R racket - Rosekamp

øntgens kær m £ £$" rør munde
fremstilles i forsk, typer: diagnostik-r til
spændinger 60 000-100 000 volt og terapirør
til spændinger indtil 250 000 volt.
r til endnu højere spændinger (1000000
volt) kræver udpumpning under driften.
røntgenskærm, karton dækket af et lag
zinksulfid, zinksilikat, cadmiumsulfid el
cadmiumwolframat. Udsættes kartonen
for røntgenstråler, fremkaldes fluorescens
af det kern. stof, og kartonen udsender et
svagt gulgrønt el. blåligt lys. Ved røntgengennemlysning
indskydes patienten
ml. røntgenrøretogr, hvorpå man direkte
iagttager skyggebilledet af den undersøgte
region, r er på den ene side dækket
af blyglas til beskyttelseforundersøgeren.
røntgenspektroskopi, undersøgelse af
røntgenstrålernes bølgelængde og deres
relation til atombygningen, r er baseret
på en røntgenspektrograf, hvori røntgenstrålerne
ved interferens i en krystal danner
et spektrum på en fot. plade, på hvilken
bølgelængderne kan udmåles. Man
finder to slags røntgenspektre: 1) det kontinuerte
røntgenspektrum el. bremsestrålingen,
som opstår ved elektronernes
pludselige opbremsning i røntgenrørets
anode, og hvis skarpe grænse mod korte
bølgelængder er bestemt ved ligningen
A • K = 12410, hvor Ker spændingen i volt
på røntgenrøret og A er bølgelængden i Å.
2) liniespektret, bestående af få skarpe
spektrallinier, det såkaldte karakteristiske
røntgenspektrum, hvis bølgelængder
afhænger af, hvilke grundstoffer anoden
består af. Hvert grundstof har sit karakteristiske
røntgenspektrum, hvis udseende
er omtr. ens fra stof til stof, men hvis
spektrallinier forskydes på regelmæssig
måde mod kortere bølgelængder med voksende
atomnummer (Moseleys lov). Derved
kan r tjene til bestemmelse af grundstoffernes
atomnummer og føre til opdagelsen
af nye grundstoffer (eks: hafnium).
Det karakteristiske røntgenspektrum
omfatter tre grupper af linier, den
kortbølgede K-stråling og den mere langbølgede
1_- og M-stråling, hvis oprindelse
forklares ved Bohrs teori for atombygningen
ved elektronspring ml. de inderste
elektrongrupper i atomet.
røntgensterilisation, ophævelse af kønskirtlernes
funktion ved røntgenbestråling
p. gr. af det æg-og sædproducerende vævs
store følsomhed overfor røntgenstråler,
r anv. til standsning af visse former af
blødningsforstyrrelse hos kvinder og ved
behandling af kræftudsåning (metastasering)
i knoglerne.
røntgenstråler, elektromagnetiske bølger
med bølgelængder 0,1 -10 Å, som udsendes
af stoffer, der rammes af hurtige elektroner,
r opdagedes 1895 af W. K. Rontgen
ved katodestrålers bombardement af
glasvæggen i udladningsrøret. Nu anv.
altid elektroner fra en glødekatode, som
man lader ramme anoden i et særligt
røntgenrør, idet de accelereres ved en
spænding af størrelsesordenen 100 000
volt. r er usynlige, men påvirker en fot.
plade og frembringer kraftig fluorescens
hos forsk, stolfer samt ioniserer luft. r-s
absorption i stof er omtr. proportional
med tredie potens af stoffets atomnummer,
hvilket betinger r-s anv. til diagnostik,
idet knoglerne, der bl. a. indeholder
calcium, absorberer langt stærkere end
vævet. Tillige er r-s absorption omtr. proportional
med tredie potens af bølge­
rs. Skat Rørdam. Valdemar Rørdam.
længden; man skelner ml. bløde r med
bølgelængder 5-10 Å og hårde gennemtrængende
r med bølgelængder ned til
0,1 Å; jo højere spænding der anv. på
røntgenrøret, desto mere kortbølget bliver
r. r-s natur blev først påvist i 1912
ved efter forslag af von Laue at anvende
krystaller som gitre, hvorved r-s bølgelængder
kunne bestemmes ved interferens,
hvilken metode udvikledes til røntgenspektroskopi
og røntgenkrystallografi.
røntgenstråler, sekundære, stråler,
der udsendes af stoffer ved bestråling med
primære røntgenstråler, indeholder foruden
den indstrålede bølgelængde tillige
det karakteristiske røntgenspektrum for
det bestrålede stof.
røntgenundersøgelse, medicinsk undersøgelsesmetode,
der beror på røntgenstrålernes
gennemtrængningsevne og forsk,
absorption i organismens forsk, væv,
størst i knogler, mindre i bløddele og
mindst i luftholdigt væv, f. eks. lunger.
Efter passagen gnm. det menneskelige
legeme kan røntgenstrålerne dels opfanges
på en fot. film (røntgenfotografi el.
røntgenograf!), dels på en røntgenskærm
der lyser ved røntgenbestråling - røntgenoskopi.
1 begge tilf. fås et skyggebillede
af objektet. P. gr. af stadig forbedret
teknik ved fremstilling af røntgenstrålerne,
øget følsomhed af den fot. film,
anv. af forstærkningsskærme, sekundærblænde
og af flydende jod- og bariumholdige
kontraststoffer, indført i organismens
hulheder, har r udviklet sig meget stærkt.
'Ropke, Wilhelm (f. 1899), ty. nationaløkonom
og sociolog; emigrerede 1933 til
Istanbul, fra 1937 ved Institut Universitaire
iGenéve; talsmand foren ny, økonomisk
liberalisme. Die Lehre von der
Wirtschaft (1937). Die deuische Frage
(1945; da. 1947).
rør, tekn., hullegeme, oftest m. cirkelformet
tværsnit til ledninger for vædsker og
luftarter samt til lette og stærke konstruktioner;
de fremstilles af metal, glas, beton,
ler m. m. r-fabrikation foregår ved
presning, trækning, støbning, valsning,
svejsning, lodning, falsning el. nitning.
Støbejernsrør og svejsede stålrør anv. til
ledninger for vand, gas og lavtryksdamp,
støbejernsrør også til afløbsrør. Sømløse
stålrør anv. til ledninger til højere tryk
og som konstruktionselement i lette konstruktioner.
Kobberrør anv. som smørerør
og højtryksrør, messingrør som kondensator-og
oliekølerrør. Blyrør anv. til
afløb for syreholdigt vand, tinforede blyrør
til vandledninger, rør af zinkplade til
nedløbsrør, lerrør til drænrør, glaserede
rør til afløbsrør, asbestcement-, cementog
betonrør til vand-og afløbsledninger.
Glasrør anv. til vandstandsrør, i apparater
m. m.
rørblad, mus., lille, elastisk blad af spanskrør,
plastic, el. lign., der indsættes som
(del af) mundstykke ved visse træblæseinstrumenter,
f. eks. klarinet.
rørbrønde, udført af glaseret ler el. beton,
anv. til optagelse
af overfladeafløbs-_==—,
vand. r danner
samtidigt vandlås.
Rørbye, Martinus
(1803-48), da. maler;
elev af Eckers- x# != ** !e ==,
berg; portrætter, mxmr*r- ;^^««o„
sydlandske og da. Jr
landskabs- og gen- jr
rebilleder. JY
Rørdal, da. fabriks- 'HUUJ. •
by, 4 km NØ f. Ål- Rørbrønd.
borg; 349 indb. (1945). Ålborg Portland-
Cement-Fabrik med verdens længste
roterovn (163 m). Havn. flyveplads.
Rørdam, Holger Frederik (1830-1913), da.
præst (fra 1883 i Lyngby), kirkehistoriker,
siden 1857 hovedmedarbejder ved og
udgiver af »Kirkehist. Samlinger«. Har
publiceret en mængde kilder og skrevet
meget ansete kirke- og skoiehist. arbejder.
Rørdam, Peter (1806-83), da. præst (fra
1855 i Lyngby), grundtvigianer, fremragende
prædikant og folkelig taler.
Rørdam, TAomas Skat (1832-1909), da.
teolog og biskop. Holmens provst 1886,
Sjællands biskop 1895, fremragende prædikant.
Hovedværk: overs, af N. T. med
kommentar (1887-92). R stod på grundtvigianernes
højre fløj. (Portræt).
Rørdam, Valdemar (1872-1946), da. forfatter.
Af hans store lyriske produktion,
indledet 1895, udkom et udvalg 1918, et
andet (mindre) 1940. Her såvel som i
versromanerne Gudrun Dyre (1902) og
Jens Hvas til Ulvborg (1922-23) samt i
versdramet Buddha (1925) fremragende
tekniker. Denne vor mest patriotiske digter
skrev under besættelsen et hyldestdigt
til Hitler og luftede en vis antisemitisme.
(Portræt).
tet hejrefugl, blød fjerdragt, natdyr. Ruger
i tætte rørskove. S- ogMl.-Eur., hist.
og her i Danm. Trækfugl el. strejffugl.
r ør f løj te, orgelstemme med en mege t o vertonerig
(terts), fløjteagtig og klar tone.
rør-formstykker d. s. s. tittings.
rørgevind, gevind især anv. ved rørarbejde.
r benævnes ved den indvendige
rørdiameter i eng. tommer.
rørgopler, d. s. s. blæregopler.
rørgræs (Bal'dingera arundi'nacea), topgræs,
der vokser ved bredden af åer og
søer i Danm. En varietet er båndgræs.
rørhat (Bo'letus), slægt af poresvampe,
midtstillet stok og kredsrund hat, hvis
underside er beklædt med lodrette, tætstillede
rør, inden i hvilke sporerne dannes.
Vokser næsten udelukkende på jord
i skove og parker. 1 Danm. ca. 30 arter,
af hvilke den mest kendte er spiselig r
(B. edulis) el. Karl Johanssvamp, der er
meget velsmagende og er alm. i høje, åbne
bøgeskove. Et par arter r er giftige, f.
eks. galde r (B. felleus) og den sjældne
satans r (Æ. satanas). (111. se farvetavle
Svampe).
rørhinde (Enlero'morpha), slægt af grønalger
med rørformet løv; et par arter findes
alm. ved vore kyster på sten, badebroer
o. 1.
rørhval, andet navn på finhvalen.
rørhvene (Calama'grostis), topgræsser,
der kan ligne tagrør. 4 arter i Danm.
rørhøg ('Circus aerugi'nosus), brunlig kærhøg,
lyst hoved. Reden i rørskove. Eur.,
Middelhavs-landene; temmelig alm. i
Danm. Trækfugl.
rørhøns (Gal'linula), vandhøns, næbbets
hornlag forlænget op over panden som en
farvet blis. 1 Danm. grønbenede r.
røringssjækkel el. røring, søv., sjæklen,
der forbinder ankerkæde og anker.
rørknogler, betegn, for lemmernes lange,
hule og rørformede knogler, der er marvfyldte.
rørmejser, d. s. s. papegøjemejser.
rør-muffekobling el. union, kobling,
anv. til samling af metalrør, der let skal
kunne adskilles igen.
rørmunde (Sole'nichthyes), orden af ben-
3901 3902 3903