende uddannelse. Motivationen
til at tage en længerevarende uddannelse
ledsages formentlig ikke bare af interessen for uddannelsens
indhold, men samtidig af udsigten til en
velbetalt erhvervsaktivitet og et højt velstandsniveau.
Det danske skattesystem er imidlertid progressivt
(jo mere, man tjener, des mere beskattes
man), hvilket indikerer, at ønsket om omfordeling
står centralt, og lighedsmålsætningen er fremherskende.
Som figur et viser, betyder det imidlertid, at
lønforskellen mellem langt- og kortuddannede
mindskes, hvorfor det virker korrekt at antage, at
lønforholdene mindsker incitamentet til at tage en
længerevarende uddannelse.
flere kommentarer til besvarelser
Læs kommentarer til besvarelserne af delopgaverne
A, B og C på www.fals.info/.
skriftlig eksamen 2008
Det er de unge mennesker, der i fremtiden skal
sikre en stærk dansk konkurrenceevne, men det, at
den unge aldersgruppe tilsyneladende er væsentligt
ringere placeret, end det er tilfældet for den ældre
aldersgruppe, skaber en oplagt mulighed for at antage,
at den danske strukturelle konkurrenceevne bliver
stadigt svagere. Den strukturelle konkurrenceevne
kan også forstås som den langsigtede konkurrenceevne,
hvori blandt andet uddannelsesniveauet figurerer
(det er produktiviteten, der er afgørende for
den langsigtede udvikling, men ikke desto mindre
vil en høj produktivitet i de fleste tilfælde afspejle en
veluddannet arbejdskraft, dermed et højt teknologisk
niveau i produktionen samt et højt videnshold i
produkterne). 1 Et relativt faldende uddannelsesniveau
vil endvidere være med til at svække de danske
komparative fordele, og derfor virker det umiddelbart
nærliggende at antage, at den danske strukturelle
konkurrenceevne bliver stadigt svagere.
Opsummerende synes det i forlængelse af ovenstående
oplagt at antage, at det danske samfund de
statistiske udviklingstendenser taget i betragtning i
fremtiden vil have svært ved at udvikle sig til et vidensamfund.
Politikerne har ytret et klart ønske om
at skabe et vidensamfund, men udviklingen af et sådant
samfund vil kræve, at danskerne kan skabe en
række komparative fordele på vidensområdet (et
område, hvor uddannelsesniveauet spiller en afgørende
rolle). Det synes umiddelbart ikke realistisk,
idet de unge danskere, som det ses af figur et, er relativt
skidt placeret i forhold til deres konkurrenter.
Det virker derfor oplagt at antage, at det danske
samfund de statistiske udviklingstendenser taget i
betragtning i fremtiden vil have svært ved at udvikle
sig til et vidensamfund.
1 Clemmesen, Kåre m.fl.: Økonomi – teori, praksis og
perspektiv, Columbus, 2. udgave, Viborg 2002, s. 122.
samfundsfagsnyt september 2008
1