R racket - Rosekamp

emmelæder
(lat. remittere kaste tilbage, slappe) feber
med høje aftentemp. og meget lavere,
men ikke normale, morgentemp.
remmelæder, rødgarvet, indfedtet blødt
okselæder.
remmesæl (Eri'gnathus bar'batus), stor,
grålig sæl. Lever i drivis ved arktiske
kyster. Skindet anv. til remme o. 1.
remon'stran'ter (af remonstrere), d. s. s.
arminianere.
remonstration (af remonstrere), modforestilling.
remon'stre're (re- + lat. monstrare vise),
gøre modforestillinger, vægre sig ved.
remonte [-'monts] (fir. remonter forsyne
med nye heste), uuddannet militærhest.
remon'te're (fr.), forsyne med friske heste
(remonter).
remon'te'rende (fr. remonter stige op
igen) kaldes planter, der i en enkelt
vækstsæson blomstrer 11. gange, f. eks.
roser.
remontoir [remDJ)to'a:r] (fr., af remonter
trække op), optræksmekanisme til ur.
remorm ('Ligula 'avium), bændelorm med
svag ydre leddeling, kortvarigt kønsmodent
stadium i fiskeædende fugle. Den
store ormeformede tinte i bughulen hos
ferskvandsfisk. Et mellemstadium hos
copepoder.
remoulade [remu'la:03] (fr.), mayonnaise
krydret med eddike og finhakkede grønsager.
remplacere [rmjpla'se'ra] (fr.), erstatte,
afløse.
Remscheid ('ræmfait], ty. by i Ruhr-området;
104 000 indb. (1939). Jern-, stålog
tekstilindustri. Ca. 60% ødelagt i 2.
Verdenskrig.
remskive, hjul, hvis krans er indrettet til
at optage en flad, rund el. kileformet rem.
remtransmission, kraftoverførsel v. hj.
af remme og remskiver.
remtransportør, transportapparat m. en
endeløs rem, hvorpå godset anbringes.
remtræk overfurer en omdrejningsbevægelse
fra en aksel til en anden v. hj. af
en remskive på hver og en rem, der er
lagt om skiverne. Remmen kaldes åben
el. krydset, når akslerne er parallelle og
drejer samme, henh. modsat vej, halvkrydset,
når akslerne drejer samme vej,
men ikke er parallelle. Remmene er flade
læder-, gummi- el. tekstilremme el. kileremme
af gummi m. lærredsindlæg.
remunera'to'risk gave (lat. remuneruri
give gaver (numera) igen), gave til gengæld
for en ydelse el. tjeneste fra gavemodtagerens
side.
'Remus, i rom. mytol. en heros, tvillingbroder
til Romulus.
re'n, d. s. s. rensdyr.
re'n el. agerren er den fure, der adskiller
to agre.
'Rena, 146 km 1. no. elv, Hedmark, gennemstrømmer
Rendalen med Storsjoen,
udmunder i Glomma.
renafdrift, i skovbrug borthugning af alle
træer på een gang.
Renaissance, fr. stavemåde for Renæssance.
Renaix [re'næ], fr. navn på byen Ronse.
re'na'l (lat. renes nyrer), hvad der hører
til nyrerne.
Renan [ra'na], Joseph Ernest (1823-92),
fr. orientalist og religionshistoriker. Hans
hovedværk: Histoire des origines du
christianisme I—8 (kristendommens oprindelse)
(1863-83) hævder kristendommens
og videnskabens uforenelighed, men
viser sympati for den kristne tro. Hans
Vie de Jesus (1863) suger at give en hist.
og psykol. rekonstruktion af Jesusskikkelsen.
(Portræt sp. 3764).
Renard [r9'na:r]. Jules (1864-1910), fr.
forfatter, har i romaner som Poil de
Carotte (1894) og skuespil med en blanding
af besk humor og medfølelse skildret
jævne eksistenser.
Renault [ra'no], fr. automobilfabrik, grl.
1892-94 af brodrene Louis (d. 1944) og
Marcel R (d. 1903), nationaliseret 1946,
Fremstiller biler, motorer, traktorer,
tanks m. m.
Renault [ro'no], Louis (1843-1918), fr.
jurist. 1881 prof. i folkeret i Paris, har
bl. a. udg. Introduction ål'Etude du Droit
International (1879). Vægtigt arbejde for
3760
10 b
Haag-Konventionerne 1907. Fredspris
1907.
renavl, i husdyravlen sammenparring af
individer, tilhørende samme race.
renbeitesagen [-bæite-], no.-sv. stridsspørgsmål
om de sv. lappers ret til at lade
deres rener græsse på no. område til visse
årstider. 1 1919 afsluttedes efter langvarige
forhandl, en til 1952 gæld. overensk.
rendebeton, beton der flyder fra blandemaskine
til støbested i åben rende og
derfor indeholder mere vand end godt er.
rendegarn, rending el. trendgarn, ældre
udtryk før kædegarn.
Rendegarn (eng. Botlom), komisk væver i
Shakespeares »EnSkærsommernatsdrøm«.
rendejern, jernbøjler, som bærer en tagrende.
rendekugler, store (6-8 mm) hagl, der
undertiden benyttes ved jagt.
Renden, nordl. del af Kongedyb.
rendesten (egl: sten med udhugget rende),
1) den del af kørebanen, der ligger nærmest
kantstenen og tjener til afledning af
regnvandet; 2) søv., det yderste af et dæk
langs skibssiden.
rendezvous [rcide'vul (fr. rendez-vous
egl: indfind Dem!), stævnemøde.
'Rendsbor'g, ty. Rendsburg ['ræntsburk],
holstensk by ved Ejderen V f. Kiel;
36 000 indb. (1946; 1939: 24 000). Fabrikation
af jern varer m. v.; kvægmarkeder.
- I middelalderen skiftevis da. og
under de holstenske grever. 18. 3. 1848
mødtes i R medlemmer af (og suppleanter
til) Sønderjyll.s og Holstens stænderforsaml.
Mod H. A. Krugers protest vedtoges
at sende en deputation til Kbh. m.
krav om fælles fri forfatn. f. Slesvig-
Holsten og Sønderjyll.s optagelse i Det
Ty. Forbund. Fæstningen overrumpledes
24. 3. 1848. 1852 blev fæstningsværkerne
sløjfet.
Rendulic ['rændulitj], Lothar (f. 1887), ty.
general, overtog juni 1944 ledelsen af
nordligste ty. hærgruppe på Østfronten,
gennemførte tilbagetrækningen med ødelæggelse
af Finmarken. 1948 idømt 20 års
fængsel.
René af Anjou [ra'ne - a'su] (1409-80),
greve af Provence og Anjou 1435; rejste
forgæves arvekrav på Neapel, Jerusalem,
Aragonien og Lorraine, måtte 1473
afstå Anjou og testamentere Provence
til Ludvig 11. af Frankr. Begavet digter
og maler (»den sidste troubadour«). Hans
datter Jolante er hovedperson i Henrik
Hertz' »Kong Renés Datter«.
rene'ga't (lat. renegare fornægte), overløber,
frafalden.
'renes (lat.), nyrer.
Renfrew frænfru:], 1) skotsk grevskab
S f. Clyde; 620 km 2 ; 332 000 indb. (1947).
2) Hovedstad i i) V f. Glasgow; 18 000
indb. (1947). Tekstil- og metalindustri.
Reni [