R racket - Rosekamp

Ramsay
under landgangen i Normandiet 1944.
Omkom ved flyveulykke.
Ramsay ['ramsæ], Henrik (f. 1886), fi. politiker,
forretningsmand. Tilh. Sv. Folkeparti,
udenrigsmin. 1943-aug. 1944; som
medansvarlig for fortsættelsen af fi.-sovj.
krig 1944 dømt til 2'/> års fængsel febr.
1946.
Ramsay ['r«msæ], Wilhelm (1865-1928), fi.
geolog, prof. ved Helsinki univ.; undersøgelser
over kvartære niveauforandringer
o. a. kvartærgeol. undersøgelser.
Ramsay ['råmzi], William (1852-1916),
eng. kemiker. Har isoleret luftarierne
neon, argon, xenon og krypton fra atm.
luft, samt påvist, at n-strålingen fra
radium er helium. Nobelpris i kemi 1904.
Ramsdens okular ['råmzdan) (opfundet
af den eng. optiker Jesse Ramsden
(1735-1800)), består af to plankonvekse
linser i en sådan afstand, at okularet bliver
akromatisk; anv. især i kikkerter.
Ramses nævnes i Mosebøgerne 1) som ægypt.
by (i deltaet) opført ved hovarbejde
af israeliter, 2) som landskab i Gosen.
Ramses, ægypt. konger af 19. og 20. dynasti.
- Ramses 2. (1292-25 f. Kr.), fortsatte
slægtens kampe mod hittitterne for at
genoprette det ægypt. vælde i Syrien,
som var gået tabt under Amenhotep 4.s
kirkekamp. R sluttede 1232 forbund med
hittitterkongen Hattushil, der følte sig
truet af Assyriens voksende magt; Ægypt.
opgav vistnok kravet på N-Syrien. Traktaten
(på babylonsk) er bevaret og kendes
desuden i en stærkt forskønnet ægypt.
oversættelse; som pant på freden ægtede
R en hittittisk kongedatter. R har bygget
mere end nogen anden ægypt. konge;
Amon-Templerne i Karnak og Luxor,
Osiris-templet i Abydos er præget af ham;
selv byggede han Ramesseum og huletemplerne
ved Abu-Simbei. (III. se der). -
Ramses 3. af 20. dynasti (1198-67),
Ægypt.s sidste store farao; under hans
regering hærgedes de østl. Middelhavslande
af vandrende asiat, og eur. folk;
med opbud af hær og flåde (hist.s første
søslag) afværgede R »nordfolkenes« og
»søfolkenes« angreb. I sit liv og konge
gerning efterlignede han Ramses 2. indtil
de mindste enkeltheder; hans mindetempel
ved Madinet Habu er f. eks. en
kopi af »Ramesseum«, dog er portanlægget
i ringmuren enestående i ægypt.
kunst. R 3.blev dræbt i en haremssammensværgelse,
fremkaldt af stridigheder om
valget af efterfølgeren blandt hans sønner
(akter i den store jur. papyrus i Torino).
Ramsgate ['råmzgit], fiskeriby og badested
i Kent, SØ-Engl.,N f. Dover; 36 000
Indb. (1948).
Ramsing, tfolger t/tke (1868-1945), da.
officer, historiker. 1930-34 generalinspektør
for ingeniørtropperne, generalmajor;
byggede kystdefensionsforter(Mosede,
Masnedø). Udg. række artikler om
Kbh.s middelalderhist., samt Københavns
Historie og Topografi i Middelalderen
(1940).
rams-løg (ty.) ('Allium ur'sinum). art af
løg-slægten, har brede blade .jwwfø
og smukke, hvide blomster. étøg&fåØ:
Vokser i da. skove især v. i%?^V
kysterne; i mængde, hvorW^. ] /4
den forekommer, fortræn- ? \ I JM
gende alle andre planter. Ud- \\Xj»*l ff/u
sender en ikke behagelig x^jj '///
loglugt. \i Jy
Ramsundsberget ['romsiins- II
bærjst], bjerg i Soderman- &/
land med runeindskrift og jf
billedlig fremstilling af sag- g)
nene om Sigurd Fafnesbane.
ramus (lat.), gren; i medi- Rams.løg.
cincn betegn, f. kargren.
'Ramus (fr. [ra'my:s]), Petrus (Pierre la
Ramée) (1515-72), fr. filosof. Søgte i
Institutiones dialectica (1543) at reformere
den aristotelisk-skolastiske logik. Myrdet
bartholemæusnatten.
Ramuz (schvv. [-'my], fr. [-'my:z]),Charles-
/"errf(/ian