ødskæg rødskæg, d. s. s. mulle. rødskørhed har stål med for højt svovlel. iltindhold, hvorfor det i rødglødende tilstand (800*-900° C) ikke kan tåle smedning ei. valsning. Rødslet, tidl. hovedgård NV f. Nørresundby, opr. under Børglum bispestol, nu udstykket. Hovedbygn., der var fredet i kl. B., blev 1942-43 sløjfet af den ty. værnemagt for at give plads for en Stor flyveplads, nu Ålborg Lufthavn. rød sne skyldes snealgen (Chlamy'domonas ni'valte), som er en grønalge, men indeholder purpurfarvede korn. Gletscheris og -sne farves derved rød. rødspætte (Pieuro'nectes pla'tessa), højrevendt fladfisk. Øjensiden m. røde pletter Lever kun i N-eur. (årlig fangst ca- 100 mill. kg). Alm. i da. farvande, hvor den er en af de vigtigste nyttefisk. Æglægningen foregår sidst på vinteren, de spæde larver fritsvømmende, de unge stadier på lavt vand ved sandede kyster. rødsten, diluvialgrus, af rust sammenkittet til en rødbrun sandsten. Forekommer på Fur. rødstjert (Phoeni'curus phoeni'curus), langhalet, lille sangfugl. Undersiden rød, struber sort. Ret alm. i Danm. på træk, ret alm. ynglefugl. rødsyge, hyppigt (særlig i eftersommeren) optrædende smitsom sygdom hos svin, skyldes r-bacillen. Sygdommen kan optræde som akut r med rødlig til rødblå farve på bryst, bug og lemmer (stor dødelig- Rødstjert. hed), r kan også op træde som knuderosen, hvor dyrene harophøjede pletter på ryg, bryst og udside af lemmer (ringe dødelighed). Endelig en tredie form som kronisk hjerteklapbetændelse. rødsyn (erythropsi), symptom ved forsk, øjensygdomme. Ved blænding ses det hvide lys rødligt. rødtop (Odon'tites), slægt af maskeblomstfam. Halvsnyltere; en eenårig urt, mark r (O. rubra), med røde blomsterklaser er alm. i Danm. rødtræ, træsorter, der indeholder rødt farvestof, brasilin, der kan udtrækkes og bruges til farvning. rødtunge (Mi'crostomus mi'crostomus), fladfisk. Munden ganske lille. På stenet bund. 'Rødvi'g, ladeplads ved Fakse Bugt; 710 indb. (1945). Havn; endepunkt for Køge- Hårlev-R Banen. Badested. rødvingefugl (Age'laius phoe'niceus), nordamer, spurvefugl af trupialernes fam. Skarlagenrød vinge. røg. Ved forbrænding ved for lav temp., el. utilstrækkelig ilttilførsel dannes r, bestående af sod fra ufuldstændig forbrændte org. forbindelser. Røg, Michael(L ca. 1685), no.-da. medaillør; arbejdede fra 1699 i Kbh. røganalyse, d. s. s. gasanalyse. røgbeskyttelse, 1) delvis r kan opnås ved anv. af gasmasker. Den af det da. brandvæsen anv. filtrator er fyldt med aktiv kul, der absorberer giftige og skadelige luftarter og med imprægnerede diatomitsten, der absorberer røgens sure bestanddele, som eddikesyre o. 1. Et svævestoffilter (ofte et ca. 3 cm tykt lag fåreuld, behandlet med en harpiksart, hvorved røgpartiklernes tiltrækning til uldtaverne forøges bet.) tilbageholder størstedelen af røgens støvpartikler og mikroskopiske vædskedråber. Den meget giftige kulilte kan dog ikke tilbageholdes' i de alm. filtratorer. 2) fuldstændig r opnås ved anv. af materiel, der forsyner Ole Rømer. W. K. Røntgen, bæreren med den for åndedrættet nødv. ilt. Hertil hører krcdsløbapparater, der renser den udåndede luft for kuldioksyd i en kalipatron og tilfører frisk ilt fra en stålflaske med komprimeret ilt. røgdykker, særlig uddannet brandmand, der udrustes med fuldstændig røgbeskyttelse. r uddannes på den i 1930 oprettede r-skole på Enghavevejs Brandstation i Kbh., hvor der indtil dec. 1948 er uddannet 271 r, deraf 10 fra Sverige og Norge. Endv. har r-skolen forestået uddannelsen af ca. 10000 personer i brug af gasmasken. (111. se tavle Brandvæsen). røgelse, stoller, der ved ophedning udsender mere el. mindre vellugtende dampe. Anv. i Orienten til at parfumere luften og dække over dårlig luft i beboelsesrum. Den ved den kat. gudstjeneste brugte r består almindeligvis af virak, benzoé, kaskarillebark og salpeter. røgelseskar bruges især i den kat. kirke. Røgelsen, som er et billede på bøn, lægges på glødende kul, og karret svinges. røgfang, skærm af jernplade, metal el. lign., evt. murværk, anbragt over åbne ildsteder, kogeindretninger el. stinkskabe i laboratorier, r opfanger røg og damp og fører disse produkter til en aftrækskanal. røgforgiftning skyldes væs. den i røg tilstedeværende kulilte; hertil kommer forsk, flygtige produkter af samme art, som findes i tjære (fenoler, anilin- og pyridinbaser, syrer osv.). Disse virker især på åndedrætsorganerne (irriterende). Ved indtrådt forgiftning bringes vedk. hurtigst i fri luft, evt. anv. kunstigt åndedræt el. iltindånding og stimulerende midler. røgfri forbrænding, fuldstændig forbrænding, så at der ikke findes faste partikler i forbrændingsprodukterne. røg-granat, tyndvægget granat, hvor en del af sprængladningen er erstattet med røgudviklende stoffer, der spredes ved l sprængningen. røghætte anbringes på toppen af en skorsten og tjener til at formindske vindens skadelige indvirkning på trækket og evt. også direkte udnytte vinden til at forøge dette, r kan udf. faste el. bevægelige. røgkammer, rum i forenden af damplokomotivers langkedel, i hvilket røgrørene fra fyrkassen og afdamprøret fra dampcylindrene udmunder, og over hvilket skorstenen er anbragt. I r findes også ringblæseren. røgkanal, muret kanal, som fører fra kedlen til skorstenen. Røgle Klint froils], klint NØ for Strib med plastisk ler, askelag og forsk, istidsdannelser, alt stærkt forstyrret. røgning, behandlingsmetode til kød og fisk, som tilsigter at fremme holdbarheden og forbedre smagen. Når konservering tilsigtes, saltes produkterne før r. Som erstatning for r kan produkterne pensles med træsyre. (Jfr. fiskekonservering og silderøgning). røg- og røgelsesoffer, opbrænding af vellugtende stofler, oftest af vegetabilsk opr., har opr. bet. af vielse og renselse, kat. symbol for velsignelsen. røgrør el. ildrør, kedelrør i ildrørs-kedler, hvorigennem forbrændingsprodukterne føres. røgskrift, skrift tegnet med røgstribe efter fly i ca. 3000 m højde; r anv. i reklameøjemed. røgsløring, mil., udkastning af røggranater el. udblæsning af røggivende stoffer for at narre fjenden el. mindske egne tab. rømnål 'røgtopa's, brunligt røgfarvede kvaitskrystaller. Rohm [rø:m], Ernst (1887-1934), ty. nationalsoc. Kaptajn; knyttet til Hitler 1920, deltog i Munchen-kuppet 1923, fra 1931 stabschef for SA. Da der efter Hitlers magtovertagelse rejste sig bevægelser i SA med krav om videregående social revolution, og R kom i modsætning til hæren, ramtes han ved udrensningsaktionen 30. 6. 1934, skudt 1. 7. røj'l (eng. royal kongelig), søv., bovenbramsejl. (III. se tavle Sejlsklbstyper). 'røj'ser (sandsynligvis ældre ty. Retisse russer), langskaftet støvle, russerstøvle. Rok-stenen [rø:k], sv. runesten, fundet indmuret i en bygning ved Rok Kirke i Ostergotland. R-s indskr. er den længste af alle nord. runeindskr. (over 170 ord); fra 10. årh., meget svær at tolke. Røldal l'rolda:l], no. bygd i sydøstl. Hordaland. Hovedvejen fra Telemark over Haukeliseter til Odda fører gnm. R. 'røllike (Achil'lea), slægt af kurvblomstfam. I Danm. findes almindelig r (A. mille'folium), med små, §^ hvide kurve i halvskærm, blomstrer om efteråret. Meget alm. på marker og grøftekanter. Endv. nyse-r (A.ptarmica). Fl. arter er prydplanter. (III. se også farvetavle Grøftekantens Planter). Rølvaag, Ole (1876- 1931), no.-amer. forfatter. Skrev en uafsluttet Nyse-røllike. romanserie om no. udvandrere i Arner. / de dage; Riket grundlegges, Peder Seier, Den signede dag (1924-31). rø'mer, drikkeglas til rhinkvin, grønt el. brunt, på høj fod. Rø'mer, Ole (25. 9. 1644-19. 9. 1710), da. astronom, f. i Århus. R studerede astronomi ved Kbh.s Univ. fra 1662, fik overdraget arbejdet med revision af Tyge Brahes observationstavler og blev herunder fortrolig med Tyge Brahes observationsmetode og de mål, der lå bag hans observationer. R kom i 1672 til Paris og deltog 1 det vidensk. liv der. I 1676 fremlagde han i Paris opdagelsen af lysets endelige hastighed, påvist ved en diskussion af iagttagelser af tidspunkterne for Jupiter-månernes formørkelser. I 1681 vendte R hjem, blev prof. i astron., leder af Rundetårns observ. og kgl. mathematicus, d. v. s. regeringens rådgiver i tekn. spørgsmål. Som sådan forestod han udarb. af en ny matrikel og gennemførte et nyt, rationelt system for mål og vægt. 1705 blev R politi-og borgmester i Kbh. Han tog den store astron., opgave op at gennemføre positionsbestemmelserforSol, Måne og planeter med langt større nøjagtighed end tidl. tiders. Han konstruerede til dette formål passageinstrumentet og meridiankredsen og udviklede forfinede metoder til disses brug under sajrlig hensyntagen til instrumentfejlene. Antallet af bevarede observationer med instrumenterne er ikke stort, men det fremgår, at nøjagtigheden var ca. ti gange større end tidl. observationers. R-s instrumenter og metoder slog først igennem i begyndelsen af det 19. årh. Fra da af har meridiankredsen været et af astronomiens vigtigste instrumenter. (Portræt). rømning, mil. forbrydelse, foreligger, når en militærperson fjerner sig fra afdelingen for at unddrage sig sin tjeneste helt el. i længere ubestemt tid (mil. straffelov § 43). Straffen herfor er mindst 15 dages skærpet arrest el. fængsel indtil 1 år, i krigstid indtil 3 år. Under særlig skærpende omstændigheder, såsom ved rømning fra skib på togt, el. når fl. i forening rømmer, er straffen fængsel indtil 2 år, i krigstid indtil 10 år. Rømning til fjenden straffes med fængsel ikke under 4 år el. på livet. 2) sømands udebliven fra tjenesten. rømnål, nål, der bruges til at jage gnm. fænghullet for at sikre, at dette ikke er tilstoppet. 82 * 3895 3896 3897
Rømø •
- Page 1 and 2:
R 2*3 racket R, r, 18. bogstav i de
- Page 3 and 4:
adikaloperation Vfi radiolog linien
- Page 5 and 6:
adium 2^ Ragnvald Møre jarl til Mo
- Page 7 and 8:
agout ragout [ra'gu] (fr.), levning
- Page 9 and 10:
Ramsay under landgangen i Normandie
- Page 11 and 12:
apidamente Z«3 Rasmussen rapida'me
- Page 13 and 14:
Rauch ZH Ravnkilde Rauch [rauf], Ch
- Page 15 and 16:
ealeksekution af en 1-årig realkla
- Page 17 and 18:
Rée 211 reformdragt fulde amerikan
- Page 19 and 20: Régio Zøl regnskov wan, Canada; 5
- Page 21 and 22: Rein Z6? rekonvalescens begyndt 121
- Page 23 and 24: eligionsfilosofi £^£ remitterende
- Page 25 and 26: ensdyrlav so repeal lever i rensdyr
- Page 27 and 28: Palazzo Farnese, Rom. Hovedkuplen p
- Page 29 and 30: Reticulum Har muligvis også bet. f
- Page 31 and 32: Rev. ^>\% revolution Poul Reumert.
- Page 33 and 34: heinlånder i
- Page 35 and 36: Ribeauvillé */* Richter Ribeauvill
- Page 37 and 38: igskammerret 51 o Rikard 1314 senge
- Page 39 and 40: " * - ^ w 3?£ ¥ Danmarks Rigsvabe
- Page 41 and 42: Ringsted yv\ rishi Ringsted, Henrik
- Page 43 and 44: Rizzio yu Robinson • • & Rizd S
- Page 45 and 46: Rode *>7f Rodin Kl • Ebbe Rode. E
- Page 47 and 48: Roland, Breche de 32>0 Romagnoli ge
- Page 49 and 50: omerriget h~bv romerriget ning den
- Page 51 and 52: Roosevelt 3?/ Rosen Roosevelt ['ro:
- Page 53 and 54: osenkreutzere ^ Roskilde domkirke m
- Page 55 and 56: Rostovtzeff ^9 Rothschild (maskiner
- Page 57 and 58: Rousseau WC rubai retten. Hævdede
- Page 59 and 60: ude HZ rugbrød har bl. a. tilhørt
- Page 61 and 62: Rumi ?YV rundbælg og som bevirker,
- Page 63 and 64: unesten runesten, sten med runeinds
- Page 65 and 66: ustik-brædder Ernest Rutherford. M
- Page 67 and 68: ygsøm ^H Raeder rygsøm, bol., mid
- Page 69: Røde Halvmåne ^5^ Rødsand Røde
- Page 73 and 74: ørmølle 'htrb Raae fisk. Munden i
- Page 75 and 76: iebeckit %/* Rigshospitalet riebeck