R racket - Rosekamp

ubank ?y/ Rudbjærggård
'ruban'k (mnty. ru ru, ujævn + bank
bænk), langhøvl til høvling af lange arbejdsstykker.
ru'bato (ital: røvet) betegner i mus. en
spillemåde, hvor de enkelte noders rytmiske
værdi ikke nøje overholdes, men
dog således at tempoet ikke forrykkes.
rubber (['robsr] el. (eng.) fråba]) (eng.),
regnskabsmæssig afslutning i bridge. En
r består af 2 el. 3 games.
'ru'bel (russ. rubl, af rubiij kløve, egl: afhugget
stykke af en sølvbarre), sovj. regningsenhed
= 100 kopeker. Indført af
Peter d. St. De første r prægedes 1704-14.
Rub' el Khåli ['rub al ';a:li] (den tomme
fjerdedel), sandørken i SØ-Arabien;
130 000 km 2 .
'Ru'ben, israel. stamme, som boede 0 f.
Det Døde Hav; forsvandt tidligt i hist.;
regnes i G. T. for Jakobs og Leas ældste
søn.
'Rubens (flamsk ['ry:bsns]), Peter Paul
(1577-1649), flamsk maler, f. i Siegen v.
K6ln;kom 12 år gi. til Antwerpen. Elev af
Peter Paul Rubens: Nedtagelsen af Korset.
(Museet i Lille).
Adam van Noort (1562-1641) og O. van
Veen. 1600-08 rejs« til Italien. Bosat i
Antwerpen, hvor han blev hofmaler hos
ærkehertug Albert og Isabella. Som
Spaniens gesandt var han i 1620erne i
Holl., Sp. og Engl. Adlet 1624. 1609 g. m.
Isabella Brandt (død 1626) og 1630 med
den 16-årige Helene Fourment. - Bl. R-s
rel. værker er Nedtagelsen af Korset, Antwerpen
(malet 1611-14) og Lille (1614-
15), og Dommedag (ca. 1615-20), bl. hans
my tol. og allegoris ke A ndromedasBefrielse;
bl. hans hist. Skildringer af Maria afMedici's
Liv (1621-25) (opr. til slottet Luxembourg,
nu i Louvre). Desuden har R malet
havescener, kampscener (bl. a. dyr) og
overlegent behandlede landskabsmotiver;
også virksom som portrætmaler: Selvportræt
med Isabella Brandt; R-s to sønner.
R-s kunst betegner den flamske skoles
kulmination; barokkens kunstsyn, som
han havde tilegnet sig i ltal., kommer
gnm. hans overvættes skaberkraft og
frodige temperament til fuld udfoldelse;
med enestående sikkerhed behersker han
alle malerkunstens discipliner, er lige
fremragende som kolorist og tegner og
mester i at skabe rige og afvekslende billedkompositioner.
R skal have malet ca.
3000 billeder, bistået af en række medarbejdere,
bl. a. van Dyck og Snijders, og
han lod uddanne kobberstikkere, der gengav
hans værker. Kunstmus. i Kbh. ejer
bl. a. portræt af Abbed Matthæus Irsselius,
Salomons Dom og Brystbillede af en Dominikaner-Munk.
Tegninger i kobberstiksamlingen.
(111. se endv. tavle Barok).
ru'beola el. ru'beolæ (lat. rubere være rød),
røde hunde, rødlinger.
•Rubia (lat. ruber rød), slægt af krapfam.
Hertil krapplanten (R. tinctoria), der
tidl. var en vigtig farveplante (alizarinfarver).
Thorkild Rovsing. Paul V. Rubow.
'Rubicon (lat Rubiro),i oldtiden grænseflod
ml. halvøen Ital. og provinsen Gallia
Cisalpina; Cæsar overskred R 49 f. Kr.,
da han begyndte borgerkrigen. Heraf gå
over R = tage det afgørende skridt.
ru'bi'dium (lat. rubidus mørkerød), grundstof,
kern. tegn Rb, atomnr. 37, atomvægt
85,5, alkalimetal. Nært beslægtet med
kalium, findes i små mængder sammen
med dette.
ru'bi'n (lat. rubens rød), dybrød gennemsigtig
ædelsten, varietet af korund. Vigtigste
findested Bagindien. Syntetisk r,
fremstillet af aluminiumoksyd og kromioksyd
i knaldgasflamme, anv. såvel som
smykkesten som i industrien (lejer til ure
o. a.). (Ill.se tavleMineralerog Ædelsten).
Ru'bi'n, Edgar John (f. 1886), da. psykolog.
1922 prof. i eksperimentel psykologi
ved Kbh.s Univ. Mest kendt for undersøgelser
over forholdet ml. figur og grund.
Har bl. a. skrevet Svnsoplevede Figurer
(1915), Kan Hukommelsen Forbedres (1919)
og essaysam]. Mennesker og Høns (1938).
Rubin, Marcus (1854-1923), da. nationaløkonom,
historiker og embedsmand.
Ledede statens statistiske bureau 1895-
1902, generaldir. for skattevæsenet 1902-
13, nationalbankdir. 1913-23. Har bl. a.
skrevet 1807-14, Studier til Khh.s og
Danm.s Historie (1892) og Frederik VI.s
Tid (1895).
ru'binglas, glas, der ved sammensmeltning
med guld el. kobberforb. og påfølg,
varmebehandling har opnået en rød
farve, der skyldes kolloidt oplost frit guld,
resp. kobber.
'Rubinstein(russ. [-'Jtæin]), Anton(iS29-
94), russ. komponist og pianist, en af sin
samtids betydeligste. Grl. 1862 konservatoriet
i St. Petersburg. Komp. operaer,
symfonier, sange m. v.
'Rubinstein, Arthur (f. 1886), po. pianist.
Fremragende fortolker af romantisk og
mod. musik. Koncerteret fl. gange i Kbh.
'Rubinstein (russ. [-'Jtæin]), Nikolaj (1835
-81), russ. pianist og komponist. Broder
til Anton R. Grl. 1864 konservatoriet i
Moskva.
Rubjærg Knude, 72 m h. klint ml.
Hirtshals og Løkken; fyr.
rubladfamilien (Borragi' naceæ), urter,
oftest stivhårede med spredte, hele blade,
svikler. Blomster femtallige, undersædige,
helkronede og reglm., 4delclig spaltefrugt.
Ca. 1500 arter, i Danm. ca. 25 arter.
Rubljov [-'ljofj, Andrej, russ. maler, virksom
fra omkr. 1400-1450 i Moskva og
Andrej Rubljov: Troitsa (Treenigheden).
Olof Rudbeck. Otto Ruge
klostrene i Moskvas omegn. R-s friske
ynde bragte en yderst værdifuld fornyelse
i datide ns stive traditionalisme. Mest
kendt er hans Troitsa (Treenigheden), nu
i Tretjakov-galleriet, Moskva.
Rubner f'ru:b-], Max (1854-1932), ty. fysiolog,
især kendt for sine ernæringsfysiol.
undersøgelser. Opstillede loven om næringsstoffernes
isodynami.
'Rubow [-bou], Paul Kictor (f. 1896), da.
litt.historiker. Prof. v. Kbh.s Univ. fra
1930. Disputatsen 1921 (Da. Litt. Kritik i
det 19. -Årh. Indtil 1870) fortsat med 2
studier over Georg Brandes. Genrehist.
bestemt er også H. C. Andersens Eventyr
(1927); i Saga og Pastiche (1923) og Den
Kritiske Kunst (1938) ses den litt. filolog,
i en halv snes bd. små essays (siden 1935)
den litt.hist. funderede kritiker. Raffineret
og vittig stilist. (Portræt).
Rubow, Kiktor (1871-1929), da. læge.
Hjertespecialist, 1908 overlæge ved Finsensinstitutets
klinik for indre sygdomme.
Sundhedsminister 1926-29.
ru'brik (lat. rubrica overskrift skrevet m.
rødt (ruber)), overskrift; afd. i skematisk
opstilling; afsnit; rubricere [-'se'-],
inddele i afsnit; indordne.
rubrocya'ni'n (lat. ruber rød f cyan), d.
s. s. kryptocyanin.
'Rubus (lat. ruber rød), bor., d. s. s. klynger.
Rucellai [rutfæ'Lai], Giovanni (1475-
1525), ital. digter. En af Ital.s første
kunst tragedieforfattere. Rosmunda (1525),
Oreste (udg. 1723). Hans læredigt Le Api
(1539) læses og beundres stadig.
ruche [ryj] (fr.,egl; bikube), en knipling el.
strimmel af tyndt stof, der enten er rynket
el. lagt i små, tætte læg; anv. på kjoler
(hals, ærmer).
Ruck [rak], Berta (1878-1939) (pseud. f.
Berta Onions), eng. forfatterinde til talr.
underholdningsromaner i den erotiske
genre.
Ru'd, /Inders /ensen (1868-1945), da.
gejstlig, præst på Fyn, 1923-38 Fyns
biskop (grundtvigsk).
Ru'd, Harald J. (1893-1944), da. journalist,
medarb. og redaktør ved forsk, provinsblade
1911-30, pressesekr. ved Statsradiofonien
1932, chef for Statsradiofoniens
pressekontor 1937.
Rud [rii:d], Niels Johan (f. 1908), no. forfatter.
Begyndte med en række vægtige
proletarromaner; overgik i slutn. af 30erne
til intellektuel tidskritik med romanerne
Jakten og kvinnen (1939, da. 1946),
Godt mot, menneske (1940. da. 1941), Drivende
grenser ( 1941, da. 1942), rettet mod
dyrkelsen af de sjælløse sportstyper.
Ru'd, Otte (1520-65), da. admiral. Viste
stor tapperhed under Herluf Trolle ved
Oland 1564; 1565 flådens leder, s. å. omringet
og fanget v. Bornholm; døde s. å.
af pest på Svartsjo.
Rudbeck ['ru:d-], Olof (1630-1702). sv.
naturvidenskabsmand og historiker. Prof.
i Uppsala 1658-92. Fremragende botaniker,
anatom og arkitekt. Opdagede samtidig
m. Th. Bartholin lymfekarrenes bet.
Som ivrig sv. patriot søgte R i kæmpeværket
Atland eller Manheim (lat. titel
Atlantica) 1-3 (1672-1702) at godtgøre, at
Sv. var Platons Atlantis, hvorfra Jafets
ætlinge havde bredt sig ud over kloden.
(Portræt).
Rud'beckia (efter Olof Rudbeck), urter
afkurvblomstfam. med store kurve, hvis
randblomster er gule *el. røde og skiveblomster
gule el. purpurfarvede. N-Amer.
Fl. arter er alm. prydstauder og har undertiden
fyldte kurve.
Rudb jærg'går'd, hovedgård S f. Nakskov
3859 386O 3861