Samfundsfagsnyt 171 - FALS

anmeldelser
Jørgen grønnegaard
Christensen, erik damgaard
og Jørgen elklit
det demokratiske system:
valg, parlamentarisme og
forvaltning
Academica, 2007, 162 sider
Det er 3 velmeriterede Århusprofessorer
i statskundskab, der
her har valgt at udgive deres noter
til starten på studiet i bogform.
Selv om de er forskellige,
så baserer de alle deres fagopfattelse
på de grundlæggende værdier,
som gennem årene har
kendetegnet dette studium.
Anm. skal derfor også indledningsvis
bekende, at han akademisk
er flasket op med samme
modermælk som disse herrer.
Det er en lærebog, som skal
formidle viden inden for de tre
centrale områder, som titlen angiver,
og det vel at mærke med
henblik på starten af et studium.
Den vil ikke skræmme nogen
væk, men kunne og vil være et
fint afsæt.
Erik Damgård skriver indledningsvist
på få sider om rammerne,
idet han tager udgangspunkt
i en traditionel figur, hvor
centrale organer er forbundne
med magt- og ansvarspile. Formålet
er at illustrere de 2 styringskæder,
den parlamentariske
(dvs. nationale/statslige) og
her indenfor den kommunale.
Udgangspunktet er en systemisk
tankegang, og fremstillingen er i
klassisk forstand en organanalyse.
I denne tilgang bliver omgivelsernes
betydning understreget,
først de nationale, dernæst
de internationale, bl.a. EU. Der
er heller ikke – ligesom i Grundloven
- ganske vist af andre
grunde – plads til de politiske
partier, som andet end en blackbox.
Partierne optræder dog i
forbindelse med partisystemer
og det parlamentariske system.
Der er imidlertid tale om politiske
partier, der ikke mener noget
specifikt, men som spiller
deres forskellige roller i systemet.
Den formelle organanalyse
suppleres med sociologiske undersøgelser,
men de juridiske
bestemmelser dominerer over
de mere processuelle.
Indledningen på knap 4 sider
må formodes at være ny, og den
virker lidt famlende. Den kunne
godt fortjene en gennemskrivning
(og gennemtænkning) i
næste udgave.
Den alfabetiske forfatterrækkefølge
på titelbladet vendes om:
sidstnævnte Elklit starter, og det
gør han rigtig fornuftigt. Fremstillingen
af Valg (vælgerorganet)
er naturligvis opdateret
med den sidste valgordning, foranlediget
bl.a. amternes forsvin-
den. Spørgsmålet er det tilsyneladende
ret enkle: hvordan
”oversættes” den konkrete vælgers
mening og dermed stemmeafgivning
til et konkret mandat?
Det forklares med stor ekspertise
og med sådan en grundighed,
at man ligefrem fornemmer
en vis glæde ved det at
formidle og jonglere med tal og
divisorer. Selvom matematikken
umiddelbart vil være forståelig
for de fleste lægmænd, så er der
her et oplagt område, hvor der
vil kunne spindes nogle frugtbare
tråde til matematik. Elklit
som jo også optræder som international
valgekspert i den ganske
verden viser her, at han på
bedste vis kan skære det overflødige
væk og koncentrere en flot
sammenhængende fremstilling
omkring det centrale. I afsnittet
”Analyseredskaber” demonstrerer
han på overlegen vis sammenhængen
mellem valgmåder
og partisystem. Fremstillingen
er i det hele taget på et niveau,
der ligger noget over selv A-niveau
i gymnasiet, men en gang i
mellem findes der vel stadig elever,
der på specielle områder vil
og tør give sig i kast med noget
ud over den undervisningsmæssige
dagligdag.
Damgårds behandling af det
parlamentariske system er klassisk
og efter bogen: sober og
samfundsfagsnyt september 2008