You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
eligionsfilosofi £^£ remitterende feber<br />
enkelte menneske givne el. antagne erfaring<br />
ang. det uiagttagelige, en erfaring,<br />
der udgør grundlaget for hans forhold til<br />
denne verden og den hinsidige, som regel<br />
formet som en flugt fra denne verden og<br />
en fortrøstning til den hinsidige, r har<br />
her skilt sig ud fra det praktiske samfundsliv.<br />
Den er formet som åndelig oplevelse,<br />
der oftest ikke er umiddelbar,<br />
idet den forudsætter tanker, læresætninger,<br />
teologi, hvortil oplevelsen er<br />
knyttet, evt. i en kultisk form, f. eks.<br />
mysterier, el. i simple andagtsformcr.<br />
Visse retninger, f. eks. mystik, kan helt<br />
undvære ydre udtryksmidler. Målet med<br />
de individualistisker er det enkelte menneskes<br />
opbyggelse og frelse, at skabe<br />
tryghed over for tilværelsen under individualistisk<br />
aspekt og at skabe fortrøstning<br />
over for døden. Det væs. i r bliver<br />
derved en lære om det hinsidige, eskatologi,<br />
mens den alm. praktiske erfaring<br />
om den nærværende verden (videnskaben)<br />
glider uden for r og får profan karakter.<br />
Hvor det erkendelsesmæssige moment,<br />
søgen ad tankens vej, tager føringen,<br />
udvikler den individualistiske r sig<br />
til filosofi.<br />
religionsfilosofi, den gren af filosofi, som<br />
undersøger I) religiøse antagelsers indhold<br />
og sandhedsværdi, 2) religionens<br />
etiske værdi og 3) de psyk. betingelser for<br />
opståen og udvikling af rel. i samfund og<br />
hos individer.<br />
religionsfrihed er retten til uhindret at<br />
bekende og udøve sin religion. Den blev<br />
formuleret i d. arner, uafhængighedserklæring<br />
1776 og indførtes gnm. Den Fr.<br />
Revolutions erklæring om menneskerettighederne<br />
(1789) i Eur. r sejrede s. m.<br />
demokratiet og er nu i princippet anerkendt<br />
overalt; i Danm. i grundloven (fra<br />
1849), samtidig med at staten støtter<br />
folkekirken.<br />
religionshistorie, en vidensk. forståelse<br />
af rel. på grundlag af hist. og sprogforskning.<br />
Den første r opstod i den sene<br />
hellenisme, især hos de stoiske filosoffer.<br />
Myterne tolkedes som allegoriske iklædninger<br />
for naturfænomener, mens guderne<br />
forklaredes som fortidens konger.<br />
I det lange tidsrum, hvor kristendommen<br />
herskede, fandtes ingen r, men kun<br />
kirkehist. Egl. r skabtes først med Herder<br />
og Fr. Schegel, der begge hævdede, at<br />
forskning skulle være uden forudfattede<br />
meninger og gå indlevelsens vej.<br />
Interessen for den hjemlige folklore<br />
førtes fra Herder videre med J. Grimm<br />
og smeltede i 19. årh. sammen med den<br />
smlgn. sprogvidensk. til den komparative<br />
(sammenlignende) mytologi ved Max<br />
Muller. Man fandt stadig naturmytologi,<br />
d. v. s. myter og guder som udtryk<br />
for naturfænomener. Evolutionismen<br />
skabte etnografien, der væsentligt beroede<br />
på studium af de ydre former for<br />
kultur, dens r skabtes af E. B. Tylor,<br />
der indførte begreberne primitiv kultur,<br />
idet han mente, at det at finde den opr.<br />
form var lig med at forstå, og animisme<br />
til at forklare den første rel. Samtidig<br />
opdagede man kultens bet., hvad der<br />
førte til, at man forklarede rel. som magi.<br />
Den moderne r koncentrerer sig om studium<br />
af de enkelte rel. og kulturer. Med<br />
den da. rel.-historiker Vilh. Grønbech<br />
har r fået væsentlige fornyelser, idet<br />
han som den første er nået til bunds i<br />
den antikke kults bet. og har fundet den<br />
rette sammenhæng ml. kult. og myte,<br />
ligesom han, som tidl. Herder og Schlegel,<br />
hævder, at man i forskningen skal gå<br />
indlevelsens vej uden forudfattede meninger<br />
om bet. af det, man søger at forstå.<br />
religionskrigene, alm. betegn, f. kampe<br />
i 16.-17. årh. ml. katolikker og protestanter.<br />
Således Nederl.s frihedskamp<br />
mod Filip 2., Karl 5.s krig i Tyskl. 1546-<br />
55 og særl. d. fr. borgerkrig ml. katolikker<br />
og huguenotter 1562-98 og Trediveårskrigen.<br />
Krigene skyldtes tillige økon.,<br />
sociale og alm. polit. årsager, men modsætningerne<br />
skærpedes v. rel. fanatisme<br />
fra begge sider.<br />
religionspsykologi, gren af psyk., der<br />
omhandler det religiøse sjæleliv (tro, omvendelse,<br />
bøn m. v,).<br />
religionsundervisning (i den da. folkeskole<br />
off: kristendomsundervisning). Elever<br />
kan fritages forr, 1) hvis forældrene<br />
selv ønsker at give dem den (under tilsyn<br />
af en præst), 2) hvis forældrene ikke<br />
tilhører noget trossamfund, men kan give<br />
barnet »alm. regler for livet i et ordnet<br />
samfund«. 1 mange lande findes r ikke i<br />
skolen (Sovj., USA, Frankr.).<br />
religioso [reli'd.ioso] (ital.), mus., højtidsfuldt,<br />
andægtigt.<br />
re'likter (lat. relictus ladt tilbage), dyr el.<br />
planter, der har en isoleret forekomst som<br />
rest af en tidl. sammenhængende udbredelse,<br />
der er afbrudt p. gr. af ændrede<br />
klimatiske forhold; f. eks. findes der i<br />
Furesøen og i sv. søer arktiske havdyr,<br />
indvandret, da søerne i sin tid stod i<br />
forb. m. Ishavet.<br />
r e 'liktsø' (lat. relietus ladt tilbage) sø dannet<br />
ved landhævning, f. eks. Vånern.<br />
reli'kva'rium (mlat.), kat. relikvie-skrin,<br />
kar, kapsel el. krucifiks af guld, sølv,<br />
elfenben el. træ, juvelbesat el. emailleret.<br />
(111. se emaille og Limoges).<br />
re'likvier (lat. reliquiæ rester), rester af<br />
helgener el. deres ejendele. Reformationen<br />
brød aldeles med r-dyrkelsen, i den<br />
kat. kirke spiller den nu mindre rolle.<br />
'Reljkovic [-vitj], Matiju Antun (1732-<br />
98), bosnisk forfatter, som fik stor bet.<br />
for den litt. udvikling gnm. sit rimepos<br />
Satyren (1761).<br />
reluk'tan's (lat. reluitari stride imod),<br />
den magnetiske modstand i et magnetisk<br />
kredsløb; r er proportional med jernstykkets<br />
længde og omv. proportional<br />
med tværsnitsarealet og permeabiliteten.<br />
re'læ, da. stavemåde for relais.<br />
rem, i tekn. d. s. s. drivrem (jfr. remtræk);<br />
i tømrersprog langt, vandret, ret tyndt<br />
tømmerstykke, hvorover bjælkeender<br />
kæmmes og spærender sadles.<br />
Remagen ['re:ma:gan], ty. by ved Rhinen,<br />
ml. Bonn og Koblenz; 5500 indb.<br />
(1939). Under 2. Verdenskrig gik amerikanerne<br />
8. 3. 1945 over Rhinen ved R,<br />
idet jernbanebroen over floden ikke var<br />
sprængt.<br />
rema'nen's (lat. remanere forblive) el. remanen!<br />
magnetisme, den magnetisme, der<br />
p. gr. af hysteresen er tilbage i et stykke<br />
jern efter at den magnetiserende kraft<br />
er ophørt.<br />
remar'ka'bel (fr.), meget bemærkelsesværdig.<br />
Remarque [re'm«rk], Erich Maria (f.<br />
1898), ty. forfatter. Den pacifistiske krigsroman<br />
lm Westen nichts Neues (1929, da.<br />
Intet Nyt fra Vestfronten s. å.) vakte ved<br />
sin naturalisme uhort opsigt. Som emigrant<br />
behandler R kammeratskabet,<br />
Drei Kameraden (1937, da. s. a.). Fratoges<br />
1936 sit ty. statsborgerskab og blev<br />
arner, statsborger. (Portræt sp. 3752).<br />
remarque-tryk [rs'mark-], første aftryk<br />
af kobberstik el. radering. Et mærke (fr.<br />
remarque) graveret i randen af pladen,<br />
fjernes efter de første prøvetryk.<br />
rembours [ra>?'burs] (fr. rembourser betale<br />
tilbage, indløse), en især i internat,<br />
handel meget anv. form f. betalingsformidling,<br />
hvorved sælger sikrer sig betaling<br />
ved varens afsendelse, medens køber<br />
får vished for at få varen, idet den kun<br />
betales mod afgivelse af de dokumenter,<br />
der repræs. ejendomsretten til den. Køber<br />
åbner r ved at beordre en bank til<br />
(evt. gnm. en anden bank, på en internat,<br />
betalingsplads) at udbetale fakturabeløbet<br />
t. sælger (a vista r) el. acceptere<br />
hans tratte med en vis aftalt lobetid<br />
(lang r).<br />
'Rembrandt (egl. Rembrandt Harmensz van<br />
Rijn) (1601-69), holl. maler og raderer,<br />
elev af J. van Swanenburch (ca. 1571-<br />
1638) i Leiden og P. Lastman (1583-<br />
1633) i Amsterdam. 1 1631 bosatte R sig<br />
i Amsterdam, hvor han blev en søgt portrætmaler;<br />
1634 ægtede han Saskia van<br />
Uijlenburgh (død 1642), 1645 kom Hendrik<br />
je StofTels i huset hos ham; begge<br />
kendes fra mange af hans billeder. Hans<br />
samlerlidenskab og uheldige økonomi<br />
førte 1656 til falliterklæring og tvangssalg<br />
af hus og samlinger, ogR døde fattig.<br />
Rembrandt: Selvportræt af kunstneren med<br />
sin hustru Saskia. (Dresden).<br />
miskendt og næsten blind. Først mod<br />
slutn. af 19. årh. anerkendtes R som N-<br />
Eur.s største maler. Efter en række ungdomsbilleder<br />
(bl. a. to mandsportrætter i<br />
kunstmus., Kbh.) malede han i 1632 sit<br />
første store gruppebillede, Or. Tulps<br />
Anatomiforelæsning (Mauritshuis, Haag),<br />
endnu i traditionel malemåde, men uhyre<br />
levende. Fra denne tid udvikler R sfn<br />
personlige opfattelse af forholdet ml. lys<br />
og mørke (clair-obscur), sin stadig dybere<br />
menneskekundskab og religiøsitet<br />
fra år til år. Udviklingen erkendes umiddelbart<br />
i den lange række af Saskias og<br />
andres portrætter, i hans landska.»„' og<br />
selvportrætter indtil 1645. 1 denne periode<br />
opstår bl. a. den berømte Nattevagt<br />
(Amsterdam). Hans penselføring bliver<br />
mere og mere fri og farveharmonierne<br />
varmere, og som skildrer af det sjælelige<br />
liv bliver R den holl. kunsts største mester.<br />
1648 maler han det skønneste af<br />
sine Emmausbilleder (kunstmus., Kbh.)<br />
1656 Borgmester Six (Amsterdam) og<br />
Damen med Nelliken (kunstmus., Kbh.).<br />
1 ulykkens år fremstår hans bedste værker,<br />
og han bevarer sin skaberkraft lige<br />
til sin død; bl. hans sidste billeder hører<br />
Jødebruden (1668) til hans mest gribende.<br />
Desuden kan fremhæves hans sidste<br />
selvportrætter, Claudius Civilis Sammensværgelse<br />
(1661, Sthlm.), mandsportræt<br />
(kunstmus., Kbh.), sønnen Titus' familie<br />
og Klædehandlernes Lavsmestre (Amsterdam).<br />
R efterlod ca. 600 malerier, 250<br />
raderinger og 2000 tegninger.<br />
Reme'dello-kulturen, den eneolithiske<br />
kultur (kobberstenalderen) i N- og Ml.-<br />
Ital., efter gravplads v. Remedello nær<br />
Brcscia.<br />
remedium (lat.), lægemiddel; redskab,<br />
instrument, rekvisit; v. mønt, mål og<br />
vægt d. s. s. tolerance.<br />
Remington-gevær ['rxnii7)ton-], et af de<br />
først fremkomne bagladegeværer til metalpatron,<br />
har blokmekanisme og udmærker<br />
sig ved sin simple konstruktion.<br />
Konstr. af d. arner, våbenfabr. Ph. R.<br />
(1816-89). Hans fabrik optog 1873 fremstilling<br />
af skrivemaskiner, senere også af<br />
bogholderimaskiner.<br />
reminiscens [-'sæn's] (vulgwrlai. reminiscentia),<br />
erindring, mindelse.<br />
remis [rs'mi] (fr: bragt tilbage (til sin tidi.<br />
tilstand)), i skak d. s. s. uafgjort.<br />
re'mise (fr., egl: anbringelse igen (på rette<br />
plads)), 1) vognhal ved trafikforetagender,<br />
især til opstillins af lokomotiver,<br />
motorvogne, sporvogne o. I. 2) 1 skovbrug<br />
en lille plantning.der skal tjene som<br />
tilflugtssted for vildtet; 3) også remisse<br />
el. rimesse (fr. remise og ital. rimessa),<br />
penge el. værdipapirer, der sendes fra et<br />
sted til et andet.<br />
remission (lat. remissio tilbagesendelse,<br />
slappelse), aftagen af sygdomssymptomer<br />
og bedring i tilstanden, især om feber.<br />
remit'te're (lat: sende tilbage), tilsende<br />
(penge el. værdipapirer), betale; remit-<br />
'ten't, den til hvem penge el. værdipapirer<br />
sendes.<br />
remit'te'rende feber ('febris re'mittens),<br />
3757 3758 3759
Change language