Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jiugby ?'* rumgitter<br />
Maltet r bages af groft rugmel m. 2 %<br />
salt og tilsætn. af maltekstrakt; bages i<br />
alm. m. gær uden surdejg. Gistnet r<br />
(sønderjysk r) fremst. af groft rugmel m.<br />
25-30% surdejg og 2% salt m. en noget<br />
blødere dejg end groft r, Dejgstykkerne<br />
slås op som fritstående runde brød og<br />
efter raskning »gistnes« brødene ved i 10<br />
min. at udsættes for stærk dampning på<br />
en af ovnens herder. Den tætte skorpe<br />
tilbageholder aromastofferne; vægt 2 el.<br />
3 kg. Fuldkorns-r fremst. af en blanding<br />
af lige dele groft rugmel og knuste<br />
rugkærner, gær og ca. 2 % salt af melvægten.<br />
Brødvægt 4 og 2 kg.<br />
Rugby ['ragbi], by i Midt-Engl. ØSØ f.<br />
Birmingham; 45 000 indb. (1948). Maskinindustri,<br />
kostskole (grl. 1567), berømt<br />
siden Th. Arnold, der blev rektor<br />
1828. 1 nærheden radiosendestation<br />
for kommerciel radio, tilhørende det eng.<br />
Post Office.<br />
rugby ['ragbi], fodboldspil, opstået i Engl.<br />
(Rugby) i beg. af 19. årh.; spilles af 2<br />
15-mandshold m. oval bold. Tillader,<br />
mods. association football, brug af hænder<br />
og ret hårde tacklinger. Meget populært<br />
i eng.-talende lande.<br />
rugdrenge, folkelig betegn, for meldrøjersvampens<br />
valseformede, ofte lidt krummede,<br />
sorte hvilestadiedannelser, der er<br />
hyppige i aks og toppe af de fleste kornarter,<br />
især rug.<br />
Ruge ['ru:g3], Otto (f. 1882), no. officer.<br />
Oberst, fik 10. 4. 1940 overdraget ledelse<br />
af no. forsvar som kommand. general,<br />
søgte at organisere stærkest mulig defensiv<br />
i Trøndelagen; kapitulerede 9. 6.,<br />
sendt til Tyskl., da R ikke ville afgive<br />
erklæring om ikke at kæmpe mod Tyskl.<br />
Apr. 1945 befriet af sovj. tropper i<br />
Luckenwalde ved Berlin. Juli 1945 atter<br />
øverstkommanderende, fratrådte 1. 1.<br />
1946. (Portr. sp. 3861).<br />
rugemaskiner findes som 1) fladrugere<br />
(kun et lag æg i samme vandrette højde),<br />
der nu næsten er gået af brug, 2) motorrugere,<br />
hvor æggene (600 til 6000 i en<br />
maskine) er anbragt i løse, vendbare<br />
bakker i hele anlæggets højde. Motorrugere<br />
har mekanisk ventilation til sikring<br />
af ens temp. og fugtighedsgrad.<br />
Rugendas ['ru:g3ndas], Georg Philipp<br />
(1666-1742), ty. maler. Skildringer af<br />
slagscener, Stralsunds Erobring (1715;<br />
Frederiksborg). Raderinger.<br />
rugeplet, hos fugle en nøgen plet, der<br />
fremkommer på bugen under rugningen,<br />
hvorved æggene kan berøre huden.<br />
'ru'gier, germansk stamme, som har givet<br />
Rugen navn. Angreb i 3.-5. årh. Roms<br />
grænse v. Donau (i det nuv. Ungarn).<br />
Tilintetgjort af Odoaker 487-88.<br />
rugklid, de grovere frarensede dele af rug;<br />
anv. til fremst. af sigtemel, r bruges mest<br />
som svinefoder.<br />
rugning. Inden for fjerkræavlen skelnes<br />
ml. naturlig r og kunstig r. Naturlig r<br />
foretages ved høner (svære racer er de<br />
bedste rugere) el. a. fjerkræ. En høne kan<br />
ruge 10-12 hønseæg, men kun 5 gåseæg.<br />
Gæs og ænder kan ruge 12-15 og kalkuner<br />
18-20 af egne æg. r af hønseæg varer<br />
normalt 21 døgn, ånde-, gase- og kalkunæg<br />
28 døgn. Nu foretrækkes den sikrere<br />
r med maskine. Ved kunstigrer man bedre<br />
herre over det tidspunkt, hvor kyllingerne<br />
lægges til, en større flok har samme<br />
alder, og der er mindre fare for overføring<br />
af smitte og utøj.<br />
rugelyst (hos høns) er i de stærkt<br />
æglæggende racer næsten avlet bort, idet<br />
avisudvalget efter ægydelse naturligt vil<br />
udskyde de høner, der har haft rugeperioder.<br />
Ru'går'd, 1) hovedgård SSV f. Grenå, oprettet<br />
1579, tilhørte indtil 1737 slægten<br />
Arenfeldt, 1782-87 stamhus i slægten<br />
Benzon. Hovedbygn. fra ca. 1590-1600;<br />
fredet i kl. A. - 2) (Rudgdrd, Ruggård),<br />
hovedgård NV f. Odense.<br />
ruhmkorffer ['ru:m-J kaldes undertiden<br />
større induktorer efter en ty.-fr. instrumentmager<br />
Heinrich Daniel Ruhmkorff<br />
(1803-77).<br />
Ruhnu ['rufnu], sv. Rund, estisk ø i Rigabugten;<br />
10,9 km 2 . Øens sv. befolkn. (300)<br />
flyttede 1944 til Sv.<br />
Ruhr [ru:r], 235 km 1. biflod til Rhinen;<br />
fra Winterberg i Sauerland til Duisburg.<br />
R-s opland er Tyskl.s vigtigste industriområde<br />
(R-området).<br />
Ruhr-besættelsen, fr.-belg. okkupation<br />
af Ruhr-området jan. 1923-juli 1925.<br />
Begyndt af Poincaré, da Tyskl, ikke opfyldte<br />
sine erstatningsleverancer i henh.<br />
til Versailles-traktaten. Mødtes af ty.<br />
strejke i Ruhr, førte til marksammenbrud<br />
og fr. inflation. Opgivet efter vedtagelse<br />
af Dawes-planen 1924.<br />
Ruhr-området, ty.Ruhrgebiet ['ru :rgabi:t],<br />
Tyskl.s vigtigste kulmine- og jernindustriområde<br />
ml. floderne Ruhr og Lippe.<br />
Tidl. stor jernudsmeltning, dels på grundlag<br />
af egne (mindre) malmlejer, dels af<br />
fr. og sv. malm. Stor tekstil- og kemikalieindustri<br />
m. v. Gnstl. månedsprod. af kul<br />
1935-38: 10,2 mill. t; 1947: 5,6 mill. t.<br />
Vigtigste byer: Duisburg, Mulheim,<br />
Essen, Gelsenkirchen og Dortmund. Fr.belg.<br />
besættelse 1923-25; svære ødelæggelser<br />
v. allieret bombardement, især<br />
1943-45. Omringet af allierede styrker<br />
marts 1945, ty. modstand i hovedsagen<br />
forbi 17. 4. Mens De Allierede under krigen<br />
havde givet udtryk for ønsker om<br />
tilintetgørelse af industrien i R, førte<br />
forholdene i V-Tyskl. efter 1945 hurtigt<br />
USA og Engl. til at genrejse R-s industri<br />
trods stærk fr. uvilje. Nov. 1948<br />
udtaltes fra eng. og arner, side, at R-s<br />
industri skulle overgå til privat ty. ledelse.<br />
I dec. nåedes enighed om kontrolplan.<br />
Ruhrort ['ru:r-ort], siden 1905 bydel i<br />
Duisburg; tidl. selvst. kommune.<br />
Ruijter, anden stavemåde for Ruyter.<br />
ru'i'n (lat. ruina, af ruere styrte sammen),<br />
ødelæggelse; levning, rest; rui'ne're,<br />
ødelægge, spolere.<br />
Ruin [rii'i:n], Hans (f. 1891), sv.-fi. æstetiker.<br />
Prof. i psyk. (Helsinki), påvirket<br />
af H. Bergson. Hovedværk: Poesiens<br />
mystik (1935).<br />
Ruisdael ['rbysda:!], Jacob Isaacksz van<br />
(ca. 1628-82), holl. maler og raderer.<br />
Rimeligvis elev af onklen Salomon van R.<br />
med Træ. (.Berlin).<br />
Bosat i Amsterdam, hvor han i sine sidste<br />
år drev lægegerning. Under indflydelse af<br />
Everdingens no. bjerglandskaber har han<br />
komponeret sine skovbilleder, der alle<br />
bærer præg af et vist tungsind. Har tillige<br />
skildret slettelandet og klitpartierne<br />
i Haarlems omegn, samt malet vinterbilleder,<br />
strand- og marinebilleder, der<br />
giver udtryk for et stemningsbevæget<br />
sind og dyb fortrolighed med naturen.<br />
Blandt R-s kendteste værker er Jødekirkegården<br />
og Møllen ved Wijk (1670;<br />
Rijksmus., Amsterdam). Meget fyldigt<br />
repr. på kunstmus., Kbh., og Nivågård.<br />
Ruisdael ['rdysda:!], Salomon van (ca.<br />
1600-1670), holl. maler, påvirket af E.<br />
van de Velde og især af Jan van Goijen,<br />
hvis fintafstemte tonemaleri han tilegnede<br />
sig. Repr. med ypperlige billeder på<br />
kunstmus., Kbh., og Nivågård.<br />
Ruislip Northwood ['raislip 'nå:/>wud],<br />
nordvestl. forstad til London; 64 000<br />
indb. (1948). Store parker.<br />
Ruiz [ru'iM, Juan (ca. 1283-ca. 1350), sp.<br />
digter, ofte kaldet ærkepræsten fra Hita.<br />
Middelalder-Spaniens betydeligste digter.<br />
Hans to kendte værker, El Libro de buen<br />
amor (1343) og Ars amatoria, viser ham<br />
som en både poetisk og humoristisk begavelse.<br />
Ruiz, Martinez, se Martinez.<br />
Rule, Britannia ['ru:l bri'tånjs] (eng.<br />
rule hersk!), eng. patriotisk sang, komp.<br />
af Thomas Arne, sandsynligvis forf. af<br />
James Thomson 1740.<br />
rulle (egl: oprullet papirstykke), register,<br />
især over personer, der er udtaget til et<br />
el. andet arbejde; jfr. lægdsrulle; søv.,<br />
fordeling af et krigsskibs besætning under<br />
kamp, manøvrer, øvelser, brand, arbejder<br />
o. 1.<br />
rulleben (jalus), een af fodrodens knogler.<br />
rullenim, celluloidbaner, på hvilke der er<br />
udgydt fot. emulsion; oprulles og anv. i<br />
rullefilmkameraer.<br />
rulleleje, leje m. cylindriske, koniske el.<br />
tøndeform. ruller ml. akslen og lejefladen.<br />
rullende trappe, apparat, der ligesom en<br />
elevator transporterer personer fra en<br />
etage til en anden. Mods. elevatorens lodrette<br />
bevægelse har r skrå bevægelse.<br />
Den er udformet som en alm. trappe, men<br />
trinene er bevægelige i forhold til hinanden,<br />
således at r bliver vandret foroven,<br />
r virker som et endeløst bånd, der drejer<br />
omkr. ruller forneden og foroven; ved<br />
afstigningsstedet er der sikkerhedsforanstaltninger<br />
for at foden ikke skal komme<br />
i klemme, r drives i reglen af elektromotorer.<br />
Den anvendes i stormagasiner, ved<br />
underjordiske togstationer o. lign. steder,<br />
hvor mange mennesker på kort tid skal<br />
kunne transporteres ml. forsk, højder.<br />
rullesten, strandsten, der ved slibning i<br />
bølgeslaget er blevet tilnærmet ellipsoideformede.<br />
Anv. til beton. Lignende r dannes<br />
i vandløb m. stærk strøm.<br />
rullestensler, rullestenssand, gi. betegn,<br />
for hhv. moræneler og -sand.<br />
rullestensås, ældre navn f. ås fra istiden.<br />
rulning, flyvetekn., da. for roll.<br />
Rum [ru:m] (= Rom, arab. betegn, for<br />
Byzans) el. lkonium, et af seldsjukkerne<br />
ca. 1050 opr. sultandømmei Lilleasien.som<br />
i 14. årh. bukkede under for tyrkerne.<br />
rum, 1) mat., geom. grundbegreb, sammenfatning<br />
af alle punkter. Enhver geom.<br />
figur er en del af r. I videre forstand<br />
bruges r som betegn, for en samling af<br />
ensartede mat. begreber, som har lign.<br />
egenskaber som punkterne. Man taler<br />
således om flerdimensionale r, ikke-euklidiske<br />
r m. m. - 2) filos., a) hos Aristoteles:<br />
hvad der indeholder alle ting, b) hos<br />
Kant: en anskuelsesform, hvori fænomenerne<br />
ordnes, c) indbegrebet af tingenes<br />
steder el. pladser. - 3) psyk., samlingen<br />
af fænomener med præg af udstrækning,<br />
afstand fra og retning i forh.<br />
til iagttageren. I psyk. skelnes ml. synsr,<br />
berørings-r, høre-r m. v.<br />
rum, søv., åben (r sø), lang (r tid).<br />
-rum, led i stednavne; betegner en plads,<br />
der er frembragt ved rydning af skov.<br />
rum-akustik, læren om lydens tilbagekastning<br />
og hørbarhed i lukkede rum,<br />
udvikledes til en vidensk. disciplin omkr.<br />
1900 af den arner, fysiker Wallace Clement<br />
Sabine (1868-1919). Det vigtigste<br />
begreb i r er efterklangstid.<br />
'rumba (sp.), cubansk par-dans i 4/4-takt.<br />
Blev populær i Amer. og Eur. omkr. 1930.<br />
Ru'meTien (tyrk. Rume'li det østrom.<br />
rige), opr. tyrk. betegn, for Balkanhalvøen;<br />
i 19. årh. om landskabet ml. Balkankæden<br />
og Grækenland.<br />
rumfang el. volumen, tal, der angiver størrelsen<br />
af et område af rummet. Som enhed<br />
for rumfangsmålingen benyttes en<br />
terning, hvis kant er længdeenheden.<br />
Rumford ['råmfsrd], Benjamin Count<br />
(1753-1814), amer.-eng. fysiker. Påviste<br />
1798 ved forsøg med ^» nkanonudboring,<br />
at<br />
varme kan fremstil<br />
les i ubegrænset<br />
mængde ved gnidning<br />
og derfor ikke tfkan<br />
være et stof.<br />
rumgeometri<br />
stereometri, den del y.<br />
af geometrien, der<br />
beskæftiger sig med<br />
figurer i rummet.<br />
rumgitter kaldes den<br />
regelmæssige ord-<br />
od<br />
Rumgitter. Model af<br />
en NaCl-krystcd.<br />
ning af atomer el. ioner i parallelle, ækvidistante<br />
planer, som lindes i krystaller.<br />
3«65 3866 3867
Change language