R racket - Rosekamp

ealeksekution
af en 1-årig realklasse. Giver adgang til
etaterne og desuden til seminarierne,
når den er bestået med mindst mg i
gennemsnit.
realeksekution (real + eksekution),
tvangsfuldbyrdelse, som retter sig mod
skyldnerens formue, mods. personaleksekution,
der retter sig mod hans
fysiske person.
realfag, sammenfattende betegn, for
skolefagene fysik, naturhist., geografi.
real'ga'r (arab. rahj al-ghår minens pulver),
AsS, smukt rødt, monoklint mineral.
Anv. t. fyrværkeri (hvidlys).
re'a'lia (lat. res ting), ting (emner, fag),
der vedrører det praktiske liv.
realinjurie (real -r injurie), æresfornærmelse
tilføjet ved handling i st. f.
ved ord (verbalinjurie), f. eks. række
tunge.
realisationsværdi, en genstands værdi
v. omgående salg.
reali'se're (ty., af lat. realis), virkeliggøre;
indkassere; sælge; reali'sa'bel,
iværksættelig; sælgelig; realisation,
det at realisere.
rea'lisme (lat. res ting, sag), 1) filos.,
opfattelse, at tingene er virkelige og
ikke blot tankekonstruktioner el. komplekser
af fornemmelser, mods. idealisme.
- I middelalderens filosofi den opfattelse,
at det er begreberne, der har realitet;
mods. nominalisme. 2) i kunst skildring
af virkeligheden uden besmykkelse el.
idealisering.
rea'list, 1) filos., forkæmper for realisme
i filosofi el. kunst; 2) pædag., elev i realklassen,
person med realeksamen.
re'a'liter (lat.), i virkeligheden.
reali'te't (lat. res ting, sag), 1) virkelighed,
hvad der angår virkeligheden; 2)
objektiv virkelighed; 3) kærnen i en sag.
realkapital, producerede produktionsmidler:
bygninger, maskiner osv.
realkredit, kredit sikret ved håndpant
el. ved underpant i fast ejendom.
realløn, arbejdslønnen målt med den
mængde varer og tjenesteydelser, der
kan erhverves for den.
realpolitik, politik, der uden følelsesbestemte
hensyn anlægges efter de faktiske
magtforhold.
realregister, d. s. s. sagregister.
realskole, i Danm. enten en skole, der
efter grundskolen underviser til alm. forberedelseseksamen,
el. en skole, der har
mellemsk. og underviser til realeksamen.
realunion, forbindelse ml. to stater beroende
på fællesskab i henseende til
statsoverhoved og udenrigspolitiske organer.
realvidenskaber, videnskaber om objektivt
eksisterende genstande, f. eks.
fys., kemi, biol. osv. Mods. idealvidenskaber.
realværdi, værdi målt i reale goder,
mods. penge- el. nominalværdi.
'reassume're (lat.), genoptage; reassumtion,
genoptagelse, navnlig af behandlingen
af et afsluttet bo.
reassurance ['reasuraiss], d. s. s. genforsikring.
réaumurskalaen ['reomyr-], temp.-skala
med 0° ved vandets frysepunkt og 80 J
ved dets kogepunkt, angivet af den fr.
fysiker René Antoine Ferchault de Reaumur
(1683-1757). Er omtrent gået af brug.
reb, søv., 1) tov; 2) række huller tværs
over et sejl til rebbåndene, hvormed
sejlet kan mindskes (rebes): Betegner
også afstanden ml. råen og hulrækken
(rebstregen).
rebe, søv., mindske sejls areal.
rebec [re'bæk] (fr., af arab. rabåb), middelalderligt
strygeinstrument, der byggedes
i forsk, størrelser.
Re'bekka, Isaks hustru, var søster til
aramæeren Laban, blev moder til Esau
og Jakob.
re'bel' (lat. rebellis oprørsk), oprører, urostifter.
'reberbane, plads til rebslagning, oftest
ca. 300 m lang.
Rebild Bakker ['ræ:bil-], bakkeparti
(falske bakker) i nordl. Rold Skov, nationalpark
1912. Dansk-amerikanernes
Rebild-fester afholdes her fra 1909.
Rebolledo [ræ/3o'ljæ5D], Bernardino de
(1597-1676), sp. digter og diplomat.
1648-58 gesandt i Danm.
rebroussementsstation [rebruss'maT?-]
(fr. rebrousser vende om), ved jernbaner
mellemstation, hvor tog for at køre
videre til endestationen må skifte retning
og evt. lokomotiv, f. eks. Vanløse
for linien Frederiksberg-Hellerup og
Århus for linien Fredericiar-Frederikshavn.
rebslagning, fremstilling af reb; som råmateriale
anv. hamp, hør, jute, kokostrævler,
ståltråd m. m., der spindes til
garn, kabelgarn, som sammensnos til
reb. 2 el. 3 garn »slås« til sejlgarn, hyssing"
og snore, fl. til dugter, der igen
slås til 3- el. 4-slagne trosser. 3-slagne
trosser m. dugterne afskåret i bestemte
længder kaldes kordeler; disse kan igen
slås til 3- el. 4-slået kabelgods. 4- el. 6slåede
reb slås helst om en tynd dugt,
»sjælen« el. »kalven«.
'rebus (lat: ved hjælp af tingene; navnets
opr. iøvr. usikker), billedgåde; række af
DDEHII
D-en-Ny-e-Sal-mons-en.
ord, bogstaver, tal og billeder, hvis rigtige
tydning - evt. kun ved lydlighed -
giver løsningen (ord el. sætninger).
rec, receptfork. for lat. recipe, tag.
re'cam'bioregning (ital. ricambio, af re-
+ lat. cambire veksle), returregning.
Récamier [reka'mje], Julie (1777-1849),
fr. åndrig dame, hvis litt. salon i Abbayeaux-Bois
ved Paris havde Chateaubriand
som midtpunkt.
Récamier-bænk [reka'mje-], løjbænk i
empirestil, opkaldt efter J. L. Davids
portræt af Madame Récamier (1800).
receiver [ri'si:vs] (eng.), modtager.
recen'sen't [-san-] (lat.), (kunst)anmelder,
kritiker; recen'se're, anmelde; udgive
kritisk; recension, anmeldelse,
(kunst)kritik.
re'cen't [-s-] (lat.), ny, frisk, nyligt forekommende;
geol., om dannelser, der aflejres
i nutiden.
rece'pisse [-se-] (lat: at have modtaget),
modtagelsesbevis som banker o. 1. udsteder
for modtaget håndpant el. depositum.
recept [-'sæpt] (lat. receptum modtaget),
forskrift for tilberedelse af blandinger,
anv. især om læges forordning til apoteket
om medicinberedn.
recep'ta'r [-sæp-], den farmaceut i apotek,
der tilbereder med. efter recepter.
recep'ti'bel [-sæp-] (lat.), d. s. s. receptiv.
reception [-sæp-] (lat. recipere modtage),
optagelse, modtagelse (officiel).
'recepti'v [-sæp-] (lat. recipere modtage),
modtagelig; receptivi'te't, psyk., modtagelighed
for påvirkninger, evne til at
opleve (sanse, lære) noget. Ofte mods.
produktivitet.
recep'torer [-sæp-] (lat: modtagere),
sanseorganer.
recep'tu'r [-sæp-], lokale i apotek til
medicinfremstilling efter recept.
reces [-'sæs] (lat. recedere trække sig tilbage),
1) retshist., i middelalderen og
den efterflg. tid et aktstykke, der var
fremgået af forhandlinger, f. eks. traktater
og love; 2) anat., d. s. s. recessus.
recess [ra'sæs] (eng.), søv., forskydning i
et skod.
'recessi'v [-sæ-] (lat. recessus vigen),
Mendels betegn, for en egenskab, der
i bastarden trænges tilbage af den domi-
Parti fra Rebild Bakker.
2.4? Reclus
nerende egenskab, men atter viser sig
hos V« af bastardens afkom.
re'cessus el. reces (lat.), anat., udposning
el. fordybning.
Rechberg ['ræxbærk], Bernhard von (1806
-99), østr. politiker. Førstemin. 1859-
-60, udenrigsmin. 1859-64. Søgte at
modarbejde Bismarck ved at nærme sig
den liberale ty. enhedsbevægelse, lod
Østr. deltage i krigen mod Danm. 1864.
recherche de la paternité est interdite,
la [la ra'jærj da la patærni'te æt
Ætær'dit] (fr: efterforskning af faderskabet
er forbudt), en i den fr. code civil
af 1804, art. 340, indeholdt bestemmelse
om, at efterforskning efter, hvem der er
fader til et uden for ægteskab født
barn, er forbudt. 1912 indskrænkedes
reglen stærkt..
Rechnitzer ['råknitsar], Hjalmar (f. 1872),
da. embedsmand. Søofficer, 1923 dir. for
marinemin., efter gennemførelse af forsvarsordn.
1932 tillige viceadmiral.
Skarpt angrebet for sø- og kystforsvarets
passivitet 9. 4. 1940, afgik maj 1940
efter ansøgning.
reci'di'v (lat. reddere falde tilbage), en sygdoms
tilbagevenden kort tid efter at
den er ophørt, f. eks. af en betændelse.
recidi'vist (lat. reddere falde tilbage),
lovovertræder, der efter udstået straf
på ny forbryder sig.
Recife [re'sifi] (tidl. Pernambuco), hovedstad
i staten Pernambuco, NØ-Brasilien;
ca. 550 000 indb. (1940). Udfører
bomuld, tobak, huder.
•recipe (lat.), tag, det ord, hvormed
recepter indledes.
recipi'en't (lat. recipere modtage), modtager,
beholder; i tekn. det vandløb el.
hav, hvori spildevandet udløber.
reci'prok [-si-] (lat. re'ciprocus strømmende
tilbage), 1) gensidig, indbyrdes;
2) gramm., betegn, for ord, der angiver
gensidighed, r pronomen er f. eks.
»hinanden«, r verbum »slås«; 3) kern.,
den ene af de to modsatrettede processer
ved reversibelt reaktionsforløb; 4)
mat.,
r værdi af tallet a er —.
a
recitation (lat.), kunstnerisk fremsigelse
af vers; reci'tator, oplæser; recita-
'trice, kvindelig oplæser.
recita'ti'v, vokal kompositionsform, hvor
melodilinien følger ordaccenten, og det
mus. metrum nøje falder sammen med
det tekstlige. De første operaer omkr.
1600 er udelukkende bygget op på r.
I secco-r understøttes sangeren af enkelte
akkorder, i recitativo accompagnato
er ledsagelsen stærkere udarbejdet
og overtaget af orkestret.
reci'te're [-si-] (lat.), fremsige, oplæse,
deklamere.
reck el. ræk (holl. rak lang stang), gymnastikredskab,
består af en cylindrisk stålstang
220 cm lang og 30 mm i diameter,
hvilende 250 cm over gulvet på 2 lodrette
opstandere.
Recke ['raks], Adolph von der (1820-67),
da. forfatter af bl. a. sange som Kongernes
Konge og viser som / natten klam
Og kold, Holmens faste stok samt humoristiske
viser som Har I læst den Berlingske
avis og Pjaltenborgs Brand.
Recke ['raks], Ernst von der (1848-1933),
da. forfatter. Banebrydende metriker (ho.
ved værker 1881 og 1885), hvorimod hans
arb. som folkeviseforsker og -udg. (hovedværk
1927-29) næppe er holdbare.
Efterromantisk dramatiker og lyriker.
Ridderdramaet Bertrand de Bom (1873)
stor succes.
Recklinghausen ['ræklii?hauzan], ty. by
i Ruhr-området; 86 000 indb. (1939).
Kulbrydning, jern- og maskinindustri.
Flodhavn.
Reclam jun, ['re:klam], Philipp, ty. forlag,
grl. af Ph. R. (1807-96) i Leipzig 1828.
Udg. siden 1867 R-s Universal-Bibl.,
små billige udg. af både fag- og skønlitt,
Reclus [ra'kly], Élisée (1830-1905), fr.
geograf, kendt for sit store værk: Nouvelle
géographie universelle 1-19 (1875—
94). Deltog i Pariserkommunen 1871, fra
1877 knyttet til Kropotkin; forkæmper
3733 3734 3735