R racket - Rosekamp

Rev. ^>\% revolution
Poul Reumert. Chr. D. Reventlow.
Rev., fork. for eng. Reverend ['rævfajrand],
ærværdig (titulatur til præst).
rev, lang, smal grund af sand, sten, klipper
el. koral.
'Reval, ty. navn på Tallinn.
revanche [re'va>?J(3)] (fr.), gengældelse,
oprejsning, hævn.
reveille [re'vælja] (fr. reveiller vække),
signal til tropper ved daggry om at kvarteret
kan forlades.
Reventlow (da. ['re'vontbu], ty. fre:væntlo:]),
holstensk og mecklenburgsk
adelsslægt, fra senmiddelalderen også
knyttet til Danm., hvor den især i 17.
og 18. årh. havde fremtrædende stillinger;
endnu bestående i Danm. og Tyskl.
Reventlow, Axel (f. 1894), direktør for
Zoo!. Have i Kbh. fra 1943.
Reventlow, Cay (1753-1834), holstensk
godsejer, da. embedsmand og diplomat.
1797-1802 leder af Tyske Kancelli, gik
af i protest mod skattekrav til slesvigholst,
ridderskab. Kritiserede Fred. 6.s
kabinetsstyre efter 1807.
Reventlow, Christian (f. 1867), da. politiker
og forfatter. 1893-1914 red. af forsk,
kons. provinsblade. 1906-10 medl. af
Folketinget (kons. løsgænger). De frireligiøse
Breve fra Skærsilden (1924) og
Fra Versaillesfred til Eur. Elendighed
(1932) typiske for hans forfatterskab.
Reventlow, Christian Ditlev (1671-1738),
da.-holstensk general, søn af storkansler
Conrad R. Efter tjeneste i udi. da. diplomat,
kommanderede da. hær i Skåne nov.
1709-febr. 1710, måtte p. gr. af sygdom
opgive kommandoen kort før Halsingborgslaget,
kritiserede Fred. 4.s manglende
støtte under felttoget og hans forhold
til søsteren Anna Sofie.
Reventlow, Christian Ditlev (1748-1827),
da. statsmand. Fra 1775 lensgreve (Christianssæde).
Ivrig for landboreformer ud
fra kristeligt-humant grundsynspunkt og
efter indtryk af eng. landbrug (rejse 1769
-70). Gennemførte udskiftning, kobbelbrug,
arvefæste, delv. hoveriafløsning på
sit gods. Fra 1773 embedsmand i centraladmin.,
1783 i konflikt m. Høegh-Guldberg;
1784-89 1. deputeret i rentekammeret,
1789-1813 præsident s. st., fra
1797 medl. af gehejmestatsrådet. Drivende
kraft i landboreformlovgivn. efter
1784, gennemførte oprettelsen af og var
ledende i Store Landbokommission fra
1786, ivrig f. bondens personlige frihed
og for folkeoplysn., i arbejdet for afvikling
af merkantilistisk politik. Modstander
af kabinetsstyret, under krigen 1807-
14 i stigende modsætning til Frederik 6.
Efter afsked 1813 fortsat statsrådsmedl.,
men mødte ikke. R var en bet. forstmand;
under hans ledelse oprettedes skovbrugsundervisn.,
påbegyndtes hedeplantningen
og ændredes driften af statsskovene; han
havde afgørende indflydelse på skovlovgivn.
(Forordn, af 27.9.1805). Hans
hovedværk Forslag til en forbedret skovdrift
(først trykt 1879) betragtes endnu
som grundlægg. for da. skovbrug. (Portr.).
Reventlow, Conrad (1644-1708), da.holstensk
godsejer, da. hofmand, fra
1699 storkansler. Behændig udenrigs- og
handelspolit-, søgte at bevare den indbringende
neutrale handel, som R selv
var engageret i. Svækket indflydelse
efter ca. 1700.
Reventlow, Ditlev (1712-83), da.-holstensk
godsejer, politiker. Efter 1754
hofmester for kronprins Christian (7.).
Medl. af gehejmekonseillet 1763-68,
ledende i forsøg på finansreform.
Reventlow, Eduard (f. 1883), da. diplo-
/. L. Reventlow. hf. A. Reventlow
Criminil.
mat, lensgreve. Legationssekretær i London
1913-19, dir. i udenrigsmin. 1921-32,
gesandt i Sthlm. 1932-38, i London fra
1938 (fra 1947 ambassadør). Erklærede
efter Danm.s tilslutn. til antikominternpagten
1941 ikke at kunne modtage ordrer
fra da. udenrigsmin.; ærespræsident
for Det Da. Råd i London; afskedigelse
marts 1942 erklæret ugyldig 1945.
Reventlow, Frederik (f. 1893), da. embedsmand,
greve. Kontorchef i socialmin.
1934-36, fra 1936 stiftamtmand
(Loll.-Falsters stift og Maribo A.).
Reventlow, Friedrich {Fritz) (1755-1828),
holstensk godsejer. Broder til Cay R.
Gjorde sit gods Emkendorf til holstensk
kulturcentrum; forkæmper for ridderskabets
ideer mod Fred. 6., håbede på
aristokratisk forfatn. for hertugdømmerne.
1818-28 da. gesandt i Berlin.
Reventlow, Johan Ludvig (1751-1801),
da. godsejer (Brahetrolleborg), broder til
Chr. Ditlev R. Lod 1777 sine fæstebønder
ødelægge de gi. strafferedskaber; afskaffede
hoveriet på sine godser, indførte
arvefaiste; skuffedes over reg.s indgreb
til bøndernes fordel. (Portræt).
Reventlow-'Criminil, Weinrich ^4nna
(1798-1869), da.-holsttnsk politiker.
Udenrigsmin. 1842-48, tyskpræget helstatsmand.
Støttede trods uvilje mod det
åbne brev Chr. 8. 1852-54 min. for
Holsten. (Portræt).
Reventlow-'Criminil, Joseph (1797-
1850), da.-holst. embedsmand, godsejer
(Emkendorf). Amtmand fra 1829, stænderdeputeret
fra 1835; efth. slesvigholst,
orienteret. 1842-46 præsident for Slesv.-
Holst.-Lauenb. Kancelli, gik af efter
udstedelsen af det åbne brev. Godkendte
som overpræsident i Altona d. slesvigholst,
regering 1848.
Reventlow-'Criminil, Victor von (f.
1916), sydslesv. politiker. Under 2. Verdenskrig
søofficer. 1946 medl. af den slesvigholst,
landdag som repr. for CDU;
genvalgt 1947 som da. repr. (ønskede
Sydslesvig skilt fra Holsten). 1946-48
borgmester i Gliicksborg.
revenu [revo'ny] (fr. revenir komme igen),
indtægt.
Reverdil [rsvær'dil], £lie (1732-1808),
schw. forfatter. 1760 lærer for da. kronprins
Chr. (7.), synes at have givet denne
forståelse af da. bondeproblem. Kabinetssekr.
1766-67, styrtet af Saldern efter
forsøg på landboreform; tilbage til Danm.
1771-72, men fik ikke polit. bet. Udg.
erindringer.
reve'ren's (Iat. reverer i agte), æresbevisning,
ærbødig hilsen.
reve'ren'ter (Iat.), med ærbødighed.
re'vers (Iat. revert i vende om), 1) jur.,
forpligtelse, der indgås til gengæld for en
af den anden part påtagen forpligtelse;
2) bagsiden af en mønt el. medalje; 3)
opslag, især den ombøjede kant, som
danner brystudskæringen på en frakke el.
jakke.
'reversi'bel (Iat. reverti vende om), omvendelig.
En reversibel proces er
1) i fys. en proces, der kan foregå i omv.
rækkefølge, således at samtlige deltagende
legemer vender tilbage til begyndelsestilstanden,
r processer spiller en rolle i
termodynamikken. 2) i kern. en proces,
der kun forløber til en ligevægtstilstand
ml. begyndelses- og slutproduktet. Mods.
irreversibel proces, hvor begyndelsesproduktet
helt omdannes, r kan forløbe i
begge retninger.
reversion (Iat. reversio tilbagevenden),
1) biol., Darwins betegn, for en afkoms-
types atavistiske tilbagevenden til en
fjern forfadertype. 2) i havebrug d. s. s.
plantesygdommen ribbesvind.
reversionspendul (Iat. reversio tilbagevenden),
pendul, forsynet med to omdrejningsakser
og med to forskydelige
lodder, der indstilles således, atr-s svingningstid
bliver ens omkr. begge akser,
r anv. ved tyngdemaling.
Revesz ['rævæs], Géza (f. 1878), ung.
psykolog. Prof. i Amsterdam. Har bl. a.
skrevet Tonpsychologie (1913) og DU Formenwell
aes Tastsinnes (1940).
revi'de're (Iat: se igen), foretage en kritisk
gennemgang, især af regnskaber,
korrektur osv.
Revier [re'vi:r] (ty., af ital. riviera egn) ty.
mil. betegn, f. sygeafd., også anv. i ty.
koncentrationslejr.
review [ri'vju:] (eng.), rundskue; revy;
tidsskrift.
Review of Reviews [ri'vju: av ri'vju:z],
eng. tidsskrift (1890-1935), der bl. a. registrerede
indholdet af de betydeligste
tidsskrifter i verden.
revindikation, d. s. s. vindikation.
re'vi'r (fra ty., af ital. riviera egn), område,
distrikt (f. eks. jagtr).
revision (Iat. revisum set igen), kritisk,
planmæssig kontrol af regnskaber, udført
af regnskabsmæssige fagmænd, r
skal, foruden at konstatere og rette evt.
fejl, sikre at regnskaberne så korrekt
som muligt udtrykker den påg. virksomheds
økon. stilling, og at lovgivningens
krav om regnskabsførelse m. m. er opfyldt.
I den da. statsforvaltning foretages
r af de 4 hovedrevisorater (admin. r) og
af statsrevisorerne (politisk r).
revisio'nisme, moderat socialistisk retning,
der fra omkr. 1900 har gjort sig
stærkt gældende, især i det ty. Socialdem.
r krævede en gennemgribende revision af
de marxistiske teorier og forudså bl. a.
stigende udjævning af klassemodsætningerne,
de økon. kriser m. m. Dens
vigtigste talsmand var Bernstein.
revisionsgrube, en i et spor anbragt
arbejdsgrube til eftersyn af jernbanekøretøjer
nedefra.
Revisions- og Forvaltnings- Institutet
A/S, stiftet i Kbh. 1912, omfatter
revisions-afdelingen, der udfører samme
funktioner som en statsautoriseret revisor
og beskæftiger 28 statsaut. revisorer, og
forvaltnings-afd., som påtager sig formueforvaltning
m. v.
re'visor (Iat. revisum set igen), person
der, som uafhængigt mellemled ml. virksomhedernes
ledelse på den ene, og kapitalejere,
kreditorer og samfundet på den
anden side, har til opgave at udfore
revision. I Danm. kan handelsministeriet
if. næringsloven meddele beskikkelse som
statsautoriseret r til personer der, foruden
at have da. indfødsret, være fyldt
25 år m.v., har været beskærtiget mindst
3 år hos en statsaut. r og bestået r-prøve.
Statsautoriserede r nyder forsk, rettigheder,
men er underkastet strenge bestemmelser
vedr. deres pligter og ansvar.
Til r-s virksomhed hører også likvidations-,
akkord- og skatteopgørelscr, bogholderianlæg,
undersøgelser f. priskontrollen
m. v. r er fri næring.
revivals [ri'vaivalz] (eng., Iat. revivere
genoplive), de store vækkelser, som, især
metodistisk inspirerede, er opstået i 18.,
19., 20. årh. i den eng. verden. Ofte er r
fremkaldt ved grundigt anlagte vækkelseskampagner.
revle, kort træstykke, hvormed brædder
el. planker samles til en flage, idetr fastgøres
på tværs af disse.
revler, lange, smalle sand- el. grusrev
langs en kyst.
revling, anden stavemåde for rævling.
'Revold [-val:], Axel (f. 1887), no. maler,
elev af Matisse; bl. a. fresker i Bergens
børs (afsluttet 1923).
revol'te're (fr., af Iat. revolutare vælte
omkring), gøre oprør, re'vol te oprør.
revolution (fr. af Iat. revolvere vælte om,
dreje), omvæltning i samfundstilstandene.
Man taler om politisk r, når en regering
styrtes i strid med gældende love under
anv. af vold; økon. r, når de økon. forhold
i et samfund i en vis periode ændrer
3778 3779 378o